Elevplan i praksis

5 Elevplan som værktøj for lærere

Den mangfoldige brug af Elevplan

Elevplan understøtter lærernes arbejde med udvikling og præsentation af den mangfoldighed af læringsaktiviteter, som skal udgøre de relevante tilbud til eleverne. Målet er, at der udvikles læringsaktiviteter, som giver eleverne mulighed for at vælge forskellige veje til målet afhængig af deres personlige forudsætninger.

Udbuddet af læringsaktiviteter tager udgangspunkt i uddannelsernes erhvervsfaglige og almene mål; udformningen af læringsaktiviteter kan imidlertid variere, sådan at bestemte mål kan nås på flere forskellige måder. I princippet opstiller lærerne gennem udvikling og beskrivelse af læringsaktiviteter uddannelsesrammerne for eleverne.

Administration af elever

Da stamklassen og det fælles skema er borte og erstattet af læringsaktiviteter, der gennemføres individuelt eller i grupper, er Elevplan tænkt som det værktøj, der skal hjælpe med at holde rede på eleverne. Elevgruppen rummer principielt store forskelligheder: eleverne har en individuel uddannelsesplan, de arbejder med forskellige læringsaktiviteter, de er startet på forskellige tidspunkter og deres uddannelse har individuel længde.

Kontaktlæreren

Elevplan er samtidig værktøjet for kontaktlæreren, der fungerer som vejleder for et antal elever og er nøglepersonen i elevernes arbejde med at udarbejde uddannelsesplaner. Kontaktlæreren har ud fra beskrivelserne i Elevplan overblik over alle indgangens læringsaktiviteter og fungerer som vejleder i forbindelse med valg af læringsaktiviteter og tilmeldinger i Elevplan.

Evaluering af elevens arbejde

I forbindelse med evaluering af elevens arbejde i en læringsaktivitet skal lærerne samarbejde for at sikre godkendelse eller afvisning af målpinde og evt. delmålpinde, så aktiviteten kan vinkes af i Elevplan.

Skole- og lærerforudsætninger

På de otte besøgte skoler kan man konstatere, at lærernes brug af Elevplan varierer, men med fællestræk hos nogle skoler.

De besøgte skoler har alle på ledelsesplan besluttet at bruge Elevplan. På de fleste skoler er det dernæst lagt ud til ledelsen for den enkelte indgang i samarbejde med lærerne at beslutte, hvordan implementeringsarbejdet med Elevplan foregår.

Lærernes forudsætninger for at bruge Elevplan er forskellige. På nogle skoler er der blevet afholdt egentlige kurser i brugen af Elevplan, på andre har lærerne skullet lære at bruge Elevplan gennem selvstudie med konsulentbistand fra en superbruger. Brugerkompetencen er i nogen grad afhængig af lærernes almindelige it-kompetence og deres erfaringer med at bruge it i det daglige arbejde.

Lærernes adgang til Elevplan er også forskellig fra skole til skole. På nogle skoler har lærerne en skolefinansieret hjemmearbejdsplads med netopkoblet computer, mens lærerne på andre skoler udelukkende har adgang til en netopkoblet computer på skolen. Endelig afhænger lærernes brug af Elevplan af de procedurer, som er besluttet for den enkelte indgang.

Læreren som udbyder af læringsaktiviteter

Lærerne er på de fleste skoler organiseret i team. Det er i disse team, diskussionen om undervisningens tilrettelæggelse fore- går. Det er ligeledes i teamet, at læringsaktiviteter udvikles og udbydes.

Hvordan læringsaktiviteter udvikles, er forskelligt fra skole til skole og fra indgang til indgang. For nogle indgange er indholdet i udbuddet af læringsaktiviteter domineret af projektbeskrivelser samt fag- og målbeskrivelser, som lærerne har undervist efter også forud for den seneste reform af erhvervsuddannelserne. Andre steder er der i højere grad nyudviklede læringsaktiviteter, som gennemføres sammen med afprøvede aktiviteter.

Arbejdsprocessen med at beskrive læringsaktiviteterne har været tidkrævende, og flere lærere giver udtryk for, at arbejdet kun har været muligt ved at genbruge og tilrette store dele af allerede beskrevne projekter og fag.

"Der er stor forskel på lærernes syn på værktøjet. De fleste opfatter foreløbig Elevplan som en tidrøver. Men nogle lærere - ofte superbrugerne - ser en masse potentialer, når der efterhånden bliver flere valgmuligheder for eleverne."

"Lærerne har gennemgående haft en positiv tilgang til brugen af Elevplan. Det betød meget for holdningen til Elevplan, at det gik op for lærerne, at en stor del af afdelingernes allerede beskrevne materialer kunne genbruges i forbindelse med beskrivelse af læringsaktiviteter."

De forskellige indganges traditioner og praktiske betingelser for at organisere undervisningen på en måde, der giver eleverne reelle valgmuligheder i grundforløbene, giver sig udtryk i indgangens udbud af læringsaktiviteter.

Kontaktlærerens første møde med eleven

På flere skoler har man i forbindelse med hovedindtag, som det også fremgår af det foregående kapitel, besluttet, at eleverne forud for skolestart indkaldes til en personlig samtale med kontaktlæreren.

Det drejer sig om en samtale, der kan variere fra 15 til 60 minutter, hvor kontaktlærerens rolle bliver forklaret, og elevens ønsker og forestillinger om uddannelsen bliver diskuteret. Grundforløbet og Elevplan bliver introduceret. Eleven får sit password til Elevplan, og i dialog mellem elev og lærer udarbejdes en uddannelsesplan, evt. i kladdeform.

"Eleverne får password til programmet og placeres ved tastaturet. Der laves uddannelsesplan, og eleverne tilmelder sig undervisningen. Eleven logger på og laver uddannelsesplanen. Eleven logger derefter af, så læreren kan logge på og godkende planen. Derefter logger eleven igen på og tilmelder sig under- visningen. Der er afsat en time til denne samtale."

"Her på skolen får eleverne tilsendt et indkaldelsesbrev med brugernavn og password til Elevplan. Der gennemføres en samtale før skolestart, og der udarbejdes den første kladde til en uddannelsesplan. Samtalen drejer sig om målsætninger, merit, grundforløbets længde osv."

På andre skoler har kontaktlærerne den første samtale med ele- verne i forbindelse med skolestart.

"Vi starter grundforløbet i forbindelse med hovedindtagene med en introduktionsuge, hvor eleverne bl.a. får vist, hvordan Elevplan fungerer. Det foregår i et lokale, hvor hver elev sidder ved en pc, og læreren viser funktionerne via en projektor. I samme uge er der også samtaler med kontaktlæreren, og der bliver udarbejdet en uddannelsesplan."

"Ved Servicefag gennemføres som regel en samtale med eleverne, efter uddannelsen er startet. Ved det løbende optag sker det altid efter, ved hovedoptagene når de undertiden at gennemføre samtaler før, men som regel sker det efter skolestart. Ved første samtale er det altid læreren, der sidder ved tastaturet."

"Der gennemføres normalt ikke en personlig samtale med eleven inden uddannelsesstart. I løbet af den første uge i grundforløbet gennemføres en firetimers introduktion til skolens it- system og til Elevplan. Parallelt hermed gennemføres en personlig samtale med eleven. Det sker den første eller anden dag, eleverne er på skolen."

"I introduktionen til uddannelserne bliver eleverne også introduceret til Elevplan, og sammen med kontaktlærerne udarbejder de den første udgave af uddannelsesplanen."

Ved løbende indtag eller ved indtag hver femte uge, som er meget udbredt, gennemfører kontaktlæreren en første samtale med eleven umiddelbart efter skolestart.

Kontaktlærerens arbejde med den afklarede og den uafklarede elev

I nogle indgange er en stor andel af eleverne afklarede om deres uddannelsesvalg. Afklarede og målrettede elever betyder, at elevernes valg er ret forudsigelige. Dog sådan, at der er forskel mellem skoler og indgange og antallet af valgmuligheder.

F.eks. har vi inden for indgangen Service mødt det synspunkt, at eleverne er relativt afklarede om deres uddannelsesvalg. Vi har mødt det samme inden for indgangen Teknologi og kommunikation. Det gælder både i form af elever, der var afklaret mht. deres ønsker om at gå videre inden for familien Strøm og proces, og i form af elever, der var afklaret i forhold til familien Kreative medieuddannelser.

"Erfaringen er, at eleverne er helt afklarede om, hvad de vil være, og at de ønsker undervisning, som er tilrettelagt målrettet på elektrikeruddannelsen. Det er sjældent, at der kommer elever, som ikke er afklarede i deres uddannelsesvalg."

Tilsvarende har vi inden for Bygge og anlæg mødt udsagn, om at eleverne er særdeles afklarede, ikke mindst i forhold til tømreruddannelsen.

I indgangen Fra jord til bord har vi derimod mødt udsagn om forekomsten af elevgrupper, der er mindre afklarede i deres uddannelsesvalg.

"60 procent af eleverne er relativt afklarede om, hvad de vil være. De vil typisk planlægge et 20-ugers grundforløb. 40 pro- cent er modsat relativt uafklarede om, hvad de vil være. De vil ofte planlægge et længere forløb, hvor de stifter bekendtskab med forskellige uddannelser."

Ved de uafklarede elever er der en løbende dialog mellem kontaktlærer og elev om justering af uddannelsesplan og valg af læringsaktiviteter. Denne dialog fører gradvist til, at eleven bliver afklaret om sin uddannelsesretning.

Der er forskel på lærernes tilgang til den praktiske håndtering af elevernes uddannelsesplanlægning. I nogle tilfælde er det kontaktlæreren, der sidder ved tastaturet og skriver de beslutninger, kontaktlærer og elev kommer frem til. Sådan er det f.eks. i de indledende samtaler om udformning af uddannelses- plan, og når valgene til læringsaktiviteter foregår.

"Det er typisk læreren, som sidder ved tasterne fra starten af. Nogle steder kommer eleverne måske faktisk aldrig til tasterne overhovedet. Begrundelsen fra lærerside er, at aktiviteterne fremstår uoverskuelige for eleverne, idet udbuddet omfatter alle læringsaktiviteter og alle afdelinger."

Mange steder er undervisningen tilrettelagt, og læringsaktiviteterne udformet på en måde, så valgene er givet for eleverne.

"Lærerne har lavet den didaktiske rækkefølge i fag og undervisning."

Kontaktlærerens arbejde i forbindelse med elevens valg

I den første samtale mellem kontaktlærer og elev skal der træffes en række valg med hensyn til uddannelsesplanens udformning, og derefter skal der vælges læringsaktiviteter. Som det fremgår af ovenstående, er der forskel på, hvordan man arbejder med uddannelsesplanen i Elevplan. F.eks. spiller kontaktlærernes indstilling til merit ind på uddannelsesplanernes endelige udformning.

"Merit gives på grundlag af dokumenterede eksamener. Skolens politik er klar: eleven har ret til merit. Spørgsmålet om merit er derefter et vejledningsspørgsmål. Problemet er selvfølgelig at kunne sætte eleven til noget andet meningsfuldt, f.eks. valgfag."

Valg i den forbindelse har betydning for uddannelsens indhold og længde.

En anden type valg foregår i forbindelse med valg af læringsaktiviteter. Her viser skolebesøgene, at kontaktlærerne har en forskellig tilgang til, hvordan eleverne skal træffe valg. Som det fremgår af ovenstående, er der i mange tilfælde nogle naturlige valg, der skal foretages. Hvis eleven vil i én uddannelsesretning, vil lærerne anbefale nogle valg. Er ønsket en anden retning, er anbefalingerne nogle andre. Lærerens anbefalinger fører ofte frem til, at eleven vælger nogle forløb over fem uger, der planlægningsmæssigt passer med undervisningens organise- ring. I flere tilfælde er antallet af valgmuligheder begrænset.

"Som det er nu, har eleverne ikke så mange valgmuligheder. Sammen med kontaktlæreren bliver man enig om det projekt, der skal vælges. Projektvalget er ikke så vanskeligt i dag. Inden for hver 5-ugers modul kan der vælges mellem et par projekter."

Udbud – eksempel fra Teknologi og kommunikation

I andre tilfælde er valgmulighederne større. Et eksempel er fra Teknologi og kommunikation, hvor eleverne på en skole får tilbudt fire projektmuligheder inden for elektronisk styring.

Eleven kan således vælge mellem at producere fire forskellige produkter, hvor det ene produkt er selvvalgt.

Som et eksempel på en valgmulighed kan vises læringsaktivitet "Elektrisk styring til ?", hvor eleven selv skal beskrive, hvad relæet skal styre.

Udbud af læringsaktiviteter i indgangen

Fra jord til bord

I en anden indgang, Fra jord til bord, kan lærerne f.eks. tilbyde følgende valgmuligheder:

• Aktivitetscafé
• Torvemarked
• Pift og pynt
• Kend dit håndværk
• Engelsk pas.

Den første læringsaktivitet beskrives som vist i tekstboksen.

I forbindelse med elevens valg kan læreren have rollen som sparringspartner, hvor en række muligheder lægges frem, og eleven har reelle valgmuligheder. Læreren kan imidlertid også være den autoritet, der anbefaler en række specifikke valg. Ofte er rollerne knyttet sammen og veksler afhængig af bl.a. elevens situation. Læreren kan vurdere, at eleven selv kan påtage sig rollen som medplanlægger i forbindelse med et uddannelsesforløbs tilrettelæggelse. Modsat kan læreren vurdere, at lærerens faglighed og vejledning er en nødvendighed, for at eleven kan træffe de rette valg. I nogle tilfælde består valgene i at vælge et projekt og en række grundfag, der er tilrettelagt i samme periode, og som kan passes sammen tidsmæssigt med projektarbejdet.

Temaer til diskussion

Når Elevplan ses i et lærerperspektiv, tegner der sig et billede af stor variation og mangfoldighed. Den praktiske anvendelse af Elevplan varierer ganske meget. Variationerne kan primært føres tilbage til skolernes og lærernes hhv. afdelingernes forskellige tilgange til centrale forhold i forbindelse med den seneste reform af erhvervsuddannelserne. Både mellem skolerne og mellem uddannelser på den enkelte skole er der forskelle i opfattelsen af, hvordan Elevplan introduceres for lærerne, og hvordan man mest hensigtsmæssigt tilrettelægger udbuddet og planlægningen af uddannelser og undervisning. Til diskussion står temaer som

• om Elevplan og tankerne bag introduceres for lærerne gennem kurser/uddannelse, eller om programmet tilegnes gennem selvstudier?
• om læringsaktiviteter udvikles specielt i lyset af principperne bag erhvervsuddannelsesreform 2000, eller om det aktuelle udbud er en stort set uændret videreførelse af tidligere undervisning?
• om der gennemføres samtaler med eleverne før uddannelses- start, eller om det først sker efter uddannelsesstart?
• om formålet med sådanne samtaler er at sortere elever efter uddannelsesvalg, eller om formålet er at tilrettelægge varierede og individuelle grundforløb inden for pågældende indgang?
• om karakteren og betydningen af de valgmuligheder, som knytter sig til et godt udbud: er der tale om valg mellem forskellige elevprodukter – eller drejer valg sig også om f.eks. læringsformer, om graden af lærerstøtte og om sværhedsgrader?

Denne side indgår i publikationen "Elevplan i praksis - erfaringer og perspektiver" som kapitel 5 af 9
© Undervisningsministeriet 2004