Elevplan i praksis

2 Resumé

I publikationen beskrives, hvordan en række erhvervsskoler har introduceret og gør brug af Elevplan, samt hvilke behov der er for at udvikle denne anvendelse.

Konklusioner og overvejelser bygger på samtaler og iagttagelser fra otte skolebesøg og besøg i to virksomheder.

Iagttagelserne har vi samlet under fire forskellige synsvinkler. Vi har opsamlet elevers erfaringer med at bruge Elevplan, ligesom vi har opsamlet læreres erfaringer med at bruge Elevplan. Vi har desuden drøftet Elevplan med ledelsen, idet vi her har set Elevplan i et strategisk ledelsesperspektiv. Endelig har vi med udgangspunkt i besøg i to virksomheder beskrevet henholdsvis en stor og en mindre virksomheds tilgang til uddannelsesplanlægning og deres forventninger til Elevplan.

I dette resumé opsummeres og beskrives hovediagttagelserne. Desuden gives en oversigt over publikationens anbefalinger.

Karakteristisk for anvendelsen af Elevplan

Værktøj til administration

Elevplan bruges først og fremmest som et værktøj, der gør det muligt at løse opgaver inden for administration og formidling, som traditionelt har været løst af skolernes administration: skriftlig information om indhold af og tidspunkter for under- visningen, administration af tilmelding til undervisning, administration af elevdata herunder registrering af afsluttet under- visning, karakterer mv. Elevplan rummer pædagogiske og didaktiske potentialer i forhold til at realisere højere grad af individualitet og fleksibilitet i elevernes uddannelsesforløb, samt øget refleksion over læringsforløbene. Disse potentialer er kun i begrænset omfang realiseret i anvendelsen på skolerne.

Behov for nye beslutninger

Baggrunden for dette forhold er blandt andet, at implementeringen af Elevplan typisk foregår decentralt. Beslutningen om at bruge Elevplan er truffet på centralt ledelsesniveau, men det er på indgangsniveau, at implementeringsbeslutningerne tages. Den konkrete anvendelse af Elevplan træffes der beslutning om lokalt i samspillet mellem lokale uddannelsesledere og involverede fag- og kontaktlærere. Implementeringsprocessen på skolerne er kommet til et punkt, hvor der nu er behov for på skoleniveau at diskutere og beslutte sig for, hvordan Elevplan skal anvendes. Der er brug for en diskussion, der lægger op til, at anvendelsen af Elevplan skal bindes op på strategiske målsætninger og på skolernes værdigrundlag. Som et led i dette arbejde skal der udarbejdes planer for implementering af Elev- plan i hovedforløbene. Over for lærerne ved hovedforløbene er der behov for nogle praktiske incitamenter til at anvende Elev- plan. Mange af lærerne ved hovedforløbene finder, at undervisningen i stor udstrækning er organiseret, som den plejer at være og tilsyneladende kører upåvirket af erhvervsuddannelses- reform 2000. I en sådan undervisning er der ikke noget synligt behov for at anvende Elevplan.

Procedurerne for anvendelse af Elevplan er i høj grad bundet op på praktiske hensyn og tilpasset den enkelte afdelings traditioner for at tilrettelægge og beskrive undervisningen. Anvendelsen varierer derfor fra afdeling til afdeling afhængigt af den lokale uddannelsesleders og de lokale lærergruppers holdning til Elevplan og principperne bag erhvervsuddannelsesreform 2000.

Skolerne har taget Elevplan i anvendelse, primært i grundforløbene, og er kommet til et trin i implementeringsarbejdet, hvor der er behov for på centralt niveau at styrke de pædagogiske og didaktiske overvejelser i skolernes anvendelse af Elev- plan.

Forbedringsmuligheder på forskellige niveauer

Vi har identificeret forbedringsmuligheder på forskellige niveauer i organisationen. I forhold til skolerne generelt kan gives en række anbefalinger.

Introduktion af Elevplan

Når skolerne meddeler eleverne, at de er optaget på en uddannelse, informeres om Elevplan og om login og adgangskode.

Skolerne opfordrer eleverne til at sætte sig ind i Elevplan og påbegynde overvejelserne om udarbejdelse af en uddannelses- plan.

Samtidig henvises til en webside med undervisningsmateriale om Elevplan, således at eleverne inden skolestart har mulighed for at sætte sig ind i, hvilke informationer der kan opnås gennem Elevplan, og ligeledes få en fornemmelse af, hvordan programmet kan bruges. Et centralt udviklet, webbaseret under- visningsmateriale vil også kunne fungere som hjælpefunktion i elevernes brug af Elevplan forud for og under uddannelsen.

Inden skolestart gennemføres en første personlig samtale mellem elev og kontaktlærer, hvor eleven sammen med kontaktlæreren udarbejder uddannelsesplanen ved hjælp af Elevplan. I slutningen af samtalen godkender kontaktlæreren uddannelsesplanen, og eleven kan derefter tilmelde sig de relevante læringsaktiviteter. Allerede i denne samtale gøres det klart, hvordan skolen ønsker, at eleverne skal benytte Elevplan.

Der lægges op til, at der i starten af elevens uddannelse vil være undervisning i brugen af Elevplan.

Der lægges op til, at kontaktlærerens vejledning af eleverne gennemføres som egentlige vejledningsmøder én gang om ugen, men at der også løbende kan foregå vejledning integreret med undervisningen i værksted og undervisningslokaler.

Pædagogisk-didaktisk strategi for udbuddet

Skolerne skal sikre et udbud af læringsaktiviteter, der giver mening og indhold i elevens individuelle og fleksible valg af rute til det opstillede mål. Udbuddet skal i form og indhold tage sigte på at skabe en kvalificeret valgsituation, som giver mening og indhold i forhold til princippet om individualitet og fleksibilitet i erhvervsuddannelserne.

Der er brug for, at skolerne formulerer en strategi for udbuddet af læringsaktiviteter. Det er ikke nok, at skolen centralt beslutter, at Elevplan skal benyttes. Der skal også formuleres kvalitetskrav for anvendelsen af Elevplan, og der skal formuleres procedurer for, hvordan kvaliteten styres.

Beslutninger på det strategiske niveau

Der er brug for at skolernes centrale ledelse tager en række beslutninger, herunder at de

• opstiller kvalitetskrav til anvendelse af Elevplan
• opstiller tidsplan for en planlagt anvendelse af Elevplan, både i grund- og hovedforløb
• opstiller kvalitetskrav til beskrivelse af læringsaktiviteter
• fastsætter regler for vedligehold og opdatering af læringsaktiviteter
• iværksætter yderligere efteruddannelse af lærerne, som opfølgning på ovenstående punkter
• stiller krav om reelle valgmuligheder for eleverne i form af udbud af læringsaktiviteter, der giver flere veje til målet
• stiller krav om, at eleverne får reelle muligheder for at vælge forskellige undervisningsformer
• fastsætter standard for læreres og elevers adgang til netopkoblet computer
• sikrer tilfredsstillende svartider ved anvendelsen af Elevplan
• udarbejder opfølgningsprocedurer for de forskellige områder.

Elevplan og virksomhederne

Det er tydeligt, at såfremt Elevplan skal vinde udbredelse i mindre virksomheder, skal skolerne gøre en aktiv indsats herfor. En grundlæggende forudsætning er naturligvis, at skolerne selv gør brug af Elevplan såvel i grundforløbet som i hovedforløbene.

Det er afgørende, at man på skoleniveau tager beslutning om, hvordan Elevplan anvendes i forhold til arbejdsgiverne.

• Beskrivelser af læringsaktiviteter skal udformes, så de giver mening også for parterne uden for skolen – elever, forældre, arbejdsgivere.
• Skolerne skal lægge op til standarder for, hvor Elevplan kan anvendes af elever i forbindelse med praktikpladssøgning.
• Skolerne skal lægge op til, at praktikvirksomhederne får synlige informationer om elevernes aktiviteter under skoleophold, bl.a. til forbedring af virksomhedens og elevens fælles forberedelse til og opfølgning på skoleophold.

Opfølgningsinitiativer

Realisering af de ovenfor skitserede forbedringsmuligheder forudsætter en løbende opfølgning på skolerne. I kort form drejer det sig om følgende nødvendige opfølgningsinitiativer:

• På skoleniveau skal formuleres forpligtende mål og værdier samt minimumskrav for indgangenes uddannelsesforløb og udbud af læringsaktiviteter.
• På indgangs- og familieniveau skal udbuddet af læringsaktiviteter løbende granskes med henblik på at vurdere, om det lever op til skolens målsætninger.
• Der skal for de enkelte indgange og i de enkelte familier igangsættes udviklingsarbejder med henblik på at skabe et bredere udbud og forbedrede valgmuligheder for eleverne. Udviklingsarbejdet skal omfatte udbuddenes indhold, niveau og form. Beskrivelserne af læringsaktiviteterne skal forbedres, så de giver elever og arbejdsgivere et bedre indblik i læringsaktiviteternes indhold og mål. Det skal samtidig sikres, at der kan ske en reel sortering af læringsaktiviteter. Den enkelte elev skal alene vælge mellem aktiviteter, som er relevante i forhold til hans/hendes uddannelsesplan og ikke stilles over for skolens samlede udbud på tværs af indgange og adresser. I udviklingsarbejderne bør deltage faglærere, kontaktlærere, ledelsespersoner, elever og arbejdsgivere.
• Elevplan og reformtankegangen skal gøres til elementer i den obligatoriske undervisning. Der skal med andre ord afsættes tid i skemaet/den ordinære undervisning til egentlig under- visning i Elevplan.
• Brugen af Elevplan skal udbredes til virksomhederne ved, at skolerne giver et meget konkret og målrettet oplæg til, hvordan virksomhederne kan gøre brug af Elevplan, herunder hvilke typer af informationer skolerne vil formidle gennem Elevplan.
• Brugen af Elevplan i virksomhederne kan på sigt udvides kvalitativt. Det skal ske ved, at man i samarbejde med virksomheder gennemfører udviklingsprojekter, der har til formål at beskrive mål og delmål for praktikforløb. Praktikforløbene skal knyttes til praktiske arbejds- og læringsforløb, der beskrives som læringsaktiviteter.

Denne side indgår i publikationen "Elevplan i praksis - erfaringer og perspektiver" som kapitel 2 af 9
© Undervisningsministeriet 2004