Vejledning på erhvervsskolerne efter vejledningsreformen

5 Nyudvikling af vejledningen

Med vejledningsreformen har UU ansvar for, at alle elever bliver i stand til at foretage et kvalificeret valg af ungdomsuddannelse. Mange elever vil være tilstrækkeligt afklarede til at kunne foretage et sådant valg. Der er samtidig andre elever, for hvem uddannelsesvalget er yderst vanskeligt. Der vil ofte være tale om et fravalg af andre muligheder. Hvad er en hensigtsmæssig vejledningsstrategi for disse unge?

Elever, der ikke er afklaret efter 9. klasse, vil ofte fortsætte i 10. klasse og deltage i brobygning for herigennem at kvalificere uddannelsesvalget. De unge, som har brug for mere vejledning i forbindelse med overgang mellem grundskole og ungdomsuddannelse, vil kunne få vejledning såvel via UU som i forbindelse med start i grundforløb i en erhvervsuddannelse.

Et grundforløb med en stor del praktisk undervisning og evt. med virksomhedspraktik og målrettet vejledning kan være ét bud. Det afgørende er, at der bliver lavet konkrete og holdbare planer og forløb. Der kan med fordel laves aftaler mellem UU og vejlederne på erhvervsskolen til gavn for de elever, som har brug for særlig opfølgning og vejledning.

Eksempel på udvikling af vejledning på X-købing erhvervsskole

Der er her tale om et enkelt eksempel på opgaveløsning, som skal illustrere mængden af vejledningsopgaver på en mellemstor erhvervsskole. Der er ikke tale om at bruge eksemplet som model for opgavevaretagelsen, men netop som et eksempel.

Arbejdsopgaven

At tilpasse vejledningsopgaverne i relation til vejledningsreformen.

At revurdere samarbejdet med kontaktlærerne.

Vejlederne ved X-købing Erhvervsskole har fundet frem til følgende anbefalinger:

Tildeling af ressourcer til vejledningen på erhvervsskolen vil stort set være uændret, fordi	• erhvervsskolen har indgået en akkord med UU om løsningen af dele af overgangsvejledningen. Antallet af informationsaftener i folkeskolerne reduceres samtidig,• kompetenceafgrænsningen mellem vejleder/kontaktlærer er stort set uændret, • aktiviteterne inden for udslusningsvejledning har været få og derfor ikke særlig ressourcekrævende,• der fremover vil være brug for indslusningsvejledning for de voksne, som kommer selv, og de, som henvises,• gymnasiereformen endnu ikke har klarlagt htxvejledernes arbejdsopgaver.
Organisationsmodel for X-købing Erhvervsskoles vejledningscenter	• Tilsammen besidder vejlederne, LOP-personalet og læse-/lektielærerne (alle tilknyttet vejledningscentret) kompetencer, der fremover vil være attraktive for elever og samarbejdspartnere i bred forstand.
Organisering	• Med vejledningsaktørerne samlet et sted opnås en række fordele: En rationel styring af vejledningsaktiviteterne i relation til tildelte ressourcer samt stor fleksibilitet, høj dækningsgrad mht. træffetider, kollegial respons/sidemandsoplæring.
Vejledningsopgaver med et beredskab, der kan løse opgaver inden for: - Indslusningsvejledning - Gennemførelsesvejledning - UdslusningsvejledningOpgaverne løses, uanset om ydelserne er taxameterfinansieret eller tilkøbt af diverse kunder (AF, kommuner, virksomheder, vejledningscentre o.a.)	• Et beredskab bestående af vejledere med brede kompetencer og minimum halvtidsansættelse medfører større fleksibilitet.• En del af indslusnings- og overgangsvejledningen bevares, men i tæt samarbejde med UU. Det gælder præsentationskurser, brobygning, åbent hus og interne orienteringsarrangementer.• Gennemførelsesvejledningen prioriterer elever med særlig behov for vejledning, og her tilføres flere vejledningsressourcer.• Ved htx er der ikke en kontaktlærerfunktion, her er vejlederne eneaktører.
Handleplaner	• Fastholder mål og kvalitetssikrer.

Ud over de allerede eksisterende vejledningsopgaver foreslås følgende opgaver tillagt erhvervsskolens vejledningscenter:

Praktikpladsopfølgning	• Vedligeholdelse af og kontakt til nye virksomheder med henblik på at skabe nye praktikpladser er en forudsætning for, at vekseluddannelsesprincippet kan fastholdes, og at elever får en praktikplads.
To vejledere (praktikpladskonsulenter) med tilsammen 1½ årsværk har løbende kontakt til virksomhederne. Herudover anvendes et halvt årsværk til at frikøbe vejledere og faglærere	• Vejledernes kompetencer er anvendelige mht. at vejlede og informere virksomheder og elever om fornyelsen af vekseluddannelserne for at skaffe flere praktikaftaler.• To vejledere opnår med praktikpladsopfølgning som hovedbeskæftigelse stor ekspertise og professionalisme.• Opfølgningen giver gode resultater.
SU-administrationen tillægges vejledningscentret	• Eleverne skal kun henvende sig et sted. Ekspertisen er samlet - større mulighed for gensidig opkvalificering for medarbejderne på vejledningscentret og bedre service over for brugerne.
Skolepraktikken tillægges vejledningen fuldt ud	• Vejledningskompetencerne og kontakten til virksomhederne ligger hos vejlederne. Kompetencerne inden for praktikpladsopfølgning vil kunne udnyttes optimalt i forbindelse med virksomhedskontakten under skolepraktikken.
Vejledning på præsentationskurser og brobygning	• En progression i disse forløb, herunder en sikring af vejledning og information i disse forløb sikrer, at eleverne opnår et tilstrækkeligt grundlag for at foretage kvalificerede valg i relation til tekniske erhvervsuddannelser.
Progressiv opfølgning af eleverne i htx	• Kvalificerer gennemførelses- og udslusningsvejledning for eleverne i htx

Det er vigtigt, at der sker en revurdering af samarbejdet mellem kontaktlærerne og vejlederne. Hvordan ser vejlederne sig selv placeret i fremtidens vejledning på X-købing skole: - En del vejledningsopgaver vil fremover være de samme som i dag. - Nye samarbejdsrelationer med nuværende og nye eksterne samarbejdspartnere får stor indflydelse på jobfunktioner og nuværende arbejdsrutiner. Derfor skal beredskabet stadig være til stede.

Hver vejleder vil fremover besidde et mere helhedsorienteret beredskab, sådan at de mange forskellige opgaver - kendte såvel som nye - kan løses inden for en rimelig tidshorisont.

Eksempel på udvikling af vejledning på y-købing erhvervsskole

Beskrivelse af et gennemførelsesvejledningstilbud:

Vigtigt at tage udgangspunkt i den enkelte elev.
Introduktion før skolestart.
Almen fællesvejledning 1. skoledag.
Første personlige samtale kort efter skolestart.
Daglig registrering af og opfølgning på fravær.
Samtaler med frafaldstruede elever.
Registrering af frafald.
Anden personlige samtale kort før afslutning af grundforløb.
Kontakt med elever på hovedforløb.

Der tages udgangspunkt i den enkelte elev

Når eleverne forlader et grundforløb, skal de fornemme, at de i hele grundforløbet er blevet taget alvorligt. De skal klart føle, at der har været en vejleder, der i tæt kontakt har hjulpet dem til at kunne hjælpe sig selv. Dette fundament danner basis for det videre forløb.

Introduktion før skolestart

For at sikre, at eleverne føler sammenhæng og opfølgning på allerede fastlagte beslutninger, bør der arrangeres et møde mellem vejleder og elev. Dette møde kan ske på en introduktionsaften. Den aften får alle tilmeldte en kort samtale med vejlederen. Her ser man på elevernes medbragte uddannelsesplaner fra grundskolen, får samlet op på, hvem der skal have special pædagogisk støtte og får sat fokus på elever med særligt vejledningsbehov.

Eleverne bliver fotograferet, så klasselister med billeder er klar ved skolestart.
Eleverne bliver tilmeldt Elevplan.
Eleverne får tjekket SU, transport og merit.
Der er rundvisning på skolen. "Rekvisitten" er åben, og der er lærere og uddannelsesledere i alle afdelinger til at klare eventuelle tvivlsspørgsmål. En start, hvor alt det praktiske er på plads.
Tilmeldte elever, der ikke dukker op, kontaktes umiddelbart herefter.

Almen fællesvejledning 1. skoledag

I grupper fortæller vejlederen om vejlederens funktion. Der gives et oplæg om den personlige uddannelsesplan, og hvordan den enkelte elev kan støtte sig selv i at skabe overblik over læringsprocessen og læringsforløbet. Det skematiseres, hvad elevens, kontaktlærerens og uddannelses- og erhvervsvejlederens roller i dette forløb er.

1. personlige samtale kort efter skolestart

Vejlederen tager en snak med hver enkelt elev om deres oplevelse af læring, hvad de skal arbejde på, og hvor de skal have hjælp. Der snakkes praktikpladssituation og muligheder. Der spørges ind til elevens grad af afklarethed med hensyn til uddannelsesvalg, og hvordan de sociale relationer fungerer i de nye omgivelser. Hvordan eleven oplever uddannelsen, og om eleven er i gang med at realisere sin uddannelsesplan. Vejlederen er særlig opmærksom på, om der er problemer, der skal videreformidles i lærergruppen for at give eleven gode læringsbetingelser.

Daglig registrering og opfølgning på fravær

Uddannelses- og erhvervsvejlederen skal informeres personligt om elever, som er syge. Disse informationer sammenlignes dagligt med fravær på holdet. Elever, der ikke melder sig syge, kontaktes via mobiltelefon. På den måde bliver vejlederen omgående opmærksom på unaturligt fravær. Vejlederen reagerer prompte ved personlig samtale med eleven. Forudsætningen er, at vejlederen aldrig er skemalagt den første time og er udstyret med en mobiltelefon. Den afsatte tid kan evt. også anvendes til andre vejledningsaktiviteter.

Samtaler med frafaldstruede elever

Elever, der erfaringsmæssigt har større risiko for frafald, bør tilbydes korte samtaler med jævne mellemrum. Det skal støtte eleven i at se muligheder for at fastholde sig selv i uddannelsessystemet.

Registrering af frafald

Da vejlederen ofte via den systematiske kontakt med eleven er den, der kender elevens situation bedst, er det også kun vejlederen, der kan udmelde eleven. Udmeldinger registreres med dokumentation over samtaler og henvisninger til, hvad eleven går videre til efter udmelding.

Personlig samtale kort før afslutning på grundforløb

Med uddannelsesplanen som udgangspunkt ses på elevens aktuelle situation. Er målene nået for det videre forløb? Er der en praktikplads? Skal der personlig hjælp og støtte til for at finde en praktikplads? Samtalen skal samtidig være en afrunding af forløbet.

Eleverne i hovedforløbet

Den grundlæggende kontakt og tillid, der er skabt i grundforløbet, skal gerne skabe et fundament for brugen af vejlederen i hovedforløbene. Alle elever får ved starten af hovedforløbet (1. skoleophold) en individuel samtale for at forebygge frafald. Eleverne skal vide, at der er vejledere, og skal kunne benytte sig af muligheden for at få vejledning, når der er behov for det.

groslash;n streg Denne side indgår i publikationen "Vejledning på erhvervsskolerne efter vejledningsreformen" som kapitel 5 af 6
© Undervisningsministeriet 2004

Til sidens top