Bilag 2: Forslag til udvidet statistisk analyse af AMU-kursusanvendelsen

Analysen har vist at kompetencecentret på AMU-Nordjylland har været i stand til at servicere virksomheder indenfor hele branchen på landsplan. Når det drejer sig om kvalifikationsbehov på B- og C-niveau, så synes der at være en stigende tendens til at virksomheder fra hele landet sender deres medarbejdere til Aalborg. Det oparbejdede datagrundlag giver ikke mulighed for at lave nærmere statistiske analyser omkring den nationale servicering, ligesom det heller ikke på det foreliggende grundlag er muligt at belyse beskæftigelsessituationen for de kursister der har taget kurser på de forskellige niveauer.

Imidlertid ligger der muligheder i bearbejdninger af AMU-centrenes kursiststatistikker, hvor perspektivet kan udvides betydeligt hvis der opereres med registersamkørsler med IDA-databasen på Danmarks Statistik.

Sigtet hermed kunne være at belyse hvilke beskæftigelsesmæssige (og videreuddannelses-mæssige) forandringer, der måtte være sket for deltagere i forskellige typer af elektronikkurser f.eks. hhv. 1, 5 og 10 år efter gennemførelsen af et kursus eller af et sammenhængende forløb.

Herved kunne det belyses hvad:

• gennemførslen af A-niveau-kurser havde betydet for virksomhedstilmeldte - fra selve elektronik-branchen
  
• gennemførslen af A-niveau-kurser havde betydet for virksomhedstilmeldte - fra andre virksomheder (d.v.s. belyse betydningen af kurserne for spredningen af IKT-kompetencer og implementering af IKT i andre brancher)
  
• gennemførslen af A-niveau-kurser havde betydet for ledige/selvtilmeldere/jobskiftere - eventuelt differentieret mellem deltagelse i enkeltkurser, i det sammenhængende 12 plus 4 ugers forløb eller i elektronikmedarbejderuddannelsen trin 1.
  
• om nogle kursustyper i praksis viser sig at have en høj transférværdi: Ved siden af at belyse om uddannelserne har ført til beskæftigelse i elektronikindustrien, så kunne det også undersøges om det havde støttet beskæftigelsen på andre områder eller havde fungeret som et afsæt til anden efter- og videreuddannelse. Altså også om perspektivet om mobilitet og -livslang læring - er blevet fremmet.
  
• gennemførelsen af B- og C-niveau-kurser har betydet for virksomhedstilmeldte -fra selve elektronik-branchen regionalt, respektive nationalt
  
• gennemførelsen af B- og C-niveau-kurser har betydet for virksomhedstilmeldte - fra andre brancher
  

Ved hjælp af sådanne registersammenkørsler ville man således kunne opnå et ganske differentieret billede af de elektronikindustri-rettede uddannelsers effekter i beskæftigelsesmæssig henseende, ikke alene i forhold til selve elektronikindustriens kvalifikationsstruktur, men også i henseende til at fremme mobilitet og fleksibilitet på arbejdsmarkedet generelt.

Samkørslerne kunne ligeledes pege på nogle mulige sammenhænge og årsags-virkning-koblinger, som så kunne underkastes mere kvalitative undersøgelser på hhv. virksomhedsniveau og blandt bestemte målgrupper af lønmodtagere. Vi forslår m.a.o. yderligere analyser af virksomhedernes anvendelse af AMU-kurser og af den efterfølgende beskæftigelsessituation for AMU-kursister, navnlig på A-niveau.

De opnåede erfaringer med AMU-uddannelse og HYTEK-virksomhed i den nordjyske elektronikindustri vurderer vi kan have stor interesse i andre regioner, i andre brancher og måske i andre lande. Det er imidlertid ikke muligt at foretage en direkte overførsel af erfaringerne. Andre regioner og andre brancher har hver især deres egne forudsætninger som en generalisering af erfaringerne må tage højde for hvis de skal kunne bringes i anvendelse. Studiet af de nordjyske erfaringer - kunne m.a.o. følges op med sammenligninger af AMU‘s rolle i andre amter og/eller i andre brancher.

Det kunne også følges op med sammenligning til udviklingsaktiviteterne i andre brancher - hvor vi mener at HYTEK-konstruktionen med sin anknytning af forsknings- og udviklingsaktiviteter til udvikling og implementering af AMU-kursusudvikling repræsenterer en fordel i forhold til de brancher, som har separate teknologiudviklingscentre.

Og endelig kunne der være fornuft i at følge op med international komparation - på branche- og regionalt plan. Hér ville der kunne fokuseres på betydningen af AMU-lovgivning m.v. som ramme for netværks-/clusterdannelse. Vi foreslår en opfølgning af undersøgelsen med en aktiv formidling af dens resultater og begrunder en analyse af erfaringernes mulige overførbarhed.