Syddansk Universitet, Kolding

1. Kilder

• Studieordning Dansk Kolding, 2001
• Fagets websted

2. Struktur

Danskstudiet i Kolding hører under Institut for Litteratur, Kultur og Medier på Syddansk Universitet. Selvom faget strukturelt set er knyttet sammen med danskfaget i Odense, har faget sin egen profil, med særlig vægt på nyere tid. Denne særlige profil gør også faget specielt i forhold til de andre universiteter.

Danskfaget i Kolding findes i 6 varianter:

1. Tofaglig bacheloruddannelse med Dansk som grundfag
2. Étfaglig bacheloruddannelse i Dansk
3. Sidefag i Dansk
4. Tofaglig kandidatuddannelse med Dansk som hovedfag
5. Étfaglig kandidatuddannelse i Dansk
6. Faglig supplering med Dansk som sidefag

Kandidatuddannelsen med dansk som hovedfag kan sammensættes på forskellige måder:

Som i Odense og på RUC har Kolding kun én studieordning, som dækker både bachelor- og kandidatuddannelsen.

Uddannelsen er bygget op af 3 elementer:

1. Faglige grunddiscipliner, herunder bachelorprojektet i disciplinen Nyere litteratur og kommunikation,
2. Aktuelle medier og kultur, Fagrelateret videnskabsteori og Fagligt seminar,
3. Kandidatuddannelsernes studieområde og projekter samt et speciale.

Grunddisciplinerne udgør det 1½-årige sidefag i Dansk, og giver kompetence på gymnasialt niveau. Sammen med Aktuelle medier og kultur, Fagrelateret videnskabsteori og Fagligt seminar giver det det 2-årige bachelorgrundfag. Kandidatuddannelsernes studieområde er “Modernitetens litteratur, kultur og kommunikation i dansk kontekst”. Hertil er der tilknyttet et antal projektstudier. Det er interessant at nævne at institutionsbesøg, udover forelæsninger, øvelser og opgaver, er en del af undervisningsformen på faget.

Det bliver endvidere muligt fra efteråret 2002 at komme i praktik på kandidatdelen. Praktikforløbet er nomineret til 1 semester og består af 2 måneders erhvervspraktik og en rapport. Der skal opgives hvad der svarer til ½ semesters pensum.

3. Fagbeskrivelse

Som sagt har Dansk i Kolding sin egen profil med vægt på nyere tid. Dertil kommer et fokus på integrationen mellem sprog, litteratur og medier. I studieordningen synes begrebet tekst at være kerneordet for integrationen, og der tales om fiktion og ikke-fiktion i en skelnen mellem tekstformerne. Faget har som det eneste heller ikke særlige kurser i svensk og norsk, men har integreret disse i andre discipliner. Inddragelse af tekster uden for Norden nævnes dog ikke.

I forordet til studieordningen beskrives danskfaget i Kolding således:

	Dansk har som modersmålsfag en særstilling blandt de humanistiske fag. Danskfagets studieområder udforskes ud fra de samme videnskabelige teorier og metoder, som anvendes inden for den øvrige humanistiske litteratur- og sprogforskning; men studiet af dansk litteratur og sprog er også et møde med væsentlige områder af vores egen historiske identitet og dens tilblivelse. Danskfagets studieområde omfatter i første række dansk litteratur, sprog og kultur, men også dele af de øvrige nordiske landes litteratur og sprog. Uddannelserne i Dansk i Kolding er forskningsbaserede uddannelser, der giver den studerende en omfattende viden om dansk litteratur og kultur samt sprog, medier og kommunikation, specielt i den nyere tid, men også om ældre kultur- og bevidsthedsformer. Gennem tilegnelsen af fagets teorier og metoder lærer den studerende at analysere og fortolke de litterære og sproglige udtryksformer, ligesom den studerende opøves i at formidle studiets emneområder mundtligt og skriftligt. Uden selvstændighed og kritisk sans klarer man ikke et danskstudium. De, der gennemfører det, er til gengæld godt rustet til arbejdslivet. Mange færdiguddannede med dansk som hovedfag har fundet beskæftigelse ved job i den private og offentlige sektor, fx ved forlag og dagblade eller som konsulenter og kulturformidlere. Det er dog fortsat sådan, at undervisningssektoren - både gymnasium/hf og andre ungdoms- og voksenuddannelser - aftager hovedparten af de færdiguddannede kandidater. Denne andel må forventes at vokse i de kommende år. Man bør dog næppe vælge studiefag alene ud fra beskæftigelseshensyn, men først og fremmest efter interesse.

Faget opererer med 8 grunddiscipliner. Mål og indhold for disse er beskrevet således:

Tekstanalyse

	at give de studerende videnskabelige begreber til at beskrive tekster ud fra såvel sproglige som litterære synsvinkler; at give den studerende indgående kendskab til sprogets strukturer; at opøve den studerendes færdigheder i at analysere og karakterisere såvel mundtlige som skriftlige, fiktive som ikke-fiktive tekster ud fra relevante litterære og sproglige metoder og synsvinkler; at opøve den studerendes færdigheder i skriftlig analytisk fremstilling. Der arbejdes med detaljerede, metodiske og argumenterende læsninger af forskellige typer skønlitteratur inden for de tre hovedgenrer - epik, lyrik og drama samt et varieret, ikke-fiktivt sprogmateriale i lyd og skrift med hovedvægten lagt på tekster efter 1870. Analysearbejdet omfatter undersøgelser af tekstens aspekter såvel de fonetiske, morfologiske, syntaktiske, semantiske, pragmatiske som de retoriske, stilistiske, fortælletekniske, forløbsmæssige og tematiske aspekter. Analysearbejdet sigter mod at sætte den studerende i stand til at karakterisere det kunstneriske og kommunikative særpræg ved den enkelte tekst.

Sprog- og litteraturteori

	at give de studerende viden om de vigtigste sprog- og litteraturteoretiske begreber i det 20. århundrede og om relationer mellem de forskellige sprog- og litteraturteoretiske strømninger; at give de studerende forståelse af sammenhængen mellem forskellige teorier og tilsvarende analytiske metoder. I undervisningen gennemgås en række af det 20. århundredes centrale litteratur- og sprogteorier. De teoretiske præmisser og metodiske konsekvenser eksemplificeres ud fra et repræsentativt udsnit af forskellige sprog- og litteraturanalytiske fremstillinger.

Ældre dansk teksthistorie

	at give den studerende et overblik over hovedtrækkene i dansk teksthistorie frem til 1870. Dansk teksthistorie gennemgås således, at de forskellige litterære perioder er repræsenteret. Hovedsigtet i arbejdet er at belyse periodernes æstetiske og bevidsthedshistoriske kendetegn gennem analyse af udvalgte værker og tekster, herunder at karakterisere de vigtigste træk ved de social-, kultur- og idéhistoriske sammenhænge, som teksthistorien indgår i. I periodegennemgangen paralleliseres der eksemplarisk til andre kunstarters historie og der anlægges sproghistoriske betragtninger. Undervisningen omhandler træk af litteraturhistorieskrivningens historie og af genrens nutidige teori og praksis. Tekstmaterialet er fortrinsvis dansk litteratur og omfatter både fiktive og ikkefiktive tekster.

Moderne skandinavisk litteratur, kultur og sprog

	at give den studerende et grundlæggende kendskab til moderne skandinavisk litteratur og kultur efter 1870 samt færdigheder i forståelsen af nutidigt norsk og svensk sprog i skrift og tale. Undervisningen tager udgangspunkt i en karakteristik af det moderne gennembrud i skandinavisk litteratur og kultur og belyser træk af den litterære og kulturelle modernitets udvikling efter 1870. Der arbejdes med centrale og repræsentative værker og tekster inden for skønlitteratur, kritik og kulturdebat. Undervisningen er tilrettelagt omkring den overbliksskabende gennemgang med punktnedslag i udvalgte perioder, der belyser forskelle og ligheder i de skandinaviske landes litteratur og kultur og relaterer til centrale problemstillinger i teorier om modernitetens historie. I forbindelse med tekstlæsninger og særligt tilrettelagte skandinaviske seminarer gives der indblik i norsk og svensk teksthistorie, og de studerende opøver færdigheder i forståelse af norsk og svensk sprog i nutidig skrift og tale.

Nyere litteratur og kommunikation

	at give den studerende overblik over hovedtrækkene i dansk litteratur og øvrige dansksprogede kommunikationsformers udvikling og funktion efter 1870 og frem til i dag; at opøve den studerendes færdigheder i at analysere kommunikative udtryk i deres historiske, kulturelle, institutionelle og sociale kontekster; at udvikle den studerendes indsigt i det danske sprogs funktion som skaber og bærer af kulturel, social og personlig identitet, herunder det danske sprogs aktuelle status og udvikling, også set ud fra et internationaliseringsperspektiv; at udvikle den studerendes evne til at formulere faglige problemstillinger om nyere litterære og kommunikative forhold og til at gennemføre et fagligt projektarbejde, der omfatter problemformulering, materialeselektion, analytisk behandling samt konklusioner; at udvikle den studerendes viden, færdigheder og holdninger i forhold til mundtlig og skriftlig fremstilling på dansk. Analysematerialet omfatter alle typer af dansksproget kommunikation i skrift og tale: skønlitteratur, triviallitteratur, ikke-fiktive tekster, elektroniske medier, samtaler mv. Enkelte temaer og perioder kan vægtes særligt.

Aktuelle medier og kultur

	at give den studerende et overblik over aktuelle trykte og elektroniske medier, herunder blandede medieformer og cyberkultur i en dansk kontekst, samt relatere medieudviklingen til tendenser i den nyeste kultur- og bevidsthedshistorie; at opøve den studerendes færdigheder i analyse af moderne mediers form og indhold samt i kritisk refleksion over mediernes funktion i det moderne samfund. Ud fra relevant kommunikations- og medieteori karakteriseres de vigtigste træk i den aktuelle medieudvikling i en dansk kontekst. Analysematerialet omfatter alle typer af medier, såvel trykte (bl.a. aviser, ugeblade, magasiner og reklamer) som elektroniske (bl.a. tv, Internet, video, radio og multimedier).

Fagrelateret videnskabsteori

	at give de studerende overblik over de væsentlige videnskabsteoretiske og metodologiske problemstillinger. at give de studerende et filosofihistorisk og metodologisk perspektiv på de centrale sprog- og litteraturteoretiske problemstillinger.

Fagligt seminar

	at uddybe og perspektivere nogle af de teoretiske, analytiske og historiske emner og spørgsmål, der behandles i undervisningen på grundfagets øvrige discipliner. Der lægges særlig vægt på emner, der aktualiseres i den samtidige debat af dansk sprog, litteratur og kultur i offentlige medier og faglige tidsskrifter. at give de studerende kendskab til den danske litteratur- og sprogdebats nutidige medier og til dens centrale emner og problemstillinger, herunder dansk litteratur og sprog set i et internationalt perspektiv

Kandidatuddannelsen er som nævnt bygget om op omkring studieområder og projektstudier. Uddannelsen synes, som ved de andre universiteter at være struktureret så de studerende i vidt omfang er medskabere. Den korte Mål- og indholdsformulering lyder:

	Studieområdet er defineret som modernitetens litteratur, kultur og kommunikation i en dansk kontekst. Hertil er knyttet et antal projektstudier.[…]Undervisningens mål og indhold er med udgangspunkt i de kompetencer, der er erhvervet tidligere i studieforløbet, at give den studerende et grundigt kendskab til forskningsemner og resultater og til forskningsformidlingen inden for studieområdet.

4. Prøver

Alle discipliner studieområder og projektstudier afsluttes med mundtlig eller skriftlig, intern eller ekstern prøve eller som afløsning.

I alle prøver på faget Dansk indgår en bedømmelse af den studerendes skriftlige og/eller mundtlige fremstillingsform.

Roskilde Universitetscenter (RUC)

1. Kilder

• Studieordning af 1. september 1996 med ændring af 4. februar 1998 og 26. august 1998. Med virkning af 1. september 1998
• Fagets websted, herunder Semesterplan, efterår 2002

2. Struktur

Danskstudiet på RUC hører under Institut for Sprog og Kultur og er det danskfag som skiller sig mest ud i forhold til de andre universiteter. Det skyldes naturligvis hovedsagligt den anderledes studiestruktur, med 2 basisår og 2 overbygningsfag á 1½ år. Det er derfor muligt på RUC at få hovedfag i dansk med kun tre semestres egentlige danskstudier. Der er dog nogle krav, udover bestået basis for optagelse på studiet: bestået grundkursus i kommunikation og tekstvidenskab, specialkursus i sprog og litteratur samt projekt inden for kommunikationsog tekstvidenskabsdimensionen på den humanistiske basisuddannelse. For studerende med anden basisuddannelse hedder det (noget uklart):

	Det anbefales, at studerende fra den samfundsvidenskabelige og den naturvidenskabelige basisuddannelse erhverver sig tilsvarende kvalifikationer. I den udstrækning disse kvalifikationer ikke er opfyldt, må de studerende påregne sig studietidsforlængelse.

Faget indgår i en bachelor- og kombinationsuddannelse og består af et bachelormodul samt to videregående moduler.

De studerende kan vælge at tone studiet litterært, kommunikativt (Public Relations) eller overvejende sprogteoretisk. Det er dog kun den litterære toning som giver gymnasiekompetence, og denne toning vil derfor veje tungest i beskrivelsen her.

Studiet består for en stor del af problemorienteret projektarbejde og derudover af seminarer og kurser.

3. Fagbeskrivelse

I forordet til semesterplanen er den overordnede forståelse af faget beskrevet:

	Dansk er et af de store humanistiske fag. Dets kerne er analyse og forståelse af danske tekster og dansk sprogbrug i relation til den kultur og det samfund der har frembragt dem. Dansk er: Et tekstanalytisk fag der først og sidst har tekster af enhver art som materiale, og hvor samspillet mellem teksters udtryk, udsagn og funktion er i centrum. Et litteraturfag med danske litterære tekster som hovedområde, men med udblik til andre litteraturer; med litteraturteori og litteraturhistorie som centrale vidensområder. Et sprogfag hvor der arbejdes med både almen sprogteori og sprogbeskrivelse og specifikt med det danske sprog. Et sprogbrugs- og formidlingsfag der ser på den skriftlige og mundtlige kommunikations udformning og sociale funktion. Et dannelsesfag der beskæftiger sig historisk med dansk litteratur og med dansk sprog. Et historisk fag hvor litterære tekster ses i forhold til de æstetiske, kulturelle, åndshistoriske, filosofiske og institutionelle sammenhænge de er opstået i. Et nordisk fag hvor vægten ligger på dansk som sprog og kulturelt område, men som også omfatter svensk og norsk og gerne åbner for et bredere europæisk perspektiv. Danskfaget på RUC omfatter disse dimensioner. Man kan specialisere sig i litteraturteori og litterær analyse, i sprogteori og sprogbeskrivelse, i kommunikation og formidling. Og man kan også studere på tværs af disse specialiseringer. Under faget som sprogbrugs- og formidlingsfag hører også public relations, hvor man i kombination med faget virksomhedsstudier arbejder med virksomhedskommunikation og virksomheders og organisationers offentlighedsrelationer.

I Studieordningen beskrives fagets indhold således:

	Kombinationsuddannelsen er en kandidatuddannelse, der sigter mod at kvalificere de studerende inden for sprog-, tekst- og kommunikationsvidenskab; give systematisk viden om det danske sprogs opbygning og anvendelse i faktuelle, formidlende og fiktive tekster; indlære teorier og metoder inden for pragmatisk og litterær tekstanalyse og færdighed i at anvende disse i praksis; give overblik over den danske teksthistorie samt viden om norsk og svensk sprog og kultur. På dybdemodulsniveau skal de studerende arbejde videnskabeligt med et valgt område inden for faget. I bacheloruddannelsen læses 1 (2-fags-bachelor) eller 2 (1-fags-bachelor) af fagets moduler. Bacheloruddannelsen sigter mod at kvalificere de studerende inden for et eller flere valgte områder af kandidatstudiet.

Faget består som sagt af tre moduler; “sprog og tekst”, “tekst og samfund” og som nævnt “dybdemodulet”. Modulet “tekst og samfund” findes i to varianter: en litterær og en sproglig/ kommunikativ.

Formålet med de enkelte moduler er i studieordningen beskrevet således:

Sprog- og tekstmodulet

	Formålet med dette modul er at den studerende tilegner sig viden om det danske sprog og færdigheder i at analysere sprogbrugen i danske tekster. Teksterne i dette modul er enten a) fortrinsvis fiktive eller b) fortrinsvis ikke-fiktive tekster. Som tekst kan også indgå billeder, film, udstillinger, båndoptagelser, radioudsendelser m.v.

Modulet omfatter dels studier af de systematiske sprogvidenskabelige discipliner, dels analyse af et udvalgt materiale af talte og skrevne tekster og dels arbejde med ens egen mundtlige og skriftlige udtryksfærdighed.

Tekst og samfund

Den litterære variant

Modulet beskrives overordnet som:

	Studiet af tekstanalyse og teksthistorie med tyngdepunkt i fiktive tekster og deres historiske, institutionelle og samfundsmæssige sammenhæng.

Formål:

	Formålet med studiet af tekstanalyse og teksthistorie er, at den studerende tilegner sig viden og færdighed i analyse af tekster. Ved tekster forstås i dette modul især fiktive/skønlitterære tekster, men herudover også tekstformer med tilknytning til og betydning for fiktion og den litterære institution/kommunikation: billeder, udstillinger, film, radio, tv, presse/anmeldelser, kulturdebat etc. Den studerende skal lære at placere disse i tekst- og bevidsthedshistorien samt tilegne sig viden om de pædagogiske, fagdidaktiske og formidlingsmæssige problemer, der vedrører tekstlæsning. Indhold: Et overblik over den danske teksthistorie. Her tænkes primært på den danske skønlitteraturs og den litterære offentligheds historie, men herudover også på kulturens historie og udviklingen i mediestruktur og informationsstruktur, især med henblik på litteraturens historie. Tilegnelsen af teksthistorien omfatter hovedtræk af norsk og svensk teksthistorie samt udblik til andre landes litterære udvikling, hvor den belyser og understøtter forståelsen af den danske teksthistorie. Gennem arbejdet med tekster af forskellig type fra forskellige perioder skal den studerende tilegne sig kendskab til teorier og metoder inden for den historiske, litteratursociologiske og strukturelt orienterede tekstanalyse samt praktisk færdighed i at anvende dem. I forbindelse hermed skal den studerende tilegne sig visse af tekstvidenskabens teoridannelser, synspunkter på æstetik og poetik og det videnskabsteoretiske grundlag for arbejdet med tekst og litteratur. Studium af en afgrænset gruppe tekster, som studeres i en samfundsmæssig sammenhæng af kulturhistorisk, offentlighedshistorisk, socialhistorisk eller kommunikationshistorisk karakter. Principperne for valg af tekster skal fremlægges og deres videnskabelige status diskuteres. Kursus i svensk og norsk sprog og samfundsforhold.

Den sprogligt/kommunikative

Modulet beskrives overordnet som:

	Studiet af fortrinsvis ikke-fiktive tekster og sprogbrug med særlig vægt på organisationers, virksomheders og institutioners sprogbrug.

Formålet:

	Formålet med dette modul er at give den studerende indsigt i og praktisk fortrolighed med sprogbrug og kommunikation som led i institutioners, organisationers og virksomheders funktion.

Vægten lægges på tekst- og kommunikationsformernes sociale forankring og funktion og omfatter offentlighedsformerne og deres udvikling, tekstpragmatik og formidlingspraksis.

Dybdemodulet - som kan være specialemodul

	Formålet er, at den studerende fordyber sig i et udvalgt emne inden for fagets områder: sprog og tekst, tekstanalyse og teksthistorie, og tekst og samfund. Der skal arbejdes med primære kilder og med inddragelse af den tilhørende videnskabelige litteratur. Den studerende må have kendskab til almindelige videnskabelige principper, evne til afgrænsning og løsning af problemer og til kritisk og selvstændigt at anvende fagets metoder på det valgte emne.

4. Prøver

Der er knyttet 2 prøver til hvert modul i bacheloruddannelsen: 1 mundtlig eksamen med udgangspunkt i projektrapport (eller efter valg, ukendt tekst) og 1 individuel skriftlig prøve i ukendt tekst, enten 6 timers- eller ugeprøve.

Svensk og norsk kan afløses ved aktiv deltagelse i kurser.
Alle prøver vurderes individuelt.

Aalborg Universitet

1. Kilder

• Studieordning for bacheloruddannelsen, sidefaget, og tilvalgsfaget i dansk ved Aalborg Universitet, 2000
• Studieordning for kandidatuddannelsen ved Aalborg Universitet, 2001

2. Struktur

Studiet findes i 4 varianter:

1. 1-årigt tilvalgsfag/suppleringsfag
2. 1½-årigt sidefag
3. 3-årig bacheloruddannelse
4. 5-årig kandidatuddannelse

Der findes to varianter af bacheloruddannelsen: Almen-linjen og Medie-linjen. De to første år er fælles og er bygget op om “hovedelementerne” litteraturvidenskab, sprogvidenskab og medievidenskab. Almenlinien er en indholdsmæssig forlængelse af de to år, mens medielinien har fokus på medieområdet. Sidefaget er identisk med bacheloruddannelsens 2.-4. semester. Tilvalgs- eller suppleringsfag er stort set identisk med 5 og 6. semester.

Det er mulig at kombinere kandidatuddannelsen med et praktikophold. Praktiksemestret består af ca. 3 måneders praktikophold og 1 måned til at udarbejde en rapport om udbyttet af praktikopholdet.

3. Fagbeskrivelse

Danskfaget på Aalborg er som på RUC og på DPU præget af projektarbejdsformen, og studieordningen ej heller nær så detaljeret som det ses på både SDU, KU og AU.

Hvert semester har et “tema” som der arbejdes med gennem kurser og “projektenheder”. Til en projektenhed er knyttet en projektrapport eller et “emnestudie”. Temaerne er fastlagt for de første to år og er følgende: tekstanalyse, medievidenskab, sproglig analyse, litteraturvidenskab.

Kurserne på bacheloruddannelsen er fastlagt, men der findes i studieordningen ikke en detaljeret beskrivelse for de enkelte kurser, som opdeles i følgende kategorier: Litterær tekstanalyse, Medieanalyse, Mediehistorie, Medievidenskab, Videoproduktion, Informations- og kommunikationsteknologi, Sproglig analyse, Dansk grammatik og sproghistorie, Dansk fonetik og fonologi, Sprogvidenskabelig teori og metode, Dansk litteraturhistorie, Periodekursus, Temakursus, Norsk og svensk sprog, Projekt- og gruppearbejde, Danskfagets historie samt Humanistisk videnskabsteori.

Det synes, som på RUC og på DPU, i højere grad at være op til de studerende gennem projektenhederne at definere og forme faget. Dog findes der en formålbeskrivelse af mere overordnet karakter.

Bachloruddannelsens “specifikke formål” lyder:

	Bacheloruddannelsens mål er på grundlag af et videnskabeligt studium af hovedelementerne i danskfaget, omfattende såvel litteraturvidenskab som sprogvidenskab og medievidenskab, at kvalificere den studerende til at udfylde et bredt spektrum af funktioner i form af undervisning samt sprogligt og kulturelt formidlings-, udrednings- og udviklingsarbejde inden for offentlige institutioner og private virksomheder.
	stk.2	Den studerende skal opnå følgende kundskaber og færdigheder: fortrolighed med praktisk arbejde med mundtlig og skriftlig fremstilling kendskab til sprogteori og til det danske sprogs struktur og historie færdighed i at analysere dansk (eller nordiske) sprog og taleog skriftsprogligt materiale, bl.a. med henblik på den sproglige variation inden for tale- og skriftsprog kendskab til norsk og svensk sprog og litteratur kendskab til litteraturteori og færdighed i at analysere tekster fra forskellige tider og forskellige genrer, herunder at se teksterne i deres kultur- og socialhistoriske sammenhæng overblik over dansk litteraturhistorie og kulturhistorie, bl.a. gennem læsning af danske tekster fra middelalderen til nutiden kendskab til medieteori og indsigt i dansk mediehistorie fortrolighed med analyse af medieprodukter fra forskellige medier, f.eks. radio, film, fjernsyn, dagspresse, ugeblade, computermedier kendskab til informations- og kommunikationsteknologi kendskab til danskfagets historie og kritikhistorie kendskab til humanistisk videnskabsteori. For medielinien, jf. § 6, stk. 2, litra b, gælder det, at den studerende inden for rammerne af ovenanførte generelle medievidenskabelige indsigt specifikt skal opnå: kendskab til mediesociologi og mediehistorie praktisk erfaring med informationsteknologi og videofremstilling.

Som sagt kan man på 3. år vælge mellem en almen linie og en medielinie. Der bliver udbudt emnekurser inden for linjernes hovedområder. Til kurserne skrives to individuelle opgaver, og der er indlagt et projektforløb i hvert semester. Der afholdes på begge linier kursus i formidling.

Kandidatuddannelsen kan struktureres på forskellig måde afhængig af om og hvordan man vælger et andet fag.

Det 2-årige forløb indeholder 4 projektenheder, hvoraf det ene er speciale og et andet evt. en 20 siders rapport skrevet i forlængelse af et praktikophold.

De studerende vælger selv emner inden for hovedområderne litteraturvidenskab, medievidenskab og sprogvidenskab, og forløbet kan derved tilrettelægges meget individuelt.

Uddannelsen formål er formuleret således:

	Kandidatuddannelsen i dansk skal udbygge den studerendes faglige viden i forhold til bacheloruddannelsen, øge de teoretiske og metodiske kvalifikationer samt øge den studerendes selvstændighed.
	Stk. 2		Uddannelsen skal give den studerende videnskabelige kundskaber og færdigheder inden for et eller flere af fagets tre hovedområder: litteraturvidenskab, medievidenskab og sprogvidenskab.
	Stk. 3		Uddannelsen skal sætte den studerende i stand til at varetage undervisning, deltage i forskning samt løse andre opgaver, som forudsætter kvalifikationer på videnskabeligt niveau, inden for offentlige institutioner og private virksomheder.

4. Prøver

Der evalueres både internt og ekstern og ved skriftlige og mundtlige prøveformer. Hvert semester afsluttes med en mundtlig prøve på baggrund af projektrapport. Dertil er der fra 2. semester en skriftlig 6 timers- eller hjemmeprøve (af varierende størrelse) knyttet til semestertemaet.

Svensk og norsk kan afløses ved aktiv deltagelse i kurser.

5. semester på både medie- og almenlinien afsluttes med 2 skriftlige prøver i emnestudierne, en intern og en ekstern.
6. semester afsluttes med en mundtlig projekteksamen og en mundtlig eller skriftlig prøve i formidling.

På kandidatuddannelsen prøves kun i projektenheder.

Skriftlige prøver er individuelle, men mundtlige prøver, undtagen evt. praktikevaluering, kan tages i grupper.

Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU)

1. Kilder

• Studieordning og studievejledning for Cand.Pæd.Didak.- uddannelsen med særligt henblik på Dansk 2000-ordningen

2. Struktur

Den samlede studieordning, dvs. suppleringsdelen samt den to-årige cand.pæd.-del, er opbygget således at studiet kan søges og gennemføres af studerende med forskellige forudsætninger.

Studiet er tænkt som en enhed, men samtidig med en indbygget progression, som gør det muligt for den studerende at stå på studiet på det trin der modsvarer hendes/hans forudsætninger. Modellen nedenfor er derfor inddelt i tre trin:

1. Et trin som indebærer en studieindsats svarende til 2½ åv
2. Et trin som indebærer en studieindsats svarende til 2 åv
3. Et trin som indebærer en studieindsats svarende til 1½ åv

1. Studiets første trin: suppleringsuddannelsen tilsigter at bringe den studerende op på et vidensmæssigt og tekstanalytisk niveau i dansk sprog og litteratur svarende til de øvrige universiteters BA-niveau.
2. Studiets andet trin: det første halve studieår på cand. pæd. didak. tilsigter at bringe den studerende op på et vidensmæssigt, analytisk og teoretisk danskfagligt niveau svarende til de øvrige universiteters OB-niveau (overbygningsniveau).
3. Studiets tredje trin: de sidste halvandet år tilsigter at give den studerende en særlig kompetence på OB-niveau i danskfagets didaktiske og formidlingsmæssige aspekter under stadig fastholdelse af det faglige grundlag for fagpædagogikken.

3. Fagbeskrivelse

Danskfaget på DPU er efter dannelsen af det nye universitet i juli 2000 et samarbejde mellem to institutter, Institut for Pædagogisk Antropologi og Institut for Curriculumforskning. Faget varetager den gamle kandidatuddannelse (cand.pæd) i dansk som bortfalder i 2004, samt fra efteråret 2001 kandidatuddannelsen i Didaktik med særlig henblik på dansk (cand.pæd.didak). Studiets enkelte elementer er pt. (nov. 02) under revidering.

Forskningsmæssigt er faget etableret som en selvstændig forskningsenhed, hvis kerneområde er dialogen mellem faglige og fagdidaktiske elementer.

Der forskes i læse-, skrive-, litteratur- og mediepædagogik, i mundtlighed, it og læring, teater- og dramapædagogik samt i dansk som andetsprog.

Forskningsmiljøets genstandsfelt befinder sig i spændingsfeltet mellem videnskabsfag, pædagogik og praksis i forskellige institutioner.

I modsætning til danskfagene på de øvrige universiteter er forskningsmiljøet generelt præget af interessen for undervisnings- og læringspraksiser i formelle og uformelle læringsmiljøer, hvorfor netop udvekslingen mellem teori og praksis er et centralt anliggende.

Hovedsigtet med uddannelsen er at give kandidaterne faglig kompetence til at kunne undervise inden for CVU, mvu, veu og de gymnasiale uddannelser i dansk, og uddannelsen er struktureret med dette formål for øje. Ud over studier i danskfagets tre kerneområder: litteratur, sprog og medier, er fagdidaktikken det centrale omdrejningspunkt med henblik på en stadig integrering af de faglige og fagdidaktiske elementer. Derudover lægges der vægt på at opsøge og tematisere tværgående aspekter ved fagdidaktikken, navnlig mellem fagområderne, men også indbyrdes mellem fagene inden for det didaktiske område.

I nedenstående oversigt kommenteres studieordningens enkelte elementer.

Trin 1: suppleringsuddannelse

Dansk Litteratur (1/4 åv):

Studieenhedens formål er at sætte den studerende i stand til:

• at analysere tekster tilhørende væsentlige litterære genrer med anvendelse af fagets litterære grundbegreber og strategier
• at relatere de analyserede litterære tekster til litteraturhistoriske sammenhænge med anvendelse af litteraturhistoriske grundbegreber
• at reflektere over metodiske og teoretiske forudsætninger for litteraturanalyse
• at sætte sig ind i væsentlige litterære metoder og teorier med hovedvægt på de sidste 50 års udvikling

Dansk sprog (1/4 av):

Studieenhedens formål er at sætte den studerende i stand til at beskæftige sig med følgende områder:

• morfologi, syntaks og tekstlingvistik
• lyd og skrift, herunder mundtlig og skriftlig fremstilling
• semantik
• sproghandlinger og samtaleanalyse
• sprogteori

Den studerende skal opnå sikker praktisk og teoretisk beherskelse af disse områder og være i stand til at analysere tekster og perspektivere analysen teoretisk og metodisk med brug af sprogfagets vigtigste begrebssæt og teknikker.

Trin 2: studiets første halve årsværk

Tekst og genre - analytisk, teoretisk og historisk I-II. (½ åv):

Disse to studieenheder sigter mod at udbygge den studerendes analytiske færdighed, teoretiske indsigt og historiske viden samt at give den studerende den nødvendige teksterfaring til at kunne varetage arbejdet med tekster og genrer i danskfaglig undervisning inden for CVU, mvu, veu og de gymnasiale uddannelser.

Studieenhedens første del har som mål at videreudvikle de analytiske kompetencer som den studerende har opnået på grunduddannelsesniveau med det særlige formål at opbygge en analytisk praksis knyttet til genrebegrebet inden for fagets sproglige, mediefaglige og litterære områder, der gør det muligt at gå på tværs af den traditionelle opdeling af fagets hovedområder.

Tekst og genre II har som mål at give den studerende det historiske og teoretiske grundlag for tekst- og genreanalyse. Studiet omfatter fortrinsvis positioner og retninger inden for nyere tekst- og genreanalytisk teori samt genrehistorie under inddragelse af de nødvendige litteraturhistoriske perspektiver.

Trin 3: studiets sidste halvandet årsværk

Danskfagets teorier og historik (Dath) (1/4 åv):

Studieenheden, som er tæt forbundet med den efterfølgende studieenhed Fagpædagogik, beskæftiger sig med fagets grundlag og udviklingshistorie, omfattende såvel dets fagområder og de vigtigste indsatser inden for disse som dets fundering i diverse love, bekendtgørelser og vejledninger samt faktisk praksis. Sideløbende og delvis overlappende arbejdes der med aktuelle teoridannelser og analyser af fagets historiske og nutidige praksisformer, herunder også visioner for fagets videreudvikling.

Fagpædagogik (1/4 åv):

Fagpædagogik sigter mod at tone den studerendes danskfaglighed i pædagogisk retning

1. ved inddragelse af pædagogisk teori og praksisformer, herunder sådanne former som kan tjene til samarbejde mellem og mulig integrering af de tre hovedområder, sprog, litteratur og medier og
2. ved at indføre i de vigtigste didaktiske traditioner vedrørende fagets formulering i diverse institutionelle sammenhænge.

Studieenheden forudsætter kendskab til fagets analysemetoder og genrer i et omfang svarende til studieenhederne Tekst og genre I-II, og sigtet er at arbejde både med de tre fagområder som relativt autonome og med fokus på deres dialogiske relationer. For fagområderne gælder generelt at de studeres med udgangspunkt i samspillet mellem elev, lærer og tekst, idet de kulturelle konventioner som er på spil i undervisningssituationen, medreflekteres. Dialektikken mellem de konkrete tekster og det teoretisk-empiriske sigter på at etablere de nødvendige forudsætninger for den didaktiske refleksion i de resterende studieenheder.

Studieenhedens sprogfaglige elementer omfatter forskellige temaer inden for sprogvidenskab, sprogpædagogik og sproglig formidling, herunder sprogbrugsanalyse, sprogteori, sprogpædagogiske grundsyn i videnskabshistorisk og -teoretisk betydning, sproglig vejledning, hovedretninger inden for læse- og skriveforskning og inden for dansk som andet- og fremmedsprog.

Studieenhedens mediefaglige del omfatter mediernes og andre udtryksformers rolle og potentiale i danskundervisningen, herunder de særlige muligheder som multimedier og Internet indebærer som læremidler og som udtryk og kommunikation. Endvidere arbejdes med teater og drama som æstetisk udtryksog erkendelsesform og pædagogisk fremgangsmåde. Hertil kommer reception samt brug og analyse af pædagogiske fremstillinger inden for medier og andre udtryksformer.

Studieenhedens litteraturfaglige elementer omfatter læsning og fortolkning af udvalgte litterære tekster i danskundervisning. Der arbejdes med litteraturpædagogiske overvejelser på grundlag af relevant litteraturteori, herunder teori og empiri vedrørende litteraturlæseres adfærd og udvikling i institutionsforankret praksis.

Didaktik og curriculumteori (1/4 åv):

Studieenheden forudsætter deltagelse i en seminarrække om didaktik og curriculumteori, som løber gennem hele det 1. studieår, og som afsluttes i første halvår af det 2. studieår. Studieenheden er en projektenhed og fælles med øvrige retninger på kandidatuddannelsen i didaktik. På basis af nyere forskningslitteratur reflekteres over tværgående perspektiver i fagdidaktik, institutionsdidaktik, dannelsestænkning og curriculumteori.

Valgfri projektenhed (1/4):

I denne enhed har den studerende mulighed for et uddybende studium inden for et eller flere af fagets tre hovedområder. Projektenheden skal bidrage til at give den enkelte studerendes studium en profil, som modsvarer den uddannelsesinstitution/ det erhverv, som den pågældende sigter mod at gøre karriere indenfor. Enheden fungerer samtidig ved sin projektform og sit fordybelsesaspekt specialeforberedende.

Specialet (½ åv):

Specialet former sig som en afhandling, hvis faglige grundlag er et eller flere af danskfagets tre hovedområder og hvis didaktiske toning med fordel kan styrke den ovennævnte erhvervsprofil.

4. Prøver

Der evalueres både internt og eksternt og ved skriftlige og mundtlige prøveformer. Hvert modul kan efter den studerendes eget valg afsluttes med

• Bunden mundtlig individuel eller gruppevis prøve med forberedelse af max. 30 minutters varighed pr. studerende inkl. votering
• Fri skriftlig hjemmeopgave, individuel eller gruppevis af et omfang på max. 25 normalsider pr. studerende

Fri skriftlig hjemmeopgave af et omfang på max. 15 normalsider pr. studerende med efterfølgende mundtlig eksamination af maksimum 20 minutters varighed pr. studerende inkl. votering.

Danske lektorer i udlandet

Af Undervisningsministeriets websted december 2002 fremgår det at der er danske lektorer i 27 lande fordelt på 103 universiteter/ institutter, som er følgende:

Belgien

• Katholieke Universiteit te Leuven, Skandinavistiek.
• Rijksuniversiteit Gent

Bulgarien

• Sofijski Universitet “Kliment Ovhridski”, Katedra Skandinavistika

Canada

• Bishop’s University, Dept. of German.
• University of Alberta, Dept.of Modern Languages & Cultural Studies, Edmonton, Alberta

Estland

• Tartu Ülikool, Skandinavistika

Finland

• Helsingfors Universitet, Nordica
• Helsingfors Universitet, Språkcenteret
• Jyväskylä Universitet, Institutionen för Nordiska Språk
• Mikkelin Ammattikorkeakoulu
• Åbo Akademi, Svenska Institutionen

Frankrig

• Université Charles de Gaulle Lille III, U.F.R.d’études Germaniques
• Université de Caen, Institut Fenno-Scandinave
• Université de Nancy II, Institut d’Études Scandinaves
• Université de Paris-Sorbonne - Paris IV, Centre Uni. du Grand Palais Section Scandinave
• Université des Sc. Hum. de Strasbourg, Institut d’Études Scandinaves
• Université Lumière Lyon II, Dépt. d’Études Allemandes et Scandinaves

Holland

• Rijksuniversiteit Groningen, Scandinavisch Instituut
• Universiteit van Amsterdam, Skandinavisch Seminarium

Island

• Háskóli Íslands, Danska

Italien

• Università degli Studi di Pisa, Inst. di lett. Tedesca e Filologia Germanica
• Università degli Studi di Firenze, Istituto de Lingue e Letterature
• Università degli Studi di Genova, Dip.di Lingue e Letterature Straniere Sez. Scandinavistica
• Università degli Studi di Milano, Istituto di Scandinavistica
• Università della Tuscia, Instituto di Studi Anglogermanici
• Università di Roma “La Sapienza”, Gruppo de lingue e lettere Germaniche
• LUISS, Lingua Danese, Roma
• Universitá degli studi di Torino, Faculta di Lingue e Letterature

Japan

• Keio Gijuku University
• Kwansei Gakuin University, School of Theology
• Mejiro University
• University of Foreign Studies, Dept of Danish and Swedish, Osaka
• Tokai University, Dept. of Nordic Studies
• Waseda University, Tokyo

Jugoslavien

• University of Belgrade, Faculty of Philology, Dept. of Scandinavian, Languages and Literatures

Letland

• Latvijas Universitâte, Svesvalodu fakultate Ziemelvalstu nodala

Litauen

• Vilniaus Universitetas, Skandinavistikos Katedra

Norge

• Universitetet i Bergen, Nordisk institutt
• Universitetet i Oslo, Institutt for nordistikk og litteraturvitenskap

Polen

• Uniwersytet Gdanski, Katedra Skandynawistyki
• Uniwersytet im. A. Mickiewicza, Katedra Skandynawistyki, Poznan

Portugal

• Universidade do Porto, Instituto de Estudos Germanisticos, Faculdade de Letras

Rusland

• Lomonosov State University MGU, Kaf. Germ. jasykosnanija, Fil. fakultet
• Petrozavodsk State University, Scandinavian Department, Rep. of Karelia
• Sankt-Peterburgskij , gosudarstvennyj Universitet, Kafedra skandinavskoj filologii, Sankt Peterburg

Schweiz

• Universität Basel, Deutsches Sem. Abt. Nord. Philologie

Spanien

• Universidad Complutense, Departamento de Filología Alemana
• Universidade de Santiago de Compostela, Departamento de Filoloxia Alemana

Storbritannien

• University College London, Dept. of Scandinavian Studies
• School of Language, Linguistics and Translation Studies, University of East Anglia, Norwich
• University of Edinburgh, Department of Scandinavian Studies
• University of Hull, Dept. of Scandinavian Studies

Sverige

• Universitetet i Lund, Institutionen för Nordiska Språk
• Universitetet i Stockholm, Institutionen för Nordiska Språk
• Universitetet i Uppsala, Institutionen för Nordiska Språk

Tjekkiet

• Universita Karlova, FFK Katedra germanistiky a nordistiky

Tyskland

• Albert-Ludwigs-Universität, Inst.vergl.germ.Phil.& Skandinavistik
• Bildungswiss. Universität Flensburg, Institut für Dänische Sprache und Literatur
• Christian-Albrecht-Universität, Nordisches Institut, Kiel
• Aud Broby Ilg, Ernst-Moritz-Arndt-Universität, Nordisches Institut, Greifswald
• Georg-August-Universität, Skandinavisches Seminar, Göttingen
• Humboldt-Universität, Nordeuropa-Institut, Berlin
• Johann-Wolfgang-Goethe-Universität, Institut für Skandinavistik, Frankfurt am Main, Philipps-Universität, Marburg
• Ruhr-Universität Bochum, Germanistisches Institut/Sektion Skandinavistik
• Universität Bonn, Germ. Sem. Skand
• Universität Hamburg, Germanisches Seminar
• Universität Köln, Institut für Nordische Philogie
• Universität Leipzig, Fachsprachenzentrum, Abt. Nordistik
• Universität München, Institut für Nordische Philologie
• Universität Tübingen, Deutsches Seminar, Nordische Abteilung
• Westfälische Wilhelms-Universität, Institut für Nordische Philologie, Münster

Ungarn

• ELTE, BTK, Skandináv nyelvek és irodalmak Tanszéke

Uruguay

• Universidad de la Republica, Facultad de Humanidades, Ciencias de la Education

USA

• Arizona State University, Department of Language and Literature
• Dana College, Dept. of English and Danish, Blair
• North Park College, Center for Scandinavian Studies, Chicago
• Portland State University, Dept. of Foreign lang. and Literature
• Southern Methodist University, Office of International Programs, Dallas
• University of Arizona, College of Arts and Sciences, Humanities Program
• University of California at Berkeley, Dept. of Scand. Studies
• University of California at Los Angeles - UCLA, Scandinavian Section
• University of Massachusetts, Department of Germanic Languages
• University of Michigan, Scandinavian Program
• University of Minnesota, Center for Nordic Studies
• University of Oregon, Dept. of Germanic Lang.& Lit.
• University of Texas at Austin, Dept of Germ. Language
• University of Washington, Scandinavian Department
• University of Wisconsin, Dept. of Scand. Studies
• Washington State University
• University of Kansas Department of German Languages & Literatures
• Harvard University, German Languages & Literatures

Østrig

• Universität Wien, Institut für Germanistik

Danske lektorer i udlandet er knyttet sammen i netværk, og disse netværk samt ansættelsen af danske lektorer i udlandet koordineres i Danmark. En gang årligt mødes de danske lektorer i udlandet til et seminar i Danmark.

Man er typisk ansat i en 3-årig kontrakt med mulighed for forlængelse en gang.

Der har blandt danske lektorer i udlandet været efterlyst et internationalt tidsskrift der synliggjorde forskningen og undervisningen i dansk i udlandet i Danmark.

5. Dansk på universitetet - ifølge evalueringsinstituttet

I evalueringsrapporten, 1997, kan man læse følgende konkluderende vurdering af dansk/nordisk:

	Det er styregruppens overordnede indtryk at uddannelserne i dansk/nordisk er velfungerende, og at de i øjeblikket befinder sig i en konstruktiv udvikling. Debatten på uddannelsesinstitutionerne om dansk/nordisk-fagets målsætninger og identitet ser styregruppen som et positivt tegn på at uddannelserne kontinuerligt drøfter i hvilken retning faget skal bevæge sig. Desuden er den økonomiske situation for de fleste af uddannelserne i dansk/nordisk blevet forbedret i de seneste år, hvilket blandt andet vil give mulighed for rekruttering af nye faste lærere. Endelig er mulighederne for afsætning af kandidater forbedrede, idet de studieforberedende uddannelser samt universiteterne igen kan opfattes som realistiske aftagere, samtidig med at der er opdyrket nye aftagere i den periode hvor det traditionelle arbejdsmarked ikke har været en reel mulighed. (s. 15)

Evalueringsrapporten tilføjer dog at den har identificeret en række områder hvor “uddannelserne kan og bør fungere bedre”.

I punktform er disse områder:

• mere “konkrete målsætninger for overbygningsuddannelserne” (s. 16)
• “at det nordiske element på de fleste uddannelsessteder fremstår forsømt, og såfremt det nordiske perspektiv fortsat skal være en del af fagområdet, bør det opprioriteres, hvilket gælder både det sproglige og det litterære område” (s. 16)
• at “uddannelserne bør (…) i højere grad tydeliggøre sammenhængen mellem sprog og litteratur” (s. 16)
• at der er “et meget lille antal sproglige ph.d.-studerende” (s. 17)
• at der er “en tendens til skolegørelse af universitetsuddannelsen” (s. 18)
• at “mange studerende (…) [er] utilfredse med kursusevalueringerne” (s. 18)
• at “der generelt bør være flere mundtlige eksaminer der også kan teste de studerendes mundtlige fremstillingsevne” (s. 18)
• at der med hensyn til specialeprocessen “er behov for en intensiveret vejledningsindsats”
• at “uddannelsesstederne opretter støttekurser i elementære grammatiske og sproglige discipliner i det omfang det er nødvendigt, samt at det ekspliciteres at fremstillingsformen på dansk er en del af bedømmelsesgrundlaget ved skriftlige opgaver og eksaminer.” (s. 20)
• at “frafaldsprocenten er (…) høj” (s. 20).
• at “anvendelsesgraden af deltidsansatte lærere er alt for høj set i forhold til kravet om at universitetsuddannelser skal udbyde forskningsbaseret undervisning” (s. 20)
• at “antallet af fastansatte sproglærere [er] meget lavt” (s. 21)
• kun “knap 1/5 af det samlede antal dansk/nordisk-studerende vælger at tage på udlandsophold, og heraf er næsten halvdelen kun af sted på kortere sommerskoleophold i Norge og Sverige af ca. en måneds varighed. (…). Generelt anbefaler styregruppen derfor at uddannelsesstederne formulerer en strategi for fagets internationalisering og ekspliciterer hvilken indflydelse internationaliseringen skal have på uddannelsens faglige indhold.” (s. 21)

Siden evalueringsrapporten er der sket væsentlige udviklinger. Bl.a. er der under Syddansk Universitet oprettet en danskafdeling i Kolding, hvor Anne-Marie Mai er ansat som professor.

Der har desuden været rejst nogle problemer med hensyn til RUC-kandidaternes kompetence i at undervise i dansk på gymnasiet. De problemer er blevet forhandlet mellem RUC og Undervisningsministeriet og er nu løst.

6. Dansk på universitetet - ifølge fagkonsulentrapporten

Fagkonsulentrapporten Kernefaglighed i danskfaget - et udkast (upubliceret, 2001) beskriver danskfaget på forskellige måder. Vi har valgt at citere fyldigt fra beskrivelsen af de særlige forhold inden for det enkelte uddannelsesområde. Om universitetet står der:

	Det er en udbredt opfattelse blandt universiteternes dansklærere, at de studerendes forudsætninger er markant forskellige på det litterære og det sproglige område. Ved indgangen til studiet besidder de generelt en tilfredsstillende og ofte betydelig tekstanalytisk kompetence (men derimod ikke en lige så sikker viden om perioder eller om det lange litteratur- og kulturhistoriske stræk). Desuden er de fortrolige med de sider af det massekommunikative område, der er relevante i danskfaglig sammenhæng. Mere usikker er deres egen skriftlige udtryksfærdighed og deres indsigt i fagets systematiske sproglige discipliner, først og fremmest grammatik. Universiteternes sproglærere klager ofte over, at de må anvende en uforholdsmæssig stor del af den propædeutiske undervisning på elementære sprogrigtighedsproblemer og helt basale grammatiske forhold. Den indre sammenhæng mellem fagets kerneområder på universitetsniveau - specielt forholdet mellem sprog og litteratur - har i mange år været et problem, og er det til en vis grad stadig. Som bekendt har litteraturstudiet gennem de senere år foretaget en såkaldt “sproglig vending”, idet tekstnære størrelser som troper og figurer - og i det hele taget stilistisk-udtryksmæssige forhold - er kommet i fokus. På baggrund heraf kunne man forvente, at sprog og litteratur ad denne vej kom til at nærme sig hinanden. Det er kun i nogen grad tilfældet, og det hænger sammen med, at det er delvis andre forskningstraditioner (f.eks. deconstruction og poststrukturalisme) end den egentlige sprogvidenskab, litteraturstudiet har ladet sig inspirere af. Samtidig kan man inden for det sproglige område iagttage en vis forskydning bort fra de anvendte discipliner som f.eks. pragmatik hen imod de systematiske, og grammatikken (især den funktionelle grammatik) har oplevet en renæssance. Fagets indre sammenhængsproblemer har dermed ændret karakter, men kan ikke siges at være forsvundet. En gensidig tilnærmelse har dog fundet sted, og det er et positivt træk, at berøringsfladerne mellem litteratur og sprog er blevet mere synlige gennem de senere år - både litterater og sprogfolk beskæftiger sig således med bl.a. argumentationsanalyse og stilistik. Noget, der desuden kan styrke dialogen mellem litterater og sprogfolk, er en bred interesse for litteraturens og sprogets institutionelle og formidlingsmæssige kontekster, og det vil bl.a. sige fagets massekommunikative dimension. Set under den synsvinkel udgør massekommunikation ikke et “besværligt” tredje kernefagligt element, der skal tilgodeses i et allerede overfyldt danskstudium; tværtimod kan den måske blive det bindemiddel, der knytter fagets enkeltdele tættere sammen. (s. 16)

Senere står der, under afsnittet “Fornyelser i faget”:

	På det sproglige område er der behov for en opprioritering af de kommunikative og systematiske sproglige discipliner (hvad der bør ske i samspil med, ikke på bekostning af de anvendte discipliner) samt behov for at kvalificere kommende lærere i rollen som sproglige vejledere for eleverne. På det litterære område er der behov for fortsat refleksion over fagets identitet som et historisk funderet dannelsesfag. I den forbindelse må det overvejes, om en stadig mere internationaliseret kultur og en kulturelt mere sammensat elevgruppe bør få konsekvenser for fagets litterære genstandsområde - dets “kanon” - som jo hidtil altovervejende har været dansk/nordisk defineret. Generelt er der behov for at stimulere igangværende bestræbelser på at styrke dialogen mellem de sproglige og litterære kerneområder samt behov for overvejelser over, hvorledes massekommunikation bedst integreres i faget. Hvis universiteterne - hvad alt tyder på - atter i større omfang skal uddanne kandidater til det gymnasiale arbejdsmarked, er det nødvendigt, at de sætter øget fokus på fagdidaktiske problemstillinger. En særligt påtrængende opgave bliver således at udvikle en fagdidaktisk kompetence, der specielt retter sig mod de områder af danskfaget, som eleverne står mest fremmede overfor: dels de systematiske sprogdiscipliner, dels beskæftigelsen med ældre perioder og tekster. (s. 28)

7. Særligt om dansk som fremmed- og andetsprog

Rapporten Dansk som andetsprog og tosprogede set på tværs af uddannelsessystemet (upubliceret, 2001) fastslår at der ikke findes nogen uddannelse på universiteter i Danmark der uddanner kandidater i dansk som fremmed- og andetsprog.

Rapporten siger dog følgende om initiativer inden for området:

	På nær “Bekendtgørelse nr. 1021 af 20. november 2000 om eksamen ved visse videregående uddannelser under undervisningsministeriet”, § 23, der omhandler en generel dispensationsmulighed, således at studerende med mangelfulde danskkundskaber kan gå op i et fag uden at sproget tæller med ved bedømmelsen, findes der ikke noget lov- eller bekendtgørelsesstof vedr. dansk som andetsprog eller tosprogethed. Der er dog fx følgende selvbestaltede initiativer på humanistisk fakultet ved Københavns Universitet: træning i opgaveskrivning for tosprogede i alle fag/studier danskkurser for udenlandske studerende (60 timer) - udbydes januar og august Også på DTU er der særlige tiltag, men gruppen har inden for den fastsatte tid ikke kunnet undersøge dette til bunds.

8. Diskussionspunkter

Evalueringsrapporten for dansk/nordisk er på visse punkter forældet og på andre eller samme punkter blevet kritiseret. Arbejdsgruppen hæfter sig bl.a. ved at ansøgertallet til dansk i modsætning til da Evalueringsrapporten udkom i 1997, er vigende, og at anvendelsesgraden af deltidsansatte lærere er for nedadgående.

Hvad angår kernefaglighedsrapporten, mener arbejdsgruppen at det er vigtigt at tage hensyn til at der er forskellige niveauer på universitetet (bachelor (BA), overbygning (OB) og forskeruddannelse). Ligeledes spiller den historiske dimension en væsentlig større rolle særlig på BA-delen end det fremgår af rapporten.

Ud over de problemstillinger som Evalueringsrapporten og kernefaglighedsrapporten rejser, er et af de problemer man kunne rejse, at universiteterne ikke producerer den forskning som vedrører

1. fagdidaktik
2. særlige underviserrelevante aspekter/områder (fx børne- og ungdomslitteratur).

Det er således påfaldende at erhvervsfunktionen som lærer i de gymnasiale uddannelser og på seminarierne næsten aldrig optræder i specialer.

Et andet problem er tofagskandidaterne, som er problematiske i lyset af fagets særlige rolle som født A-niveau. Det er et strukturelt problem for samtlige gymnasielæreruddannelser. Det har blot særlig mærkbare konsekvenser i dansk at der er forskel på lærerkvalifikationerne (hovedfag over for sidefag), men ikke på fagets krav til disse.

Det helt afgørende for arbejdsgruppen må være at diskutere hvilke konsekvenser det skal have for studieordningerne på universiteternes danskfag (om nogen?) hvis arbejdsgruppens forslag til ændringer andre steder i dansksystemet skal kunne følges op af en ny uddannelse af lærere til de gymnasiale uddannelser og seminarierne. De forskellige krav til undervisningen må afspejle sig i krav til de lærere der skal uddanne de lærere der til sin tid skal kunne lære eleverne alt det der er krævet i målene for de enkelte uddannelser.

Der er behov for at få overblik over og måske i et internationalt tidsskrift samlet den viden der produceres i udlandet på udenlandske skandinavistiske forskningsinstitutter om danskfaglige emner. H.C. Andersen og Kierkegaard - blandt andre forfattere og blandt andre faglige emner - er store ‘danske’ forskningsobjekter i udlandet, og det må være imperativt for en opdateret og ajourført forskning herhjemme at forskning i Danmark er i dialog med den udenlandske forskning.

E. Andre relevante uddannelsessteder og -former

Fvu

1. Fvu - kort fortalt

Undervisningsministeriets websted beskriver fvu på følgende måde:

	Formålet med FVU - forberedende voksenundervisning - er at give voksne mulighed for at forbedre og supplere deres grundlæggende færdigheder i læsning, stavning og skriftlig fremstilling samt talforståelse, regning og basale matematiske begreber med henblik på videre uddannelse samt at styrke deres forudsætninger for aktiv medvirken i alle sider af samfundslivet. FVU består af to fag: 1) læsning, stavning og skriftlig fremstilling (FVU-læsning) og 2) talforståelse, regning og basale matematiske begreber (FVU-matematik). Begge fag er opdelt i trin og afsluttes med et niveau svarende til almen voksenuddannelse trin 1. Efter hvert trin er der mulighed for at aflægge en prøve. Det er gratis at deltage i undervisningen. FVU-læsning udbydes fra d. 1. januar 2001, mens FVU-matematik først udbydes fra d. 1. august 2001. FVU kan udbydes af VUC og andre amtskommunale uddannelsesinstitutioner, som udbyder almen voksenuddannelse samt SOSUskoler og institutioner med specialundervisning for voksne. Herudover kan alle daghøjskoler udbyde FVU som daghøjskoletilbud, enten alene eller kombineret med anden daghøjskoleundervisning. Ud over disse institutioner kan amtsrådet indgå driftsoverenskomst med en række institutioner om at udbyde FVU. Det drejer sig om erhvervsskoler, AMU-centre, daghøjskoler, produktionsskoler, sprogcentre (dog kun undervisning i FVUlæsning, der er tilrettelagt for deltagere, der har dansk som andetsprog), husholdnings- og håndarbejdsskoler, folkeoplysende foreninger samt folkehøjskoler. Herudover kan undervisningen foregå lokalt på virksomheder eller i foreninger.

2. Fvu i forhold til projekt Fremtidens danskfag

Fvu er et tilbud for voksne der læser og skriver meget dårligt, hvoraf mange må betegnes som funktionelle analfabeter. Nogle har måske prøvet at starte på avu trin 1, men er blevet anbefalet af deres lærer at vælge fvu-ordningen.

Man mener at fvu-dansk på landsplan snart overstiger avu i størrelse og elevtal (kilde: John Berg Svendsen, fagkonsulent for avu). I første halvdel af 2001 var der ca. 3.000 personer der deltog i fvu på voksenuddannelsescentrene (VUC), i det samlede uddannelsessystem deltog ca. 5.500.

Undervisningsministeriet forventer at når fvu-tilbudet er fuldt udbygget i 2003, vil ca. 21.000 personer deltage årligt.

Se også Dansklærerforeningens rapport “Dansk bagefter”.

Pædagogseminarierne

(Tak til Tove Heidemann for oplysninger til denne korte beskrivelse af pædagoguddannelsen. Heidemann har for Dansklærerforeningen lavet en mere udførlig analyse af danskfagligheden i pædagoguddannelsen og en lang række andre mindre, uformelle uddannelser, se appendiks A)

Pædagoguddannelsen er den største mellemlange uddannelse målt i antallet af studerende. Pr. 1.10.1998 var 19.652 studerende indskrevet på pædagoguddannelsen.

I 2000 fandtes der 34 pædagogseminarier (Tal der taler 2002).

Uddannelsens struktur har ændret sig de sidste 10 år. Før 1992 kunne man vælge mellem at gå på et børne-, fritids- eller socialpædagogisk seminarium, men i 1992 blev det lavet om.

Pædagoguddannelsen blev til en generalistuddannelse som kunne føre til arbejde med børn mellem 2 og 12 år.

I den nye lov er der formuleret en rammelovgivning i form af en bekendtgørelse, men hvert seminarium har sin egen studieordning, og uddannelserne ser reelt meget forskellige ud.

Bekendtgørelsen opererer med fire fagblokke med en fast procentuel fordeling:

1. Pædagogik og psykologi - 30%
2. Social- og sundhedsfag - 20%
3. Aktivitets- og kulturfag - 40%
4. Kommunikation, organisation og ledelse (KOL) - 10%.

Bekendtgørelsen angiver hvor meget fagene skal fylde inden for disse fagblokke. Dansk omfatter 15% af aktivitets- og kulturfag- blokken. Aktivitets- og kulturfagene er dansk, musik, bevægelsesfag, værkstedsfag, drama og naturfag. Formålet med aktivitets- og kulturfagene er, som det formuleres i bekendtgørelsen, at give de studerende:

1. Viden om de af fagenes grundlæggende begreber, arbejdsområder og metoder der er af betydning for pædagogisk arbejde
2. Indsigt i kulturelle livs- og udtryksformer og menneskets samspil med naturen
3. Evne til at skabe glæde ved oplevelser med naturen og med musik, fortælling og andre kunstneriske og håndværksmæssige udtryksformer
4. Sans for værdier og kvalitet

5. Forudsætninger for at vurdere og udvælge musikalsk, litterært og andet fagligt stof der egner sig til pædagogisk arbejde.

6. Færdighed i at gennemføre aktiviteter således at børns sproglige udvikling styrkes
7. Forudsætninger for og færdigheder i at tilrettelægge og udføre skabende færdighedsudviklende aktiviteter inden for fagene i forbindelse med pædagogisk arbejde.

Derudover indgår der danskfaglige elementer i fagblokken KOL: Kommunikation, organisation og ledelse, idet de studerende inden for denne fagblok skal erhverve sig “mundtlige og skriftlige færdigheder i at udtrykke sig nuanceret, præcist og forståeligt.”

Sprogcentrene

På sprogcentre undervises der i dansk som andetsprog som et selvstændigt fag. Sprogcentre er også forpligtet til at undervise i danske kultur- og samfundsforhold og tilbyde uddannelsesog erhvervsvejledning. Der foreligger en række vejledninger der tegner fagets profil.

Med Lov om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre blev ansvaret for undervisningen i dansk som andetsprog fra 1999 lagt ud til kommunerne, og der blev i forlængelse af formålsparagraffen for undervisningen udarbejdet en række faglige vejledninger for undervisningen på de tre spor som undervisningen tilrettelægges indenfor. Samtidig blev der stillet krav om at undervisningen i dansk som andetsprog skulle kombineres med aktivering eller anden integrationsindsats, herunder reel beskæftigelse for dem som ikke er selvforsørgende, og at tilrettelæggelse heraf skulle ske i samarbejde med kommunen og sprogcenteret.

Fra 1986 til 1998 lå ansvaret for undervisningen i dansk som andetsprog hos amterne. Sprogcentrene skulle fra starten repræsentere en bred kreds af kursusarrangører - offentlige og private - og sådan er det også i dag. Nogle sprogcentre er kommunale institutioner - fx 2 ud af 7 sprogcentre i København - andre er såkaldt private, fx selvejende, institutioner, foreninger etc. De sidste har driftsoverenskomst med kommunen, men er i princippet private virksomheder.

Det er forskelligt fra kommune til kommune i hvilket regi sprogcentrene indgår. Nogle steder er sprogcentrene organisatorisk underlagt social- og sundhedsforvaltninger, mens de andre steder er lagt i skole- og kulturforvaltninger. I forbindelse med regeringsskiftet i 2001 blev den ministerielle forvaltning af området flyttet fra Undervisningsministeriet til Integrationsministeriet.

Integrationsministeriet udsendte november 2002 ‘Rapport om aktiviteten på sprogcentrene i 2001’. Rapporten indeholder en gennemgang af undervisningsaktiviteten på landets 51 sprogcentre i 2001. Rapportens analyse viser at der i 2001 var det samme antal kursister på sprogcentrene som i 2000. Ca. 46.000 personer, 36% af kursisterne, modtager danskundervisning som led i det lovpligtige introduktionsforløb, 28% skal lære dansk som led i et aktiveringsforløb, og 27% er selvforsørgende udlændinge der frivilligt og gratis deltager i danskundervisningen. Der er siden 2000 sket et skift i sammensætningen af kursister sådan at der nu er flere af kursisterne der har været i landet i under tre år. Omvendt er der sket et fald i antallet af kursister der har opholdt sig i landet i længere tid.

Se også appendiks C: Udtaleundervisning i dansk som andetsprog for voksne, som er et notat der giver en karakteristik af udtaleundervisningen på sprogcentre og andre steder.

Dansk i Grønland

1. Kort om dansk i Grønland

Dette afsnit om Dansk i Grønland består af fagbilaget for dansk i Grønland på det gymnasiale niveau.

Fagbilaget er bl.a. interessant at studere fordi det er et forsøg på at angive en mål- og rammestyring som man overvejer at introducere til alle fagbilag.

2. Fagbilag for dansk i Grønland, gymnasialt niveau

3. udkast, 14. maj 2000.

Identitet og formål

Dansk som andetsprog er både færdighedsfag, vidensfag og kulturfag. Blandt fremmedsprogene indtager dansk som andetsprog en særstilling, dels i kraft af dets plads i folkeskolen, dels fordi den gymnasiale uddannelse er dansksproget og endelig i kraft af sprogets centrale placering i elevernes videregående uddannelser. Der er alt i alt tale om en så omfattende og tæt kontakt med sproget, at det som mundtligt udtryksmiddel placerer sig et sted mellem modersmål og fremmedsprog. Det er centralt, at sprog, litteratur og kultur behandles som snævert forbundne størrelser.

Undervisningsmål

Mål for det sproglige arbejde:

• eleverne udvikler deres lyst og evne til at bruge det danske sprog mundtligt og skriftligt og dermed deres mulighed for individuel og social udfoldelse
• eleverne demonstrerer en sikker og nuanceret beherskelse af det danske sprog, aktivt såvel som passivt
• eleverne benytter en genkendelig, accepteret udtale af dansk
• eleverne skal have færdighed i at karakterisere sprogets opbygning, brug og funktion.

Mål for tekstlæsningen:

• eleverne bliver i stand til at reflektere over ligheder og forskelle mellem deres egen erfaringsverden og kultur og den verden, de møder i dansksprogede tekster
• eleverne udvikler deres lyst og evne til at opleve digtning og andre udtryksformer på dansk og skærper deres æstetiske opmærksomhed
• eleverne opnår færdighed i at analysere, fortolke og vurdere tekster
• eleverne opnår færdighed i at analysere, fortolke og vurdere massekommunikative udtryksformer
• at eleverne gennem arbejdet med teksterne opnår indsigt i og viden om væsentlige sider af dansk kultur, historie og samfundsliv
• at eleverne bliver i stand til at tilegne sig og formulere principielle og teoretiske overvejelser på dansk i tilknytning til arbejdet med tekster
• eleverne kan anvende forskellige intensive og ekstensive læsemåder.

Mål for det skriftlige arbejde:

Den skriftlige undervisning har til opgave at give eleverne

• Den skriftlige undervisning har til opgave at give eleverne
• et bevidst forhold til faserne i skrivearbejde
• erfaringer med at tænke, erkende og formidle gennem skrivning
• erfaringer med projektarbejd
• færdighed i at anvende forskellige fremstillingsformer
• færdighed i at meddele sig informativt om sagsforhold
• færdighed i at formulere sig personligt om erfaringer og synspunkter
• evne til at indsamle og sortere materiale i trykt eller elektronisk form.

Undervisningen

Fagets centrale genstandsområde er dansksprogede tekster, digteriske såvel som alment formidlende, men også andre sproglige udtryksformer og kultur- og kunsthistorie i bredere forstand indgår i faget.

Tekstlæsningen har et omfang af 200-300 sider, hvortil kommer 5 værker. Et af værkerne kan læses ekstensivt.

Fagets kategorier er sproglige emner, litterære emner og skriftligt arbejde; disse elementer fordeles skønsmæssigt i forholdet 1:1:1.

Sproglige emner

I de sproglige emner arbejdes med ordforråd, grammatik og sprogbrugsanalyse som selvstændige undervisningsforløb. Desuden skal arbejdet med sproget indgå som et integreret led i tekstlæsningen. Mindst et sprogligt emne skal omfatte massekommunikation. I arbejdet med det mundtlige udtryk skal elevernes mundtlige fremstillingsevne opøves. Eleverne skal kunne

• referere, fortælle, læse op og holde oplæg
• fremstille og redegøre for tolkninger, synspunkter og sagsforhold
• deltage i fri eller emnestyret samtale og diskussion.

Litterære emner

Et litterært emne er en periode, et forfatterskab, en genre eller et tema. Der læses mindst fem litterære emner. Mindst to skal være perioder, heraf mindst én før 1870. Mindst et emne består af tekster fra nyeste tid. Læsning af perioder og nyeste tid skal sættes ind i en litteraturhistorisk sammenhæng.

Grønlandsk og fremmedsproget litteratur i dansk oversættelse kan indgå i alle emner.

Værker

Som en del af arbejdet med de litterære emner læses mindst 4 værker. De tre skal vælges inden for de litterære hovedformer: Roman, drama, digtsamling, novellesamling. To kan være helheder af tilsvarende størrelse inden for andre genrer eller udtryksformer. Mindst ét af værkerne skal knyttes til periodelæsningen og mindst ét skal ligge før 1900. Desuden læses mindst et værk i forbindelse med et sprogligt emne. Et af værkerne kan vælges inden for film/tv-genrerne.

Det skriftlige arbejde

Det skriftlige arbejde består af individuelt arbejde samt projektarbejde. Inden efterårsferien i 1.GU introduceres den projektorienterede arbejdsform, og der afholdes et introduktionskursus i projektarbejde, hvortil der afsættes 10-15 timer. I 2. semester i 1.GU skrives en projektrapport. I 2.GU skrives 2 projektrapporter, og i 3.GU skrives en projektrapport. I det skriftlige arbejde skal eleverne afprøve og udvikle forskellige skriveformer. Det skriftlige arbejde kan knyttes til de sproglige og litterære emner, men bør også indgå som et selvstændigt element i undervisningen.

Det skriftlige arbejde skal være af et omfang svarende til 24-30 besvarelser af størrelse som besvarelser af eksamenstypen. En projektrapport svarer for hver elev til 2 besvarelser af eksamenstypen.

I slutningen af 1.GU skriver elever med grønlandsk B en større opgave, danskopgaven. Besvarelsen skal have et omfang på 6-8 maskinskrevne sider.

Eksamen

Der afholdes en mundtlig og en skriftlig prøve.

Den mundtlige prøve

Der afholdes en mundtlig prøve med en forberedelsestid (inkl. instruktion og materialeudlevering) på ca. 60 minutter. Der eksamineres (inkl. censur) 2 eksaminander i timen.

Eksamensopgivelserne er hele det læste stof.

Der prøves i ulæst tekst. Prøveteksten, der kan bestå af flere dele, kan være på op til 6 normalsider. Teksten vælges af eksaminator, og der skal være oplyst forfatter og udgivelsesår samt ordforklaringer og ved brudstykker eventuelt et kort resumé. Eksamensspørgsmålene skal fordeles over bekendtgørelsens områder med en vægt, der svarer til områdernes vægt i det opgivne pensum.

På grundlag af et oplæg fra eksaminanden former eksaminationen sig som en samtale om teksten. Som en del af eksaminationen oplæser eksaminanden et mindre tekststykke på dansk. Eksaminationen skal vise eksaminandens evne til sprogiagttagelse og evne til at fremdrage væsentlige sider af tekstens indhold og form, idet der samtidig lægges vægt på eksaminandens evne til at sætte teksten i relation til eksamensopgivelser og i et større perspektiv.

Bedømmelseskriterier (mundtlig prøve)

I bedømmelsen af den mundtlige eksamenspræstation indgår, ud over tekstens/teksternes sværhedsgrad, momenter som eksaminandens

• evne til sprogiagttagelse
• detaljerede forståelse af tekstens/teksternes indhold
• evne til at karakterisere også tekstens form
• evne til at perspektivere til mindst ét af de emner, der indgår i eksamenspensum
• evne til at anvende fagets grundlæggende metoder
• evne til at gå i dialog med eksaminator og evt. censor
• evne til selvstændigt at disponere sin fremlæggelse
• hele ordforråd og abstraktionsevne
• evne til at udtrykke sig nuanceret, klart og forståeligt på dansk.

Den sproglige dimension bør udgøre ca. en fjerdedel af eksaminationstiden og indgå i bedømmelsen med en tilsvarende vægt. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering.

Den skriftlige prøve

Der afholdes en skriftlig prøve, hvortil der gives 6 timer. I de første 1½ time arbejdes der gruppevis med materialet, og der må tages notater. Derefter besvarer eksaminanden opgaven individuelt. Eksaminanden skal vælge mellem et antal opgaver stillet på grundlag af et tekstmateriale. Billedmateriale kan indgå.

Bedømmelseskriterier (skriftlig prøve)

• emnebehandling
• det sproglige
• struktur og formidling
• selvstændighed, viden og originalitet.

Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering.

GIF

1. GIF - kort fortalt

GIF står for Gymnasiale Indslusningskurser for Flygtninge.

Under GIF kan man tage Dansk for fremmedsprogede. Bilag for denne ordning 2000/2001 ses nedenfor.

2. Ordningen for Dansk for fremmedsprogede under GIF

Adgangskrav

1. Ansøgeren skal have gennemført mindst 12 års skolegang i sit hjemland og aflagt en eksamen, der kan sidestilles med en dansk studentereksamen, men som ikke giver adgang til at søge optagelse på en dansk videregående uddannelse i kvote 1.
2. Ansøgeren skal have opholdstilladelse i Danmark.
3. Ansøgeren skal dokumentere, at han eller hun behersker dansk svarende til
   
   - bestået AVU trin II eller
   - bestået Danskprøve 2 eller
   - Dansk som andetsprog med mindst karakteren 8 i både mundtlig og skriftlig prøve.
   
   
4. Ansøgeren skal have haft mindst 4 års formel undervisning i engelsk og beherske engelsk på et niveau svarende til Folkeskolens Afgangsprøve.
5. Ansøgere til Mat-GIF skal desuden have kundskaber i matematik svarende til det gymnasiale B-niveau (hf-tilvalg eller gymnasiets obligatoriske niveau).

Undervisningen mv.

Uddannelsen tilrettelægges i to fagpakker, som betegnes Mat- GIF og Hum-GIF. Ansøgeren skal vælge en af de to fagpakker.

Indholdet i de to fagpakker, herunder timetal, fagbeskrivelse mv. er angivet nedenfor. Timetallene er opgjort i timer à 60 minutter. Regelgrundlaget er Gymnasiebekendtgørelsen af 31. maj 1999 og Hf-bekendtgørelsen af 15. juli 1995. Undervisningen i dansk (Dansk for fremmedsprogede) gennemføres som forsøg i henhold til vedlagte fagbilag.

Matematik, fysik, kemi og biologi udbydes i medfør af GSKbekendtgørelsens § 4. Undervisningen i disse fag finansieres over finanslovsbevillingen vedrørende GSK (FL § 20.42.11.10). De øvrige fag: dansk, historie, psykologi og engelsk samt studievejledning finansieres over finanslovsbevillingen vedrørende GIF (FL § 20.42.31.10).

Timetallet kan efter rektors afgørelsen forhøjes til maksimalt 179 timer. Fysik og Kemi kan læses efter Hf-bek. bilag 13 (fysik-kemi) og bilag 12 (fysik) henholdsvis bilag 19 (kemi). Supplering 0 til B-niveau: 190 lektioner = 143 timer.

Der gives ikke konferencetimer.

Uddannelses- og erhvervsvejledning: 3,7 timer pr. kursist.

Eksamen

Eksamen afholdes i henhold til de almindelige regler i gymnasie- og hf-bekendtgørelserne og i eksamensbekendtgørelsen for gymnasiet og hf, herunder bl.a. reglerne om brug af hjælpemidler og mulighed for dispensation som følge af handicap mv.

Der dispenseres ikke vedrørende prøvernes indhold. Status som GIF-kursist giver ikke i sig selv ret til nogen form for dispensation.

Skolen udfærdiger enkeltfagsattestationer for de aflagte prøver. Under forudsætning af, at alle prøver i GIF-pakken er aflagt i samme kursusår, udfærdiger skolen/kurset en dokumentation (diplom) for gennemført GIF-pakke. I en samlet GIF-pakke kan der indgå merit for højst to fag, såfremt fagene er gennemført på samme eller højere niveau forud for optagelsen på GIF.

Ved ansøgning om optagelse på en videregående uddannelse vurderes gennemsnittet i kvote 1. Ansøgere med GIF kan naturligvis også vurderes efter gældende kvote 2 regler.

Oprettelse af undervisning

Skoler/kurser, der ønsker at tilbyde GIF-forløb, meddeler dette til Undervisningsministeriet og til den lokale GSK-koordinator inden den 1. februar forud for det skoleår, hvor undervisningen igangsættes. Hvis der er flere GIF-udbydere i samme region (amt), vil det være en betingelse for statslig finansiering, at der samarbejdes lokalt om oprettelsen af hold, så udgifterne begrænses mest muligt.

Dansk for fremmedsprogede - fagbilag

1. Identitet og formål

Dansk som andetsprog er både færdighedsfag, vidensfag og kulturfag. Blandt sprogfagene indtager dansk som andetsprog en særstilling i kraft af sprogets centrale placering i kursisternes videregående uddannelser. Det er centralt for den gymnasiale undervisning i dansk som andetsprog, at sprog, kultur og litteratur behandles som snævert forbundne størrelser.

2. Undervisningsmål

Mål for det sproglige arbejde

• kursisterne udvikler deres lyst og evne til at bruge det danske sprog mundtligt og skriftligt og dermed deres mulighed for individuel og social udfoldelse
• kursisterne demonstrerer en sikker og nuanceret beherskelse af det danske sprog, aktivt såvel som passivt
• kursisterne benytter en genkendelig, accepteret udtale af dansk
• kursisterne skal have færdighed i at karakterisere sprogets opbygning, brug og funktion.

Mål for arbejdet med dansk kultur og litteratur

• at kursisterne får indsigt i dansk kultur og væsentlige sider af nutidig dansk tænkemåde og livsopfattelse
• at kursisterne bliver i stand til at reflektere over ligheder og forskelle mellem deres egen erfaringsverden og kultur og den verden, de møder i dansksprogede tekster
• at kursisterne opnår færdighed i at analysere, fortolke, vurdere og diskutere dansksprogede tekster og massekommunikative udtryksformer.

Mål for det skriftlige arbejde

Den skriftlige undervisning har til opgave at give kursisterne

• et bevidst forhold til faserne i skrivearbejde
• erfaringer med at tænke, erkende og formidle gennem skrivning på dansk
• færdighed i at anvende forskellige fremstillingsformer på dansk
• færdighed i at meddele sig informativt om sagsforhold på dansk
• færdighed i at formulere sig personligt om erfaringer og synspunkter på dansk
• evne til at indsamle og sortere materiale i trykt eller elektronisk form.

3. Undervisningen

Fagets centrale genstandsområde er dansksprogede tekster, men også andre sproglige udtryksformer og kulturhistorie i bredere forstand indgår i faget.

Tekstlæsningen har et omfang af 100-125 sider, hvortil kommer 2 værker. Et af værkerne kan læses ekstensivt.

Fagets kategorier er sproglige emner, kulturelle emner og skriftligt arbejde; disse elementer fordeles skønsmæssigt i forholdet 1:1:1.

Sproglige emner

I de sproglige emner arbejdes med ordforråd, grammatik og sprogbrugsanalyse som selvstændige undervisningsforløb. Desuden skal arbejdet med sproget indgå som et integreret led i tekstlæsningen. I arbejdet med det mundtlige udtryk skal kursisternes mundtlige fremstillingsevne opøves. Kursisterne skal kunne

• referere, fortælle, læse op og holde oplæg
• fremstille og redegøre for sagsforhold, analyse, fortolking og synspunkter
• deltage i fri eller emnestyret samtale og diskussion.

Kulturelle emner

Der læses mindst tre emner. Mindst et skal være litterært, mindst et skal være aktuelt og samfundsrelevant. Endelig skal mindst et emne inddrage massekommunikative udtryksformer. Kursisterne skal fortrinsvis beskæftige sig med tekster og temaer, der er centrale for forståelsen af væsentlige sider af nyere dansk kultur. Hovedvægten skal ligge på tekster fra kursisternes samtid og den umiddelbart foregående tid, men også ældre tekster kan indgå.

Værker

Det ene skal vælges inden for de litterære hovedformer: Roman, drama, digtsamling, novellesamling. Et kan være helheder af tilsvarende størrelse inden for andre genrer eller udtryksformer.

Det skriftlige arbejde

I arbejdet med skriveprocessen skal kursisterne have lejlighed til under vejledning at afprøve og udvikle flere forskellige skriveformer, fra kreative og analytiske til forskellige praktiske skriveformer. Det skriftlige arbejde kan knyttes til den mundtlige undervisning i øvrigt, men bør også indgå som et selvstændigt element i undervisningen. Det er væsentligt, at kursisterne skriver meget og ofte, og at de ca. en gang om ugen afleverer et mindre skriftligt arbejde. Det kan dreje sig om en grammatisk øvelse, referat, debatindlæg, tekstanalyse, friere essay o. lign. Som en del af det skriftlige arbejde kan omskrivning og videreudvikling af allerede afleverede opgaver indgå, ligesom kursisterne kan modtage sproglig vejledning i udarbejdelse af dansksprogede opgaver i andre fag.

4. Eksamen

Der afholdes en mundtlig og en skriftlig prøve.

Der afholdes en mundtlig prøve med en forberedelsestid (inkl. instruktion og materialeudlevering) på ca. 60 minutter. Der eksamineres (inkl. censur) 2 eksaminander i timen.

Eksamensopgivelserne er hele det læste stof.

Der prøves i en ulæst tekst med tilknytning til læsepensum. Prøveteksten, der kan bestå af flere dele, kan være på op til 5 normalsider. Teksten vælges af eksaminator, og der skal være oplyst forfatter og udgivelsesår samt ordforklaringer og ved brudstykker eventuelt et kort resumé. Eksamensteksterne skal fordeles med en vægt, der svarer til fordelingen i det opgivne pensum.

På grundlag af et oplæg fra eksaminanden former eksaminationen sig som en samtale om teksten. Som en del af eksaminationen oplæser eksaminanden et mindre tekststykke på dansk. Eksaminationen skal vise eksaminandens evne til sprogiagttagelse og evne til at fremdrage væsentlige sider af tekstens indhold og form, idet der samtidig lægges vægt på eksaminandens evne til at sætte teksten i relation til eksamensopgivelser og i større perspektiv.

Bedømmelseskriterier (mundtlig prøve)

I bedømmelsen af den mundtlige eksamenspræstation indgår, ud over tekstens/teksternes sværhedsgrad, momenter som eksaminandens

• evne til sprogiagttagelse
• detaljerede forståelse af tekstens/teksternes indhold
• evne til at karakterisere også tekstens form
• evne til at perspektivere til mindst ét af de emner, der indgår i eksamenspensum
• evne til at anvende fagets grundlæggende metoder
• evne til at gå i dialog med eksaminator og evt. censor
• evne til selvstændigt at disponere sin fremlæggelse
• hele ordforråd og abstraktionsevne
• evne til at udtrykke sig nuanceret, klart og forståeligt på dansk.

Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering.

Den skriftlige prøve

Der afholdes en skriftlig prøve, hvortil der gives 6 timer. Eksaminanden skal vælge mellem et antal opgaver stillet på grundlag af et tekstmateriale. Billedmateriale kan indgå.

Bedømmelseskriterier (skriftlig prøve)

• emnebehandling
• det sproglige
• struktur og formidling
• selvstændighed, viden og originalitet.

Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering.

Gymnasiepædagogikumordningen, 2002

1. Kilder

• BEK nr 242 af 22/04/1998
• BEK nr 243 af 22/04/1998
• BEK nr 244 af 22/4/1998
• “Om det Nye pædagogikum” på UVMs websted, 21. februar
• “Rapport om Pædagogikum”, marts 2002

2. Om pædagogikum

Pædagogikum er en obligatorisk pædagogisk overbygningsuddannelse for kandidater som ønsker lærerkompetence til det almene gymnasium, studenterkursus, hf samt Grønlands gymnasiale uddannelse. Uddannelsen består af en praktisk og teoretisk del. Kandidater med faglig kompetence i et sidefag (1½ årsværk eller i nogle tilfælde 2) skal supplere dette fag med ½ årsværk. Det er universiteterne der udbyder suppleringsforløbene, og således også dem som indenfor gældende rammer bestemmer forløbet.

Det blev i januar 2002 besluttet at ændre pædagogikumordningen. Vi vil her beskrive den nye ordnings overordnede struktur og de vigtigste ændringer.

Ansvar

Ansvaret for pædagogikum er fordelt mellem Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (bekendtgørelses form og fælles faglige mål for den faglige sidefagssupplering), Undervisningsministeriet (mål for sidefagssuppleringen i de enkelte fag), samt rektorer (uddannelsesplanen for den enkelte kandidat). Dansk Institut for Gymnasiepædagogik (DIG) varetager administrationen. Ordningen finansieres af amterne.

Struktur

Med den nye pædagogikumordning bliver kandidater ansat i en 2-årig lønnet uddannelsesstilling. Uddannelsen er struktureret som en vekseluddannelse mellem teoretiske kurser og undervisning i praksis.

Pædagogikums elementer første ansættelsesår:

• Gymnasierelateret faglige sidefagssupplering
• Praktisk pædagogikum
• Uddannelse i fagdidaktik
• Uddannelse i almenpædagogik
• Egenundervisning - i form fx vikartimer og deltagelse i tolærerordning - i begrænset omfang (max. 80 timer)
• Ved afslutningen af første år afgør vejlederne, kursuslederen og ministeriets tilsynsførende i fællesskab om kandidaten har bestået første år af praktisk pædagogikum.

Pædagogikums elementer andet ansættelsesår:

• Undervisningsforpligtelse i egne klasser
• Supervision og deltagelse i fx lærersamarbejde og andre skoleaktiviteter
• Uddannelse i fagdidaktik
• Uddannelse i almenpædagogik
• Udarbejdelse af et afsluttende projekt
• Ved afslutningen af uddannelsen udarbejdes et pædagogikumbevis, som kandidaten modtager.

Formål

Gymnasiepædagogikums formål beskrives i artiklen “Om det nye pædagogikum”:

	Efter afsluttet pædagogikum forventes det, at kandidaterne kan leve op til de krav, der stilles til lærerne i det almene gymnasium og hf, og at de kan indgå i udviklingen af disse skoleformer. Dette indebærer, at kandidaterne reflekteret kan forholde sig til gymnasiets og hf’s samspil med det omgivende samfund samt til det værdigrundlag, de dannelsesforestillinger, målsætninger og kompetencekrav, der ligger til grund for gymnasie- og hfuddannelsen. Kandidaterne skal derfor ikke blot uddannes til at undervise gymnasieelever i deres respektive fag; de skal også uddannes til som lærere at indgå i et uddannelsesmiljø, så de - alene og i samarbejde med andre - kan medvirke til udviklingen af fag, undervisning og skole. Dette forudsætter, at kandidaterne både udvikler deres faglige, pædagogiske og didaktiske indsigt og deres evne til at fungere i en skolekultur med alle de facetter, der hører med til at være lærer i gymnasiet og hf. Pædagogikum er i konsekvens heraf udformet som en vekseluddannelse, hvor kandidaterne skiftevis lærer på faglige og teoretiske kurser og på ansættelsesstederne samt via fjernundervisning. Uddannelsen bygger på princippet om at kombinere den faglige, den pædagogiske og den sociale kompetenceudvikling.

Sidefagssupplering

Sidefagssuppleringen skal fremover integreres i det 2-årige forløb og skal i højere grad end tidligere være professionsorienteret. Omfang og niveau vil forblive uændret.

I kompetencebekendtgørelsens bilag om dansk er minimumsforudsætningerne for den faglige kompetence beskrevet således:

	3.	Dansk
		3.1	Det er en afgørende forudsætning, at kandidaten behersker dansk skrift- og talesprogsnorm korrekt.
		3.2	Tekstanalyse.
			Kandidaten må have sikker og metodisk reflekteret evne til at fortolke danske litterære tekster i bred forstand. Kandidaten må beherske både den grundige fortolkning, der omfatter teksten fra detaljen til den kompositoriske helhed, og må også være i stand til at danne sig en operativ tekstfortolkning på begrænsede tidsvilkår.
		3.3	Dansk teksthistorie fra oldtiden til i dag.
			Kandidaten må have kendskab til væsentlige hovedværker og perioder i dansk litteratur gennem hele det historiske forløb.
		3.4	Massekommunikation.
			Kandidaten må have kendskab til hovedtræk af udviklingen i nyere massekommunikation i Danmark og til væsentlige forskningssynspunkter og analyseredskaber. Især de sider af massekommunikationen, der har med sprog og betydning at gøre, bør betones.
		3.5	Mundtlig og skriftlig fremstilling.
			Kandidaten må have kendskab til, hvorledes man underviser i mundtlig og skriftlig fremstilling.
		3.6	Dansk sprog.
			Kandidaten må have kendskab til sprogets opbygning og historie i hovedtræk og således være i stand til at undervise i skriftlig og mundtlig kommunikation og tekstanalyse på sprogvidenskabelig baggrund.
		3.7	Norsk og svensk.
			Kandidaten må have god færdighed i læsningen af nyere norske og svenske tekster. Dertil en orientering i sproghistorie og litteraturhistorie.

Prøver

Følgende prøver er integreret i uddannelsen. Prøvernes omfang svarer til den gamle ordning:

• prøve som afslutning på den faglige sidefagssupplering
• prøve i praktisk undervisning efter et års ansættelse
• prøve i teoretisk pædagogik efter 1½ års ansattelse
• projekt
• udtalelse ved afslutningen af 4. semester.

Begrundelser for nyt pædagogikum

De mest markante ændringer af uddannelsens indhold er begrundet i “Rapport om pædagogikum”, s. 17:

	Betoningen af, at kandidaterne skal uddannes til at leve op til de brede kompetencekrav, der stilles til uddannelserne, og at de skal kunne forholde sig reflekteret til værdigrundlag, dannelsesforestillinger, målsætninger og kompetencekrav i gymnasiet og hf. Understregningen af, at pædagogikumuddannelsen ud over undervisningen i fagene også indebærer, at kandidaterne skal lære at fungere i en skolekultur og dermed også er forpligtet på den faglige og pædagogiske udvikling af hele skolen, herunder udvikling af elevernes aktive demokratiske medleven og lærersamarbejdet i dets forskellige former, f.eks. arbejde i lærerteam, faggruppesamarbejde og tværfagligt samarbejde. Understregningen af, at kandidaterne skal arbejde med de mange forskellige undervisnings-, tilrettelæggelses- og arbejdsformer, herunder ikke mindst de selvstændige og elevaktiverende arbejdsformer (f.eks. projektarbejde).

Rapporten om pædagogikum peger på at den nye pædagogikumordningen ikke blot skal ses isoleret, men som del af en samlet udviklingsindsats af det almene gymnasium og hf.

Der peges på to hovedudfordringer som de almengymnasiale uddannelser står over for: de ændrede dannelses- og kompetencekrav og lærerrekruttering (halvdelen af lærerne går af inden for de næste 10 år ifølge prognoser). Der lægges vægt på dels udvikling af både faglighed og arbejdsformer (for både lærer og elever) med understregning af it og dels på øgede krav til lærersamarbejde både i tilrettelæggelsen og undervisningen.

Lærerrekrutteringen er særligt et problem for de naturvidenskabelige fag. Dansk har længe haft flere ansøgere end pladser. Dog peges der i redegørelsen på at et stigende antal humanistiske kandidater søger ansættelse i den private sektor, ikke mindst fordi gymnasieskolen ikke betragtes som et ligeværdigt alternativ.

Denne side indgår i publikationen "Oversigt over dansksystemet" som kapitel 1 af 3
© Undervisningsministeriet 2003