Forord

Hermed udkommer for anden gang "Voksenuddannelse i tal", der beskriver aktiviteten på voksen- og efteruddannelsesområdet i de seneste år.

De to indledende oversigtskapitler behandler den offentlige voksen- og efter-uddannelse tværgående. Først præsenteres den samlede voksenuddannelses-aktivitet og de samlede offentlige udgifter til området. Her optræder også tal for de uddannelser, der ligger under andre ministeriers ressort, f.eks. Kulturministeriets efteruddannelser og kurser for jordbrugere ved Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Herefter følger en ligeledes tværgående oversigt over deltagerprofiler.

De næste kapitler omhandler hvert af de voksenuddannelsestilbud, som er under Undervisningsministeriets ressort, inkl. et kapitel om AMU-kurserne, der blev overført fra Arbejdsmarkedsstyrelsen til Undervisningsministeriet i forbindelse med ressortomlægningen i november 2001. Der er tillige et kapitel om dansk for voksne udlændinge, der nu er placeret under Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration.

Datamaterialet bygger i høj grad på indberetninger fra uddannelsesinstitutionerne til Undervisningsministeriet, men er i vid udstrækning suppleret med oplysninger fra Danmarks Statistik. Derudover indgår der i kapitlet om Voksenuddannelsescentrene talmateriale fra Amtsrådsforeningen.

Dele af materialet i denne publikation har tidligere været anvendt i forbindelse med VEU-rådets årsberetning fra maj 2000.

1. Oversigt: Årselever og udgifter

De offentlige voksenuddannelser dækker et relativt stort område af hele efteruddannelses- og opkvalificeringsområdet. Der eksisterer på nuværende tidspunkt en række offentlige tilbud til voksne, som behøver bedre kvalifikationer til arbejdsmarkedet. Disse kan enten være at kortuddannede får mulighed for at tage en erhvervsrettet uddannelse (Voksen erhvervsuddannelse, Åben uddannelse m.m.), eller at uddannede får mulighed for yderligere at kvalificere sig til arbejdsmarkedet.

Publikationen belyser nøgletal i udviklingen i økonomi samt antallet af deltagere inden for en lang række af voksenuddannelserne siden 1993. Desuden belyses deltagernes baggrund i kapitlerne for de enkelte områder.

Anvendte begreber

En CPR-kursist er en kursist, der har deltaget i undervisningen mindst én gang i løbet af de første tre uger efter holdstarten. En CPR-kursist kan kun tælle med én gang i løbet af et kursusår.

En holdkursist er en kursist, der har haft mindst et fremmøde i løbet af holdets første tre uger. En holdkursist tæller én gang for hvert hold, han deltager på.
Kursustimetallet udregnes som antallet af holdkursister på de enkelte hold multipliceret med holdets antal af lektioner.

En årskursist svarer som hovedregel til 925 undervisningstimer, dvs. at antallet af årskursister findes ved at dividere kursustimetallet med 925. Årsværket for dansk-undervisning for voksne udlændinge er imidlertid defineret som 756 timer pr. år, mens læsekurser er 700 timer pr. år.

Aktiviteten

Den samlede aktivitet i den offentlige voksen- og efteruddannelse var i 1999 ca. 113.000 årselever. I perioden 1993 til 1998 er aktiviteten steget med ca. 9% per år. Fra 1993 til 1998 er antallet af årselever steget med 41.000.

Fra 1998 til 1999 er aktiviteten faldet med ca. 12%. eller 16.000 årselever. Den samlede nedgang skyldes primært et fald i aktivitet på åben uddannelse (erhvervsskoler og SOSU-skoler), daghøjskoler og AMU-uddannelser. På åben uddannelse (erhvervsskoler og SOSU-skoler) er aktiviteten faldet med 36%, bl.a. som følge af en drastisk nedgang i deltagelsen på PC-brugeruddannelsen. På daghøjskolerne kan faldet på 30% begrundes med indførelsen af et aktivitetsloft på 9.800 årselever. Faldet i aktiviteten på 22% på AMU-uddannelser skyldes bl.a. en begrænsning af lediges muligheder for at deltage i AMU samt indførelsen af tilskudsrammer. I 1999 tegnede åben uddannelse sig for 32% af den samlede aktivitet, hvilket svarer til niveauet i 1998 (se figur 1.1). Voksenuddannelsescentrene (VUC) udgjorde 28%, mens AMU-uddannelser tegnede sig for 13%. Dansk for voksne udlændinge udgjorde 17% mod 10% i 1998.

Undervisningsministeriet mangler endnu enkelte aktivitetstal for 2000, hvorfor den samlede voksenuddannelsesaktivitet for 2000 ikke kan sammenlignes med aktiviteten for 1999. Af tabel 1.1 fremgår det, at antallet af årselever på daghøjskolerne og AMU-centrene er fortsat med at falde i 2000, dog ikke nær så drastisk som i 1999. Til gengæld er aktiviteten på åben uddannelse (erhvervs- og SOSU-skoler) faldet med over 30% også i 2000. Dansk som andetsprog for voksne udlændinge tegner sig foreløbig for den mest markante stigning i 2000, idet aktiviteten her steg med ca. 11%. Endelig ses det, at folkehøjskolerne for første gang siden 1994 oplevede en, om end beskeden, fremgang i antallet af årselever på lange kurser.

Ud over de beskrevne voksenuddannelsestilbud findes kommunalt finansieret aftenskoleundervisning under folkeoplysningsloven, som omfatter ca. 30.000 årselever. I 1999 var der således tilsammen over 142.000 årselever i den offentlige voksenuddannelse. Derudover findes private uddannelsestilbud til voksne.

En del af de uddannelsessøgende har samtidigt været aktive i arbejdsstyrken - som beskæftigede eller som arbejdssøgende - eftersom dele af voksenundervisningen har fundet sted i deltagernes fritid. Det gælder især for åben uddannelse, de korte højskolekurser og aftenskoleundervisningen.

Tabel 1.1 Årselever/studenterårsværk 1993-2000

1) Lange kurser er på 12 uger eller mere - korte kurser er på under 12 uger.
2) Inkl. efteruddannelse af lærere og pædagoger.
3) Omfatter kun deltagere, som har udløst tillægsydelse.
4) Der går 756 timer per årsværk
5) Der forelå ved redaktionens afslutning endnu ikke tal for 2000.
6) Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Kurser for jordbrugere
7) Inkl. PGU-meritårselever og omskolingsudd. for hjemmehjælpere

Kilde: Undervisningsministeriet

Kilde: Undervisningsministeriet

Udgifter til voksenundervisningen

Staten, amterne og kommunerne brugte ca. 7 mia. kr. i 1999 på drift af voksen- og efteruddannelse. Disse bruttoudgifter svarer til ca. 10% af de samlede offentlige uddannelsesudgifter, hvis man ser bort fra de forskellige tilknyttede godtgørelsesordninger som SU, uddannelsesorlov o.l.

Udgifterne til voksen- og efteruddannelse har været konstant stigende frem til 1998. I perioden 1993 til 1998 er udgifterne steget med ca. 40 % eller ca. 2,3 mia.kr. Fra 1998 til 1999 er udgifterne faldet med ca. 11% eller omkring 900 mio. kr. Som det fremgår af tabel 1.2 er det særligt udgiftsudviklingen på daghøjskolerne, AMU-uddannelserne og åben uddannelse, som alle havde betydelige aktivitetsfald i 1999, der har medvirket til udgiftsfaldet. På AMU faldt udgifterne i 1999 med 17%, udgifterne til åben uddannelse faldt ca. 30%, og på daghøjskolernes faldt udgifterne næsten 40%. Et af de få områder med udgiftsvækst var dansk for voksne udlændinge, hvortil de offentlige udgifter steg omkring 20%.

I 1999 var AMU-uddannelserne den største udgiftspost blandt voksen- og efteruddannelserne. De udgjorde 27% af de samlede udgifter. I de tidligere år har AMU-området også været den mest udgiftstunge på området, bl.a. på grund af de kostbare maskiner, materialer m.m., der benyttes i undervisningen. Den næststørste udgiftspost var i 1999 VUC, der tegnede sig for 17% af de samlede udgifter (se figur 1.2).

Tabel 1.2 Udgifter (mio.kr.) 1993-2000, 2000-prisniveau (reguleret efter
forbrugerprisindekset)

1) Den kommunale andel af udgifterne før 1996 er skønnet.
2) Hovedparten stemmer fra FL § 17.42 ekskl. anlægsudgifter og deltagerstøtte. Dertil kommer div. udgifter til bl.a. læreruddannelse, udvikling og voksenuddannelsespulje. Endelig har AF og kommunerne i 2000 måttet afholde et ukendt beløb til AMU-uddannelse for ledige i forbindelse med finansieringsomlægningen omtalt andetsteds.
3) Inkl. efteruddannelse af lærere, pædagoger, SOSU, PGU-merritårselever og omskolingsudd. for hjemmehjælpere.
4) Omfatter kun tillægstaxametret for voksendeltagere.
5) For 1993-99 regnes med en timepris på 61,70kr. For 2000 61,60 kr. Indbefatter kursister under Integrationsloven, kursister henvist under lov om aktiv arbejdsmarkedspolitik og lov om aktiv social politik, selvforsørgere, samt øvrige kursister.
6) Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Strukturdirektoratets uddannelse.

Udgiftstallene for 2000 er endnu ufuldstændige. De fleste områder, ministeriet ved redaktionens afslutning har modtaget udgiftstal for, ser ud til at fastholde udgiftsniveauet fra 1999. En række nye tiltag med virkning fra 2000 har ændret udgiftsstrukturen på nogle af voksenuddannelserne. F.eks. indgik læsekurser for voksne i en overgangsfase, inden Forberedende Voksenuddannelse (FVU) blev indført i 2001. Som led i finansieringsomlægningen af lediges deltagelse i uddannelse, der trådte i kraft 1/1 2000, skal AF og kommunerne fremover selv betale driftsudgifter til uddannelse, når de aktiverer henholdsvis dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere til uddannelse. Dette har bl.a. fået betydning for udgifterne til AMU-uddannelserne, der således er faldet ca. 30% i 2000.

Figur 1.2 Fordelingen af off. udfigter til voksen- og efteruddannelse 1999

Kilde: Undervisningsministeriet

Udgifter til godtgørelsesordninger

Udover de ca. 7 mia mia.kr. som i 1999 blev brugt på voksen- og efteruddannelse, blev der brugt yderligere 6,8 mia.kr. på forskellige godtgørelsesordninger.

Disse udgifter udgøres hovedsageligt af tre store poster under Beskæftigelsesministeriet og Undervisningsministeriet: Uddannelsesydelse og uddannelsesgodtgørelse for ledige, AMU-godtgørelse og uddannelsesorlovsydelse. Særligt henvendt til kortuddannede i fast beskæftigelse findes desuden Voksenuddannelsestøtten (VUS), som forvaltes af SU-styrelsen. For uddannelsesorlov og VUS gælder, at modtageren skal være fyldt 25 år for at være berettiget til ydelsen. Godtgørelsesordninger ligger normalt på niveau med højeste dagpengesats.

Tabel 1.3. Godtgørelsesudgifter (mio. kr.) 1994-2000, 2000-prisniveau

Fra 1994 til 1999 steg udgifter til godtgørelse med ca. 50% eller 2,1 mia.kr. Fra 1999 til 2000 er der sket et fald på ca. 15%. Stigningen fra 1998 til 1999 dækker over, at uddannelsesydelse og -godtgørelse for ledige steg med 2 mia.kr, mens AMU-godtgørelse faldt med 0,7 mia.kr. og uddannelsesorlovsydelse faldt med 1,1 mia.kr.

Ændringerne skyldtes primært en finansieringsomlægning i 3. fase af arbejdsmarkedsreformen. Dels blev forsørgelsesindsatsen overfor ledige strammet op 1/1-1999. Og dels samledes udgifter til at forsørge ledige under aktivrammen. At udgifterne til godtgørelsesordninger, særligt AMU-godtgørelse og uddannelsesorlov, følgende er faldet mellem 1999 og 2000 skal bl.a. søges i det forhold, at mange ledige nu modtager uddannelsesgodtgørelse i stedet for orlovsydelse, samt at AMU-aktiviteten generelt er faldet.

2. Oversigt: Deltagerbaggrund

På grund af uddannelsestilbudenes forskelle i indhold henvender de sig til forskellige målgrupper.

Kønsfordelingen

Deltagernes kønsfordeling er forskellig alt efter voksenuddannelsestilbud - se figur 2.1. Overordnet kan man konstatere, at mændene især er i flertal på erhvervsrettede uddannelser, som AMU og VEUD. Omvendt er kvinderne i flertal på uddannelser som husholdnings- og håndarbejdskurser, daghøjsko-ler, aftenskolerne og VUC.

På folkehøjskolernes lange kurser er 85% af deltagerne under 30 år. På avu er flere end 40% af deltagerne over 30 år.

Aldersfordeling
I figur 2.2 ses aldersfordeling opgjort i 10 års intervaller. På folkehøjskoler-nes lange kurser er 85% af deltagerne under 30 år. På avu er næsten 80% af deltagerne over 30 år. På hf-enkeltfag er deltagerne generelt yngre end på avu, idet kun ca. 55% er over 30 år.

Deltagernes uddannelsesbaggrund
Da der er betydelige forskelle i det faglige udgangspunkt på de forskellige voksenuddannelsestilbud, retter de sig også til forskellige grupper med forskellige uddannelsesmæssige forudsætninger.

På daghøjskoler og de almene voksenuddannelser har ca. halvdelen af delta-gere ingen uddannelse ud over grundskolen. På hf-enkeltfag findes den stør-ste andel af højtuddannede deltagere. Næsten 20% på hf-e har en kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse. På højskoler udgør denne gruppe kun 4%, på AMU 8%, og på daghøjskoler 10%.

På AMU har 53% af deltagerne en erhvervsuddannelse, og på åben uddannelse på erhvervsskoler har 55% en erhvervsuddannelse (se tabel 2.1). Gennemgående for disse uddannelser er, at de i høj grad er erhvervsrettede og består af forholdsvis kortvarige forløb.

Højskolerne har flest deltagere med en almengymnasial eksamen, 41%. Her antages at være en nøje sammenhæng med deltagernes lave aldersprofil - de fleste af deltagerne vil sandsynligvis fortsætte i det traditionelle uddannel-sessystem efter højskoleopholdet.

Deltagernes arbejdsmarkedsstatus
Som ved deltagernes uddannelse, danner der sig et klart mønster, når man ser på deltagernes arbejdsmarkedsstatus. Her spiller kursernes varighed en stor rolle, ligesom det er afgørende, om der er tale om heltids- eller fritids-undervisning.

I tabel 2.2 er deltagere i arbejde fordelt efter arbejdsstedets ejerforhold. De offentligt ansatte fordeler sig forholdsvis jævnt ud over de forskellige vok-senuddannelsestilbud, mens de privat ansatte er koncentreret på åben ud-dannelse og på AMU-uddannelser. For deltagere på højskoler er der tale om ganske unge mennesker, som generelt vil have haft en forholdsvis løs til-knytning til arbejdsmarkedet.

Det samme mønster går igen, hvis man ser på arbejdsstedets branche (se ta-bel 2.3). For åben uddannelse gælder det specielt, at der er relativt mange deltagere fra den finansielle sektor. AMU tiltrækker i langt højere grad end de øvrige kurser deltagere fra industrien, bl.a. fordi der udbydes en række grunduddannelser inden for disse fag.

51% af deltagerne på AMU i 1999 havde året før en bruttoind-komst på 2-300.000 kr. Der var kun 7% af deltagerne på høj-skolerne og 14% på daghøjskolerne, som tjente det samme be-løb

I tabel 2.4 ses i hvilket omfang deltagerne var berørt af ledighed året før de-res deltagelse i voksen- og efteruddannelse. Over halvdelen, 56%, af delta-gerne på daghøjskolerne havde i et eller andet omfang været ramt af arbejdsløshed og 5,9% var arbejdsløse i mere end 90% af året. 22% stod uden for arbejdsstyrken - dvs. var under uddannelse, på efterløn eller på anden vis ikke til rådighed for arbejdsmarkedet.

På åben uddannelse og på AMU-uddannelser var størstedelen af deltagerne i fuldtidsbeskæftigelse året før. Fælles for begge uddannelser er desuden, at næsten ingen af deltagerne stod uden for arbejdsstyrken. Derimod var 22% på avu og 23% på hf-enkeltfag ikke til rådighed for arbejdsmarkedet.

Deltagernes indkomstsforhold

51% af deltagerne på AMU i 1999 havde året før en bruttoindkomst på 2-300.000 kr. (se tabel 2.6). Tallet hænger sammen med at 71% af deltagerne på AMU var i beskæftigelse. Der var kun 7% af deltagerne på højskole og 14% på daghøjskolerne, som tjente samme beløb. Det hænger sammen med, at en stor del af deltagerne var uden for arbejdsstyrken.

Figur 2.1. Kønsfordelingen i voksenuddannelserne 1999

Kilde: Undervisningsministeriet
* Tal fra 1998

Figur 2.2. Aldersfordelingen for voksenuddannelserne 1999

Kilde: Danmarks Statistik

Tabel 2.1. Uddannelsesbaggrund for deltagerne ved voksenuddannelser 1999

Kilde: Danmarks Statistik

Tabel 2.2. Deltagere fordelt efter arbejdsstedets ejerforhold 1999

Kilde: Danmarks Statistik

Tabel 2.3. Deltagere fordelt efter branche

Kilde: Danmarks Statistik

Tabel 2.4. Beskæftigelsesgrad 1998 for deltagere i 1999

Note: Tabellen vedrører kun regulær ledighed. Den tid deltagerne har været aktiverede i arbejds-markedsforanstaltninger registreres ikke som ledighed.
Kilde: Danmarks Statistik

Tabel 2.5. Deltagerne fordelt efter arbejdsstedets størrelse 1999

Note: Deltagere hvis arbejdssted ikke kan placeres ud fra antal beskæftigede tæller ikke med.
Kilde: Danmarks Statistik

Tabel 2.6. Bruttoindkomst 1998 for deltagere i 1999

Kilde: Danmarks Statistik

3. Åben uddannelse

Erhvervsuddannelser

Formålet med Lov om åben uddannelse er at fremme et bredt udbud af erhvervsrettet uddannelse til den voksne befolkning. Der skal ved tilrettelæggelsen tages hensyn til voksnes praktiske muligheder for at kombinere uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet.

Åbne uddannelser er erhvervsrettede

• deltidsuddannelser
• heltidsuddannelser på deltid
• enkeltfag
• særligt tilrettelagte forløb
  

I 1999/2000 havde størstedelen af deltagerne - 46% - på åben uddannelse på erhvervsskolerne en erhvervsfaglig baggrund.

En uddannelsesinstitutions udbud af åbne uddannelser kan således omfatte alle de uddannelser, som institutionen er godkendt til at udbyde på heltid og enkeltfag fra disse uddannelser. Indtil 1. januar 1999 fik institutionerne desuden tilskud til afholdelse af korte kurser.

Uddannelsesinstitutionen opkræver betaling for deltagelse i undervisningen inkl. prøver og anden bedømmelse. Institutionen fastsætter selv niveauet for denne deltagerbetaling. Aktiviteter under åben uddannelse kan ikke godkendes som SU-berettigende.

En række af kurserne ved åben uddannelse udbydes også som fjernundervisning. Det drejer sig især om PC-brugeruddannelsen og de korte kurser, men også merkonom-, teknonom- og datanomuddannelserne tilbyder fag som fjernundervisning. Det samme gælder visse ordinære uddannelser, der også udbydes som åben uddannelse, f.eks. datamatikeruddannelsen.

Aktivitet

Antallet af årselever på åben uddannelse ved erhvervsskolerne faldt med ca. 32% fra skoleåret 1998/1999 til 1999/2000 eller fra 25.571 årselever i 1998/1999 til 17.320 (se tabel 3.1). Det er især antallet af årselever på korte kurser, der har bidraget til dette fald, idet der var 7.635 færre årselever på korte kurser i 1999/2000 end i 1998/1999. Dette skyldes bl.a., at tilskuddet til PC-brugeruddannelsen - der tilhører kategorien "korte kurser" - forsvandt fra 1. januar 1999. Samlet set er der dog sket en mindre stigning i antallet af årselever fra 1997/1998 til 1999/2000 på ca. 2.000.

Antallet af årselever på åben uddannelse ved erhvervsskolerne faldt med ca. 32% fra skoleåret 1998/1999 til 1999/2000.

Over halvdelen af årseleverne i 1999/2000 fulgte korte kurser, men der var også ca. 20%, der tog merkonomuddannelsen. Årselever på korte kurser og på merkonomuddannelsen har igennem hele perioden fra 1997/1998 til 1999/2000 udgjort størstedelen af det samlede antal årselever, men hvor andelen af årselever på den merkantile EUD (erhvervsfaglige uddannelser og enkeltfag ved handelsskolerne) i 1997/1998 udgjorde 9% af det samlede antal, udgjorde de i 1999/2000 kun 5%. Antal årselever på datamatikeruddannelsen og på kurser i kategorien "andet" er derimod steget fra 1997/1998 til 1999/2000, hvor disse kategorier hver har en andel på ca. 5% af det samlede antal årselever.

Over halvdelen af årseleverne i 1999/2000 fulgte korte kurser, og ca. 20% tog merkonomuddannelsen.

Kønsfordeling

Kønsfordelingen for åben uddannelse på erhvervsskolerne varierede meget fra uddannelse til uddannelse i 1998/1999 (se figur 3.1). Hvor den finansielle videreuddannelse og ejendomsmægleruddannelsen havde en næsten lige kønsfordeling, havde hhx, markedsøkonom- og merkonomuddannelsen ml. 55% og 65% kvinder. Endelig havde tekniske uddannelser som datamatiker-, datanom- og teknonomuddannelserne en klar overvægt af mænd, der udgjorde ml. 70% og 80% af deltagerne.

Aldersfordeling

I 1999/2000 var der en stor gruppe af personer under 25 år på hhx, den finansielle videreuddannelse og markedsøkonomuddannelsen, idet denne aldersgruppe udgjorde ml. 27% og 47 % af deltagerne (se figur 3.2). Deltagerne på disse uddannelser var i det hele taget unge, idet personer under 30 år udgjorde ml. 60% og 90%. Størstedelen af deltagerne på de andre udvalgte uddannelser var ml. 25 og 39 år. På hhx, merkonom-, datanom- og ejendomsmægleruddannelsen var der desuden lidt højere andele af personer over 50 år, idet de udgjorde ml. 7% og 9% af deltagerne.

Uddannelsesbaggrund

Uddannelsesmæssigt havde størstedelen af deltagerne på åben uddannelse på erhvervsskolerne i 1999/2000 en erhvervsfaglig baggrund, nemlig 46% (se figur 3.3). Derudover havde 25 % en videregående uddannelse og 14% en grundskoleeksamen.

Tabel 3.1. Antal årselever på åben uddannelse på erhvervsskolerne 1997/98-1999/2000.

1) Ordinære erhvervsfaglige uddannelser og enkeltfag ved handelsskolerne.
2) Ordinære erhvervsfaglige uddannelser og enkeltfag ved de tekniske skoler.
3) Inkl. PC-brugerudddannelsen.
Kilde: Undervisningsministeriet

Figur 3.1. Kønsfordelingen for udvalgte åbne uddannelser på erhvervsskolerne, 1998/99.

Kilde: Danmarks Statistik

Figur 3.2. Aldersfordelingen for udvalgte åbne uddannelser på erhvervsskolerne, 1999/2000.

Kilde: Danmarks Statistik

Figur 3.3. Uddannelsesbaggrund for deltagere på erhvervsskolernes åbne uddannelser, 1999/2000.

Kilde: Danmarks Statistik

De videregående uddannelsesinstitutioner

I 1999 blev der i alt brugt 15.014 årsværk på de åbne uddannelser ved de videregående uddannelsesinstitutioner.

På de videregående uddannelsesinstitutioner fordeler aktiviteten sig også mellem udbud af særlige videreuddannelser, der udbydes efter egne bekendtgørelser i henhold til Lov om åben uddannelse (f.eks. HD), samt uddannelser og enkeltfag, der tillige udbydes gennem det ordinære uddannelsessystem.

De seneste år er der oprettet en række nye masteruddannelser ved universiteter og handelshøjskoler (MBA og MPA). Den største - og ældste (1996) - er uddannelsen til Master of Public Health ved Københavns og Århus universiteter.

I 1997 blev lærernes og pædagogernes efteruddannelse lagt ind under Lov om åben uddannelse. Denne efteruddannelse finder sted dels ved seminarierne, dels ved Danmarks Lærerhøjskole og Danmarks Pædagoghøjskole.

HD-uddannelsen er stadig den mest populære åbne uddannelse ved de videregående uddannelsesinstitutioner. Der er desuden stor aktivitet ved de pædagogiske diplomuddannelser og ved de forholdsvis nye voksenunderviseruddannelser.

I modsætning til åben uddannelse ved erhvervsskolerne fylder de korte kurser noget mindre ved de videregående uddannelsesinstitutioner.

Tabel 3.2 Årselever ved de åbne voksenuddannelser på de videregående uddannelsesinstitutioner 1998 og 1999

1) Inkl. Diplomuddannelse i pædagogisk arbejde ved Danmarks Pædagoghøjskole.
2) Inkl. Diplomuddannelse i familieterapi, Diplomuddannelse i socialt arbejde.
3) Inkl. Voksenvejlederuddannelsen.
4) Ingeniørenes Lederuddannelse, Teknologilederuddannelsen og Teknisk miljøleder.
Kilde: Undervisningsministeriet

4. Voksenuddannelsescentrene

Voksenuddannelsescentrene tilbyder almen voksenuddannelse (avu) og prøveforberedende enkeltfagsundervisning til højere forberedelseseksamen (hf-e).

Den administrative og økonomiske styring foretages i amtskommunerne. Undervisningsministeriet fører centralt pædagogisk tilsyn. Den økonomiske styring af VUC-området sker efter principper om efterspørgselsstyring og taxameterfinansiering. De enkelte amtsråd fastsætter selv taksterne og kan således sondre mellem avu- og hf-undervisning og mellem de enkelte VUC'er.

Almen voksenuddannelse (avu)

Avu er kompetencegivende, prøveforberedende undervisning, der tilbydes voksne over 18 år. Der undervises i en række kernefag, som amtet skal udbyde, og en række tilbudsfag, som det kan udbyde. Desuden kan der udvikles specifikke fag lokalt, men fagbeskrivelserne skal godkendes af Undervisningsministeriet.
Der er mulighed for at tage en voksenuddannelsesprøve, der svarer til folkeskolens udvidede afgangsprøve.

Højere forberedelseseksamen (hf-e)

Hf-e er en almen og studieforberedende uddannelse for voksne og unge. Studieforberedende enkeltfagsundervisning er et tilbud til voksne om supplerende uddannelse på flere niveauer. Den giver grundlag for videregående uddannelse og mulighed for at supplere tidligere uddannelser, eller for at forbedre kursisternes erhvervsmuligheder.

Aktivitet på landsplan

Statistikken omfatter i alt 77 voksenuddannelsescentre, hvoraf 5 centre udelukkende tilbyder hf-e, og 3 centre udelukkende tilbyder avu.

Antallet af CPR-kursister på avu er steget med over 4.000 fra skoleåret 1993/94 til og med 1999/00, hvor der var 60.751 CPR-kursister. Stigningen svarede til 17%. Der var ligeledes en stigning i antallet af holdkursister, som i samme periode er vokset med ca. 7.000, svarende til 4,7%. CPR-kursisterne fulgte således i gennemsnit 2,6 hold i 1999/00 mod 2,7 hold i 1993/94. Målt i undervisningsaktivitet er den samlede aktivitet på avu steget med over 2.000 årskursister, hvilket svarer til en stigning på 14% (se tabel 4.1).

Antallet af CPR-kursister på avu er steget med over 4.000 fra 1993/94 til 1999/00.

Antallet af CPR-kursister på hf-e er ikke steget i samme omfang. Siden skoleåret 1993/94 er antallet vokset med ca. 200 til 43.474 CPR-kursister i 1999/00. Antallet af holdkursisterne er i samme periode vokset med 10.000, svarende til ca. 11%. Målt i undervisningsaktivitet er der sket en stigning på ca. 2.000 årskursister svarende til 17% (se tabel 4.1).

Da der i dag bliver udbudt flere timer pr. holdkursist, er aktiviteten målt i årskursister vokset med andre ord steget noget mere end det faktiske antal af CPR-kursister (se figur 4.1).

En kursist har gennemført avu, når vedkommende har deltaget i minimum 85% af undervisningen eller aflagt prøve (før 1999 var det 80%).

Aktivitet på amtsniveau

På avu-området har stort set alle amter haft en stigning i antal årskursister (se tabel 4.2 og figur 4.2) fra 1993/94 til 1999/00, hvilket svarer til den øgede studieaktivitet hos CPR-kursisterne. Fyns Amt og Nordjyllands Amt har begge haft en relativt stor stigning i årskursister på ca. 40%, hvilket svarer til hhv. 537 og 522 årskursister.

På hf-e-området er antallet af årskursister fra 1993/94 til 1999/00 faldet i Københavns og Ringkøbing Amt med hhv. 6% og 37% (se tabel 4.3 og figur 4.3). I Frederiksborg Amt og Københavns Kommune er der derimod sket markante stigninger i antallet af årskursister på hhv. 200% og 90%.

Gennemførelse

På avu var der i skoleåret 1999/00 24% af kursisterne, der ikke gennenførte, og 38,5%, der gennemførte med prøve (se tabel 4.4). På hf-e faldt 40% af kursisterne fra, og 51,9% gennemførte med prøve.

Ved avu og hf-e var størstedelen af deltagerne under 19 år under uddannelse, mens størstedelen af deltagerne over 60 år var udenfor arbejdsstyrken.

I 1998 var der en tendens til, at ældre aldersgrupper i højere grad fuldførte avu end yngre (se figur 4.4). For kursister på hf-e faldt antallet af fuldførte med prøve med alderen (se figur 4.5).

Aldersfordeling

Gennemsnitsalderen på avu var 43 år i 1998. Det er en stigning på næsten 6 år siden 1991. På hf-e var gennemsnitsalderen 36 år i 1998.

Deltagerne på avu er aldersmæssigt jævnt fordelt for de 19-50-årige, idet der er ml. 1000 og 1500 personer pr. år (se figur 4.6). For hf-e er der derimod en større variation, men de fleste deltagere er mellem 19 og 29 år.

På avu er der en relativt stor gruppe af kvinder mellem 50 og 59 år, nemlig 27% af det samlede antal kvinder (se figur 4.7). For mændene er aldersfordelingen fra 20 år og opefter mere jævn, idet der er ml. 16% og 21% i de enkelte aldersgrupper.

Gennemsnitsalderen på avu var 43 år i 1998. Det er en stigning på næsten 6 år siden 1991.

Uddannelsesbaggrund

I skoleåret 1999/2000 havde de fleste deltagere, der begyndte på avu enten en grundskoleeksamen -ca. 45% - eller en erhvervsfaglig uddannelse - ca. 35% - som højeste uddannelse (se tabel 2.1). Der var imidlertid også en gruppe på ca. 10%, der havde en mellemlang videregående uddannelse. På hf-e havde ca. 30% af deltagerne en grundskoleeksamen og ca. 25% en erhvervsfaglig uddannelse som højeste uddannelse, da de startede. Som på avu havde ca. 10% af deltagerne en mellemlang videregående uddannelse, men på hf-e var der også en relativt stor gruppe af deltagere - ca. 15% - med en almengymnasial baggrund.

Tabel 4.1. Nøgletal for aktiviteten ved avu og hf fra 1993/94 til 1999/00

Kilde: Amtsrådsforeningen

Figur 4.1. Udviklingen i antallet af CPR-kursister, årskursister og timer pr. holdkursist ved avu og hf-e fra 1993/1994 til 1999/2000. Indeks 1993/94=100

Tabel 4.2. Årskursister ved avu, fordelt efter amt fra 1993/94 til 1999/00

Kilde: Amtsrådsforeningen

Figur 4.2. Årskursister ved avu, fordelt efter amt fra 1993/94 til 1999/00

Kilde: Amtsrådsforeningen

Tabel 4.3. Årskursister ved hf-e, fordelt efter amt fra 1993/94 til 1999/00

Kilde: Amtsrådsforeningen

Figur 4.3. Årskursister ved hf-e, fordelt efter amt fra 1993/94 til 1999/00.

Kilde: Amtsrådsforeningen

Tabel 4.4. Gennemførelses- og prøveprocenter for ordinær holdundervisning 1999/00 på avu og hf-e, fordelt på amter

Note: På avu henregnes læsekurser, IDV og flexhold ikke som hørende under den ordinære holdundervisning. Tilsvarende er GSK, IDV og flexhold på hf ikke en del af den ordinære holdundervisning. Gennemførelsesprocenten er den procentvise andel af kursisterne, som gennemfører kurset, i forhold til det antal kursister, som har haft et fremmøde inden slutningen af tredje uge efter holdstart. Prøveprocenten er den procentvise andel af kursisterne, der går til prøve, i forhold til det antal kursister, som har haft et fremmøde inden slutningen af tredje uge efter holdstart på de hold, hvor der er mulighed for at gå til prøve. HF-tallene i tabellen er ekskl. Stenløse Gymnasium og HF, da centret ikke har været i stand til at levere data på dette detaljeringsniveau.

Kilde: Amtsrådsforeningen.

Figur 4.4. Antallet af kursister på avu i 1998, der gennemførte, fordelt på kursisternes alder

Note: Danmark Statistiks tal for gennemførelse tager ikke højde for modulerne på VUC. DS' gennemførsels- og prøveprocenter er derfor generelt lavere end Amtsrådsforeningens. Der tages ikke prøve efter basisfag og introducerende undervisning. På fag, der ikke er opdelt i moduler, kan kursisten vælge, om prøven skal tages efter modul A eller B.

Kilde: Danmarks Statistik.

Figur 4.5. Antallet af kursister på hf-e i 1998, der gennemførte, fordelt på kursisternes alder

Note: Se noten til figur 4.4.

Kilde: Danmarks Statistik.

Figur 4.6. Aldersfordeling 1998/99

Kilde: Danmarks Statistik

Figur 4.7. Aldersfordeling på avu fordelt efter køn i 1998/99

Kilde: Danmarks Statistik

Tabel 4.5 Fagudbud på avu 1999/2000

Note: Holdgennemsnit er beregnet ud fra antal holdkursister der fortsat har fremmøde fire uger efter holdstart. Tabellen er ekskl. IDV og værkstedshold, men inkl. flexhold. Holdstørrelserne kan være lavere end de faktiske holdstørrelser, idet der i tabellen indgår hold, som af tekniske grunde f.eks. er registreret med én kursist.

Kilde: Amtsrådsforeningen

Tabel 4.6 Fagudbud på hf-e 1999/2000

Note: Se noten til tabel 4.5. Desuden er tallene i tabellen er ekskl. Stenløse Gymnasium og HF, da centret ikke har været i stand til at levere data på dette detaljeringsniveau.

Kilde: Amtsrådsforeningen

Overgang til anden uddannelse

I denne analyse følges den gruppe af personer, der i skoleåret 1995/96 var i gang med en avu. Vi vil her se på, hvordan deres overgang til andre uddannelser forløber år for år frem til 1998/99.

I skoleåret 1995/96 var 55.185 personer i gang med en avu (se tabel 4.7). Heraf var der 7.567, der samtidig fulgte hf-enkeltfag, 3, der tog GSK, 4, der tog studenterkurser, og 39, der tog en 2-årig hf.

I skoleåret 1995/96 var 55.185 personer i gang med en avu.

Året efter, i skoleåret 1996/97, var 24% af de personer, som i 1995 var i gang med en avu, fortsat i gang med en avu (se tabel 4.8). 7% tog hf-enkeltfag, 5% tog en kombineret avu/hf-e, og 9% tog andre voksenuddannelser som f.eks. arbejdsmarkedsuddannelser, åben uddannelse på erhvervsskolerne, eller højskoleophold i over 12 uger. Endelig var 54% ikke længere i gang med en uddannelse.

Året efter var 54% ikke længere i gang med en uddannelse.

I tredje år, skoleåret 1997/98, var 13% af den oprindelige gruppe fra 1995/96 i gang med en avu. 6% tog hf-enkeltfag, 3% tog en kombineret avu/hf-e, og ca. 9% var i gang med andre voksenuddannelser. Andelen, der ikke længere var i gang med en uddannelse, blev i dette skoleår øget til 69%.

I fjerde år, skoleåret 1998/99, var 9% af den oprindelige gruppe i gang med en avu. 5% tog hf-enkeltfag, 2% tog en kombineret avu/hf-e, og ca. 3% tog andre voksenuddannelser. Andelene af personer, der tog avu, hf-e, avu/hf-e og andre voksenuddannelser, faldt således i perioden fra 1995/96-1998/99. Der var under 1%, som gik i gang med studenterkursus eller 2-årig hf, og der var ingen, som overgik til andre primære uddannelser. Samtidig steg andelen af den oprindelige gruppe, der ikke længere var i gang med at uddanne sig, til 81% i 1998/99.

Størstedelen af voksenuddannelsesårgangen 1995/96 forsvandt helt ud af uddannelsessystemet i løbet af perioden 1995/96-1998/99.

Størstedelen af avu-årgangen 1995/96 forsvandt således helt ud af uddannelsessystemet i løbet af perioden 1995/96-1998/99.

Tabel 4.7. Personer, som i skoleåret 1995/96 var i gang med en avu fordelt på igangværende uddannelse i perioden 1995/96-1998/99

Kilde: Danmarks StatistikNote: Kategorien "andre primære uddannelser" dækker over øvrige ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Kategorien "andre voksenuddannelser" er f.eks. AMU (arbejdsmarkedsuddannelse), VESA (åben uddannelse på erhvervsskolerne) og højskoler (ophold i over 12 uger).

Tabel 4.8. Personer, som i skoleåret 1995/96 var i gang med en avu fordelt på igangværende uddannelse i perioden 1995/96-1998/99 i procent.

Note: se noten til tabel 4.7.

Kilde: Danmarks Statistik

Figur 4.8. Overgang fra avu til anden uddannelse

Kilde: Danmarks Statistik

5. Daghøjskoler

Daghøjskolernes formål er at formidle folkeoplysning til personer over 18 år. Undervisningen skal styrke deltagernes personlige udvikling og forbedre deres muligheder i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet - herunder også mulighed for beskæftigelse i fleksjobs, skånejobs og lignende. Undervisningen er heltidsundervisning, hvor personlig vejledning indgår som en integreret del af undervisningen.

Daghøjskoletilbud kan omfatte emne- og projektorienteret undervisning og i begrænset omfang også foredrag, studieture og ekskursioner, samt praktikophold af kortere varighed. Desuden skal daghøjskolerne tilbyde undervisning, der styrker deltagernes grundlæggende færdigheder i dansk, regning og edb. Undervisningen er eksamensfri.

En tredjedel af undervisningstimerne på daghøjskolerne kan anvendes til undervisning, kurser og uddannelser, der hører under andre uddannelseslovgivninger (1/3- reglen). Det kunne eksempelvis være kompetencegivende almen voksenuddannelse, dansk for indvandrere og erhvervsrettede kurser i samarbejde med enten erhvervsskoler eller AMU-centre.

I 1994 hævedes taxametret for VUS- og orlovskursister, og i 1996 overgik daghøjskolerne til overvejende statslig finansiering. Tidligere har staten afholdt omkring 40% af udgifterne.

Aktivitet

Efter en kraftig vækst i deltagerantallet i perioden fra 1993 til 1998, faldt det igen i 1999, hvor der var ca. 12.000 færre deltagere end i 1998 (se tabel 5.1). Omregnet til årselever betød dette et fald på ca. 4.000 årselever eller 30% i forhold til 1998. I 1999 var der således 9.450 årselever. Samtidig er antallet af daghøjskoler faldet støt siden 1995. I 1999 var der således 169.

Efter en kraftig vækst i deltagerantallet i perioden fra 1993 til 1998, faldt det igen i 1999, hvor der var ca. 12.000 færre deltagere end i 1998.

Omkostningerne pr. deltager, enhedsomkostningerne, har stort set ikke ændret sig i perioden 1996-99 (se figur 5.1). Indtægterne under indtægtsdækket virksomhed er steget fra 108 mio. kr. i 1997 til ca. 115 mio. kr. i 1999 (se tabel 5.2).

Hovedparten af undervisningen på daghøjskolerne - 62% - blev i 1999 afviklet som fællestimer med en lærer og 32% som linjetimer med en lærer (se tabel 5.3).

I 1999 havde 97% af holdene på daghøjskolerne modtaget undervisning i edb, 88% i dansk, 65% i regning, og 64% af holdene havde haft andre fag (se figur 5.2). Størstedelen af undervisningen i de forskellige fag var integreret eller tværfaglig.

Kun 4% af daghøjskoleopholdene i 1999 blev afviklet som undervisning under andre uddannelseslovgivninger (se tabel 5.4).

I 1999 havde 68% af de fastansatte lærere på daghøjskolerne enten en læreruddannelse, en anden mellemlang eller en lang videregående uddannelse.

Lærernes uddannelse

I 1999 havde de fleste af de fastansatte lærere på daghøjskolerne enten en læreruddannelse, en anden mellemlang, eller en lang videregående uddannelse. Disse tre grupper var omtrent lige store og udgjorde sammenlagt ca. 68% af de fastansatte lærere (se figur 5.3). Derudover havde ca. 12% af de fastansatte en erhvervsfaglig uddannelse. For timelærerne så det anderledes ud, idet de læreruddannede kun udgjorde ca. 15%, og ca. 20% havde en anden mellemlang videregående uddannelse. Endelig udgjorde timelærere med en lang videregående, en erhvervsfaglig eller en "anden" uddannelse, hver især ca. 17% af det samlede antal timelærere. Under 5% af lærerstaben havde en grundskole- eller gymnasieuddannelse som højeste uddannelse.

Tabel 5.1. Daghøjskolernes aktivitet og antal institutioner 1993-1999

Kilde: Danmarks Statistik

Figur 5.1. Indekstal for daghøjskolernes aktivitet og enhedsomkostninger 1996-99. 1996= indeks 100.

Kilde: Danmarks Statistik

Tabel 5.2. Indtægtsdækket virksomhed på daghøjskolerne 1997-1999.

Kilde: Danmarks Statistik

Tabel 5.3. Holdundervisning på daghøjskolerne, 1999

Kilde: Danmarks Statistik

Figur 5.2. Den procentvise andel af hold som har modtaget undervisning i grundlæggende færdigheder 1999.

Kilde: Danmarks Statistik

Tabel 5.4. Daghøjskoleophold med undervisning efter 1/3-reglen 1999.

Kilde: Danmarks Statistik

Figur 5.3. Daghøjskolelærernes højeste uddannelse 1999, angivet i %

Kilde: Danmarks Statistik

Deltagerne

I perioden 1997-1999 lå andelen af deltagere, der kom fra ledighed, på ca. 60% (se tabel 5.5). Andelen af beskæftigede blandt deltagerne faldt samtidig fra 7,1% til 4,2%, mens andelen af elever uden for arbejdsstyrken voksede fra 31 til 33%. Sidstnævnte gruppe dækker bl.a. personer under uddannelse, revalidender og førtidspensionister. Andelen af aktiverede steg, idet andelen af kommunalt aktiverede steg fra 25% til 32%, og andelen af aktiverede igennem Arbejdsformidlingen steg fra 14% til 24%.

I perioden 1997-1999 lå andelen af deltagere, der kom fra ledighed, på ca. 60%.

Deltagernes uddannelsesmæssige baggrund er stort set uændret i perioden 1997-99 (se figur 5.4). 35%-40% har 9. eller 10. klasse som højeste uddannelse, og der er ca. 15%, der har hhv. 8. klasse og en erhvervsfaglig uddannelse som højeste uddannelse. Lidt over 10% har en videregående uddannelse.

I 1999 var der 73% kvinder blandt deltagerne.

På daghøjskolerne er der en stor overvægt af kvinder. I 1999 var der således 73% kvinder (se figur 5.5).

Alderssammensætningen blandt daghøjskoledeltagerne er stort set uændret i perioden 1997-99. Mere end 75% er 25 år eller derover (se tabel 5.6). I perioden er der dog en lille tilvækst i andelen af de 18-24-årige. Faldet i daghøjskolernes deltagerantal skyldes nemlig en reduktion på 8.500 personer i aldersgruppen 25 år og derover, og derfor har de yngre aldersgrupper fået en relativt større andel af det samlede deltagerantal.

Andelen, der fortsætter med et andet daghøjskoleforløb, blev fordoblet fra 1997-99 fra ca. 10% til ca. 20%.

De vigtigste ændringer i deltagernes adfærd efter daghøjskoleopholdene er, at andelen, der fortsætter med et andet daghøjskoleforløb, blev fordoblet fra 1997-99 fra ca. 10% til ca. 20% (se figur 5.6). Andelen, der fortsatte med en "anden uddannelse" (end de SU-berettigede), blev halveret fra ca. 14% i 1997 til 7% i 1999. Generelt var der i perioden ca. 15%, der gik til andre former for aktivering, ca. 15% fik eller gik tilbage til beskæftigelse, lidt under 15% blev atter ledige, og 8-10% gik i gang med en SU-berettiget uddannelse. Endelig var der en forholdsvis stor gruppe på 17-18% i kategorien "andet", som blandt andet dækker over førtidspensionister og andre grupper, der trådte helt ud af arbejdsmarkedet.
Efter højskoleopholdene gik ca. 40% af de ledige tilbage til ledigheden, og 36% kom i kategorien "andet" (der blandt andet dækker udtrædelse af arbejdsmarkedet) i 1999 (se tabel 5.7). Kun 12% af de ledige fik job efter daghøjskolen.

Grundlæggende flytter daghøjskoleopholdene ikke folks arbejdsmarkeds- eller uddannelsesstatus.

44% af dem, der inden daghøjskolen var under uddannelse, gik i gang med en SU-berettiget uddannelse bagefter, 30% fik job, og kun 14% røg i kategorien "andet". 75% af dem, der var uden for arbejdsmarkedet inden daghøjskolen, kom i kategorien "andet" bagefter, og 11% blev ledige. Grundlæggende flytter daghøjskoleopholdene således ikke folks arbejdsmarkeds- eller uddannelsesstatus. De ledige og dem, der er uden for arbejdsstyrken, er stadig ledige, aktiverede eller uden for arbejdsstyrken efter daghøjskoleopholdene. Dem, der er under uddannelse, går enten i gang med en SU-berettiget uddannelse eller får job efter daghøjskoleopholdene.

Deltagernes uddannelsesbaggrund har også en vis betydning. Andelen af dem, der har en grundskoleeksamen, som får job bagefter, er således noget mindre, end for dem med længere uddannelsesforløb (se tabel 5.8) .

Tabel 5.5. Deltagernes arbejdsmarkedsbaggrund 1997-99

Kilde: Undervisningsministeriet

Figur 5.4. Deltagernes højeste uddannelse 1997-99

Kilde: Undervisningsministeriet

Figur 5.5. Kønsfordelingen blandt deltagerne 1999

Kilde: Undervisningsministeriet

Tabel 5.6. Aldersfordeling for deltagerne 1997-99

Kilde: Undervisningsministeriet

Figur 5.6. Udslusningsresultat 1997-1999

Kilde: Undervisningsministeriet

Tabel 5.7. Udslusningsresultat, opdelt efter deltagernes baggrund, 1999

Kilde: Undervisningsministeriet

Tabel 5.8. Udslusningsresultat, opdelt efter deltagernes uddannelsesbaggrund, 1999

Kilde: Undervisningsministeriet

6. Folkehøjskoler

Folkehøjskolernes hovedformål er folkeoplysning inspireret af Grundtvigs ideer. I 1844 blev den første højskole oprettet i Rødding, og fra 1851 har højskolerne været på finansloven.

Skolerne tilrettelægger undervisningen ud fra deres respektive værdigrundlag, men formålet med kurserne er generelt at øge deltagernes almene, faglige og personlige kvalifikationer.

De fleste højskoler er for voksne, hvor deltagerne skal være fyldt 17,5 år, men der er også tre ungdomshøjskoler for de 16-19- årige. Fire af de almindelige højskoler henvender sig til ældre kursister. Med én undtagelse er højskolerne internatskoler, hvor mange af lærerne bor på skolen eller i dens umiddelbare nærhed.

Aktivitet

Antallet af højskoler er faldet fra 104 i 1993 til 94 i 1999 (se tabel 6.1). I denne periode er antallet af deltagere ligeledes faldet væsentligt. Antal årselever er således faldet med omkring 25% for både de lange kurser (12 eller flere uger) og de korte (mindre end 12 uger) (se tabel 6.1).

I 1999 var der ca. 50.000 højskolebesøg, heraf var mere end 80% korte kurser (se figur 6.1). Hvis man ser på aktiviteten målt i antal årselever, var den imidlertid koncentreret på de lange forløb, idet årselever på lange kurser udgjorde 76% af aktiviteten.

I takt med at aktiviteten er faldet i løbet af perioden 1993-1999, er udgifterne også faldet, dog kun med ca. 15% (se figur 6.2).

Aktivitetsnedgangen kan generelt forklares ved, at ungdomsårgangene er faldende. Derudover skyldes ca. en fjerdedel af aktivitetsfaldet på de lange kurser, at de syv Tvindhøjskoler siden 1997 ikke længere har fået udbetalt tilskud. En sidste væsentlig forklaring på nedgangen kan være, at det fra 1996 kun er muligt at modtage 50% af dagpengene under højskoleophold for unge under 25 år.

Deltagerne

Det er overvejende kvinder, der tager på højskole, således udgjorde de knap 60% af deltagerne på de lange kurser i 1998/1999 (se figur 6.3). Størstedelen af deltagerne på de lange kurser tager almindelige folkehøjskolekurser (se figur 6.4).

Hvis man ser på aldersfordelingen, er de fleste deltagere på folkehøjskolernes lange kurser ml. 19 og 29 år i 1998/1999 (se figur 6.5).

Den relativt unge alder blandt deltagerne afspejler sig også i arbejdsmarkedstilknytningen. Der er således 50% af deltagerne i 1998/1999, der havde beskæftigelse inden højskoleopholdet, imod 72% beskæftigede i hele befolkningen (se tabel 6.2). 16% af deltagerne i 1998/1999 var ledige inden højskoleopholdet imod 5% for hele befolkningen.

Uddannelsesbaggrunden er for de fleste deltagere enten en grundskoleeksamen eller en almengymnasial, og i 1998/1999 var det ca. 75% af deltagerne, der havde en sådan baggrund (se figur 6.6).

Tabel 6.1. Aktiviteten på folkehøjskolerne 1993-1999

Kilde: Undervisningsministeriet

Figur 6.1. Aktiviteten ved folkehøjskolerne fordelt efter lange og korte kurser 1999

Kilde: Undervisningsministeriet

Figur 6.2. Indekstal for aktivitet og udgifter 1993-1999. 1993= indeks 100

Kilde: Danmarks Statistik

Figur 6.3. Kønsfordelingen ved folkehøjskolernes lange kurser 1998/1999

Kilde: Danmarks Statistik

Figur 6.4. Deltagere ved lange kurser fordelt efter køn og kursustype 1998/1999

Kilde: Danmarks Statistik

Figur 6.5. Deltagerne ved folkehøjskolernes lange kurser fordelt efter alder 1998/1999

Kilde: Danmarks Statistik

Tabel 6.2. Deltagernes arbejdsmarkedstilknytning 1998/1999

Kilde: Danmarks Statistik

Figur 6.6. Folkehøjskoledeltagernes højest fuldførte uddannelse 1998/1999

Kilde: Danmarks Statistik

7. Dansk for voksne udlændinge

Dansk som andetsprog for voksne udlænding tilbydes alle udlændinge, som får opholdstilladelse i Danmark.

L 487 afløste lov om Indvandrerundervisning for voksne, der blev varetaget af amterne. I forbindelse med at Integrationsloven trådte i kraft, overgik ansvaret for undervisningen til de enkelte kommuner. I dag foregår undervisningen på forskellige sprogcentre i kommunerne. Der er i alt 51 sprogcentre, som har tilknyttet en eller flere sprogskoler.

L 487 om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl og sprogcentre trådte i kraft den 1. januar 1999 samtidig med integrationsloven.

Aktiviteten i danskundervisningen

Antallet af kursister har generelt været jævnt stigende fra begyndelsen af 1990'erne til i 1997 at udgøre ca. 50.000 kursister. De sidste par år er antallet af kursister dog faldet med ca. 7.000 kursister, hvilket blandt andet kan forklares med, at det ekstraordinært store optag af kursister fra det tidligere Jugoslavien i årene 1993 - 1996 er ved at afslutte undervisningen.

Efter L 487 trådte i kraft er det gennemsnitlige tilbud af undervisningstimer pr. kursist steget. Det gennemsnitlige antal tilbudte lektioner pr. kursist var indtil 1997 faldet fra 368 timer pr. kursist i 1993 til 238 i 1997. I 1999 er dette tal igen steget til 300 lektioner pr. kursist.

Antallet af kursister var i 1999 ca. 43.500, som hver blev tilbudt 300 undervisningstimer.

Undervisningen

Undervisningsministeriets undervisningsmodel opdeler undervisningen i tre spor.
Kursister placeres på det enkelte spor efter deres sproglige kunnen som del af en individuel handlingsplan udarbejdet af kommunen eller AF.
Spor 1: For latinske-, funktionelle- og ægte analfabeter (alfa kursister).
Spor 2: For kursister med en kort skolebaggrund. Sporet kan afsluttes med Almenprøve 1.
Spor 3: For kursister med en længere skolebaggrund. Sporet kan afsluttes med Almenprøve 2, som kan suppleres med den arbejdsmarkedsforberedende prøve (DAF-modulprøve), eller den uddannelsesforberedende prøve. Sidstnævnte er dansksprogligt adgangsniveau til de videregående uddannelser.

Størstedelen af kursisterne følger undervisning på spor 3.

Kursisternes baggrund

Henvisningsbaggrund indikerer hvilke forskellige økonomiske støtteforanstaltninger og lovgivninger kursisterne befinder sig under. Der er blandt andet integrationsloven og reglerne for aktiv arbejdsmarkedspolitik og aktiv socialpolitik. Desuden forsørger en stor del af kursisterne sig selv, idet de enten tjener penge til opholdet, får studiestøtte, eller familien betaler for dem. Derudover kan arbejdsgivere betale for kurserne, hvis udenlandske medarbejdere behøver danskkundskaber.

10% af kursisterne er under Integrationsloven. De to største grupper er enten selvforsørgende eller er under Lov om aktiv social politik.

Størstedelen af kursisterne er henvist efter loven om aktiv socialpolitik. Ca. 44% af kursisterne kommer herfra. De selvforsørgende udgør i dag ca. 34% af kursisterne. Hver tiende kursist er henvist til undervisning på et sprogcenter i henhold til integrationsloven (ca. 11%). Gruppen af de AF-henviste er den mindste gruppe og udgør ca. 5%.

Op mod 50% er mellem 25 og 34 år. To ud af tre er kvinder.

Kursisternes aldersfordeling viser en relativ ung population, hvor størstedelen er mellem 25 og 35 år. Knap 7% er mere end 50 år. Der er relativt flere kvinder end mænd i undervisningen. Knap to ud af tre kursister er kvinder. Dette afspejler sig endvidere i kønsfordelingen blandt de forskellige nationaliteter, hvor kvinder inden for stort set alle nationaliteter er i flertal. Dette gælder dog ikke engelske, tyrkiske og irakiske statsborgere.

Tabel 7.1 Udviklingen i aktiviteten på sprogcentrene 1993 til 1999

1) Et årsværk er 756 tilbudte undervisningstimer.

Kilde: Undervisningsministeriet

Figur 7.2 Udviklingen i kursister, årsværk og undervisningstimer pr kursist 1993 til 1999. 1993= indeks 100.

Kilde: Undervisningsministeriet

Tabel 7.2 Antal deltagere og årsværk fordelt efter undervisningens spor 1999

Kilde: Undervisningsministeriet

Kilde: Undervisningsministeriet

Figur 7.2 Deltagernes henvisningbaggrund fordelt efter spor 1999

Kilde: Undervisningsministeriet

Figur 7.3. Aldersfordelingen for deltagerne 1999

Kilde: Undervisningsministeriet

Figur 7.4 Deltagernes køn 199

Kilde: Undervisningsministeriet

Figur 7.5 Deltagernes kønsfordeling og nationalitet 1999

Note: Der er udvalgt nationaliteter hvor mere end 500 personer har deltaget i danskundervisningen.

Kilde: Undervisningsministeriet

8. Specialundervisning for voksne

Kompenserende specialundervisning for voksne henvender sig til personer med et fysisk eller psykisk handicap, som efter undervisningspligtens ophør har behov for at få afhjulpet eller begrænset virkningerne af deres handicap.
Undervisningen er individuelt tilrettelagt og foregår typisk som eneundervisning eller på mindre hold.

Kompenserende specialundervisning for voksne henvender sig til personer med et fysisk eller psykisk handicap

Kompenserende specialundervisning forvaltes af amterne, og amtsrådet indstiller personer til undervisning. Undervisningen er gratis, og hvis deltagerens befordringsevne er nedsat, er amtet forpligtet til at sørge for dækning af udgifter til transport. Undervisningen udbydes under amtets egne institutioner (voksenspecialskoler, kommunikationscentre, ordblinde-, syns-, høre- og taleinstitutter), samt i private institutioner, primært oplysningsforbundene.

44% af deltagerne var folk, som skulle have afhjulpet hørevanskeligheder.

Aktivitet

I 1999 deltog 95.000 personer i den kompenserende specialundervisning for voksne, hvilket er 12% mere end i 1998. I den samme periode er antallet af afholdte undervisningstimer faldet med 6%, mens amternes samlede udgifter til kompenserende specialundervisning er vokset med 11%.

I 1999 deltog 12% flere personer i den kompenserende specialundervisning for voksne end i 1998.

Den aktivitetsstigning, som prægede specialundervisningen op til 1998 pga. en øget medicinsk og pædagogisk evne til at diagnosticere en række forskellige vanskeligheder, ser ud til at være delvist stagneret.

Amterne benytter i stadig mindre grad de private overenskomststagere.

Amterne benytter i stadig mindre grad de private overenskomststagere til at forestå undervisningen. I 1999 stod de private kun for 16% af undervisningstimerne, og bl.a. har Sønderjyllands Amt helt opsagt overenskomsten med oplysningsforbundene.

Deltagere

44% af deltagerne var folk, som skulle have afhjulpet hørevanskeligheder. For denne gruppe drejer det sig typisk blot om nogle få timer til f.eks. tilpasning af et høreapparat, således at deltagere med hørevanskeligheder kun tegnede sig for knap 10% af aktiviteten.

Omvendt forholder det sig med undervisningsdeltagere med generelle indlæringsvanskeligheder, som blot udgjorde 4,8% af deltagerne, men stod for 36% af undervisningsaktiviteten. Det samme gælder til en vis grad for deltagere med psykiske vanskeligheder eller sent erhvervede hjerneskader.

44% af deltagerne var folk, som skulle have afhjulpet hørevanskeligheder.

I forhold til 1998 er der sket en relativ beskeden stigning i undervisningen af folk med sent erhvervede hjerneskader, herunder også dysartri- og afasiramte. Her er antallet af deltagere knap fordoblet i 1999, mens antallet af undervisningstimer kun er steget med 10.000.

Tabel 8.1 Aktiviteten for specialundervisning for voksne 1995-1999

Kilde: Undervisningsministeriet

Figur 8.1 Undervisningstimer pr. 1000 indbyggere mellem 20 og 59 år fordelt efter amter og institutioner, 1999

Kilde: Undervisningsministeriet

Tabel 8.2. CPR-deltagere og undervisningstimer fordelt efter problemtype i %, 1999

Kilde: Undervisningsministeriet

Figur 8.2. Undervisningstimer pr. deltager fordelt efter problemtype, 1999

Kilde: Undervisningsministeriet

9. Læsekurser for voksne

Læsekurser for voksne henvender sig til personer, som efter undervisningspligtens ophør har behov for at få udbygget eller genopfrisket deres læse-, stave- og skrivefærdigheder.

I 1999 gennemførte ca. 5.000 personer et læsekursus for voksne.

Læsekurserne udbydes af amterne og er åbne for alle. Der foretages ingen eksamination af kursisterne. Undervisningen er gratis og udbydes typisk gennem VUC eller oplysningsforbundene. Den varetages af læselærere, som skal have de fornødne læse- og voksenpædagogiske kvalifikationer.

2000 blev et overgangsår for ordningen, for læsekurser for voksne blev 1/1 2001 afløst af Forberedende Voksenuddannelse (FVU).

Kvinderne udgjorde 58% af deltagerne i 1999.

Aktivitet

I 1999 gennemførte ca. 5.000 personer et læsekursus for voksne, hvilket er knap 100 mindre end i 1998. I 1996, som var det første år, hvor amterne udbød læsekurserne, fulgte knap 3.000 kursister undervisningen.

66% af deltagerne er under 40 år, mens kun 16% er 50 år eller ældre

Det gennemsnitligt udbudte timetal lå på 72,1 timer i 1999, hvilket er en væsentlig stigning i forhold til 1996, hvor det gennemsnitligt udbudte timetal var 48,3 timer. Der var i snit 8,6 deltagere på hvert af de 584 hold.

Deltagere

Der er store regionale forskelle på deltagelsen i læsekurser. I Ringkøbing Amt er der således 3,7 kursister pr. 1.000 indbyggere mellem 25 og 59 år, mens der kun er 0,6 kursister i Frederiksborg Amt. I hele landet er der 3,2 kursister pr. 1.000 indbyggere mellem 25 og 59 år.

Blandt deltagerne på læsekurser er der en overvægt af kvinder, som udgjorde 58 % af deltagerne i 1999.

Det er primært de yngre årgange, der benytter læsekurserne. 66% af deltagerne er under 40 år, mens kun 16% er 50 år eller ældre. Undersøgelser har imidlertid vist, at det netop er den sidste gruppe, der har de største læseproblemer, da en stor del af dem kun har 8 års skolegang eller mindre.

Tabel 9.1. Aktivitet for læsekurser for voksne, 1999

Kilde: Undervisningsministeriet

Figur 9.1. Andelen af deltagere pr. 1.000 indbyggere i amterne ml. 20 og 59 år, 1999

Kilde: Undervisningsministeriet

Figur 9.2. Kursisternes alder fordelt efter køn 1999

Kilde: Undervisningsministeriet

10. Folkeoplysningsloven

Lov om støtte til folkeoplysning (folkeoplysningsloven) har til formål at sikre offentlige tilskud og lokaler til den frie folkeoplysende virksomhed, idet initiativtagernes (kredsenes) egenart og deres forvaltning skal respekteres.

Hovedområde 1 dækker oplysningsforbund og andre institutioner, der overvejende beskæftiger sig med undervisning, studiekredse og foredragsvirksomhed for voksne. Hovedområde 2 dækker f.eks. idrætsforeninger, spejderbevægelser, politiske og religiøse foreninger, samt forskellige fritids- og ungdomsklubber.

Desuden er der den såkaldte 5%-pulje til støtte for nye initiativer. Puljen består af 5% af kommunens berammede udgifter ekskl. lokaletilskud.
Folkeoplysningens grundlæggende frihedsrettigheder er: frit emnevalg, fri deltagelse, frit initiativ, frit lærervalg og frit lokalevalg for børn og unge.

Kommunerne har pligt til at yde tilskud til undervisning m.v. for voksne og for børn og voksne sammen samt aktiviteter i tilknytning hertil. Kommunerne skal ligeledes yde tilskud til aktiviteter for børn og unge og eventuelt til aktiviteter for voksne. Endelig har kommunerne pligt til at stille lokaler til rådighed og yde tilskud til driftsudgifter til private lokaler m.v.

I løbet af 1999 var der i alt 976.376 deltagere i aftenskoleundervisningen.

Undervisningen

I løbet af 1999 var der i alt 976.376 deltagere i aftenskoleundervisningen (se tabel 10.1). Dette er et fald på ca. 10.000 deltagere i forhold til 1998. De fleste deltager enten i bevægelsesfag eller praktiske fag med hhv. 28,6% og 26,7%.

I perioden 1993 til 1999 har især kontorfagene og bevægelsesfagene oplevet en stigende interesse, som ser ud til at fortsætte ( se figur 10.1).

På foredragsområdet er aktiviteten steget i perioden 1993-1999, idet der var ca. 100.000 flere deltagere i 1999, hvor deltagerantallet nærmede sig en halv million (tabel 10.2).

En person tælles som en deltager, hver gang vedkommende deltager i en aktivitet. Personer, der følger flere aktiviteter, optræder således flere gange.

Aktiviteterne

Aktiviteterne under folkeoplysningsloven havde ca. 1,9 mio. deltagere i 1999 (se tabel 10.3). Interessen for aktiviteterne har ligget stabilt siden 1992. Mere end 80% af deltagerne har deltaget i idrætsaktiviteter.

To ud af tre aftenskoledeltagere var kvinder, og hver tredje deltager var under 40 år ifølge en undersøgelse foretaget i 1996 af Udviklingscentret for Folkeoplysning og Voksenundervisning.

Inden for aktiviteter som natur og miljø er 68% af deltagerne 25 år eller ældre, mens deltagerne under 25 år hovedsageligt findes inden for religiøst og politisk arbejde og børne- og ungdomsarbejde (se figur 10.3).

Tabel 10.1 Deltagere i undervisningen fordelt efter fag 1997 til 1999

Kilde: Undervisningsministeriet

Figur 10.1. Udviklingen i antal deltagere i udvalgte fag 1993 til 1999. 1993= indeks 100

Kilde: Undervisningsministeriet

Tabel 10. 2. Antal foredrag og deltagere i foredrag 1993-99

Kilde: Undervisningsministeriet

Tabel 10. 3. Deltagere fordelt efter aktivitetsområder 1997-1999

Kilde: Undervisningsministeriet

Figur 10.2. Deltagernes alder fordelt efter aktiviteter 1999

Kilde: Undervisningsministeriet

11. Arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU)

AMU-uddannelserne har til formål at vedligeholde, forbedre og udbygge ar-bejdsstyrkens erhvervskvalifikationer i overensstemmelse med arbejdsmar-kedets behov. Uddannelserne skal afhjælpe omstillings- og tilpasningspro-blemer på arbejdsmarkedet på kortere sigt, og medvirke til et samlet kvalifi-kationsløft på arbejdsmarkedet på længere sigt.

AMU-uddannelserne har til formål at vedligeholde, forbedre og udbygge ar-bejdsstyrkens erhvervs-kvalifikationer i overens-stemmelse med ar-bejdsmarkedets behov

De primære målgrupper er voksne ufaglærte samt personer med en er-hvervsuddannelse. Både beskæftige og ledige kan deltage i AMU-uddannelse.

AMU-uddannelserne omfatter kompetencegivende uddannelse, sammen-hængende centrale og decentrale uddannelsesforløb, individuel kompeten-ceafklaring og virksomhedstilpassede kurser. Kompetencegivende uddan-nelse retter sig primært mod beskæftigede og er korte erhvervsrettede ud-dannelser af normalt op til 6 ugers varighed.

Kompetencegivende ud-dannelse retter sig pri-mært mod beskæftigede og er korte erhvervsret-tede uddannelser af normalt op til 6 ugers va-righed

Sammenhængende uddannelsesforløb retter sig mod både beskæftigede og ledige. Forløbene er sammensat af kompetencegivende uddannelser kombi-neret med andre uddannelser. Derudover kan der indgå praktik i uddannel-sesforløbet.

Individuel kompetenceafklaring varer i op til 3 uger. Uddannelsens formål er at afklare den enkelte deltagers teknisk-faglige kvalifikationer forud for en kompetencegivende AMU-uddannelse eller anden erhvervsrettet uddan-nelse.

Deltagerne i AMU-uddannelserne kan ansøge om VEU-godtgørelse. Uddan-nelserne gennemføres på over 150 forskellige uddannelsesinstitutioner. I 2000 gennemførtes hovedparten af aktiviteten, 61%, på 20 AMU-centre, mens 34% gennemførtes på 97 erhvervsskoler, og 5% på øvrige uddannel-sesinstitutioner, som f.eks. pædagogseminarier, SOSU-skoler, og private udbydere.

Aktivitet på de tre uddannelsesprogrammer

Antallet af deltagere i AMU- uddannelser på de tre primære uddannelses-programmer, kompetencegivende uddannelse, individuel kompetenceafkla-ring (IKA) og sammenhængende forløb, er i perioden 1997-2000 faldet fra 375.117 til 300.929 - et fald på i alt 74.188 deltagere. I samme periode faldt antallet af elevuger med 231.646 uger - et fald på 40,8% (se tabel 11.1).

Aktivitetsopgørelsen på uddannelsesinsti-tutionstyper viser et fald for deltagerantal-let i AMU-uddannelse på alle skoletyper på 24%, og 38% på elev- ugerne.

Hvis man ser på de sammenhængende forløb viser der sig et meget stort fald i elevugerne fra 1999 til 2000 på 138.603 til 19.038, et fald på 86,2%.

Det store fald skyldes hovedsageligt en finansieringsomlægning med virk-ning fra 1/1 2000, der betød at AF, kommuner og amter selv skulle betale driftsudgifter til uddannelse når de aktiverer ledige til uddannelse. Det har formindsket antallet af aktiverede deltagere på AMU-uddannelserne betyde-ligt.

Aktivitetsopgørelsen på uddannelsesinstitutionstyper viser et fald for delta-gerantallet i AMU-uddannelse på alle skoletyper på 24%, og 38% på elevu-gerne. Det største fald tegner AMU-centrene sig for, hvor faldet var på 27% på antal deltagere, og 43% målt i elevuger. Den mindste tilbagegang var in-den for øvrige uddannelsessteder, hvor faldet fra 1999 til 2000 var 24% for deltagerne og 3% for elevugeaktiviteten (se tabel 11.2).

Aktiviteten opgjort på efteruddannelsesudvalg

Tabel 11.3 viser aktiviteten i 2000 opgjort på efteruddannelsesudvalg, antal deltagere og elevuger. Efteruddannelsesudvalgene har til formål at udvikle uddannelser inden for de forskellige brancheområder, samt at udvikle og gennemføre læreruddannelse. Udvalgene består af repræsentanter for ar-bejdsmarkedets parter.

Efteruddannelsesstrukturen blev reformeret med virkning fra 2001, og tabel 11.3 viser aktiviteten i 2000 opgjort på de fra 2001 gældende udvalg. Tidli-gere var der over 50 forskellige efteruddannelsesudvalg.

Opgjort efter antal deltagere var det største brancheområde i 2000 Handel, Administration, Kommunikation og Ledelse med over 77.000 deltagere (25% af alle deltagere), efterfulgt af Industriens Arbejdsmarkedsuddannel-ser med 65.000 deltagere.

Transporterhvervet stod for ca. 40.000 deltagere, men havde alligevel det højeste antal elevuger, ca. 67.000, eller 20% af de samlede antal elevuger.

Deltagernes alder og køn

Kønsfordelingen for samtlige uddannelsesprogrammer viser at 62% af del-tagerne er mænd og 38% kvinder (se tabel 11.4). Ser man på de enkelte ud-dannelsesprogrammer viser det sig at der på de kompetencegivende uddan-nelser var der 62% mænd og 38% kvinder. På individuel kompetenceafkla-ring er der ligeledes en klar overvægt af mænd, da der er 61% mod 39% kvinder. På de sammenhængende forløb er der en lille overvægt af kvinder på 2% point hvor kvinderne udgjorde 51% og mændene 49%.

I 2000 var mændene således samlet set i klart overtal på AMU-uddannelserne. På nogle af de enkelte alderskategorier er der er en endnu større overvægt af mænd. F.eks. udgør mændene 71% af de under 24-årige (se tabel 11.5).

Den procentvise aldersfordeling af deltagere på AMU-uddannelse i 2000 vi-ser at den største gruppe er inden for de 35-39 årige, hvor der var 47.907 deltagere. Ser man bredere på aldersfordelingen viser det sig at de 30-44 årige tegner sig for 45% af deltagerne på de tilskudsberettigede AMU-uddannelser i 2000 (se figur 11.1).

Tabel 11.1. Elevuger og deltagere fordelt på uddannelsprogrammer 1997-2000

Note: De tre uddannelsesprogrammer er kompetencegivende uddannelser (Komp.), Individuel kompetenceafklaring (IKA) og Sammenhængende uddannelsesforløb (Samm.). EU står for elevuger.
Differencen mellem opgørelserne i tabel 11.1. og resten af opgørelserne på årsbasis skyldes, at statistikgrundlaget i nogle tabeller er årsstatistikken for 2000, mens andre opgørelser anvender AMU-databasen, som er dynamisk. Derfor er sumtabellerne ikke præcis ens i alle tabellerne.

Kilde: Undervisningsministeriet

Tabel 11.2. Samlet aktivitet fordelt på uddannelsesinstitutioner 1999-2000

Kilde: Undervisningsministeriet

Tabel 11.3. Deltagere og elevuger på alle AMU-uddannelser, fordelt på efteruddannelsesudvalg 2000

Note: Forbogstaverne før hvert efteruddannelsesudvalg henviser til udvalgenes nye navne med virkning fra 2001.
1) Omfatter særlige arbejdsmarkedsuddannelser for flygtninge og indvandrere, almen faglige uddannelser, samt individuel kompetenceafklaring.
2) Fælles planer indgået imellem Industriens Arbejdsmarkedsuddannelser og Metalindustriens EEU.

Kilde: Undervisningsministeriet

Tabel 11.4. Kønsfordeling på uddannelsesprogrammer 2000

Note: Se forkortelserne i noten under tabel 11.1.

Kilde: Undervisningsministeriet

Tabel 11.5. Alders- og kønsfordeling på alle AMU-uddannelser 2000

Kilde: Undervisningsministeriet

Figur 11.1. Aldersfordeling på alle AMU-uddannelser 2000

Kilde: Undervisningsministeriet

Denne side indgår i publikationen "Voksenuddannelse i tal" som hele publikationen
© Undervisningsministeriet 2002