8. Overgange og fuldførelser

I det foregående kapitel blev udlændinges deltagelse i det danske uddannelsessystem belyst fra folkeskolen til kandidatniveau. I forlængelse heraf sættes i dette kapitel særligt fokus på overgange mellem uddannelsesniveauerne og frafald fra uddannelser.

Baggrunden for at fokusere særskilt på overgange og frafald er bl.a. ønsket om at undersøge, hvordan udlændinge klarer sig i forhold til regeringens målsætning om, at 95% af alle, der forlader grundskolen, skal have en ungdomsuddannelse. Analysen af overgange vil dog ikke være begrænset til kun at omhandle overgange fra folkeskolen.

Overgangen fra ungdomsuddannelser videre i uddannelsessystemet vil også blive belyst.

Oplysningerne om overgangen mellem grundskolen og ungdomsuddannelserne er skabt ved samkøring af Danmarks Statistiks personregister og oplysningerne i det integrerede elevregister "INTE". Andelen af personer, der fortsætter i uddannelsessystemet efter grundskole er belyst i tabel 8.1.

Tabel 8.1
Andelen af en ungdomsårgang, som fortsætter i uddannelsessystemet, fordelt efter oprindelseslande, opgjort i 1998.

Kilde: Danmarks Statistiks integrerede elevregister INTE.

Det fremgår af tabellen, at der i en ungdomsårgang som helhed er 95%, som fortsætter i uddannelsessystemet. Det overordnede billede er altså meget positivt. Opdelingen på oprindelsesregioner nuancerer på flere punkter det overordnede billede.

Det viser sig for det første, at indvandrere fra EU, Norden og Nordamerika er den gruppe, som er dårligst til at fortsætte i uddannelsessystemet efter endt grundskole. Det er meget overraskende, idet denne gruppe traditionelt ligner den øvrige befolkning med hensyn til uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning. Billedet ændrer sig da også markant, hvis man ser på efterkommere fra EU, Norden og Nordamerika. Her fortsætter 93% efter grundskolen.

Det ses for det andet, at såvel indvandrere som efterkommere fra tredjelande klarer sig relativt godt. 86% af indvandrerne fortsætter efter grundskolen. Tallet for efterkommerne er helt oppe på 90%. Den relativt høje fortsættelsesprocent for efterkommergruppen er i forhold til det billede, der ofte præsenteres i medierne, en positiv overraskelse.

På det kvantitative plan er der således ikke store forskelle mellem indvandrergrupperne.Andre undersøgelser af udlændinges uddannelsesadfærd, bl.a. Rockwoolfondens "Mislykket integration?" peger på, at der på det kvalitative plan er den forskel, at udlændinge i højere grad end den øvrige befolkning vælger erhvervsuddannelser frem for almene uddannelser.

Efterfølgende undersøges, om denne sammenhæng også ses i valget af ungdomsuddannelse hos indvandrere og efterkommere fra tredjelande. Indvandrere og efterkommere fra EU, Norden og Nordamerika er ikke medtaget i sammenligningen, da deres valg ligner den øvrige befolknings meget.

Figur 8.1
Overgange fra grundskolen, opgjort i 1998.

Kilde: Danmarks Statistiks integrerede elevregister INTE

Det ses af figur 8.1, at der i hele befolkningen er en større tendens til at fortsætte i det almene gymnasium, end der er blandt indvandrere og efterkommere. Der kan dog iagttages en klar tendens til, at efterkommere i højere grad end indvandrere tager en almengymnasial uddannelse.

Det ses endvidere, at de erhvervsfaglige udannelser er det mest populære valg for indvandrere og efterkommere. Andelen, der fortsætter med skoleforløb, er således betydeligt højere end andelen, der fortsætter på gymnasiale uddannelser. Tendensen er tydeligst for indvandrerne, men den er også til stede for efterkommerne. Der er således ingen tvivl om, at indvandrerne og efterkommerne i højere grad end den øvrige befolkning vælger erhvervsrettede uddannelser.

Opsamlende er de væsentligste konklusioner på undersøgelsen af overgange mellem grundskole og ungdomsuddannelser, at:

• andelen af indvandrere og efterkommere, der fortsætter i uddannelsessystemet efter grundskolen, ikke adskiller sig markant fra andelen i den øvrige befolkning,
• indvandrere og efterkommere i højere grad end den øvrige befolkning vælger erhvervsfaglige uddannelser frem for gymnasiale uddannelser, og at
• der kan iagttages en integration, idet efterkommere både med hensyn til uddannelsestype og mht. andel, der fortsætter, i højere grad end indvandrere ligner den øvrige befolkning.

Datamaterialet giver desværre kun mulighed for at belyse overgangen til fortsat uddannelse fra almen gymnasiale og erhvervsgymnasiale uddannelser.

Overgang fra almengymnasiale uddannelser

I efterfølgende tabel 8.2 opgøres overgangene fra det almengymnasiale uddannelsesområde til fortsat uddannelse.

Tabel 8.2
Overgange fra det almengymnasiale uddannelsesområde til videre uddannelse, opgjort i 1998.

Kilde: Danmarks Statistiks integrerede elevregister INTE.

• Indvandrerne og efterkommerne fortsætter i lidt mindre grad end hele befolkningen i uddannelsessystemet efter endt almengymnasial ungdomsuddannelse.

• Indvandrerne og efterkommerne fortsætter i mindre grad end den øvrige befolkning på videregående uddannelser.

Overgang fra erhvervsgymnasiale uddannelser

Det ses igen, at indvandrerne og efterkommerne i lidt mindre grad end hele befolkningen fortsætter i uddannelsessystemet efter en erhvervsgymnasial uddannelse. Modsat tendensen for de almengymnasiale uddannelser er der en omtrent lige stor andel, der vælger en videregående uddannelse blandt de 3 grupper.

Tabel 8.3
Overgang fra det erhvervsgymnasiale uddannelsesområde til videre uddannelse, opgjort i 1998.

Kilde: Danmarks Statistiks integrerede elevregister INTE.

I de tidligere afsnit blev det på flere punkter dokumenteret, at indvandrere og efterkommere fra tredjelande klarer sig næsten lige så godt som hele befolkningen. Et er imidlertid at påbegynde fx en ungdomsuddannelse, noget andet er at fuldføre den. På baggrund heraf afdækkes betydningen af fuldførelsesprocenterne fra uddannelsernes betydning i det følgende afsnit.

Fuldførelse

I tabel 8.4 opgøres de uddannelsesopdelte fuldførelsesprocenter i 1998.

Fuldførelsesprocenterne er over hele linjen tydeligt bedre for hele befolkningen, end den er for indvandrerne og efterkommerne. Dette afspejles bl.a. i en godt 10% højere gennemsnitlig fuldførelsesprocent.

Tabel 8.4
Fuldførelsesprocenter, opgjort i 1998.

Kilde: Danmarks Statistiks integrerede elevregister INTE.

Denne side indgår i publikationen "Indvandrere og efterkommere i uddannelsessystemet" som kapitel 8 af 11
© Undervisningsministeriet 2001