![]() ![]() ![]() ![]() |
![]() |
![]() 5. Folkeskolen
Tosprogede elever i folkeskolenIndvandrere og efterkommere har i de senere år udgjort en stadig større andel af eleverne i folkeskolen. Folkeskolen dækker over skoleundervisningen i den offentlige grundskole og omfatter ikke friskoler eller private grundskoler. Tosprogede elever er defineret ved, at der i elevens hjem hovedsagligt tales et andet sprog end dansk. Således skelnes der i folkeskolen ikke mellem indvandrere og efterkommere. Andelen af tosprogede elever er fra 1994/95 til 1999/2000 vokset med 2,7 procentpoint. Fra at udgøre knap 6% af eleverne i folkeskolen i 1994/95, i 1999/2000 udgør de 8,6% af alle elever i folkeskolen. Figur 5.1 Kilde: Undervisningsministeriet. Specielt i 10. klasse er der sket markante ændringer siden 1994/95. Her er andelen af tosprogede elever vokset med ca. 6 procentpoint. Det kan tyde på at tosprogede elever i højere grad afslutter folkeskolen fra 10. klasse end 9. klasse og det kan skyldes, at tosprogede elever i større omfang har brug for ekstra tid i folkeskolen til at forbedre deres sprog, før de starter på en ungdomsuddannelse. I de mindre klasser er ændringerne i andelen af tosprogede elever siden 1994/95 knap så iøjnefaldende. Selv om de tosprogede elever udgør en stadig større del af det samlede elevtal, er andelen kun vokset de 3 procentpoint, som kendetegner hele grundskolen. Fra at udgøre 6,9% i 1994/95 udgør de tosprogede elever nu 9,3% af eleverne i børnehaveklasserne. Figur 5.2 Kilde: Undervisningsministeriet. Sammensætningen af tosprogede elever har siden 1994/95 ændret sig væsentligt. Selv om en stor del af de tosprogede elever fortsat har en tyrkisk baggrund, er der kommet andre grupper af tosprogede i folkeskolen. Tosprogede elever fra hhv. Bosnien, Mellemøsten og Somalia udgør i dag en større del af folkeskolens elever. Figur 5.3 Kilde: Undervisningsministeriet. De tosprogede elever er i væsentlig grad koncentreret i de Københavnske omegnskommuner samt de tre store kommuner (København, Århus og Odense), som har op i mod halvdelen af alle tosprogede elever i folkeskolen. Ifølge nedenstående tabel 5.1 har 206 kommuner under 5% tosprogede, mens kun 13 kommuner har mere end 15% tosprogede i folkeskolens klasser. Figur 5.4 Kilde: Undervisningsministeriet. Tabel 5.1 Kilde: Undervisningsministeiet
|
![]() |
![]() ![]() ![]() Til sidens top |