Mellem to skoleformer

3 Forløbene af de tre forsøg

Forløbsbeskrivelse I: Svendborg

Forsøgsperiode: 1997-1999

Tilskudsgiver: EU's Socialfond

Involverede skoler:
Produktionshøjskolen i Svendborg. Deltagende linier: Metal, tømrer/snedker og indtil 1.3.99 levnedsmiddel.
Svendborg Tekniske Skole. Deltagende afdelinger: Auto, maskin, smede, tømrer, snedker, maler og murer og indtil 1.3.99 levnedsmiddel.

Målsætninger og målgrupper ifølge projektbeskrivelsen

Formål
At udvikle en uddannelsesmodel, som socialt og fagligt kvalificerer deltagere fra marginalgrupperne til at gennemføre en erhvervsuddannelse.

At uddannelsesmodellen kan danne grundlag for et lignende skolesamarbejde mellem produktionsskoler, erhvervsskoler og andre uddannelser.

Delmål
At kortlægge indholdet af de to skolestrukturer og i særlig grad se på elementerne af de kultursammenstød, både deltagere og medarbejdere vil opleve i samarbejdet.

At udvikle en fælleskultur for projektets deltagere, der kan formidle overgangen mellem de to skoleformer.

At igangsætte og udbygge et samarbejde mellem en teknisk skole og en produktionsskole om udvælgelse af elever samt planlægning og afvikling af uddannelsesforløb.

At udvikle en model for fælles undervisnings- og vejledningsforløb for marginalgrupperne.

At beskrive og mangfoldiggøre projektets resultater og erfaringsopsamlinger til gavn for øvrige tekniske skoler og produktionsskoler.

Målgrupper
Marginaliserede unge ledige mellem 17 og 25 år, som risikerer langtidsledighed eller udelukkelse fra arbejdsmarkedet.

Personer i aldersgruppen fra 25 år, som pga. arbejdsløshed og/eller manglende faglige kvalifikationer er bragt i en situation, hvor de ikke er til rådighed for arbejdsmarkedet.

Praktisk tilrettelæggelse

Pro-Tek'erne har i 1999 været indskrevet på produktionshøjskolen, og det er dermed denne skole, der er administrator af projektet. Produktionshøjskolen købte i 1997 og 98 kurser på teknisk skole. I 1999 hjemtog teknisk skole selv statstilskud for de uger, deltagerne var her, mens produktionshøjskolen undlod dette.

Tidligere modeller
Der har været afprøvet flere forskellige modeller for rekruttering af deltagerne.
Tilbudet om et Pro-Tek forløb har været givet til deltagerne på følgende linier: Levnedsmiddel, tømrer/snedker og metal. Fra starten var det et tilbud, de unge kunne vælge, hvilket var problematisk, fordi der på produktionshøjskolens værksteder blev for stort skel mellem Pro-Tek'ere og ikke-Pro-Tek'ere. At være Pro-Tek'er fik især på metallinien lavstatus, fordi deltagerne på Pro-Tek i perioderne på teknisk skole gik glip af de daglige hændelser og arbejdet "hjemme" på værkstedet. Når de kom tilbage fra teknisk skole, var der derfor ting, de ikke var inde i og måtte søge hjælp til hos ikke-Pro-Tek'erne. Derfor valgte man en anden model, hvor alle værkstedets deltagere blev udnævnt til Pro-Tek'ere. Denne model afhjalp problemet omkring manglende status. Til gengæld gav den andre problemer. De deltagere, der ikke var målrettede mod en bestemt uddannelse, var heller ikke motiverede for kurserne på teknisk skole. For eksempel fungerer tømrer-/snedkerlinien som en gennemgangslinie for mange deltagere, der venter på at få plads på andre værksteder. Disse deltagere var ikke interesseret i den undervisning, der fandt sted på teknisk skole, og de kom let til at udgøre et forstyrrende element de dage, holdet var her. Heller ikke deltagerne på levnedsmiddellinien havde i nævneværdigt omfang valgt denne linie, fordi de satsede på en uddannelse inden for området, og de var således heller ikke specielt interesserede i kurserne på teknisk skole.

På produktionshøjskolen havde den første model uhensigtsmæssige konsekvenser i form af den "negative prestige", projektet fik. På teknisk skole var den anden model ikke optimal, fordi en del af de deltagere, der var med, reelt ikke var interesserede. For begge skolers lærere virkede det frustrerende fra styregruppen at få pålagt, at alle deltagere på holdet skulle deltage i forløbene på teknisk skole, selvom deres erfaring sagde dem, at dette var uhensigtsmæssigt.

Med hensyn til fordelingen af undervisningstiden mellem de to skoler har der også været afprøvet forskellige modeller. Pro-Tek'erne var fra starten tre dage på produktionshøjskolen og to dage på teknisk skole. Da dette gav et usammenhængende forløb, gik man i løbet af 98 over til at være 1 uge ad gangen på hver skole.

1999 model
I erkendelsen af, at ikke alle deltagere på de pågældende linier var motiverede for projektet, omstrukturerede man det i 1999. Da der især på levnedsmiddellinien var mangel på motivation hos deltagerne, valgte man fra 1. marts 1999 at lade denne linie glide helt ud af forsøgsprojektet.

På de to tilbageblevne værksteder modererede man reglen om, at alle liniens deltagere automatisk var Pro-Tek'ere. Af i alt 15 deltagere på hver linie blev der herefter tilmeldt 13 deltagere til Pro-Tek fra hver linie. Dette gav mulighed for, at to deltagere på hvert værksted kunne være ikke-Pro-Tek'ere. I foråret 99 udtrykte deltagerne på metalværkstedet det ved at sige, at de pågældende to var "for dumme til at være Pro-Tek'ere". Set fra lærernes synspunkt var der imidlertid stadig ProTek'ere, der ikke var særligt motiverede.

At levnedsmiddellinien gled ud af projektet gjorde det samlede projekt mere overskueligt med lettere arbejdsgange. Dette har måske været hensigtsmæssigt i forsøgsperioden, men hvis projektet på længere sigt bliver permanentgjort, må man formodentligt være indstillet på, at tilbudet kommer til at gælde på flere linier.

Fordelingen af undervisningstiden mellem skolerne var i 1999 - til dels af økonomiske grunde - sådan, at produktionshøjskolen købte undervisning på teknisk skole 5 uger af 4 dage, fordelt over året med ca. 1 uge hver anden måned.
Som hidtil fik Pro-Tek'erne på metallinien undervisning inden for metal- og autofagene på teknisk skole, mens Pro-Tek'erne på tømrer-/snedkerlinien fik undervisning inden for træfagene på teknisk skole. Pro-Tek'erne var således i 1999 langt den overvejende del af tiden på produktionshøjskolen. Der er blandt medarbejderne forskellige meninger om, hvilken struktur der var bedst, men generelt oplevedes de 5 uger fordelt over hele året som for lidt tid. Da deltagerne yderligere kun var 4 dage på teknisk skole, og den sidste dag på produktionshøjskolen, var der flere deltagere, der ikke nåede at blive færdig med det påbegyndte emne, hvilket var utilfredsstillende, især da man ikke altid kunne gøre emnet færdigt efterfølgende på produktionsskolen. Under gruppeinterviewet med Pro-Tek'erne på metallinien var der også flere deltagere, der gav udtryk for, at kurserne på teknisk skole var for få. Og deltagerne følte, at der ikke rigtig var sammenhæng mellem aktiviteterne på de to skoler.

Undervisningens indhold
På begge Pro-Tek-hold har man kørt særlige Pro-Tek-projekter sideløbende med andre aktiviteter. Blandt andet byggede tømrer-/snedkerlinien i 1997-98 en tilbygning til tømrerværkstedet, og metallinien konstruerede en trappe til den. Denne tilbygning bruges nu til lagerplads og til skolens nye pædagoglinie. Projektets fordele var, at alle arbejdede sammen på det, og at kurserne på teknisk skole kunne bruges i direkte sammenhæng med det arbejde, der skulle udføres. Ulempen var, at tidshorisonten blev for lang. Dette rådede man på tømrer-/snedkerværkstedet bod på ved efterfølgende at bygge en mindre tidskrævende campinghytte, der samtidig kunne give Pro-Tek et fagligt løft. Campinghytten skulle kunne laves på 1/2 år og derefter gentages med nye deltagere, så man kunne udnytte erfaringerne fra de forrige hold, i stedet for hele tiden at sætte nye ressourcekrævende projekter i gang.

Den overordnede planlægning og tegningsgennemgang fandt sted på teknisk skole. På produktionshøjskolen samledes hytten, og det mere enkle arbejde udførtes. Mere teknisk kompliceret arbejde som døre og vinduer blev lavet på teknisk skole og transporteret ud på produktionshøjskolen. Sideløbende hermed varetog værkstedet andre opgaver som løbende reparationer på skolen samt fremstilling af blandt andet havemøbler, borde og opslagstavler. Opgaverne har hele tiden måttet tilpasses de deltagere, der p.t. var på holdet. I anden halvdel af 99 vurderede medarbejderne på linien således, at campinghytten var for vanskelig for deltagerne, og der har derfor kun været arbejdet på den lejlighedsvis, afbrudt af mindre og mere overskuelige opgaver

På metallinien forsøgte man sig i 1998 med at sætte en gammel varevogn istand. Der blev indkøbt to vogne, hvoraf man ville bruge de bedste dele fra hver. Dette projekt havde dog den samme ulempe som værkstedstilbygningen. Det var for langvarigt og dermed uoverskueligt for holdet. I stedet begyndte man at bygge gocarts. Først fik hver deltager lov at konstruere og bygge sin, hvorefter holdet i fællesskab udviklede en prototype. Dette projekt viste sig mere egnet til at fange og fastholde de unge. Også på denne linie har man på teknisk skole gennemgået de mere komplicerede arbejdsgange, man fik brug for i projektet.

Almen undervisning
Pro-Tek'erne blev tilbudt ekstra almen undervisning på produktionshøjskolen. Der har i foråret og efteråret 1998 på levnedsmiddellinien og i perioden fra november til maj på metallinien været gjort et særligt forsøg med at flytte den almene undervisning fra undervisnings- og vejledningshuset til et lokale i umiddelbar tilknytning til værkstederne. Dette blev muliggjort af en ekstra lærer i jobtilbud, der havde tid til at være på linien det meste af dagen. Han havde tid til at sætte sig ind i det arbejde, der foregik, og kunne derfor tilbyde faglig relevant undervisning.
Derudover havde han mulighed for at gribe situationen, når lyst og behov var tilstede. Den fysiske nærhed til værkstedet muliggjorde en tæt temamæssig tilknytning til arbejdet i værkstedet. I de perioder, han var på de to linier, var det næsten alle deltagere, der tog imod den tilbudte undervisning.

Vejledning
På produktionshøjskolen havde hver linie tilknyttet en fast vejleder udover den daglige uformelle vejledning på værkstedet. Fra produktionshøjskolen fulgte der desuden en medarbejder fra produktionshøjskolen med holdet på teknisk skole. Han tog sig her af de behov, der i ugens løb opstod for personlig vejledning.

Også vejlederen på teknisk skole var aktiv, og vejlederne på de to skoler havde jævnlig telefonisk kontakt og holdt hinanden underrettet om de enkelte deltagere.

Særlige pædagogiske redskaber
På produktionshøjskolen startede man på Pro-Tek-linierne i 1998 et udviklingsarbejde i samarbejde med psykologen Steen Hilling omkring kortlægning af deltagernes kompetencer ved hjælp af et testmateriale: PAS (Pædagogisk Analyse System), udviklet af Steen Hilling, med det formål bevidst at arbejde med de stærke sider: Det er vigtigt at begynde at arbejde med styrkesiderne. Deltagerne har oplevet hele deres skoletid at være tvunget til at arbejde med deres svage sider, siger en medarbejder på produktionshøjskolen. I begyndelsen af forløbet var benævnelsen på seancerne test. I 1999 omformulerede man det til, at man afdækkede deltagernes kompetencer. Medarbejderne på linierne fik et kursusforløb i kompetenceafdækning og kunne herefter kalde sig kompetenceafdækningskonsulent, i stedet for som i den første fase testkonsulent.

Materialet er inspireret af Howard Gardner's teori om de syv intelligenser og består af en lang række øvelser, der afdækker deltagerens kompetencer inden for blandt andet det logisk/matematiske, det sproglige, det visuelle og det motoriske område. Deltageren bliver ledet gennem øvelserne af en konsulent (der samtidig er deres værkstedsleder eller vejleder), og bliver under seancen filmet af et videokamera, der (sammen med konsulenten) registrerer, hvordan den unge griber problemet an, og hvor hans styrker ligger.

Det var fra starten tænkt, at filmen derefter skulle tjene som personlig dokumentation for den unge. En dokumentation, der for eksempel i forhold til et kommende uddannelsessted kan påvise, hvilke indlæringsmetoder den unge kan have særlig gavn af. Derudover - og måske i den første fase først og fremmesttjener videoen som hjælpemiddel for konsulenterne i deres læreproces. Via videoen kan Steen Hilling for eksempel give supervision af konsulenterne.

Svendborg Teknisk Skole er gennem Pro-Tek samarbejdet blevet opmærksom på mulighederne i kompetenceafdækningen, og lærere, der underviser på Pro-Tekholdene, er også gået ind i efteruddannelsen til kompetenceafdækningskonsulenter. Det opleves af begge skoler som en fordel, at man herved får et "fælles sprog" omkring de unges muligheder. Lærerne på teknisk skole mener, at de også kan have glæde af kurserne i forhold til andre elever på teknisk skole.

I 1999 har fire medarbejdere fra produktionshøjskolen og to fra teknisk skole deltaget i et kursus. Samtidig har man med Steen Hillings hjælp og med et intensivt forløb med afdækninger af syv deltagere på hvert Pro-Tek værksted forsøgt at afdække værkstedernes profiler set gennem deltagernes kompetencer. Efterfølgende er der udarbejdet en rapport af Steen Hilling over resultaterne af afdækningerne og de pædagogiske konsekvenser, de får.

I alt har 10 medarbejdere på produktionshøjskolen og fire medarbejdere på teknisk skole i løbet af hele forsøgsperioden gennemgået Steen Hillings kurser.

Det er imidlertid ikke muligt at udskille effekten af kompetenceafdækningerne på deltagerne fra de øvrige Pro-Tek-tiltag. Der kan altså ikke direkte måles nogen effekt. En uddybning af deltagere og medarbejderes vurdering af arbejdet samt evalueringsgruppens kommentarer findes i kapitel 7.

Ture
De to linier har været på mindre ture med fagligt og socialt indhold, men disse har generelt ikke været specielt relateret til Pro-Tek. Dog har metallinien været ude og se på en gocartbane, da de også gerne selv vil bygge en bane til deres egne gocarts.

Samarbejdet mellem skoleformerne

Koordinator
Der har i 1999 ikke været en særskilt koordinator på projektet, men administration og koordination har været varetaget af produktionshøjskolen. Her har først og fremmest souschefen, men også i en periode den pædagogiske udviklingskonsulent, været hovedansvarlige.

Styregruppe
Styregruppen holder møde ca. en gang om måneden. Der har gennem 1999 været lidt skiftende deltagere. Fra produktionshøjskolen har souschefen, den pædagogiske udviklingskonsulent og en vejleder været gennemgående medlemmer. Derudover har der været enkelte linieledere i gruppen. Fra teknisk skole har den tilknyttede uddannelseskonsulent og den tilknyttede vejleder faste medlemmer. Styregruppen har haft det økonomiske og administrative ansvar for projektet.

Lærere og vejledere
Der har i hvert af forsøgsårene været afholdt et stormøde med alle involverede medarbejdere på projektet. Herudover har branchegrupperne afholdt møder ad hoc, når behovet var tilstede. Bortset fra det har der specielt på metallinien været et uformelt samarbejde mellem de to skolers lærere. Den ene af lærerne på produktionshøjskolens metallinie har før været lærer på teknisk skole, og det er således tidligere kolleger, han arbejdede sammen med i Pro-Tek sammenhæng.

Som sagt var en af produktionshøjskolens lærere med på teknisk skole, de uger holdene havde undervisning her. På den måde fulgte de på nærmeste hold, hvad der skete her både fagligt og socialt, og kunne blandt andet påtage sig de disciplinære problemer, der opstod: for eksempel at finde deltagerne, når de blev for længe væk i pauserne. Op til metalliniens kurser på teknisk skole kom læreren derindefra på besøg på produktionshøjskolen, sådan at deltagerne kendte ham lidt på forhånd. Dette gav deltagerne tryghed omkring ugen på teknisk skole. Flere af produktionshøjskolens lærere nævner dog, at det kunne have styrket projektet, hvis lærerne fra teknisk skole ville have været mere med i aktiviteter på produktionshøjskolen også.

På produktionshøjskolen er Pro-Tek-liniernes ledere og vejledere automatisk blevet draget med ind i forsøget. Der har således ikke været nogen speciel udvælgelse af medarbejdere på denne skole.

Hos de lærere på teknisk skole, der blev interviewet i forbindelse med evalueringen, var der generelt en stor interesse i netop denne målgruppe, og specielt læreren på levnedsmiddelafdelingen forsøgte at skabe ekstra ro og tid omkring ProTek'erne. Dette gav dog vanskeligheder i forhold til de øvrige elever og til dels medarbejdere på afdelingen, der stillede sig uforstående overfor, at nogle fik "særbehandling".

Deltagere

Rekruttering
Som det fremgår har rekrutteringen gennem hele det 3-årige forløb foregået fra produktionshøjskolens tre linier: tømrer/snedker, metal og levnedsmiddel. Fra marts 1999 kun fra tømrer/snedker og metal. Der har været afprøvet forskellige strukturer; det har været et tilbud til særligt interesserede, der har været "tvungen" deltagelse, og der har i sidste periode været mulighed for, at enkelte på de to tilbageværende linier kunne vælge fra.

Der har altså ikke været noget specielt opsøgende arbejde i forbindelse med rekrutteringen, og det har ikke været et tilbud til for eksempel elever på teknisk skole, der var faldet fra eller var i en risikogruppe. Frafaldne elever fra teknisk skole kommer dog af og til ind på træ- og metallinierne på produktionshøjskolen og er dermed for enkeltes vedkommende havnet på Pro-Tek. I kapitel 4 uddybes deltagernes baggrund og vurdering af Pro-Tekforløbet.

For at give mere prestige til projektet på produktionshøjskolen skulle det ifølge nogle medarbejdere gøres mere synligt, ligesom musikafdelingen for eksempel er synlig ved de daglige "dryp" efter frokost. Andre mener dog, det vil blive ved at være vanskeligt at give Pro-Tek status, sålænge det at være Pro-Tek'er er noget man bliver næsten automatisk og ikke noget man bevidst vælger.

Overgang til teknisk skole
Deltagernes videre planer om uddannelse eller job udkrystalliseres først og fremmest med linieledere og vejledere på produktionshøjskolen.

I specielle situationer, for eksempel hvor en deltager ønskede at starte på teknisk skole, selvom medarbejderne ikke mente, han var klar til det, aftalte vejledere og linieledere på de to skoler en fælles strategi med hensyn til vejledningen.

Opfølgning
Der sker ikke fra produktionshøjskolens side en opfølgning på de deltagere, der forlader projektet.

Forløbsbeskrivelse II: Randers/Virring

Forsøgsperiode: 1998-99

Tilskudsgiver: EU's Socialfond (mål 3. prioritet 1.)
Involverede skoler:
Randers Produktionshøjskole. Deltagende linier: Metal, auto, træ.
Virring Produktionsskole. Deltagende linier: Metal, træ, service og international afdeling
Randers Tekniske Skole. Deltagende linier: Bygge og anlæg, metal og teknik.

Målsætninger og målgrupper ifølge projektbeskrivelsen

Formål
Ved en form, hvor der tages hånd om den enkelte deltager i forhold til måske mangelfulde boglige færdigheder eller en problematisk social baggrund, er det målet, at deltagerne tilegner sig boglige, personlige og sociale færdigheder, der gør ham/hende i stand til at gennemføre en ønsket uddannelse på teknisk skole.

Formålet med samarbejdet mellem de to skoleformer er således:

at forbedre mulighederne for den gruppe af (især) unge, der skønnes at haveeller få - problemer i forbindelse med en uddannelse inden for erhvervsuddannelserne, så man undgår frafald fra 1. skoleperiode (teknisk skoles TIforløb) eller 2. skoleperiode.

gennem indsatsen at motivere deltagerne og forbedre deres personlige og faglige niveau.

at kunne tilbyde specielt tilrettelagte og individuelle forløb på henholdsvis teknisk skole og produktionsskolerne for derigennem at anspore og klargøre målgruppen til at påbegynde - og gennemføre - en erhvervsfaglig uddannelse.

Målgrupper

Unge ledige under 25 år, herunder også 2. generationsindvandrere, der aldrig har påbegyndt eller fuldendt en kompetencegivende uddannelse og som skønnes at have - eller få problemer i forbindelse med en uddannelse.
Folkeskoleelever, der efter endt skolegang har behov for en alternativ undervisnings og afklaringsfase inden start på teknisk skoles ordinære uddannelsestilbud. Dette behov kan være udsprunget af skoletræthed, en svag boglig fundering eller et behov for en modningsperiode.
Deltagere, der er faldet fra teknisk skoles 1. skoleperiode (TI-forløb) eller 2. skoleperiode.
I særlige tilfælde voksne over 25 år, der ikke har fuldført en kompetencegivende uddannelse.

Praktisk tilrettelæggelse

Deltagerne var indskrevet på produktionsskolerne og tilskuddet fra Socialfonden brugtes blandt andet til betaling af timerne på teknisk skole. Holdstørrelsen var på ca. 12 deltagere.

Tidligere modeller
Med hensyn til fordelingen af undervisningstiden har der været afprøvet to modeller. I 1998 opererede man under hensyntagen til produktionsskolernes regler om forlagt undervisning med tre ugentlige dage på produktionsskolerne og to ugentlige dage på teknisk skole, fordelt således at deltagerne den første uge var på teknisk skole torsdag - fredag og den følgende uge mandag - tirsdag. På denne måde fik deltagerne fire dage på teknisk skole afbrudt af en weekend. Yderligere roterede holdet mellem de forskellige afdelinger på teknisk skole, således at de for eksempel var 2 + 2 dage på maskinafdelingen, derefter 2 + 2 dage på snedkerafdelingen, derefter 2 + 2 dage på smedeafdelingen osv. Dette var utilfredsstillende for både deltagere og lærere. Ugen blev brudt op, weekenden gjorde, at de fire dage ikke føltes som et sammenhængende forløb, og det var svært for de unge hele tiden at skulle finde frem til en ny afdeling på teknisk skole, der har lokaler flere steder i byen. Deltagerne gjorde selv opmærksom på, at det var for korte intervaller på teknisk skole til, at de kunne få noget ud af det.

1999 model
I 1999 fik man via en ændret lovgivning mulighed for at organisere tiden anderledes, således at deltagerne i princippet var 2 uger på produktionsskolerne og derefter 1 hel uge på teknisk skole. Alt i alt blev dette 6 uger pr. halvår. Her roterede de stadig mellem de forskellige involverede afdelinger, fordi man fra styregruppens side mente, det var vigtigt, at deltagerne fik lov til at snuse til de forskellige fag på teknisk skole - ...man kan jo ikke vide, hvad man går glip af, før man har prøvet det, siger en faglærer på teknisk skole. Det betød, at det for nogle deltagere i begyndelsen af en ny uge på teknisk skole stadigt kunne være svært at finde frem til den rigtige afdeling. Det kunne også være svært jævnligt at skulle forholde sig til nye lærere på teknisk skole. Det sidste blev dog afhjulpet af, dels at almenlæreren fra produktionsskolerne var med i 2 timer de fire af ugens dage, dels at værkstedslederne fra produktionsskolerne og koordinatoren jævnligt kikkede ind.

Undervisningens indhold
Der har på de tre skoler hele tiden været arbejdet på et projekt, der kunne samle holdet omkring en bestemt opgave. I 1998 var det en kopi af et lanternehus fra Limfjorden. I 1999 byggede holdet et røgehus på Virring Produktionsskole. I dette projekt har der været arbejdsopgaver relateret til både murer-, smede-/maskin- og tømrerhåndværket. Sideløbende hermed har Pro-Tek'erne deltaget i andre arbejdsopgaver på deres respektive værksteder på produktionsskolerne. På teknisk skole har der dels været opgaver med en generel indlæring af relevante teknikker, dels opgaver, der var direkte relaterede til det igangværende projekt, som for eksempel at smede kroge til ophængning af fisken i røgehuset.

Teknisk skoles lærere understreger, at selvom indholdet bestemtes af det fælles projekt, så har undervisningen på Pro-Tek ikke adskilt sig i sværhedsgrad fra skolens undervisning på introduktionsforløbene.

Almen undervisning
I de uger, holdet er på produktionsskolerne, fik de undervisning i dansk og matematik. Den lå fast to timer hver dag fra mandag til torsdag og var "tvungen".
På Randers Produktionshøjskole dannede Pro-Tek'erne deres eget hold. På Virring Produktionsskole fik de undervisning sammen med skolens øvrige deltagere. Så godt som alle Pro-Tek'ere deltog i denne udvidede almene undervisning.

Vejledning
Skolerne fordelte fra starten vejledningsindsatsen mellem sig, sådan at lærerne og vejlederne på teknisk skole tog sig af den faglige erhvervsrettede vejledning, mens lærerne på produktionsskolerne sørgede for den mere personlige rådgivning og vejledning.

Der var afsat et vejledningsmøde på hver skole pr. deltager pr. halvår. Herudover foregik der løbende vejledning på værkstederne, og faglærerne tog en uformel snak med den enkelte unge efter hver periode på teknisk skole. Desuden tilbød koordinatoren både formel og uformel vejledning.

Ture
I 1998 var Pro-Tek-holdet på tur til England/Skotland. I den interne evaluering fra dette år beskrives udbyttet af turen som: Træning i selvstændighed, ansvar, social omgang og udvikling af netværk. I 1999 har der ikke været nogen længere tur, men man har hvert halve år i hele perioden taget på en kortere "ryste-sammen tur" med en enkelt overnatning. Målene for disse korte ture har været Sverige, Rold Skov, Fåborg og Hirtshals.

Særlige pædagogiske redskaber
I forsøget i Randers har man afprøvet flere forskellige (alternative) pædagogiske redskaber og har blandt andet haft kontakt med "Ordkløveriet" i Holstebro. Her skal særligt omtales indlæringskinesiologien. Inspireret af en lærer i almene fag på Randers Produktionshøjskole, der også er uddannet som kinesiolog, har man i 1999 tilbudt alle Pro-Tek'ere indlæringskinesiologiske muskeltester og eventuelle efterfølgende afbalanceringer.

Indlæringskinesiologien beskæftiger sig med de to hjernehalvdele, deres "arbejdsdeling" og deres indbyrdes sammenhæng. Ifølge indlæringskinesiologien skal der være balance mellem de to hjernehalvdele og deres udvikling, hvis optimal indlæring skal ske. Er der opstået ubalancer, hvor den ene hjernehalvdel er blevet udviklet mere end den anden, eller er der blokeringer i nervebanerne mellem hjernehalvdelene for eksempel på grund af stress, kan dette få konsekvenser i form af manglende evne til at lære. Da ubalancerne også påvirker musklerne kan disse aflæses ved de muskeltester, som kinesiologen foretager. Personen holder sin arm strakt ud til siden, kinesiologen stiller et spørgsmål eller kommer med et udsagn, samtidig med at hun trykker let på den udstrakte arm. Bliver armen svag og synker betyder det et nej eller tyder på en svaghed eller et problem omkring det felt, der er nævnt. Viser der sig sådanne ubalancer ved testen, kan disse rettes op ved afbalanceringer, der består af forskellige fysiske/motoriske øvelser.

Man kan måle på forskellige niveauer fra noget helt ydre omkring for eksempel motoriske problemer til meget personlige eller psykiske problemer. Kinesiologen forklarer: Det hele går på, at jeg respekterer kroppens svar. Det er ligesom når man skræller et løg, det yderste lag først, for det meste beder folk bare om struktur, det er nogle øvelser, der skal kodes ind, så det kommer til at fungere. Det kan godt ske, der ligger noget psykisk i det også, men hvis kroppen ikke beder om at få en afbalancering på det psykiske, så skal jeg ikke gå ind og pille ved det, for så er det for meget på en gang, så går der koks i systemet.

I forbindelse med tilbudet om muskeltester til Pro-Tek'erne engagerede man Jarle Thamsen, der efter styregruppens mening er en af Danmarks førende kinesiologer. Ved hans muskeltester og afbalanceringer af de unge var projektets koordinator altid tilstede. Samtidig begyndte koordinatoren selv en uddannelse som kinesiolog og kunne ved udgangen af året selv foretage de indledende tester og afbalanceringer, hvorimod hun overlod de dyberegående og mere personlige områder til Jarle Thamsen.

Alle deltagere på Pro-Tek-holdene fik som sagt tilbudt en afbalancering. Var de under 18 år, skulle forældrene give tilsagn om, at deres barn måtte gennemgå test og afbalancering.

Ligesom i Svendborg kan der ikke umiddelbart måles nogen direkte effekt på de unges Pro-Tek-forløb. En uddybning af deltagere og medarbejderes vurdering af arbejdet samt evalueringsgruppens kommentarer findes i kapitel 7.

Samarbejdet mellem skoleformerne

Koordinator
I Randers/Virring ansatte man en koordinator på fuld tid. Hun har tidligere været ansat på og havde i 1999 fortsat kontor på Randers Produktionshøjskole, men kom hele tiden rundt på alle tre skoler. Hun sørgede blandt andet for alle administrative opgaver. I forhold til deltagerne tilbød hun formel og uformel vejledning. Det var hende, der sørgede for pædagogiske materialer og hjælpemidler. Således var det hende, der organiserede indlæringskinesiologien. Hun var ligeledes tilforordnet styregruppen og sørgede for indkaldelser og referater.

Alle medarbejdere på de tre skoler har givet udtryk for, at koordinatoren har haft en yderst central rolle. Hun satte sig grundigt ind i tingene, hun var den, der formidlede kontakterne og i det hele taget har fået tingene til at glide i dagligdagen.

Styregruppe
I styregruppen sad foruden koordinatoren de to forstandere fra produktionsskolerne og to uddannelseschefer fra teknisk skole. Gruppen mødtes ca. en gang i kvartalet. Den blev her af koordinatoren løbende orienteret om projektet. Gruppen har haft det overordnede ansvar for økonomi, strategier og planlægning.

Lærere og vejledere
Koordinator, lærere og vejledere på de to skoler mødtes efter behov. I 1999 mødtes de i alt 4 gange, nemlig i februar, juni, november og december. På disse møder diskuteredes de enkelte deltagere, og undervisningen blev planlagt og løbende justeret.

Herudover fulgte almenlæreren fra produktionsskolerne som sagt med deltagerne i nogle af timerne på teknisk skole. Ud over med sin tilstedeværelse at være en tryghed for deltagerne, kunne han også rådgive lærerne på teknisk skole. Han kunne for eksempel bedre fornemme, hvor meget teoriundervisning holdet kunne klare, og han havde en større viden om den enkelte deltager. Men også værkstedslederne fulgte med i, hvad der foregik på teknisk skole. Hvis en deltager udeblev uden at melde sig syg, blev koordinatoren underrettet, hun orienterede så værkstedslederne, der greb ind og fandt ud af hvad der foregik. Derudover kikkede de på eget initiativ forbi en gang imellem. Det har været et større problem at få teknisk skoles lærere ud på produktionsskolerne, men de er dog kommet ved specielle anledninger som for eksempel rejsegildet på røgehuset.

På teknisk skole lagde man det ud til medarbejderne, hvem der havde lyst til at gå ind i projektet. Især de yngre lærere blev opfordret til at deltage. Begrundelsen var dels at de yngre sandsynligvis ville være mere åbne over for nye arbejdsformer, dels at de tekniske skoler i det hele taget skal forholde sig mere bevidst til de lidt svagere elever i fremtiden. Her kan erfaringerne fra Pro-Tek komme skolen til gode, og det blev derfor anset som vigtigt, at yngre lærere med en fremtid i faget og på skolen gik ind i arbejdet.

Projektet startede op med et seminar i slutningen af januar 1998 for de implicerede medarbejdere. Her var der forskellige oplæg om landsprojektet Pro-Tek, om unge med læse- og stavevanskeligheder, og om "Hvordan tænker marginalgruppen eller produktionsskoleeleven?" Desuden var der oplæg om kvalitetsudvikling inden for planlægning af undervisning og samarbejde.

Alle de interviewede understregede, at dette indledende seminar har været en væsentlig grund til, at projektet lykkedes. Her fik man føling med hinanden, forståelse for hinandens forskellige arbejdsvilkår, og man fik lagt et fælles grundlag for arbejdet. Lærerne på teknisk skole gav i interviewene udtryk for, at de er blevet inspireret af produktionsskolelærernes måde at arbejde på, og at projektet for dem selv har været et stykke udviklingsarbejde i forhold til at arbejde med denne specifikke målgruppe.

Standarder for Pro-Tek
Randers Inspireret af et kursus i standarder på Danmarks Lærerhøjskole, hvor en gruppe lærere fra Randers Produktionshøjskole deltog, udarbejdede koordinatoren et sæt standarder for projektet. De kom efterfølgende til høring i lærergruppen og blev godtaget af denne. De revideredes løbende og brugtes for eksempel, når nye medarbejdere kom med i projektet. I standarderne var projektets mål og ressourcer beskrevet sammen med forventninger og krav til det daglige arbejde. Ligeledes har koordinatoren udformet papirer med for eksempel hendes egne opgaver. Der har således været en høj grad af synliggørelse af projektet på skolerne internt via skriftlig information.

Deltagere

Rekruttering
Deltagerne rekrutteredes fra de to produktionsskolers træ- og metalværksteder. På teknisk skole blev de elever, der faldt fra, kontaktet. Desuden foreslog man i visse tilfælde elever på 2. skoleperiode at gå på Pro-Tek, hvis de virkede for umodne til et egentligt uddannelsesforløb. Derudover udsendte koordinatoren informationsmateriale til relevante personer for eksempel områdets vejledere og sagsbehandlere. Fra produktionsskolerne var det kun de deltagere, der skønnedes egnede til et Pro-Tek-forløb, der blev optaget. Man lagde vægt på, at deltagerne selv var motiverede for at begynde på et forløb, der kunne føre til en erhvervsuddannelse. På produktionsskolerne betegnede man i interviewene ProTek'erne som den bedste del af skolernes målgruppe, dem der for eksempel selv ville have fundet sig et job ret hurtigt.

Den endelige afgørelse for optagelse på holdet blev truffet på Randers Produktionshøjskole af værkstedslederen og koordinatoren i forening. På Virring Produktionsskole var det derimod værkstedslederen og forstanderen i forening. Fik man henvendelse fra en ung, man i lærergruppen var usikker på var egnet, foreslog man ham at gå en kortere periode på en af produktionsskolerne først. Her kunne værkstedslederen observere ham og derefter eventuelt anbefale ham til projektet. I kapitel 4 uddybes deltagernes baggrund og vurdering af Pro-Tekforløbet.

På produktionsskolerne forsøgte man bevidst at tillægge det at være Pro-Tek'er en vis status. At gøre det attraktivt, for eksempel ved udsigten til at få læreplads og uddannelse. En af værkstedslederne siger: Mine Pro-Tek'ere får alle sammen lov til at lave nogle ting, som de andre elever ikke gør... Jeg kommer og sætter dem i gang, og så går jeg igen. Så må de selv komme når de ikke magter det længere. Og de sætter en ære i at komme så langt som muligt. Her er det ikke noget problem, at Pro-Tek'erne har en højere status. Tværtimod giver det de øvrige deltagere noget at se op til og stræbe efter.

En værkstedsleder mener, at så længe det går som det skal med en Pro-Tek'er, så kræver forløbet egentlig mindre ressourcer end et forløb for en normal deltager. Til gengæld skal han virkelig sætte sine ressourcer ind, når det går skævt: Jeg forsøger hele tiden at forudsige, hvad der sker. Hvis det glipper for dem, så skal jeg virkelig gøre noget alvorligt, for at de ikke får et kæmpe nederlag med sig selv.

Overgang til teknisk skole
Koordinator, lærere og værkstedsledere diskuterer indbyrdes, hvilke deltagere der er modne til at starte på teknisk skole. Som regel er de ret enige i deres bedømmelse af de unge. Derefter snakker fortrinsvis den respektive værkstedsleder fra produktionsskolen med den enkelte deltager. Men det kan også være koordinatoren.

Lærere og koordinator understreger, at selvom de forsøger at skubbe til de unge, der efter deres mening ville kunne klare en uddannelse på Teknisk Skole og omvendt forsøger at holde igen hos dem, der ikke er modne til det, så er det at påbegynde en uddannelse i sidste ende den unges beslutning. Lærere og vejledere kan kun råde og vejlede - ikke træffe afgørelsen.

Opfølgning
Styregruppen har taget en principbeslutning om at følge alle Pro-Tek'ere i deres videre forløb, så længe forsøget kører, og der dermed er ressourcer til det. Det er koordinatorens ansvar at kontakte tidligere Pro-Tek'ere en gang imellem for at høre, hvordan det går dem. Enkelte henvender sig også selv: ringer eller kommer på besøg.

Forløbsbeskrivelse III: Nykøbing Falster

Forsøgsperiode: 1998-99

Tilskudsgiver: EU's socialfond

Involverede skoler:
Produktionshøjskolen Sundtoftegård. Deltagende linier: I princippet alle Industri- og Håndværkerskolen. Deltagende afdelinger: I princippet alle

Målsætninger og målgrupper ifølge projektbeskrivelsen

Formål
At udvikle en uddannelsesmodel, der kvalificerer deltagerne fra marginalgrupperne til at gennemføre 2. skoleperiode på teknisk skole.

Målsætning

At kortlægge indholdet af de to skolekulturer og i særlig grad se på elementerne af de kultursammenstød, både deltagere og medarbejdere vil opleve i samarbejdet.

At udvikle en samarbejdsform så projektdeltagere lettes i overgangen mellem de to skoleformer.

At igangsætte og udbygge en brobygning mellem en teknisk skole og en produktionsskole gennem samarbejde om udvælgelse af elever samt planlægning og afvikling af uddannelsesforløb.

At udvikle en model for fælles undervisnings- og vejledningsforløb for marginalgrupperne.

At medvirke som en del af et landsomfattende projekt, hvor erfaringer fra tilsvarende tiltag kan udveksles og forankres i en varig lovgivningsmæssig model for brobygning mellem forskellige uddannelsesinstitutioner.

At øge deltagernes motivation for yderligere uddannelse.

At udvikle nye pædagogiske metoder i forhold til almen kvalificering i tilknytning til deltagernes deltagelse i erhvervsuddannelse.

At give eleven større selvtillid og selvværdsfølelse.

Målgruppe
Unge mellem 18 og 25 år, som ikke er påbegyndt en kompetencegivende uddannelse og voksne fra 26 år og opefter, dvs. kontanthjælpsmodtagere og forsikrede uden uddannelse, som ikke har et reelt grundlag for at gennemføre 2. skoleperiode på normal vis med efterfølgende erhvervs- eller AMU-uddannelse.

Praktisk tilrettelæggelse

Normalt har deltagerne været indskrevet på produktionshøjskolen, som har fået taxametertilskud til dem og derefter købt timerne på Industri- og Håndværkerskolen.

I enkelte tilfælde, hvis det ikke har været muligt at beholde deltageren på produktionshøjskolen, eller man har vurderet, at den unge, ville have godt af at flytte hjemmefra og bo på Industri- og Håndværkerskolens skolehjem, har den unge været indskrevet på Industri- og Håndværkerskolen, der derefter har købt timerne på produktionshøjskolen.

1999 model
Projektet blev ledet fra Industri- og Håndværkerskolen, hvor koordinatoren havde kontor. Projektet har i hele perioden haft den samme grundlæggende struktur, men med mindre ændringer undervejs. Pro-Tek-holdet var på minimum 10 deltagere. Undervisningstiden fordelte man i 1999 således, at holdet var på Industri- og Håndværkerskolen mandag og tirsdag. Her fulgte de et TI-hold. Det ville i praksis sige, at de var på et værksted i en 5-ugers periode. Inden for hver periode kunne de vælge mellem 6 forskellige værksteder. De kunne godt vælge det samme værksted flere gange i træk, så længe værkstedet var blandt de 6 mulige. Hvis den enkelte deltager var meget afklaret omkring erhvervsvalg inden for et område, der ikke var udbudt som TI-forløb, valgte koordinatoren nogle gange istedet at lade ham følge 2. skoleperiodes undervisning på det pågældende fag.

Onsdag og torsdag var Pro-Tek-holdet på Sundtoftegård, og den enkelte deltager valgte sig også her ind på det værksted, han helst ville på. Fredag var Pro-Tekdag, hvor koordinator og deltagere var sammen, enten på produktionshøjskolen eller på en fælles udflugt eller studietur. På produktionshøjskolen har Pro-Tek'erne så vidt muligt frit kunnet vælge værksted. Alle værksteder undtagen VIKA, der er målrettet mod en helt bestemt gruppe deltagere, har haft Pro-Tek'ere: Men metalværkstedet og den internationale afdeling har været de foretrukne.

Undervisningens indhold
Da deltagerne var spredte på produktionshøjskolens værksteder og til dels også på Industri- og Håndværkerskolen, var der ikke nogle samlende projekter, der gik på tværs af de to skoler. I de dage, holdet var på produktionshøjskolen, arbejdede ProTek'erne med på værkstedernes forefaldende arbejdsopgaver, og værkstedslederne tog ikke særlige hensyn til dem. På Industri- og Håndværkerskolen fulgte ProTek'erne et TI-hold som beskrevet ovenfor. Her var det op til den enkelte faglærer, om han viede Pro-Tek'erne særlig opmærksomhed. Hos nogle lærere var det socialpædagogiske aspekt stærkere end hos andre. Det bundede imidlertid tilsyneladende lige så meget i lærerens personlighed som i en særlig interesse for forsøget.

Vejledningen på skolerne
På produktionshøjskolen indgik Pro-Tek'erne i den almindelige vejledningsprocedure, hvor skolens vejleder ca. hvert halve år har en samtale med deltagerne. På Industri- og Håndværkerskolen var det koordinatoren, der først og fremmest varetog både den personlige og den faglige vejledning. Herudover var det op til hver enkelt faglærer, hvor meget personlig/faglig vejledning han kunne give i forløbet, men de fleste faglærere afsluttede hver 5-ugers periode af med en mere eller mindre formel snak med hver enkelt ung.

Almenundervisning
De Pro-Tek'ere, der har haft behov, har i 1999 kunnet få 4 timers undervisning om ugen på Industri- og Håndværkerskolen.

Ture
Pro-Tek-holdet var i marts 1999 på en uges studietur til Ungarn. 18 deltagere, 2 lærere fra Industri- og Håndværkerskolen og 1 lærer fra produktionshøjskolen var med på turen, der både inkluderede besøg på flere erhvervsskoler og fabrikker, kulturelle oplevelser og socialt samvær. Turen havde således til formål både at skabe sammenhold og at give deltagerne et fagligt udbytte.

Samarbejdet mellem skoleformerne

Koordinator
I Nykøbing Falster valgte man som i Randers fra starten at ansætte en heltidskoordinator på projektet. Han var i forvejen tilknyttet Industri- og Håndværkerskolen som faglærer i murerfaget og blev i forsøgsperioden ved med at have kontor på denne skole, men kom meget omkring på alle implicerede værksteder på begge skoler. Det var koordinatoren, der gjorde det opsøgende arbejde hos de kommunale vejledningsinstanser til dels sammen med souschefen på produktionshøjskolen, der var ansvarlig for projektet på denne skole.

Koordinator påtog sig ikke administrative opgaver i forhold til økonomi og regnskab. Hans væsentligste arbejdsområde har været den tætte personlige kontakt til deltagerne og han har fulgt dem i skiftene mellem de to skoler. Derfor kom han også til at virke som rådgiver/vejleder for mange af dem. For eksempel har en af deltagerne været i behandling hos en psykolog. Her var det koordinator, der kørte deltageren frem og tilbage til den ugentlige konsultation.

At projektet fra den enkelte unges synspunkt var knyttet så tæt til koordinatorens person betød, at der var grænser for hvor stort Pro-Tek-holdet kunne være, hvis projektet skulle være vellykket.

I forhold til planlægning, ændringer, aftaler og kontakt i det hele taget på medarbejderplan har koordinatoren ligeledes været den centrale person i projektet.
At han jævnligt har vist sig rundt omkring på skolernes værksteder har været med til at holde opmærksomheden omkring projektet fast - også blandt de medarbejdere, der i perioder kun har haft en enkelt Pro-Tek'er på sit værksted.

Styregruppe
I styregruppen har forstander, souschef og vejleder fra produktionshøjskolen siddet sammen med chefen for udviklingsafdelingen og den tilknyttede uddannelsesleder på Industri- og Håndværkerskolen samt koordinatoren.

Det var styregruppen, der foretog den overordnede planlægning med hensyn til økonomi, deltagere og samarbejde på tværs af skolerne.

Lærere og vejledere
Der er ikke afholdt løbende formelle møder på dette plan. Normalt kom de to skolers lærere ikke meget på hinandens skoler, den daglige kontakt blev varetaget af koordinatoren. Imidlertid har nogle lærere fundet sammen i et fagligt samarbejde, der rækker ud over forsøgsprojektet. Se herom senere.

For at få et fælles grundlag og for at holde sammen på projektet på medarbejderplanet har man afholdt forskellige fælles arrangementer for de involverede medarbejdere på de to skoler. I slutningen af 1998 og begyndelsen af 1999 holdt man et kursus fordelt over flere gange i observationsteknik og lærerbaseret refleksion. I maj holdtes en konference med deltagelse af 18 lærere fra de to skoler, og i oktober afholdtes et fyraftensmøde. Begge gange har der været afsat meget tid til gruppearbejde med udgangspunkt i spørgsmål omkring samarbejdet mellem skoleformerne.

De to skolers lærere siger samstemmende, at skolerne på forhånd var præget af gensidig mistillid. Man var gensidigt bange for, at den anden skole var ude på at "hugge" elever/deltagere fra ens egen skole. Denne mistillid blev ret hurtigt afløst af en gensidig respekt og fornemmelse af at kunne få glæde af et samarbejde.

Deltagere

Rekruttering
Deltagerne optages af koordinatoren efter en samtale, hvor koordinatoren dels har redegjort for mulighederne, dels har talt med den unge om hans ønsker med hensyn til uddannelse, hans styrker og svagheder og ofte om hans sociale situation. De kommunale ungdomsvejledere og beskæftigelseskonsulenter henviser til ProTek. Desuden henviser Industri- og Håndværkerskolens vejleder frafaldstruede elever til projektet. Koordinatoren tilkaldes til vejledernes samtaler med disse. Enkelte rekrutteres via produktionshøjskolen.

Koordinatoren har gjort et stort opsøgende arbejde i regionens kommuner, som han fast besøger hvert halve år. Desuden er de enkelte kommuners vejledere og sagsbehandlere blevet inviteret til en Pro-Tek dag med omvisning på de to skoler. Når koordinatoren eller produktionshøjskolens souschef kom på besøg i kommunerne, blev der ikke udelukkende snakket Pro-Tek. De blev også spurgt ud og kom med gode råd om de to skoler, og om mulighederne på dem generelt. Koordinatoren lagde i sin orientering til kommunerne vægt på, at han ikke ønskede alle og enhver ind i projektet. Misbrugere hørte for eksempel efter hans mening ikke hjemme i projektet. De unge skulle ligeledes have en vis grad af motivation før starten, hvis projektet skulle lykkes. Det var tydeligt, at da kommunerne en overgang sendte lidt for mange umotiverede unge, belastede det projektet stærkt, og det var sværere for koordinatoren at holde sammen på holdet.

Deltagerne på Pro-Tek er som sagt ikke blevet tillagt nogen speciel status eller stillet over for andre krav end de øvrige produktionsskoledeltagere eller TIelever. Men der har været meget stor fleksibilitet i strukturen, således at man i vid udstrækning har kunnet imødekomme den enkelte unges behov. For eksempel kunne styregruppen/koordinatoren vurdere, at en ung, der var helt målrettet mod at blive tømrer, havde mere gavn af at være fuld tid på produktionshøjskolens træværksted indtil en ny 2. skoleperiode startede på teknisk skole. I sådanne tilfælde har man indskrevet de unge som almindelig produktionsskoledeltagere.

Ind på teknisk skole
Faglærere og koordinator finder i fællesskab med den unge ud af, hvornår og hvor han skal starte på en uddannelse på teknisk skole.

Opfølgning
For de deltageres vedkommende, der fortsatte i et normalt uddannelsesforløb på Industri- og Håndværkerskolen, bevarede koordinatoren en uformel kontakt til dem. Han kikkede jævnligt ind på de værksteder, de unge arbejdede på. I et interview i december 1998 med tre tidligere Pro-Tek'ere, der på det tidspunkt gik på 2. skoleperiode på forskellige af skolens uddannelser, gav disse udtryk for, at denne kontakt til koordinatoren betød meget for deres moral og vilje til at holde fast i uddannelsen: Det er ikke så tit, vi snakker med ham, men han er der, hvis man har brug for et eller andet - så kan man altid spørge. At koordinatoren får så stor betydning hænger blandt andet sammen med hans personlighed og holdning til de unge.
Som en af dem karakteriserer ham: han siger aldrig 'Kom nu, nu skal du det' han siger: 'Tag det nu roligt, så klarer vi det nok!'

År 2000

I Svendborg fortsætter Pro-Tek-samarbejdet i år 2000 som hidtil. Desuden har forsøget i Svendborg sammen med det lignende skolesamarbejde mellem Produktionshøjskolen Elsesminde og Teknisk Skole i Odense inspireret til et udvidet samarbejde i hele regionen: Pro-Erhverv-Fyn mellem produktionsskolerne, erhvervsskolerne, erhvervslivet samt de kommunale vejledere i hele regionen. Dette samarbejde har foreløbig resulteret i en stor spørgeskemaundersøgelse, der har inddraget 600 produktionsskoledeltagere, 38 vejledere og 78 virksomheder. Undersøgelsen har ved at analysere besvarelserne fra de 600 produktionsskoledeltagere opstillet en profil af en typisk produktionsskoledeltager. Desuden stiller undersøgelsen skarpt på virksomhedernes holdninger til praktikanter, da en god praktik er et vigtigt led på vejen ind på uddannelse og arbejdsmarked.

Afslutningsvis fremlægger rapporten Pro-Erhverv-Fyn et forslag til et fremtidigt samarbejde mellem produktionsskolerne og erhvervsskolerne.

Også i Randers/Virring fortsætter Pro-Tek-samarbejdet i år 2000. Det er fra januar blevet udvidet med flere af regionens skoler. Det gælder for produktionsskolernes vedkommende: Grenå Produktionsskole, Sophienlund Produktionshøjskole, Produktionshøjskolen Djursland og Hobro Produktionshøjskole under navnet ProTek Kronjylland. Desuden er både Mimers Brønd ved Randers og Bjerringbro Produktionsskole i en fase, hvor de overvejer at gå med i samarbejdet. For de teknisk skolers vedkommende er arbejdet udvidet med Grenå Tekniske Skole.

Det nye Pro-Tek-hold er nu på 20 deltagere. Det er efter koordinators mening i overkanten, men det passer med normeringen af holdene på teknisk skole. At så mange skoler er kommet med betyder, at der er oprettet en venteliste over unge, der gerne vil ind på Pro-Tek, når der bliver plads. Efter koordinatorens mening kan en venteliste have den sunde effekt, at den højner motiveringen hos de deltagere, der kommer ind på holdet.

Det hidtidige tilbud med metalfagene på en fremtrædende plads har først og fremmest appelleret til unge mænd. Det overvejes derfor også at inddrage en gruppe fag som for eksempel frisør, tekstil, skiltemaler og levnedsmiddel, der kunne tiltrække nogle af de unge piger, der har brug for hjælp til at komme i gang med en uddannelse.

I Nykøbing Falster fortsætter samarbejdet omkring Pro-Tek ligesom på Fyn og i Midtjylland. Men i januar 2000 har man ændret strukturen lidt, idet holdet nu er de 3 første dage på produktionsskolen og de to sidste dage på Industri- og Håndværkerskolen. På den måde har deltagerne et lidt mere samlet forløb på produktionshøjskolen, samtidig med at holdet på Industri- og Håndværkerskolen passer bedre ind torsdag - fredag. Den ugentlige Pro-Tek dag er afskaffet, da styregruppen ikke fandt, at den fungerede optimalt. Dog er der så meget frihed i strukturen, at en ung kan aftale at være på produktionshøjskolen en torsdag eller fredag, hvis der er et særligt arrangement her, han gerne vil være med til. Ligeledes er tilbudet om ekstra almen undervisning flyttet over i produktionshøjskolens regi, da man er blevet enige om, at der på denne skole er bedre muligheder.

Der er ikke som de to andre steder blevet draget flere skoler ind i arbejdet. Til gengæld har samarbejdet mellem de to skoler bredt sig til andre områder. Afledt af fyraftensmødet i oktober har flere lærere fundet sammen i et samarbejde uden om Pro-Tek forsøget. Køkkenet på Sundtoftegård har for eksempel lavet flere arrangementer sammen med levnedsmiddellinien på Industri- og Håndværkerskolen. Et andet eksempel er tømrerne på Industri- og Håndværkerskolen, der er gået ind i et samarbejde med Middelalderlinien om et tema på teknisk skoles 2. skoleperiode om brug af gamle redskaber og metoder, hvor man kan prøve at forarbejde træet lige fra fældningen af træet i skoven til den færdige genstand.

Om torsdagen, hvor køkkenet på produktionshøjskolen ikke serverer varm mad, kan produktionsskoledeltagerne bestille og købe madpakker på Industri- og Håndværkerskolens slagterlinie. På et mere overordnet plan har skolerne i forbindelse med erhvervsskolereformen og de nye indgange til teknisk skole aftalt, at Industri- og Håndværkerskolen skal leje noget af den jord, produktionshøjskolen råder over, men ikke selv har brug for.

Til sidens top