Der er forskel på at læse og at lære. Hvis du skal lære ved læsning af bøger, artikler m.v., så bør du arbejde på følgende måde:

1. Dan dig et indtryk af det afsnit, du har fået for, ved at læse overskrifter og afsnitsfremhævelser
2. Se på illustrationerne og læs underteksterne
3. Og læn dig så tilbage og tænk på, hvad kapitlet egentlig drejer sig om
4. Skim derefter kapitlet, dvs. læs det som du læser avis: hurtigt og ikke særlig omhyggeligt, men sådan at du får et rimeligt godt indtryk af, hvad der står. Det tager ikke lang tid – omkring 5-10 minutter.
5. Læs så hele kapitlet ord for ord – som du ville læse en roman
6. "Studielæs" til sidst kapitlet ved at trække nøgleord og nøglesætninger ud til et notatark. Det bedste vil være, hvis du selv ejer bogen og i den understreger væsentlige dele.

Så er du færdig med læsning og notat. Det sidste, du bør gøre, er, at du lukker bogen og fortæller højt til dig selv, puden, katten eller din gamle mor, hvad du har lært om kapitlets indhold.

Dit indlæringsniveau er efter denne gennemgang på trin 1 (viden) på vej ind i trin 2 (forståelse) af 6 trin (viden, forståelse, anvendelse, analyse, syntese, vurdering). At studere er hårdt arbejde, men det er dejligt, når man ved!

Notater

Notater i undervisningen skal helst ske i bogen. Så er alle oplysninger samlet på et sted.

Det er imidlertid ikke altid muligt at notere i bogen - dels fordi notaterne måske fylder for meget, og dels fordi de stammer fra en selvstændig forelæsning og derfor skal noteres i en selvstændig sammenhæng.

Når du derfor skal notere selvstændigt på et løst papir, så gør følgende:

Brug et A-4 ark kvadreret. Opdel papiret i de rigtige felter, som det er vist nedenfor, og notér grundoplysningerne de rigtige steder:

Notatpapiret

Når feltet med hovedafsnit er placeret i højre side af papiret og ikke i venstre, som det ofte ses, så er det fordi dine notater skal bruges som en notatsamling, der fylder mange sider (en lille bog). Skal du derfor lave opslag, så er det vigtigt at kunne bladre og derved hurtigt finde hovedafsnittene. Af samme grund er sidenummeret placeret i øverste højre hjørne og datoen øverst midtfor.

Når du noterer, så lav først et grovnotat. Kun de allerdygtigste kan fra en forelæsning eller et klasseforedrag lave et godt notat, der både er læseligt og forståeligt - selv mange måneder efter.

I grovnotatet noteres nøgleord og nøglesætninger samt diverse forkortelser, som du selv kan forstå og huske, når du kommer hjem. Renskriv derefter hjemme grovnotatet til et let læseligt sammenhængende og forståeligt notat - og helst senest dagen efter undervisningen. Så glemmes der ikke så meget.

lyt, vurdér og notér

Når du noterer, skal du ikke begynde straks foredragsholderen begynder. Lyt først, vurdér det fremlagt stof og notér så. Rytmen ser således ud:

Sørg for at notaterne opbevares i god orden og i bogens rækkefølge, så er de nemmere at slå tilbage til.

Resuméer

Oversigt forstærker fornemmelsen af sammenhæng i stoffet og styrker hukommelsen. Et resumé er en oversigt over et stykke stof - normalt opstillet punktvis.

På kurserne har du brug for at lave sådanne oversigter i disse situationer:

• efter hvert afsnit
• efter læsning af lange artikler
• for at skabe oversigt over notatsamlingen
• ved studiekredsarbejdet for at skabe oversigt over den læste litteratur
• ved eksamen, hvor hele pensum skal benyttes

Den mest aktive form for studielæsning er at lave et resumé over de læste afsnit som afslutning på hjemmearbejdet/hjemmelæsningen. Resuméet vil så indeholde de vigtigste af de understregede nøgleord og nøglesætninger.

Mind map

Hvis du tilhører den gruppe af mennesker, som ikke kan forliges med den foregående notatmetode, så er der også en anden mulighed. Du kan notere som dine tanker løber - dvs. bruge den notatform, som kaldes "Mind Map-notatet", "Sommerfugle-notatet".

Kreativ notatform

Det er en kreativ notatform, som kan benyttes både ved den aktuelle notering under en forelæsning eller et møde og ved opbygning af et resumé til støtte for hukommelsen f.eks. ved repetion af et afsnit eller et helt fag.

Når du noterer, så begynd på midten af papiret med et centralt punkt - f.eks. ved hovedproblemet eller afsnittets overskrift. Tegn så ud derfra hoved-sidelinier med smågrene og notér på eller ved linierne i form af tegninger, ord, opstillinger m.v. det, som du i tankerne støder på under de enkelte hovedpunkter.

Til sidst vil du have en side fyldt med det billede, som du har i dig af fagafsnittet eller problemets omfang. Omstående eksempel på et sådant notat (et resumé) er fra faget Personaleadministration.

Eksempel på Mind Map notat fra faget personaleadministration

Om glemsel og hukommelse

Det er vigtigt, at kursisten er koncentreret, når der skal læres noget – især i forbindelse med underviserens gennemgang af stoffet. Koncentration kan forstås på flere måder –

her omtales blot den situation, hvor kursisten hører efter underviserens gennemgang. Koncentrationstiden er normalt omkring en 6-7 minutter ved stærk koncentration og omkring en 20-30 minutter ved almindelig koncentration. Dvs. at en underviser ikke må forlænge sin gennemgang herudover uden i det mindste at gentage, eksemplificere og variere meget, ellers falder kursisten fra. Tiderne er især erfarede tider og vil naturligvis være mindre, jo mere træt den studerende er – enten det er ved aftenundervisning eller sidst på en anstrengende dag.

Undersøgelser har vist os noget om, hvornår vi glemmer, og hvor meget vi husker over tid. I princippet ser en kurve over glemsel således ud:

Glemsels- eller hukommelseskurven

Glemslen vil normalt være størst i den første tid efter indlæringen og så aftage gradvist over tid – ofte inden for en 8 dages tid. Det interessante ved glemselskurver er, at det er i løbet af de første timer og dage, det meste glemmes. Det betyder i en undervisningspraksis, at man vil styrke kursisternes hukommelse ved at beskæftige sig med samme stofområde i en periode på mere end nogle dage og tage fat i stoffet igen inden for et par dage. Hvor meget der glemmes eller huskes afhænger af, hvad der læres – fx hvor meningsfuldt det er, og af hvor godt det skal læres.

Om variation og koncentration

Såfremt underviseren vil videregive råd om hukommelse, glemsel og variation til de studerende, så kan han fx sige følgende:

1. Sørg for at variere indlæringen
2. Sørg for pauser. Læs ikke i for lang tid ad gangen. Hjernen bliver også træt. Almindelig koncentrationstid er ca. 25 minutter
3. Del stoffet op, men sørg for at indlære i helheder, i sammenhænge
4. Lær med forståelse. Mening og forståelse følges ad. Jo mere mening og forståelse, jo bedre indlæring
5. Sørg for overindlæring. Det er overindlæring, når du arbejder med et stof ud over det punkt, hvor du første gang kan det så godt, som det skal kunnes
6. Læg mærke til plateauerne. En indlæring forløber ujævnt som vist i denne kurve.
   
   
   
   
   Dvs. at du kan komme ud for perioder, hvor du ikke føler, at der sker fremgang, selvom du arbejder godt med stoffet. Det er kun en overgang. Det er derfor vigtigt, at du ikke lader dig slå ud på et plateau. Fortsæt, og indlæringen går igen stærkt.
7. Læs flere gange om ugen – det sparer tid og giver bedre resultat
8. Sørg for at være aktiv i undervisningen
9. Afsæt god tid til læsning
10. Diskutér stoffet med andre.

• Er fagligt "klædt på"
• Er engageret til stede med sin person
• Er aktiv hvor handling kræves
• Bruger sine kommunikationsevner bredt
• Sikrer den løbende dialog med de studerende

Undervisningens organisering og udvikling:

• Sikrer opmærksomhed og koncentration
• Sørger for lektionsblokkens sammenhæng
• Skaber variation
• Sikrer at der kan ske læring og observeres fremgang
• Organiserer med henblik på at udnytte øjeblikket
• Går fra det kendte til det ukendte
• Går fra det konkrete til det abstrakte
• Går fra det enkle til det sammensatte
• Skifter mellem det deduktive og induktive princip

Arbejdsmønstre:

• Vælger gode undervisningsformer i forhold til indlæringsdybder
• Tilpasser undervisningen til de studerendes forudsætninger
• Sikrer undervisningsmålene
• Støtter de studerendes personlige udvikling
• Arbejder rigtigt med lærerrollen i forhold til undervisningsformerne
• Bruger undervisningsformerne rigtigt
• Bruger de tekniske hjælpemidler rigtigt
• Sikrer god opgaveevaluering og feed back

Samspillet med de studerende

• Giver plads for dialogen
• Sikrer motivationen
• Sikrer en meningsfuld sammenhæng
• Giver plads for relevante erfaringer og praksiseksempler
• Samarbejder om tilrettelæggelse af undervisningen
• Stiller faglige og metodiske krav
• Udfolder ledelse i forhold til behovet

Lektionsplan 1

Lektionsplan 2

Opgaver i forbindelse med planlægning af kursus

1. Kursusbeskrivelse

2. Bekendtgørelse

3. Examensregler

4. Fagplan

5. Semesterplan

6. Kursusoversigt

7. Lektionsplan

8. Arbejdsinstruktion

9. Evaluering

10. Implementering

Undervisningsmaterialer

1. Informationspapirer

2. Lærebøger

3. Lærebogsblade

4. Håndbøger

5. Opgaver

6. Cases

7. Instruktioner

8. Lærerens undervisnings- materialer

Audio-visuelle midler

1. Tavle

2. Kridt

3. Tavlesvamp

4. Tavle/linial/passer/vinkel

5. Film

6. Filmapparat

7. Ekstra pærer til filmapparat

8. Flip Over-stativ

9. Lærred til projektor/lysbilled/film

10. Overhead projektor

11. Transparenter til overhead-projektor

12. Ekstra pærer til overhead-projektor

13. Forlængerledning

14. Floneltavle

15. Ekstra karton til floneltavle

16. Lysbilledapparat

17. Ekstra pærer til lysbilledapparat

18. Lysbilleder

19. Båndoptager

20. Bånd til båndoptager

21. Videoanlæg

22. Videobånd

23. Monitor/TV

24. Videoafspiller

25. Fotografiapparat

26. Højttaler/mikrofon

1. Undervisningslokaler

2. Gruppelokaler

3. Inventarplacering

4. Bordopstilling

5. Talerstol

6. Bestyrelsesbord

7. Panelopstilling

8. Udsmykning

9. Tavlebelysning

10. Mørklægning

11. Udsmykning

12. Klima og udluftning

13. Belysningsforhold

14. Askebæger

15. Papirkurve

16. Toiletforhold

17. Tilgrænsende lokaler

Kursusmaterialer

1. Deltagerliste

2. Kongresmærker

3. Navneskilte

4. Bordskilte

5. Deltagermapper

6. Notatpapir

7. Program

8. Blyanter/kuglepenne

9. Spritpenne til flip over

10. Spritpenne til overhead projektor

11. Tape

12. Lim

13. Sakse

14. Linialer

15. Tegnestifter

16. Hulleapparat

17. Hæftemaskine

18. Ekstra hæfteklammer

19. Clips

20. Hovedpinepiller

21. Førstehjælpskasse

22. Skrivemaskiner

23. Skrivemaskinepapir

24. Kopimaskine

25. EDB-PC’ere

25. Printer

27. Mobiltlf.

1. Valg af kursussted

2. Pris

3. Bekræftelse/kontrakt

4. Overnatninger

5. Værelser

6. Lokaler

7. Servering/måltider

8. Transport

9. Antal kursusdeltager

10. Afmeldingsforhold

11. Speciel forplejning

12. Ankomst/afrejse

13. Program til kursussted

14. Deltagerliste til kursussted

15. Kontaktpersoner

16. Anden service

Deltagerne

1. Deltagerliste

2. Afbudsliste

3. Program

4. Forberedelsesmaterialer

5. Praktiske oplysninger

6. Bekræftelse

7. Lærere/undervisere

8. Gæster

9. Diverse arrangementer

Diverse

1. ___________

2. ___________

3. ___________

4. ___________

5. ___________

6. ___________

7. ___________

8. ___________

9. ___________

10. ____________

11. ____________

12. ____________

13. ____________

14. ____________

Opgave nr._____________    

BEDØMMELSE

1. Sammenhæng mellem vejledende fagplan og eksamensopgave

Ligger alle dele af eksamensopgaven inden for fagplanen?

Er opgaven alsidigt dækkende i forhold til fagplanen og emnernes vægtning i fagplanen?

Kan de adskilte opgaver løses uafhængigt af hinanden?

Behandler opgaven i rimeligt omfang praksisnære, aktuelle problemstillinger?

Har delopgaverne forskellige sværhedsgrader, så eksamenspræstationerne kan differentieres (karakterspredning)?

Er taxonomien i opgaveformuleringen mindre end eller lig med taxonomien i fagplanen?

Har man undgået reproducerende spørgsmål, idet alle skriftlige hjælpemidler er tilladte?

2. Spørgsmål

Er spørgsmålene formuleret, så de afspejler den ønskede taxonomi?

Er der tekstmæssigt grundlag for at besvare de stillede spørgsmål?

Benyttes korte og præcise HV-spørgsmål?

Er spørgsmålene åbne, så de ikke kan besvares med ja/nej?

Har man undgået ledende spørgsmål?

Har man undgået dobbeltspørgsmål?

Afdækker spørgsmålene tilsammen helhed og overblik, dybde og nuancering, således at opgaven kan differentiere karakterfordelingen?

Er spørgsmålene formuleret på et taxonomisk niveau, så de afspejler de enkelte delopgavers vægtning i den samlede eksamensopgave?

3 . Form og sprogkrav

Er der vægtfordeling på eksamensopgaven?

Er tegnsætning og stavning kontrolleret og rettet?

Er der sket en tilstrækkelig camouflering af navne og taloplysninger?

Har man undgået fremmedord, som ikke er direkte fagudtryk?

Er der kildeangivelse ved anvendelse af tekst og billeder?

Er der korrekt dato på eksamensopgaven?

Foreligger der en kontrolløsning?

4 . Godkendelse

Opgaven er godkendt og klar til trykning

Opgaven skal tilrettes og vil være eksamenssekretariatet i hænde senest den

Eksamenskommissionens underskrifter:

Dato: _________  Underskrift:_____________________

Dato: _________  Underskrift:_____________________

Dato: _________  Underskrift:_____________________

Dato: _________  Underskrift:_____________________

Projekskema1: Aftale om emne og problem

(fortsæt evt. på blankettens bagside)

(fortsæt evt på blankettens bagside)

Projektskema 2: Planlægning

Uge nr.___ til uge nr.___ Fase 1 - Forberedelsesfasen. Resultat: Formel introduktion og opdeling i projektgrupper.

Uge nr.___ til uge nr.___ Fase 2 - Problemformuleringsfasen. Resultat: Udfyldt og underskrevet projektformuleringsskema 1, afgrænsningsdiskussion og metodevalg afsluttet.

Uge nr.___ til uge nr.___ Fase 3 - Løsningsprocessen. Resultat: Informationen er indsamlet og behandlet, løsningsmuligheder er valgt, konklusion er skrevet.

Uge nr.___ til uge nr.___ Fase 4 - Rapportens udformning. Resultat: Rapport færdiggjort korrekt og kopieret i et antal eksemplarer svarende til antal deltagere på holdet + 2 til underviseren og evt. ekstra eksempl. til interessenter. Evt. udskrift på diskette som afleveres til læreren sammen  med kopi af rapport. Aflevering på bånd/video eller anden form aftales særskilt. Alle holdets deltagere har fået en kopi af rapporten.

Uge nr.___ til uge nr.___ Fase 5 - Behandling af projektrapporten. Resultat: Projektgruppen har fremlagt projektet til diskussion på holdet. Opponentgruppen har mundtligt og evt. skriftligt afgivet sin opponering. Projektet er diskuteret af alle på holdet.

Uge nr.___ til uge nr.___ Fase 6 - Evaluering af projektarbejdet. Resultat: Alle har fået tilbagemelding på egen og andres projektrapporter på en sådan måde, at de kan vurdere deres egen indsats i forhold til fagets mål. Projektskema 3: Evalueringsskema kan evt. benyttes.

Projektgruppens arbejde fx:
Problemformulering, opstilling af arbejdsplan, kalenderarbejde, indsamling af information, behandling af indsamlet information, analyse og vurdering af løsningsforslag og konklusion, deltagelse i vejledning, procesanalyser omkring gruppens arbejde og samarbejde, evaluering af det opnåede resultat, forberedelse til fremlægning, diskussion med opponeneter, hold, lærer, evaluering af det gennemførte projektforløb og konklusion til anvendelse ved forbedring af fremtidige forløb.

Opgaver som enten kan foregå i gruppen eller individuelt - delegeret fx:
Lave aftaler, kalenderarbejde, kontaktarbejde, skaffe ressourcer, finde frem til informationskilder, informationsindsamling, analyse og bearbejdning af information, delarbej-der på løsninger og grovmanus.

Opgavetyper som evt. kan uddelegeres:
Aftaler, ledelse og koordinering, renskrift, redigering, illustrationer, korrektur, layout, produktion fx ved bånd/videooptagelser, praktiske afslutningsopgaver som fx samling, kopiering, aflevering, fordeling, forsendelse.

Hvem tager sig nu af hvad, hvornår og hvordan?
Lav en arbejdsfordelingsplan.

Merkonom - og teknomomuddannelserne

Skema 1:
Observationsskema - Fremmende arbejdsorienteret adfærd

1. Hvilken adfærd er fortrinsvis rettet mod at få fuldført gruppens arbejde så hurtigt som muligt?

(eksempler: presser gruppen til at arbejde hurtigt, går i spidsen arbejdsmæssigt, overhører medlemmer der ikke kan følge med, organiserer gruppens arbejde, opsummerer, drager konklusioner etc.)

2. Hvad var virkningen af den arbejdsorienterede adfærd, som du observerede, på gruppen – dens arbejde – og dens enkeltpersoner?

Navn eller nummer

Skema 31:
Observationsskema - Fremmende arbejdsorienteret adfærd

1. Hvilken adfærd synes at have til formål at hjælpe gruppemedlemmerne til at fungere mere effektivt sammen indbyrdes?

(eksempler: holder deltagerne engagerede, udjævner uenighed, understøtter gode idéer, udløser spænding, fremmer samarbejdet etc.)

2. Hvad var virkningen af den gruppeorienterede adfærd, som du observerede, på gruppen – dens arbejde – og dens enkeltpersoner?

Skema 31:
Observationsskema - Hæmmede arbejdsorienteret adfærd

1. Hvilken adfærd synes at være mere rettet mod opfyldelse af de enkelte medlemmers egne behov, end mod at hjælpe gruppen til at nå dens mål?

(eksempler: dominerer diskussion, afbryder andre, går i ring, lytter ikke, er meget aggressiv, hænger sig i detaljer, overhører andres synspunkter, undgår at tage medansvar etc.)

2. Hvad var virkningen af den selvorienterede adfærd, som du observerede, på gruppen – dens arbejde – og dens enkeltpersoner?