ForordDette værktøjshæfte til Håndbog for undervisere ved merkonom- og teknonomuddannelserne indeholder en række forskellige hjælpematerialer, som lærerne kan anvende i deres undervisning. Et er at tale om at skabe en god undervisnings- og læringssituation, noget andet at gøre det i praksis. Værktøjshæftet er netop tænkt som en hjælp til at styrke den pædagogiske praksis, bl.a. ved at de viste skemaer og tekster kan kopieres direkte fra hæftet i A4-størrelse. Der er principelt to typer af værktøjer - en gruppe som især er beregnet til de studerende, og en gruppe som især er beregnet til underviserens egen anvendelse ved forberedelse, vejledning, evaluering og pædagogisk udvikling. Med henblik på at ajourføre og forbedre værktøjshæftet vil forfatterne gerne delagtiggøres i erfaringerne med anvendelsen og modtager med tak nye forslag. Det er ministeriets forventning, at denne brugerhåndbog kan styrke de enkelte underviseres bevidsthed om voksenpædagogisk metode. København, juni 1999 Niels Jørgen Nordbøge Undervisningsinspektør Undervisningsministeriet |