Sammenfatning af SkoleMedi@'s opnåede erfaringer og knowhow i Banebryderprojektet

Af Poul Erik Madsen, bestyrelsesformand og Christian Wang, direktør, SkoleMedi@

Virksomheden

SkoleMedi@'s fødselsattest blev udfyldt kort tid efter, at konsortiets 3 deltagere: Mikro Værkstedet, Dansklærerforeningens Forlag og Geografforlaget havde indgået aftalen med Undervisningsministeriet om Banebryderprojektet. Blandt konsortiepartnerne havde vi forinden drøftet, hvilken organisationsmodel der ville være mest hensigtsmæssig, og valgte anpartsselskabsmodellen frem for at placere hovedansvaret i en projektgruppe, der fysisk kunne placeres hos &eacuten af parterne.

For selskabsmodellen talte:

At alle 3 virksomheder kunne se perspektivet i at få opbygget og udviklet et produktions- og udviklingsselskab, der både fagligt og kapacitetsmæssigt skulle kunne fremme udnyttelsen af informationsteknologien i de nye undervisningsmaterialer.
At Undervisningsministeriets projekt så entydigt var defineret som et udviklingsprojekt. Netop denne vægtning ville give de 3 fagligt erfarne virksomheder mulighed for at frigøre sig fra indarbejdede arbejdsmønstre og dermed reelt gå ind i en dynamisk arbejdsproces - hvis ellers en ny organisationsform ville give plads til det.
At de 3 konsortieparters tilbud kun i begrænset omfang fokuserede på produktet, men i stedet lagde vægten på
ndrede processer og en ny arbejdskultur hos producenterne. Hvis dette skulle lykkes, fandt vi det afgørende at danne en selvstændig virksomhed, der også fysisk skulle have egen adresse.

Vi er overbeviste om, at denne disposition har været rigtig, både set i relation til Banebryderprojektet og til de 3 virksomheder.

[Billede: Skærmbillede fra Groundbreaker's Learning Mall. I højre side tekst, og i venstre side et bord med en vase med blomster. Alt sammen foran et vindue.]

Banebryderprojektet

De første 2 år af SkoleMedi@'s liv har koncentreret sig 100% om Banebryderprojektet. På alle niveauer i virksomheden har Banebryderprojektet haft fuld prioritet. Bestyrelsen, ledelsen og de faste medarbejdere har stort set ikke arbejdet med andet i projektperioden.

Det har naturligvis betydet, at andre opgaver ikke har forstyrret vores arbejde, og det har især været optimalt for id&eacuteudvikling og gennemførelsen af en række eksperimenter - to faser af arbejdet, der ofte nedprioriteres i en virksomhed på grund af andre sideløbende opgaver.

Virksomhedsformen har også betydet, at der har været gode betingelser for at etablere samarbejde med ejerkredsens og andres faglige miljøer - hvor d&eacutet at finde frem til "den fælles forståelse" for projektets mål og resultater har haft høj prioritet - en proces, der normalt kun kan realiseres over en relativ lang periode.

Når man skal udvikle nye løsninger og dermed fremprovokere nye måder at arbejde (= undervise) på, så er det afgørende vigtigt, at meget forskellige, visionære, kreative personer arbejder sammen. I et sådant miljø forekommer ofte konflikter og sammenstød mellem meninger og holdninger, og på dette område har vi nydt godt af den robuste organisatoriske ramme, som netop virksomhedsformen har givet.

Til tider har arbejdet med undervisningsmaterialerne være udført under tidspres - d&eacutet kender vi også fra bogproduktionernes deadlines - men når man baserer produkterne på fx Internettet, er produktionstiderne meget kortere end for bogproduktion. Man kan sige, at pulsen på "forlaget" bliver sat i vejret. Fx publicerede vi 12-13 materialer på ca. 11/2 år i materialet "VerdenRundt". Denne puls stiller store krav til organisationen, der på mange måder kommer til at ligne en mellem ting mellem et reklamebureau og en avisredaktion.

Undervisningsmaterialerne

"Alverdens viden findes på Internettet!" - siger mange, men det er noget vrøvl.

"Viden er noget der findes inde i hovedet på mennesker - og kun d&eacuter!" - men "Alverdens informationer findes på Internettet!" - d&eacutet er der meget rigtigt i.

Når dertil lægges, at "Informationer kan, efter passende bearbejdningsprocesser, måske blive til viden", så har vi det spændingsfelt, hvor tidssvarende undervisningsmaterialer kan skabes.

På baggrund af dette grundlæggende synspunkt, har vi indhøstet en række erfaringer med udvikling af nye undervisningsmaterialer i Banebryderprojektet:

Materialerne skal være ikke-lineært opbyggede.
Alle dele af materialerne skal være tilgængelige og bearbejdningsegnede.
Forholdet mellem ophavsrettigheder og brugsrettigheder skal sikre lærere og elever ret til at bruge, forbruge, bearbejde og udstille de dele af materialerne, eleverne bruger i undervisningen.
Undervisningen skal tage udgangspunkt i oplevelser og indtryk, der påvirker og udfordrer elevernes sanser, holdninger og forudfattede meninger.
Eleverne skal sættes til at producere noget - de skal lave et eller flere produkter.
Eleverne skal indsamle og selv producere råstoffet til deres produkter.
Lærerne og eleverne skal sammen formulere læringsmål for undervisningen.
Lærerne og eleverne skal sammen forberede, gennemføre, dokumentere og efterbehandle undervisningen, og de skal bruge fælles redskaber i denne proces.
Lærerne skal være dygtige til at bruge computere. De skal personligt kunne bruge mange forskellige programmer - og helst på &eacuten gang.
Lærerne skal være åbne for at organisere undervisningen og arbejde sammen med eleverne på nye måder.
Lærerteamet skal være fagligt stærkt.

Efter Banebryderprojektet

Et klart defineret mål med de 3 parters tilbud var - ud over at give tilbud på realiseringen af udviklingsprojektet - at indhøste så mange erfaringer, at det nye selskab - SkoleMedi@ - skulle være et levedygtigt selskab ved projektets afslutning.

Og det ser ud til at blive realiseret!

SkoleMedi@ er i dag rustet til og er pr. 1.8.99 i gang med at udføre en række udviklings- og produktionsopgaver for ejerkredsen og andre eksterne rekvirenter. Mere end 15 udviklingsprojekter og produktioner sættes i gang i SkoleMedi@ med Banebryderprojektets afslutning. Lige fra små opgaver - nye edb-programmer og nye digitale undervisningsmaterialer - til større projekter (fx TV2 og Victoria Film's "Ekspeditionen - Sirius 2000", hvor den digitale undervisningsdel udføres af SkoleMedi@ og Geografforlaget med økonomisk støtte fra Undervisningsministeriets Mediesektion).

Set i et brancheperspektiv er det vores håb, at SkoleMedi@ fremover bliver benyttet af andre forlag, der ikke råder over den fornødne knowhow til at integrere IT i de nye undervisningsmidler. Vi håber også, at SkoleMedi@ kan indgå i større samarbejdsprojekter på tværs i branchen, og vi er indstillet på at videreføre de mange konkrete erfaringer, der er høstet i Banebryderprojektet i sådanne co-produktioner. Kort sagt, vi lægger op til åbent samarbejde i branchen.

Fremtidsperspektivet

Banebryderprojektet har givet mange erfaringer til parterne, og en ny virksomhed er etableret. I branchen er det i dag teknisk og ressourcemæssigt muligt for alle forlag at få lavet en cd-rom, og det er muligt at etablere nettjenester mv. fx i et samarbejde med SkoleMedi@.

Tilbage står den fortsatte udvikling og udforskning af integrationen af IT og de andre billed- og informationsmedier. Vi er kun på vej!

Opgaven er særdeles ressourcekrævende, både mandskabsmæssigt og økonomisk. Denne opgave kan ikke løses af enkelte danske virksomheder - hverken halvstore eller store. Dette må fortsat stå på Undervisningsministeriets dagsorden.

Konsortiedeltagernes kommentarer:

Mikro Værkstedet:

Mikro Værkstedets ønske for SkoleMedi@ i fremtiden er, at vi har skabt en ekstern udviklingsafdeling for Mikro Værkstedet, og et stærkt udviklingsfirma for branchen i det hele taget, hvor vi kan trække på den store ekspertise, der opbygges i SkoleMedi@.

Den værdi, vi som producerende selskab, kan have af SkoleMedi@ er i nøje sammenhæng med den ekspertise, der opbygges i firmaet, men her som i alle innovative firmaer med få ansatte, er ekspertisen knyttet til enkelte personer, og en fastholdelse af medarbejdere vil derfor være af afgørende betydning for den værdi, vi kan få af at bruge SkoleMedi@ som ekstern udviklingsafdeling i årene fremover.

I relation til SkoleMedi@'s oprindelige formål, tror jeg, at SkoleMedi@ bliver nødt til at påtage sig mere traditionelle udviklingsopgaver end oprindeligt tænkt, for at der kan skabes et tilstrækkeligt stærkt økonomisk fundament til at finansiere de mere eksperimenterende og banebrydende opgaver. SkoleMedi@ skal fortsætte som udviklingsselskab og kun som udviklingsselskab. Salgsarbejdet skal overlades til konsortiets parter eller med dem associerede salgsenheder.

Niels Askær, adm. direktør

Dansklærerforeningens Forlag

Involveringen i SkoleMedi@ har været af stor værdi for Dansklærerforeningens Forlag. Som et mindre forlag havde vores muligheder for på egen hånd at nærme os de elektronisk baserede undervisningsmidler været begrænsede, og selv om vores involvering på grund af ressourceproblemer ikke har været optimal, så er der foregået en meget væsentlig mental kvalificering på dette område, også i vores foreningsdel.

Det er håbet på længere sigt, at SkoleMedi@ efter projektperiodens udløb kan udvikle sig til en virksomhed, hvor Dansklærerforeningen og dens forlag kan få den nødvendige inspiration og også spark til udvikling af faget og dets pædagogik - danskfaget er vel det skolefag, der i mest udpræget grad har bygget og stadig bygger sin selvforståelse og identitet på bøger, så spark kan være nødvendige.

Gert Emborg, forlagschef

Geografforlaget

Lidt over to års engagement i og arbejde med Banebryderprojektet har naturligvis givet både positive og negative erfaringer, - begge lige nyttige. De fleste er positive og er medtaget ovenfor.

De mange og især helt nye udfordringer mht. til samarbejde, teknologi, produktionsprocesser o.lign. har krævet indsats af meget store ressourcer især i form af TID langt ud over det normale. De fleste medarbejdere er dermed blevet hurtigt opkvalificerede, mens andre har måttet stoppe op.

Min personlige konklusion er: Banebryderprojektet har været en stor udfordring for Geografforlaget. Vi glæder os naturligvis over de direkte iagttagelige resultater og produkter, men først og fremmest har forlaget fået så mangeartede erfaringer, at vi dermed er godt rustede til fortsat at udvikle og producere banebrydende undervisningsmaterialer!

Nils Hansen, dirktør

Forsiden | Forrige kapitel | Næste kapitel