[ Billede: Undervisningsministeriets logo ]

Teamarbejdet og den lærende organisation

 

Teamtanken bør ikke være en tanke, der eksisterer isoleret på et pædagogisk-organisatorisk niveau. Det egentlige udviklingsperspektiv i teamorganiseringen ligger måske i, at teamstrukturen kan modsvare og understøtte en udvikling, der i øjeblikket finder sted på et bredt skoleorganisatorisk niveau. I megen litteratur og i mange udviklingsarbejder er begrebet "den lærende organisation" sat på dagsordenen. 32)

Begrebet "den lærende organisation" synes at rumme de perspektiver, som fremtidens skole kan tage bestik af. En organisation, der konstant er i en forandrings- og udviklingsproces, og som evner at systematisere og evaluere sin erfaringsdannelse, således at der konstant foregår læring i begrebets videste forstand.

Skal noget sådant realiseres, forudsætter det organiseringsformer, der fremmer læreprocesser. I den traditionelle undervisningsorganisering vil dette nok være muligt, men i den teamorganiserede organisation eksisterer der en direkte forbindelse mellem "det lærende team" og "den lærende organisation". Teamet repræsenterer en oganisationsform, der evner at opsamle, bearbejde og evaluere pædagogiske erfaringer i en langt mere nuanceret og kompleks form, end den privatpraktiserende lærer giver mulighed for.

Lærerteamet rummer den dynamik og offentlighed, der giver mulighed for, at pædagogiske udviklingstræk og eksperimenter kan sættes i en fælles ramme - for siden at ses i en institutionel ramme: organisationens behov for at lære af individernes og de samarbejdende individers erfaringer.

I denne forstand kan teamet siges at være bindeled mellem elevernes læring og organisationens læring. Lærerteamet kan opsamle, analysere og vurdere de læringserfaringer, som eleverne gennemløber. Gennem sin kritiske selvrefleksion og kollektive erfaringsevaluering kan teamet levere det input til organisationen, som kan bidrage til, at denne såvel på et meget konkret som på et generaliseret niveau opsamler og anvender den pædagogiske erfaringsmasse.

En figur kan illustrere tankegangen:

Den lærende organisation

Fig. 10

 

Teamet er således i kraft af sin organisation, der rummer væsentlige aspekter som pædagogisk offentlighed og selvrefleksion, så at sige gearet til at være formidlingsform mellem elevniveauets læreprocesser og den samlede organisations læring. Denne opgave kan kun i meget begrænset omfang løftes af solist-læreren, der måske vil gøre sig tilsvarende overvejelser, men som ikke befinder sig i en situation, hvor drøftelsen, analysen og formidlingen af erfaringer understøttes systematisk.

Forudsætningen, for at disse koblinger kan komme i stand, er selvsagt, at organisationen er bevidst om, at de er vigtige for den samlede læring, og at de muliggøres og understøttes gennem et systematisk evalueringsarbejde, der trækker linjer fra elevniveau til organisationsniveau. 33)

 

7.1 Hvordan styrkes kvaliteten i læreprocesserne?

At en skole således indretter sig på at fungere som lærende organisation og har teamkonstruktionen som formidlingsform mellem elevernes læreprocesser og den samlede organisations læring er ikke blot et formelt, organisatorisk anliggende, men i høj grad en beslutning der vil have konsekvenser for det samlede kvalitetsniveau på skolen.

I det øjeblik skolen når det niveau, at den på et faktuelt plan fungerer som reelt lærende organisation, og der ikke blot er tale om smukke hensigtserklæringer, vil skolen kunne udvikle en kultur, der i høj grad gør det muligt at påvirke elevernes læreprocesser i en gunstig retning. En skole, der løbende tager bestik af de kvalitative pædagogiske udsagn, som bl.a. lærerteamet kan give, vil kunne udvikle sig til en institution, der formår hurtigt og på et kvalitativt grundlag at omstille og forny sine aktiviteter, organisation og læringskultur i overensstemmelse med de behov, som eleverne bærer med sig, og som er drivkraften i de pædagogiske processer.

Idealet er således den dynamiske, samstemte kultur, hvor læringen, læringsmiljøet og læringsbetingelser konstant er til overvejelse, og hvor ingen rutiner eller skabeloner får lov at etablere sig som udtryk for en pædagogisk praksis, der én gang for alle, eller i de næste mange år, har vundet hævd som formen for pædagogisk formidling mellem skolens kapaciteter og elevernes behov.

Kravet om at bringe skolekulturen op på dette niveau er naturligvis et krav, der har en lang række forudsætninger og organisatoriske mellemregninger: Ledelsen skal ændre stil, lærergruppen skal efteruddannes til at tænke i sådanne baner, og eleverne skal formå at være aktive medspillere i den samlede skolekulturs udvikling. Men, og det er den væsentligste pointe i denne sammenhæng, lærerteamet kan bidrage i meget stor udstrækning, til at denne proces sættes i gang, netop fordi denne organisationsstruktur på det pædagogiske felt rummer de kvaliteter, der overhovedet gør det muligt at bygge bro mellem den lærende elev og den lærende organisation.

Lærerteamet er en tværfaglig, bredt kompetent, kulturform, der - rigtigt forvaltet og vedligeholdt - rummer de ressourcer, der gør det til andet og mere end utopi at forestille sig denne kobling mellem de størrelser, der ellers normalt befinder sig i hver sin ende af et næsten uendeligt spektrum. Hvordan skal det enkelte elevindivid under traditionelle vilkår kunne drømme om at påvirke en mastodont af en skole, når man ser bort fra elevrådsarbejdets ofte noget begrænsede handlingsrum?

Sådan som ideen om lærerteam her er skitseret, og indrømmet er det en ambitiøs formulering, skabes mulighed for en direkte virkende og dialektisk fungerende vekselvirkning mellem det enkelte individ og den samlede organisationskultur. Omdrejningspunktet er de lærerteam, der er forberedt på at indtage denne rolle, og som ser det som muligheden for at skabe en skolekultur, der ikke bæres af rutinens og reglens artefakter, men som tværtimod består af individer udstyret med en fælles bevidsthed om, hvordan man skaber sammenhængende og perspektivrige læreprocesser.

 

7.2 Ledelsen må skabe rammerne

Er utopien synlig, står det seje arbejde tilbage. For hvordan skal et sådant ideal overhovedet blive til virkelighed på skoler, der igennem årtier har været forstået og drevet som industribetonede udannelsesmiljøer, hvor enkeltindividet indtog sin plads i serialitetens monotone spil, og hvor ingen knap nok kunne få oplevelsen af at have indflydelse på væsentlige områder?

Det er intet mindre end supertankere, der skal vendes, hvis idealet skal inden for rækkevidde og gøres til konkret virkelighed. Hvor skal man begynde, og hvor skal man ende?

Lad os slå fast, at det frem for alt er et spørgsmål om ledelse at skabe disse muligheder. De vil aldrig og kan ikke vokse frem af sig selv. Beslutningen om at satse på et teamorganiseret uddannelsesmiljø skal træffes, så det kan mærkes, og så ingen er i tvivl om, at det er den vej, den samlede institution bevæger sig.

En skoleledelse skal ville dette perspektiv og skal indstille sig på at gennemløbe en proces, hvor stort set alt i skolens praktiske og pædagogiske dagligdag vil forandre sig. Beslutningen om teamdannelse er en beslutning, der rækker meget vidt, og derfor også en beslutning, der må forberedes grundigt gennem diskussioner med både lærere og elever, der skal gøre det helt klart, hvad formålet er, og hvilke succeskriterier, der vil blive tale om. Men det er ledelsen, der har dette udspil.

Ledelsen skal her turde gå forrest og skabe de rammer, der gør, at teamarbejdet overhovedet kan nærme sig de idealer, der lige er skitseret. Der skal formuleres kvalifikationsprofiler for lærere. Teamstrukturen skal indarbejdes i ansættelsesvilkårene. Teamlæringen skal forberedes gennem kurser og konsulentbistand, og det skal frem for alt tydeliggøres, at her kan der ikke forventes 100% succes på første gennemløb.

Overgangen vil være at sammenligne med en kulturrevolution, og sådan nogle tager som bekendt tid. Nogle skoler har forsøgt sig med sådanne tigerspring og har sat alt på et bræt i samme moment. 34) Andre skoler har forsøgt sig med lidt mere forsigtige varianter, hvor man indfører teamtanken på enkelte afdelinger eller uddannelser, for herefter at evaluere kvaliteten af forsøgene og drøfte perspektivet for den samlede skolekultur.

Men hvorom alting er, vil disse forsøg på at skabe en ny skolekultur forlange en ledelse, der er uhyre lydhør over for de nye udfordringer, såvel lærere som elever befinder sig i. Med teamtanken skal lærerne være parate til at kaste sikkerhedsgivende rutiner over skulderen og opdyrke helt nyt land. Ledelsessvaret må være at give det den opbakning, der skal til, for at lærere og elever vedholdende tror på, at det kan lade sig gøre, at perspektivet er det rigtige, også selv om man i de indledende faser støder ind i tilsyneladende uoverstigelige vanskeligheder. En ledelse skal med andre ord være kompetent til at praktisere teamledelse, der måske er den væsentligste forudsætning for at det samlede system klarer skærene.

 

7.3 Teamledelse

Teamledelse er altså forudsætningen, for at teamtanken kan slå igennem. Men hvordan kan man definere dette begreb?

Set i lyset af den klassiske ledelsesfilosofi er der ingen tvivl om, at teamledelsen bedst lader sig beskrive ved et udpræget demokratisk ledelsesprincip. Team fordrer en vis grad af selvbestemmelse eller autonomi; dette ligger i selve ideen om team, og som sådan er teamet altså karakteriseret ved, at det har fået tillagt visse af de kompetencer, som en ledelse ellers ville have. En ledelse, der ønsker at møde teamet med en tilsvarende mængde ekstra kontrol og styring med henblik på at kompensere for det tabte terræn, vil være dømt til at lide nederlag. Teamledelsen må bestå i at acceptere, at teamet har sit råderum, og dernæst sørge for, at dialogen mellem team og ledelse har de optimale betingelser. Idealet om den dynamiske, samstemte kultur fordrer, at dialogen indsættes som det vigtigste ledelsesværktøj: teamet lever af den energi og inspiration, der hentes af selv at kunne være ansvarlig for sine handlinger, men er naturligvis omvendt også forpligtet til at indgå i den dialog, der skal sikre, at disse handlinger er i overensstemmelse med de overordnede visioner og udviklingsmål for skolen.

Ledelsens rolle i forbindelse med team kan således sammenfattes i flg. kvaliteter:

  • Tilskynder og motiverer
  • Lytter, kommunikerer og viser omsorg
  • Sikrer gode læringsvilkår for teamet
  • Tør uddelegere kompetence til teamet
  • Tør vise åbenhed og beslutningsdygtighed over for teamet
  • Kan acceptere fejl
  • Er aktiv i erfaringsopsamlingen og erfaringsformidlingen
  • Stiller krav til teamet om målsætning, handlingsplan og evaluering
  • Fører samtaler med de enkelte team
  • Giver relevant modspil til teamet 35)

En ledelse, der har besluttet sig for at gennemføre teamtanken, må således som minimum have haft sig følgende spørgsmål til overvejelse - i dialog med medarbejderstaben:

  • Hvorfor er opgaven vigtig for organisationen?
  • Hvordan skal opgaven indgå i uddannelsesinstitutionens fremtidige arbejde?
  • Hvem skal deltage i teamet?
  • Hvilke ressourcer skal der sættes af til arbejdet?
  • Er disse ressourcer til stede?
  • Hvordan skal der følges op på teamets arbejde?
  • Hvilken rolle indtager ledelsen i forhold til teamet?
  • Hvornår er teamets arbejde udført tilfredsstillende?
  • Hvordan skal erfaringerne formidles?

Også denne del af team-problemstillingen vil være ny på mange skoler, og én af de helt store udfordringer i de kommende års skoleudvikling vil formentlig blive at finde de kommunikationsformer, der skal bære denne udvikling.



Forsiden | Forrige Kapitel | Næste kapitel