Undersøgelsen "Gymnasieelever og hf-kursisters

sundhedsvaner og livsstil 1996/97"

Indhold:

Forord

1. Undersøgelsen: "Gymnasieelever og hf-kursisters sundhedsvaner og livsstil 1996/97"
2. Metode og materiale
3. Sundhed og helbred
4. Sundhedsvaner og livsstil
5. Psyko-sociale ressourcer og problemer
6. Elevernes fysik og kondition
7. Skole og fritidsarbejde
8. Perspektivering Svarfordeling på "Spørgeskema til undersøgelse af Gymnasieelever og hf-kursisters sundhedsvaner og livsstil
9. Svarfordeling på spørgeskema

10. • Fysisk helbred
    • Kost
    • Rygning
    • Alkohol og stoffer
    • Motion
    • Andre fritidsaktiviteter
    • Socialt netværk
    • Skolen som arbejdsplads

11. Litteratur

Forord

Hermed offentliggør DIKE og Undervisningsministeriets gymnasie-afdeling en rapport om den landsdækkende undersøgelse af gymnasieeleverne og hf-kursisternes sundhedsvaner og livsstil.

Denne udgivelse præsenterer udvalgte resultater fra undersøgelsen og skal ses i sammenhæng med andre udgivelser fra samme undersøgelse. De 91 gymnasier, der deltog, har fået resultaterne fra deres egen skole tilbage, og de kommenterede svarfordelinger blev offentliggjort i maj 1997. DIKE udgiver desuden i tilknytning til denne rapport en grundigere bearbejdning af undersøgelsens resultater. Publikationen kan, sammen med et selv-udpakkende program, findes på Undervisningsministeriets hjemmeside under Gymnasieafdelingen på Internettet, se adressen http://www.uvm.dk/gym/start.htm. Ved hjælp af dette program kan man selv lave tabeller og krydstabuleringer ud fra resultaterne fra den landsdækkende undersøgelse.

Til brug for undersøgelsen har eleverne selv indtastet deres svar på en diskette via et PC-baseret spørgeskema. Her har anonymiteten været sikret ved tildeling af et password til hver deltager.

I rapporten analyseres data inden for fem forskellige områder: sundhed og helbred, sundhedsvaner og livsstil, psyko-sociale ressourcer og problemer, elevernes fysik og kondition samt skole- og fritidsarbejde. Undersøgelsen er et øjebliksbillede af 25.000 danske gymnasieelever og hf-kursisters sundhedsvaner og livsstil i vinteren 1996-97.

Undersøgelsen er finansieret dels ved bevillinger fra Sundhedsministeriet og Undervisningsministeriet og dels af DIKEs grundbevilling. Gymnasieafdelingens Sundhedsudvalg har igangsat arbejdet, og DIKE har stået for undersøgelsen og for afrapporteringen.

Undersøgelsen er gennemført af en projektgruppe bestående af projektleder ph.d. Gert Allan Nielsen, stud.scient. Rune Perstrup og systemplanlægger Christian Roepsdorff. Overassistent Hanne Mortensen, assistent Tina Henriksen og overassistent Lilian Pedrero har på skift været sekretær for gruppen. Mag.scient. Niels Kristian Rasmussen er forskningsleder på afdelingen.

Marienhoff Business Information, ved John Marienhoff har stået for udviklingen af indtastningsprogrammel. Som repræsentanter for Under-visningsministeriet har fagkonsulent Kirsten Jeppesen, fagkonsulent Lene Hauge og lektor Kurt Petersen fra Gymnasieafdelingens Sundhedsudvalg deltaget i arbejdet og fungeret som baggrundsgruppe med særligt kendskab til forholdene i gymnasiet og i hf. Fagkonsulent Jens Boe Nielsen har bistået ved redigeringen af dette uddrag, og kontorfuldmægtig Henrik Borck Larsen har bistået ved det tekniske.

En særlig tak til gymnasierne, hf-kurserne, idrætslærerne, kontaktlærerne, eleverne og kursisterne. Uden disses positive medvirken havde projektet ikke været muligt.

København, maj 1998

Finn Kamper-Jørgensen , direktør, DIKE

Niels Kr. Rasmussen, forskningsleder, DIKE

Uffe Gravers Pedersen, direktør, Gymnasieafdelingen

1. Undersøgelsen: "Gymnasieelever og hf-kursisters sundhedsvaner og livsstil 1996/97"

Baggrund

Gymnasieafdelingen nedsatte i 1990 et sundhedsudvalg bestående af fag-konsulenter, en repræsentant fra Sundhedsministeriet samt en repræsen-tant for gymnasielærerne. Udvalgets formål var bl.a. at forberede, at sund-hed fra 1991/1992 skulle være et prioriteret tema i gymnasiet og i hf ved f.eks. at give inspiration til sundhedsfremme og sundhedsundervisning i gymnasiet og hf. Sundhedsudvalget tog i 1994 initiativ til at gennemføre en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse vedrørende "Gymnasieelever og hf-kursisters sundhedsvaner og livsstil".

Undersøgelsen blev gennemført af DIKE, Dansk Institut for Klinisk Epi-demiologi, der er et sektorforskningsinstitut i Sundhedsministeriets regie.

Formål

Formålet med undersøgelsen "Gymnasieelever og hf-kursisters sundheds-vaner og livsstil" er at beskrive sundhedstilstanden ved hjælp af udvalgte indikatorer, samt at belyse handlinger og vaner, der har betydning for sundhed og trivsel. De udvalgte sundhedsindikatorer er elevernes egen opfattelse af deres helbred og fysik, herunder en lang række konkrete symptomer, de har oplevet inden for en 14 dages periode i 1996. Der er bl.a. fokuseret på allergisymptomer og rygproblemer.

Resultaterne af undersøgelsen skal dels kunne anvendes i undervisningen, dels danne baggrund for generelle sundhedsfremmende aktiviteter.

2. Metode og materiale

Alle landets 155 gymnasier og hf-kurser blev indbudt til at deltage i under-søgelsen. Det var dog ikke forventet, at disse i alt ca. 70.000 elever/kursis-ter ville være med, idet deltagelsen var frivillig for såvel skolerne som for den enkelte elev.

Til brug for dataindsamlingen udviklede DIKE i samarbejde med sund-hedsudvalget og IT-firmaet Marienhoff BI et koncept, der var baseret på udnyttelsen af gymnasiernes EDB-faciliteter. Systemet består af et klasse-sæt med 28 disketter. På hver diskette er der mulighed for at indtaste op til 70 spørgeskemabesvarelser. Hver elev/kursist får tildelt et password, der kan åbne et spørgeskema. For sikkerhedens skyld er det ikke muligt at genåbne et spørgeskema, når det er afleveret eller lukket ned.

Ved tilmeldingen udpegede hvert gymnasium/hf-kursus en kontaktlærer, der stod for de praktiske forhold omkring indtastningen samt for koordi-neringen af målingen af blodtryk og konditionstal.

Deltagere fordelt på elevgrupper

Der var i alt 24.685 elever, der indtastede deres besvarelse. 41 besvarelser kunne ikke anvendes, fordi de manglede vigtige informationer som f.eks. køn eller alder, hvilket formentlig skyldes indtastningsfejl. Fordelingen på køn, alder, linie og klassetrin, samt regioner i landet er vist i tabel 2.1.

Tabel 2.1 Fordelingen af svarpersoner på køn og alder

Der er en forholdsvis stor andel elever/kursister på 17 år eller derunder. Dette skyldes, at nogle skoler har foretrukket kun at lade 1.g'erne gennemføre undersøgelsen.

Tabel 2.2 Fordeling af svarpersoner på klassetrin

Tabel 2.3 Fordelingen af svarpersoner på de enkelte linier

Sammenlignes fordelingen af svarpersoner i gymnasiet og hf med antallet af elever/kursister på landsplan, er hf lidt underrepræsenteret, idet kun ca. 12 % af deltagerne gik i hf, mens der på landsplan var 18 %, der gik i hf. Det skyldes formentlig, at kursisterne fra VUC-centre ikke deltager.

3. Sundhed og helbred

De fleste elever vurderer, at de har et godt helbred. 75% (78% af drengene og 69% af pigerne) angiver, at deres helbredstilstand er "god" eller "virkelig god". Kun 3% betragter deres almene helbredstilstand som "dårlig" eller "meget dårlig".

I alt 21 % af drengene og 27 % af pigerne angiver, at de har en langvarig sygdom. På trods heraf er der 61 % af denne gruppe, som alligevel mener, at deres almene helbredstilstand er "god" eller "virkelig god".

9,5 % har fået diagnosticeret "astma" hos en læge. Det er kun 5% af ast-matikerne, som vurderer, at deres tilstand er "dårlig" eller "meget dårlig".

Der er store kønsforskelle, hvad angår smerter i skulder og nakke, idet 37 % af pigerne og kun 20 % af drengene har haft sådanne smerter.

20% af dem, der har haft smerter i rygmuskler eller led, har søgt læge for smerterne. Hvis også dem, der har søgt fysioterapeut eller kiropraktor, tælles med, har i alt 25 % søgt en af disse tre former for hjælp.

5 % af drengene og 7 % af pigerne har måttet blive hjemme på grund af smerter i bevægeapparatet. Det er således bemærkelsesværdigt, at antallet af elever, der søger hjælp for deres smerter, er fire gange så stort som antal-let af elever, der bliver hjemme på grund af smerter. Dette afspejler sig også i pilleforbruget, hvor 35% af eleverne har brugt en eller anden form for smertestillende medicin inden for de sidste 14 dage (45 % blandt piger-ne og 20 % blandt drengene).

Der er mange elever, der lider af hovedpine. Igen er det pigerne, der er mest generet af smerterne, idet 44 % af pigerne og 20 % af drengene har lidt af hovedpine inden for en 14 dages periode. Der er tilsyneladende be-hov for at dæmpe smerterne med medicin, idet 30 % af pigerne og 17 % af drengene har taget medicin for hovedpinen inden for en 14 dages periode.

4. Sundhedsvaner og livsstil

Rygning

18 % af pigerne og 16% af drengene ryger hver dag. Dertil kommer en gruppe på ca. 4% både blandt drenge og piger, som ryger mindst en gang om ugen og derfor er i risikogruppe for at blive dagligrygere. Der er en tydelig sammenhæng mellem rygning og alder. For pigernes vedkommen-de er der 14% dagligrygere blandt dem, der er 16 år eller yngre, 17% blandt de 17 årige, 20 % blandt de 18 årige og 27 % blandt dem, der er 19 år eller derover. For drengenes vedkommende er de tilsvarende tal hen-holdsvis 10 %, 17%, 17% og 26 %.

Gymnasieeleverne og hf-kursisternes rygevaner adskiller sig markant fra andre unges rygevaner, idet der er en større andel fest-rygere i denne undersøgelse sammenlignet med andre undersøgelser. Der er således 22 % af pigerne og 19 % af drengene, der ryger ved festlige lejligheder eller som ryger, men ikke hver dag. Dette er noget mere end det tilsvarende blandt de 16-24 årige i DIKEs sundheds- og sygelighedsundersøg-elser, hvor der kun var 3%, som angav, at de røg, men som ikke røg dagligt (Kjøller m.fl. 1995).

70 % af drengene på matematisk linie, 57 % på sproglig linie og 45 % blandt hf-kursisterne ryger slet ikke. Tilsvarende er der blandt pigerne 68 % matematikere, 55 % sproglige og 48 % hf-kursister, der er ikke-rygere.

Tendensen er tydelig for begge køn og for alle aldersgrupper: Der er flest rygere blandt hf-kursister, lidt færre blandt sproglige og færrest blandt de matematiske gymnasieelever.

Alkoholforbrug

Som andre undersøgelser viser også denne, at den altovervejende del af alkoholforbruget ligger i weekenden. 69 % af drengene og 54 % af pigerne drikker alkohol hver eller næsten hver weekend, mens 8 % af drengene og 1 % af pigerne oplyser, at de drikker dagligt eller næsten dagligt.

Undersøgelsen viser ingen markant sammenhæng mellem alkoholindtag-else og sportsudøvelse, men derimod mellem alkoholindtagelse og social kontakt. 37 % af de piger, der har daglig kontakt med venner, drikker mere end 10 genstande i løbet af en weekend. 26 % af dem, der kun har jævnlig kontakt med venner, og kun 16 % af dem, der sjældent har kon-takt med venner, drikker tilsvarende mængde. For drengenes vedkom-mende er forskellen endnu mere slående, idet 65% af dem, der har daglig vennekontakt, 51 % af dem, der kun har jævnlig kontakt, og 33 % af dem, der sjældent har vennekontakt, drikker 10 genstande eller mere i løbet af weekenden.

Narkotikaforbrug

Kun 77 ud af de 24 644 deltagende elever har indtaget stoffer med sprøjte. Imidlertid har 23 % (28 % blandt drengene og 20 % blandt pigerne) på et eller andet tidspunkt taget stoffer i anden form. Langt den største del har kun prøvet hash og de fleste kun enkelte gange. Der er en tydelig sammen-hæng med elevernes/kursisternes alder, idet 37 % af drenge, der er 19 år eller derover, mod 17 % af drenge, der er 16 år eller derunder, har prøvet hash. Tilsvarende har 24 % af de ældste og 15 % af de yngste piger prøvet hash.

Der er desuden en tydelig sammenhæng mellem hashforbrug og hvilken linie, man går på, selv når der er taget højde for alders- og kønsforskelle mellem linierne. 49% af de 18-årige mandlige hf-kursister mod 25% af de 18-årige drenge på matematisk linie har prøvet hash. Den samme tendens kan spores hos pigerne.

Amfetamin

I denne undersøgelse svarede 4,7 % af drengene og 2,5 % af pigerne, at de havde prøvet amfetamin. Kun 4% i matematisk gymnasium mod 15% på hf har prøvet amfetamin. Eleverne på den sproglige linie ligger et sted midt imellem.

Tabel 4.1 Andelen blandt drenge og piger på forskellige linier, der har prøvet amfetamin (angivet i procent).

Der er en meget stor forekomst af psykiske problemer blandt dem, der har prøvet amfetamin. 28 % af drengene og 45 % af pigerne, der har prøvet amfetamin, angiver, at de inden for de seneste 14 dage har været nedtryk-te, deprimerede eller ulykkelige. Det tilsvarende gælder for 13 % af drengene og 28 % af pigerne, der ikke har prøvet amfetamin.

Sammenhængen kan skyldes, at amfetamin giver psykiske problemer. Det kan dog også være den samme underliggende faktor, som er årsag til de psykiske problemer og til en af amfetamin. Endelig kan det være de psykiske problemer, der er årsag til brugen.

Kostbevidsthed

Der er meget store kønsforskelle i elevernes interesse for at spise sundt. Således svarer 45 % af drengene, at de ikke "tænker på at undgå fede madvarer", mens 12 % af pigerne svarer bekræftende på dette spørgsmål.

5. Psyko-sociale ressourcer og problemer

Langt de fleste elever har et socialt netværk, der består af familie, venner og klassekammerater. Der er næsten ingen, der ikke ser enten familie eller venner mindst en gang om ugen. Jo ældre eleverne er, jo færre har kontakt med forældrene hver dag. Der er forskelle mellem hf-kursister og gymna-sieelever i typen af sociale kontakter. Denne forskel kan ikke alene forklares ved alders- eller kønsforskelle mellem hf og gymnasiet.

Som eksempel kan nævnes, at 21 % af de 18 årige mandlige hf-kursister kun er sammen med familien en gang om ugen eller sjældnere mod 11 % blandt de 18 årige drenge på sproglig linie og 9 % blandt de 18 årige drenge på matematisk linie. Omvendt er det hf-kursisterne, der oftest er sammen med kammerater, hvorimod de matematiske gymnasieelever bruger mindst tid sammen med kammeraterne.

Tendensen er den samme for alle aldersgrupper og for begge køn. Hf-kursisterne bruger mindre tid med familien og mere tid med kamme-raterne end eleverne i gymnasiet.

Den overvejende del af eleverne føler sig i stand til at overskue og hånd-tere problemer, og kun ca. 10 % mener ikke, at deres dagligdag generelt er tilfredsstillende. På spørgsmålet: "Plejer du at kunne se en løsning på pro-blemer og vanskeligheder, der umiddelbart virker håbløse?" svarer 88 % af drengene og 82% af pigerne, at det kan de "som regel eller altid". Der er flere piger end drenge, der har nogen at tale med om problemer. 84 % af pigerne mod kun 53 % af drengene angiver således, at de har nogen at tale med om problemer.

Det er oftest venner (63 %) eller forældre (45 %), man går til, hvis man har problemer. Læreren, studievejlederen, psykologen og lægen spiller en mindre rolle, idet under 5 % af eleverne/kursisterne henvender sig til disse, når de har problemer.

6. Elevernes fysik og kondition

Drengene vurderer generelt deres fysiske form som "god"/"virkelig god" (57 %), mens pigerne vurderer deres som "nogenlunde"/"dårlig" (65 %). Der er væsentlige aldersafhængige forskelle, således at jo ældre man er, jo dårligere opfatter man sin fysiske form.

Pendul-løbetesten viser, at 80 % af de drenge, der selv mener, at deres fysiske form er virkelig god, også er i stand til at løbe mere end ca. 10 min. i testen. Dette svarer til, at de har et konditionstal, der ligger over 52. Der er meget stor forskel på, hvor lang tid pigerne kan løbe i forhold til drengene. Halvdelen af pigerne (medianen) kan løbe 5,6 minutter, hvilket svarer til et konditionstal på 40. Hos drengene er medianen 9,6 minutter, svarende til et konditionstal på 51.

Disse tal svarer nøje til Lars Bo Andersens undersøgelse fra 1984, idet han fandt præcis samme tal: 40 for piger og 52 for drenge (Andersen & Schelin 1989).

Gennemsnitsværdierne for konditionstal er omtrent den samme for de forskellige linier. Således kan 50 % af drengene på alle tre linier løbe mel-lem 9 og 10 min. Spredningen i resultaterne tyder dog på, at der er flere elever på sproglig linie og på hf, der er i dårlig fysisk form. Således er der blandt drengene på matematisk linie kun 11 %, der har et konditions-tal under 44, mens det gælder for 18 % af drengene på sproglig linie og for 19 % af de mandlige hf-kursister. Tendensen er fuldstændig den samme for pigerne.

Rygning og kondition

Der er en klar sammenhæng mellem antallet af cigaretter, man ryger pr. dag, og det antal minutter, man er i stand til at løbe, således at jo flere cigaretter man ryger, jo kortere tid kan man løbe.

Det kan dog ikke udelukkes, at forskellene i resultaterne i konditions-testen for rygere og ikke-rygere og for elever/kursister på de forskellige linier i stedet afspejler forskelle i motivation til at give sig 100% i en an-strengende løbetest.

Figur 6.1. Andele med kondital over middel set i forhold til, hvor mange gram tobak man ryger om dagen.

Rygning kan under alle omstændigheder kun forklare en mindre del af variationen i konditionstal. Der er mange andre forhold, der gør sig gældende. Det kan være træningstilstand, Body Mass Index (BMI), arvelige forhold og meget andet.

Overvægt og undervægt

BMI anvendes som mål for overvægt h.h.v. undervægt. Det beregnes som vægten i kilogram divideret med kvadratet på højden målt i meter. BMI over 30 antyder, at man er for kraftig, og under 18-20, at man er for tynd.

Man skal være meget forsigtig med fortolkningen af BMI især i denne aldersgruppe (15-20 årige). Især bør man være opmærksom på, at mange af de høje og tynde unge vil få et BMI under 20, uden at der er et problem, idet de er inde i en vækstfase. For pigernes vedkommende er der således 34 % og for drengenes 25 %, der har et BMI under 20. Selv om undervægt og spiseforstyrrelser måske er et stigende problem, er der ikke belæg for at hævde, at en trediedel af de unge ligefrem er undervægtige.

Der er meget få elever, der kan betegnes som overvægtige (BMI>30). Både for piger og drenge er det ca. 1 %. Dette resultat svarer til, hvad man fandt for de 16-24 årige i DIKEs landsdækkende undersøgelse i 1994 (Kjøller m.fl. 1995).

Der er imidlertid mange, der ikke er tilfredse med deres vægt. Kun 18 % af pigerne og 34 % af drengene er tilfredse med deres vægt. Der er kun en vis sammenhæng mellem BMI og ønsket om at have en anden vægt. 38 % af de piger, som har et BMI under 20, er tilfredse med deres vægt, mens 9 % med BMI mellem 20 og 24 er tilfredse. Hvis BMI er 25 eller derover, er der under 5 %, der er tilfredse med deres vægt. Det er tankevækkende, at 46 % af pigerne med et BMI under 20 gerne vil veje endnu mindre.

Rygning og vægttab

For samtlige aldersgrupper er der blandt tynde (BMI < 20) piger, flere piger, der ikke ryger end piger, der ryger mere end 15 cigaretter om dagen. Kun 4 % svarer, at de ryger for at holde sig slanke. Blandt de 595 piger, der ryger for at holde sig slanke, har 28 % et BMI < 20, sammen-lignet med 34 % blandt samtlige piger.

Højde og rygsmerter

Der er en tendens til, at de meget høje har mere ondt i lænden end de øvrige. 1139 drenge er over 190 cm og 1189 piger er over 178 cm. 35 % af disse høje drenge (mod 31 % af resten) og 40 % af disse høje piger (mod 35 % af resten) angiver, at de har haft ondt i den nederste del af ryggen inden for det seneste år.

Der er også en sammenhæng mellem BMI og ondt i ryggen, således at jo større BMI, jo større andel har ondt i ryggen.

7. Skole og fritidsarbejde

Fritidsarbejde

65 % af pigerne og 55 % af drengene har lønnet fritidsarbejde. 13 % af samtlige elever har mere end 11 timers lønnet arbejde pr. uge. Det er overraskende, at jo yngre eleverne er, jo flere har fritidssarbejde. Af de piger, der er 16 år eller derunder, har 68% fritidsarbejde, mod kun 59 % af de piger, der er 19 år eller derover. Et tilsvarende mønster findes hos drengene.

Der er ingen klar sammenhæng mellem rygning og fritidsarbejde. Det er der til gengæld mellem fritidsarbejdet og weekendens alkoholforbrug.

Tabel 7.1

Andelen, der har fritidsjob, set i forhold til hvor mange genstande, der blev indtaget seneste weekend, opdelt på piger og drenge (i procent).

Skolearbejde

Sammenhængen mellem erhvervsarbejde og den tid, man bruger på lektier, er ikke nær så tydelig, som man måske skulle forvente. Der er dog en lille tendens til, at de elever, der har erhvervsarbejde, bruger mindre tid på lektier. 44 % af drengene og 45% af pigerne, som har meget erhvervs-arbejde, det vil sige >11 timer om ugen, føler, at arbejdet går ud over skolen.

Der er ingen sammenhæng mellem erhvervsarbejde og personlige pro-blemer i relation til skolen. 7% af dem, der har erhvervsarbejde og 8% af dem, der ikke har lønnet erhvervsarbejde, svarer, at de for øjeblikket har personlige problemer, der skyldes skolen. Følelsen af at være accepteret er ens for elever med/uden fritidsarbejde.

Karakterernes rolle

Næsten alle angiver, at karaktererne spiller en rolle. Kun 1% af pigerne og 2 % af drengene finder, at karaktererne slet ikke spiller nogen rolle for dem, mens 82 % af pigerne og 75 % af drengene synes, at karaktererne spiller en stor eller meget stor rolle for dem. Undersøgelsen viser, at pigerne læser lektier i længere tid end drengene.

Selv om drengene ikke bruger så meget tid på lektier, plages de ikke oftere end pigerne af dårlig samvittighed over ikke at passe skolearbejdet.

Der er tydelig forskel på gymnasiet og hf, hvad angår holdningen til ka-raktererne. For 34 % af de mandlige hf-kursister spiller karaktererne kun en lille eller slet ingen rolle, mens dette gælder for 22 % og 25 % af dreng-ene på h.h.v. matematisk og sproglig linie. I disse tal er der ikke taget højde for aldersforskelle mellem eleverne i gymnasiet og på hf. Resultatet kan desuden være påvirket af forskelle i karaktergivningen i de to skole-former. Her tænkes især på fraværet af årskarakterer på hf.

Det sociale klima

Langt de fleste elever synes, at det sociale klima i klassen er godt. På en skala fra 1 til 5, hvor 1 er det bedste og 5 det dårligste, er gennemsnittet 2,2 for drengene og 2,3 for pigerne. Der er en klar alderssammenhæng, idet den andel, der opfatter det sociale klima som dårligt, stiger med klasse-trinnet.

8. Perspektivering

Undersøgelsens resultater giver et positivt billede af danske gymnasie-elever og hf-kursisters sundhedsvaner og livsstil. Der er tale om en meget aktiv gruppe, der er engageret både i skolelivet og i fritidslivet. De dyrker en del sport, og der er generelt et godt socialt klima i klassen.

Undersøgelsen giver dog også nogle signaler om, hvor der kan sættes ind, hvis sundheden skal fremmes - både på kort og på længere sigt.

Der er tale om områder, hvor skolen kan komme til at spille en særlig forebyggende rolle som et forum, hvor elever og lærere kan diskutere forebyggelse, og hvor begge parter gennem diskussionen kan lære mere om forebyggelse. Skolen kan også få en rolle via samarbejde mellem skole og hjem, mellem skole og andre institutioner, f.eks. idrætsforeninger, udskænkningssteder og politi. Desuden kan undersøgelsen pege på om-råder, hvor det har betydning, at der etableres et samarbejde mellem skolen og organisationer, der arbejder med sundhedsfremme.

Der kan peges på 6 områder, hvor det synes væsentligt at tage fat på forebyggelsen:

1. Festrygning

Det er positivt, at der blandt gymnasieeleverne og hf-kursisterne er en lavere andel dagligrygere, end der er blandt andre unge i samme alder. Der er dog mange elever, der ryger ved festlige lejligheder, og erfaringsmæssigt er det vanskeligt for den enkelte at fastholde kun at ryge ved disse. Den store gruppe af fest-rygere er således i risikogruppe for at blive daglig-rygere.

2. Overskridelse af Sundhedsstyrelsens anbefalede genstandsgrænser

Sammenhængen mellem alkoholforbrug og et aktivt socialt liv er tydelig. Der er en stor del af eleverne/kursisterne, der drikker meget i weekenden. Det er bekymrende, at hele 16 % af drengene og 11 % af pigerne alene ved weekendens alkoholindtag overskrider den risikogrænse, som Sundheds-styrelsen opstiller for voksne mennesker. Grænsen er sat ved 21 genstande om ugen for mænd og 14 for kvinder. De langsigtede effekter af et højt alkoholforbrug er velkendte. Der er måske behov for, at eleverne/kursist-erne bliver informeret mere om risikoen ved et højt alkoholforbrug.

3. Narkotika

Der er et sted mellem 4 og 5 % af drengene, der har prøvet amfetamin og et tilsvarende antal har prøvet at blande alkohol og nervemedicin. Der er flere hf-kursister end gymnasieelever, der har prøvet disse stoffer. Brugen af amfetamin er ulovlig, og den nyeste forskning inden for de såkaldte designer-drugs viser, at der ikke er tale om harmløse feststoffer. F.eks. har det vist sig, at ecstacy, der er et amfetaminlignende stof, rent fysiologisk påvirker hjernens serotoninproduktion. Det har uheldige langtidsvirk-ninger, med stærkt øget psykisk ustabilitet til følge.

4. Familien og skolens rolle

Der er en tydelig tendens til, at de, der har mindre samvær med familien og mest samvær med kammerater, samtidigt er dem, der har det største forbrug af alkohol og stoffer. Det er tankevækkende, at der i den gruppe af elever/kursister, der kun ser familien sjældnere end en til to gange om ugen, er over 15 % af drengene, der har prøvet amfetamin. Måske kan skolen spille en rolle i denne sammenhæng.

5. Nogen at tale med

Det er vennerne og i mindre grad forældrene, men slet ikke læreren, eleverne/kursisterne taler med om deres problemer.

En stor del af eleverne angiver, at de inden for de sidste 14 dage har haft psykiske problemer. Det er tendens til, at pigerne tilsyneladende håndterer deres problemer ved at tale med venner. Til gengæld ser det ikke ud til at være almindeligt blandt drengene at tale med nogen om personlige pro-blemer.

6. Elevernes kondition

Der var stor tilslutning til gennemførelse af konditionstesten på skolerne. Ca. 2/3 af alle, der var med i undersøgelsen, gennemførte en konditions-test. For drengenes vedkommende viser testen, at der er en meget stor del af drengene, der har en god kondition. Mange piger har imidlertid en kon-dition, der kan forbedres væsentligt.

Der er sammenhæng mellem rygning og dårligt testresultat. Rygningen kan måske her ses som en indikator på en livsstil, der medfører en dårlig kondition.

Da en god fysisk kondition er af væsentlig betydning for sundheds-tilstanden, ligger der en udfordring i at motivere eleverne og kursisterne for en livsstil, hvor fysisk aktivitet indgår som en naturlig del.

9. Svarfordeling på "Spørgeskema til undersøgelse af Gymnasieelever og hf-kursisters sundhedsvaner og livsstil"

Indledning

Besvarelsen af spørgeskemaundersøgelsen "Gymnasieelever og hf-kursisters sundhedsvaner  og livsstil". Der er her tale om en samlet procentfordeling opdelt på piger, drenge og alle elever.

2. Hvor gammel er du?

4. Fra hvilken klasse gik du over i gymnasiet/HF?

5. Er du født i Danmark?

6. Hvem bor du sammen med?

(gerne flere svar)

9. Nogle af jer har fået målt blodtryk og konditionstal:

9. Svarfordeling på Spørgeskema: Fysisk helbred

10. Hvorledes vil du vurdere din nuværende helbredstilstand i almindelighed?

11. Har du nogen langvarig sygdom, langvarig eftervirkning af skade, handicap eller anden langvarig lidelse?

12. Hvordan vurderer du din fysiske form?

13. Gør du for tiden noget for at tabe i vægt?

(gerne flere svar)

14. Har du inden for de seneste 14 dage været generet af nogle af de her nævnte former for smerter eller ubehag?

(gerne flere svar)

15. Tror du man kan gøre noget selv for at bevare et godt helbred?

16. Har du inden for de sidste 14 dage taget medicin for:

(gerne flere svar)

17. Har sygdom, skader eller lidelser gjort det besværligt eller umuligt for dig   inden for de sidste 14 dage at udføre dine sædvanlige, daglige gøremål?

(F.eks. skole, fritidsaktiviteter eller arbejde)

Problemer i ryg, muskler eller led

18. Har du på noget tidspunkt inden for det sidste år haft besvær, smerter eller ubehag nogen af følgende steder?

(gerne flere svar)

19. Har du på grund af ovenstående smerter i ryg muskler eller led?

(gerne flere svar)

Allergi

20. Har du nogensinde været generet af pibende/hvæsende vejrtrækning?

Hvis ja:

Optræder der åndenød i denne forbindelse (blandt de 20.7%  der har pibende vejrtrækning)?

21.a Har du nogensinde haft pibende/hvæsende vejrtrækning eller hoste, evt. om natten, uden at være forkølet?

21.b Har du nogensinde efter fysisk anstrengelse haft anfald af åndenød?

22. Har en læge fortalt dig, at du har astma?

23. Har du inden for det sidste år eller tidligere haft noget af følgende?

(besvar hver linie)

Piger

Drenge

Alle

9. Svarfordeling på Spørgeskema: Kost

24. I hvor høj grad gør du følgende af hensyn til dit helbred?

(Besvar hver linie)

Piger

Drenge

Alle

25. Hvor ofte tjekker du indholds- og næringsstofdeklarationen for at se, hvad der er i de fødevarer du køber?

26. Hvor tit spiser du:

(besvar hver linie)

Piger

Drenge

Alle

27. Hvor tit spiser eller drikker du?

Piger

Drenge

28. Spørgsmål om din holdning til kost:

a. Hvilken betydning har det, du spiser nu for dit helbred i fremtiden?

b. I hvilken udstrækning afhænger dit helbred af, at du passer på dig selv?

c. Hvis ernæringseksperterne foreslår, at du spiser bestemte fødevarer, hvor sandsynligt er det så, at du gør det?

d. Er du optaget af, hvad du spiser?

9. Svarfordeling på Spørgeskema: Rygning

29. Ryger din ...?

Besvar hver linie. Hvis du ikke har følgende familiemedlemmer, sætter du ring om "3" - har ikke.

30. Er der en eller flere rygere blandt dine nærmeste venner/veninder?

31. Ryger du?

32. Har du røget tidligere? (Svarfordelingen blandt de der ikke ryger )

33. Hvor meget ryger eller røg du?

(Hvis du ikke ryger eller røg hver dag, skal du skrive "0").

antal cigaretter om dagen eller gram pibetobak/rulletobak om ugen

34. Hvor gammel var du, da du startede med at ryge regelmæssigt?

35. Hvorfor begyndte du at ryge?

(gerne flere svar)

36. Hvorfor ryger du nu?

(gerne flere svar)

37. Har du prøvet at holde op med at ryge? (Blandt de der ryger eller har røget).

38. Tag stilling til om de næste udsagn passer på dig (obs ! spørgsmålet er stillet
både til rygere og ikke rygere, men det er fortrinsvis rygere, der har svaret):

Piger

Drenge

9. Svarfordeling på Spørgeskema: Alkohol og stoffer

39. Drikker du alkohol på hverdage?

41. Hvor meget øl, vin eller spiritus drak du seneste week-end ?

(fredag, lørdag og søndag tilsammen)

42. Drikker du alkohol i week-enden?

43. Tror du, du drikker mere eller mindre alkohol end gennemsnittet af unge på din egen alder og køn?

44. Har du nogensinde taget stoffer?

44a. Bruger du nogle af følgende stoffer? (Andelen af samtlige elever).

Piger

44a. Bruger du nogle af følgende stoffer? fortsat

Drenge

9. Svarfordeling på Spørgeskema: Motion

45. Går/cykler du for at komme i skole?

46. Hvor meget cykler du i almindelighed?

47. Når der ses bort fra turen til og fra skole, hvor mange timer om ugen bruger du så normalt til fysisk aktivitet? (Eksempler på fysisk aktivitet: bringe varer ud, gå med aviser, sport, dans o.s.v.)

48. Hvor meget tid bruger du på sports- og idrætsaktiviteter ?

49. Hvad er de væsentligste grunde til, at du dyrker idræt?

(max. 3 ringe)

50. Hvilken type idræt bruger du mest tid på?

(max. 2 ringe)

9. Svarfordeling på Spørgeskema: Andre fritidsaktiviteter

51. Hvor meget tid bruger du i gennemsnit om ugen foran en computer?

(Skriv "0", hvis du ikke bruger computer)

52. Hvilken type computer bruger du mest ? (blandt de der bruger computer)

53. Bruger du musen?

54. Hvor mange timer bruger du normalt om dagen på at se video/tv?

55. Hvilken af følgende fritidsaktiviteter, der ligger ud over sport og idræt, er væsentlige for dig? (max. 3 krydser)

9. Svarfordeling på Spørgeskema: Socialt netværk

56. Hvor ofte er du sammen med dine skolekammerater efter skole?

57. Hvor ofte er du sammen med kammerater, der ikke har tilknytning til skolen?

Hvor ofte er du sammen med din familie?

58. Har du for øjeblikket personlige problemer? (andelen af samtlige elever)

Hvis ja, skyldes de:

(gerne flere svar)

59. Har du for øjeblikket personlige problemer, der gør det vanskeligt for   dig at klare daglige gøremål? (skole, fritidsaktiviteter eller arbejde)

60. Taler du i almindelighed med nogen om problemer?

Hvis ja, hvem taler du så mest med?

(gerne flere svar)

61. Hvor godt passer disse påstande på dig? (besvar hver linie)

Piger

Drenge

62. Hvor god eller dårlig synes du selv, du er til at

(besvar hver linie)

63. Plejer du at kunne se en løsning på problemer og vanskeligheder, som umiddelbart virker håbløse?

64. Synes du, at din dagligdag er personligt tilfredsstillende?

65. Synes du i almindelighed, at det som sker for dig i din dagligdag,  er svært at forstå?

66. Synes du, at du i almindelighed kan styre dit eget liv?

9. Svarfordeling på Spørgeskema: Erhvervsarbejde

67. Har du erhvervsarbejde ved siden af skole (alt lønnet arbejde)?

68. Hvor mange timers erhvervsarbejde har du normalt om ugen?

69. På hvilke tidspunkter arbejder du ? (Af alle elever)

(gerne flere svar)

70. Synes du, at dit erhvervsarbejde går ud over dit skolearbejde?

(blandt de der har erhvervsarbejde)

9. Svarfordeling på Spørgeskema: Skolen som arbejdsplads

71. Hvor lang tid bruger du sædvanligvis om dagen på lektier?

73. Læser du jævnligt lektier sammen med kammerater?

74. Bruger du lektieværksted (organiseret lektielæsning med mulighed for   lærerhjælp) på din skole?

75. Har du dårlig samvittighed over eventuelt ikke at passe dit skolearbejde   godt nok?

76. Hvor stor en rolle spiller karaktererne for dig?

77.1 I hvor høj grad føler du dig accepteret i din stamklasse for din måde at være på? (Dine meninger, holdninger, vaner m.v.)

77.2 Hvordan vil du karakterisere det sociale klima i din stamklasse?

Piger

Drenge

79. Kender du skolens rygeregler?

80. Er du tilfreds med den måde skolens rygeregler bliver overholdt på?

Drenge

82. Føler du dig stresset i din hverdag?

Piger

Drenge

83. Hvad sker der, når du blive stresset eller kommer i pressede situationer?

Følgende besvares kun, hvis du er 18 år eller derover, og kun hvis du er interesseret i at være med i en senere opfølgningsundersøgelse.

Cpr-nummer: |__|__|__|__|__|__| - |__|__|__|__|

Navn:

Adresse:

Postnr.: By:

Bemærk, at når du har afleveret spørgeskemaet med et tryk på F10, kan din

besvarelse ikke læses af andre. CPR-nummer, navn og adresse vil derfor kun

kunne læses af forskerne på DIKE.

Vi siger mange tak for besvarelsen.

Du skal gemme dine svar ved at trykke på F10.

10. Litteratur

Forebyggende sundhedsarbejde. Baggrund. Analyse og teori. Arbejdsmetoder. 2. udgave. København: Munksgaard, 1992. Side 31-37

Andersen LB, Schelin B. 1.G. Undersøgelsen. Undersøgelse af 13000

1.g' eres fysiske præstationsevne, aktivitet og holdninger til idræt. 2^nd ed. København: Danmarks Højskole for Legemsøvelser, 1989.

Antonovsky A. Unraveling the Mystery of Health. San Francisco: Jossey-Bass, 1987.

Biering-Sørensen F, Kjøller M. Rygbesvær. Epidemiologi, Statusartikel. Ugeskrift for Læger 1997; 159/35:5215-8.

Christensen V, Lundstedt L. Sundhed for alle i år 2000. WHOs sundhedspolitiske mål for Europa - en dansk introduktion. København: Komiteen for Sundhedsoplysning, 1985.

Dahl H. "Hvis din nabo var en bil". København: Akademisk Forlag, 1997.

Danmarks Statistik. Uddannelse og kultur. Statistiske efterretninger - 1996: 14(5): 1-40.

Danmarks Statistik. Indkomst, forbrug og priser. Statistiske efterretninger 1997; 6.

DIKE. Spørgeskema til Sundhed og sygelighed i Danmark 1994; med svarfordelinger. København: DIKE, 1996

Due P, Holstein BE. Sundhed og trivsel blandt børn og unge. København: Københavns Universitet. Institut for folkesundhedsvidenskab, 1997.

Hansen, H, Rasmussen NK, Poulsen J. Livsstil og sundhedsvaner i Danmark. Status, forskelle og udviklinger. Sundhedsministeriets Middellevetidsudvalg. København: Sundhedsministeriet, 1994.

Kamper-Jørgensen F, Almind G, ed. Forebyggende sundhedsarbejde. Baggrund. Analyse og teori.

Arbejdsmetoder. 2nd ed. København: Munksgaard, 1992.

Kjøller M, Rasmussen NK, Keiding L., Petersen H.C., Nielsen GA, Sundhed og sygelighed i Danmark - og udviklingen siden 1987: rapport fra DIKEs repræsentative undersøgelse blandt voksne

danskere. København: DIKE, 1995.

Nielsen NS, Sundhed og livsstil blandt 16-19 årige elever på ungdomsuddannelser i Frederiksborg amt. Ph.D. afhandling Institut for Folkesundhedsvidenskab. Afd. for socialmedicin. 1998 (ikke publiceret).

Rasmussen B. Eurofit Testning af fysisk præstationsevne. København: Danmarks Højskole for Legemsøvelser, 1991.

Rasmussen NK, Groth MV, Bredkjær SR, Madsen M, Kamper-Jørgensen F. Sundhed og sygelighed i Danmark 1987. En rapport fra DIKEs undersøgelse. København: DIKE 1988.

Forsiden | Næste kapitel