De tosprogede elever udgjorde i 1997 ca. 8% af folkeskolens elever.
Elevgruppen består i hovedsagen af børn af indvandrere
og flygtninge. Andelen af disse elever er stigende, og der findes
i dag tosprogede elever i de fleste kommuner. Det er således
en central opgave for hele folkeskolen at sørge for, at
elevgruppen får en optimal undervisning.
En forudsætning for, at tosprogede børn og unge kan få en tilfredsstillende skolegang på linje med andre elever, er, at de forstår og aktivt kan gøre brug af dansk. I Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 63 af 28. januar 1998 om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog er der fastsat bestemmelser, der sikrer, at der i fornødent omfang etableres særlig undervisning i dansk som andetsprog. Vejledningen er en forklaring til bekendtgørelsens bestemmelser, og den afløser den organisatoriske vejledning fra 1984 om folkeskolens undervisning af fremmedsprogede elever.
Der gives i tilslutning til forklaringerne til bestemmelserne råd om, hvorledes undervisningen af tosprogede elever kan organiseres bedst muligt i givne situationer. Det er Uddannelsesstyrelsens håb, at nærværende vejledning kan tjene som et vigtigt redskab ved kommunernes og skolernes planlægning og tilrettelæggelse af undervisningen for tosprogede elever.
Undervisningsministeren har udsendt bekendtgørelse nr.
63 af 28. januar 1998 om folkeskolens undervisning i dansk som
andetsprog. Bekendtgørelsen er en udmøntning af
de ændringer i bestemmelsen i folkeskolens § 7, stk.
5, som blev gennemført i medfør af lov nr. 413
af 22. maj 1996 (Indsats for tosprogede børn). Hensigten
med denne lovændring er at forbedre de tosprogede børns
muligheder for at tilegne sig dansk. Som forudsat ved lovændringen
er der i den nye bekendtgørelse indsat bestemmelser om
en forpligtelse for kommunerne til at etablere undervisning i
dansk som andetsprog allerede i børnehaveklassen og om
mulighed for at henvise elever til modtagelsesklasser på
andre skoler end distriktsskolen.
Nærværende vejledning forklarer og uddyber bestemmelserne i bekendtgørelsen.
Vejledningen har imidlertid - som det fremgår af navnet - tillige et bredere sigte.
Kapitel 1 handler således om hele skolens undervisning af tosprogede elever og om målsætningen for denne undervisning (bortset dog fra modersmålsundervisningen, jf. nedenfor).
I kapitel 2 beskrives dansk som andetsprog under henvisning til faghæfte nr. 19 fra 1996 som et fagområde, som omfatter både den undervisning, der finder sted i forbindelse med klassens danskundervisning og den undervisning, som gives særskilt for de tosprogede elever.
Kapitel 3 vedrører reglerne om undervisningspligt i relation til elever, der er tilflyttet fra udlandet.
Kapitel 4-11 vedrører bestemmelserne i bekendtgørelsens
§ 3-10 vedr. organisationsformer mv. inden for den særlige
undervisning for tosprogede elever. I forbindelse hermed gives
der råd om den pædagogiske tilrettelæggelse
af undervisningen.
Endelig er der i kapitel 12-14 indsat afsnit om henholdsvis specialundervisning
for tosprogede elever, forældresamarbejde og uddannelses-,
erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering.
Der blev ved lov nr. 413 af 22. maj 1996 tillige indsat en bestemmelse i folkeskolelovens § 4a, som giver kommunerne mulighed for at oprette sprogstimuleringstilbud for tosprogede børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen.
Der er ved lov nr. 486 af 1. juli 1998 gennemført en ændring af bestemmelsen i folkeskolelovens § 4a vedr. særlige sprogstimuleringstilbud for tosprogede førskole-børn. Ifølge den ændrede bestemmelse, der har virkning fra 1. august 1999, indføres der en forpligtelse for kommunerne til at oprette sådanne tilbud for børn, der ikke går i daginstitutioner. Tilbudet skal gives senest den 1. august i det kalenderår, hvor barnet fylder 4 år. For tosprogede børn, der er optaget i en daginstitution, skal der tilbydes særlig støtte, hvis det skønnes, at børnenes sproglige udvikling ikke i tilstrækkelig grad kan fremmes inden for institutionens egne pædagogiske muligheder. Hensigten med bestemmelserne i § 4a er, at børnene tilegner sig dansk i et sådant omfang, at de ikke har behov for en basisundervisning i dansk i modtagelsesklasser og lignende, når de påbegynder skolegangen. Der henvises til vejledning fra 1997 om sprogstimulerende tilbud for tosprogede småbørn, der er udsendt af Undervisningsministeriet, og som er udarbejdet i samarbejde med Socialministeriet.
Nærværende vejledning træder i stedet for den organisatoriske vejledning i håndbogen "Undervisning i folkeskolen af fremmedsprogede elever" fra 1984. Håndbogens kapitel 12 om undervisning i elevernes modersmål og eventuelt nationalsprog opretholdes dog indtil videre ligesom bestemmelserne om modersmålsundervisning i bekendtgørelsen nr. 583 af 20. november 1984 om folkeskolens undervisning af fremmedsprogede elever .
Det er de kommunale skolemyndigheders ansvar og kompetence
at fastsætte den nærmere ordning af undervisningen
af tosprogede elever inden for rammerne af bekendtgørelsen.
1. Begreb
Ved lovændringen i 1996 blev den hidtidige betegnelse "fremmedsprogede elever" erstattet af "tosprogede elever". Ændringen tilsigter at bringe sprogbrugen i overensstemmelse med almindelig anvendt national og international fagterminologi. Tosprogede børn vokser op i hjem, hvor der fortrinsvis tales et andet sprog end dansk, og de tilegner sig ofte først dansk ved kontakt med det omgivende samfund evt. ved skolens undervisning. Når børnene er startet som elever i folkeskolen, benytter de både dansk og modersmålet i deres daglige tilværelse. Betegnelsen "tosproget" anvendes imidlertid også på børn og unge, som endnu ikke har lært dansk, men som skal påbegynde undervisning heri eller deltage i andre tilbud, der tjener til at fremme kendskabet til dansk.
I nogle tilfælde udvikler børn to sprog i hjemmet, hvoraf det ene kan være dansk. For mange børn gælder det desuden, at man i oprindelseslandet har et andet officielt sprog end det, forældrene taler. Nationalsproget kan i mange relationer indgå i barnets udvikling ligesom sprog, hvorpå barnets og forældrenes religion er baseret. Der findes således grupper af børn, der møder ikke blot to, men flere sprog i deres daglige omgivelser.
2. Elevernes kulturbaggrund
I skolen møder eleverne ikke alene et nyt sprog, men ofte også et kulturmønster, som er forskelligt fra hjemmets. Elevernes opvækst er således både tosproget og tokulturel.
Skolen må gøre eleverne bekendt med de samværsformer, der er gældende i folkeskolen, og synliggøre dem for eleverne. Eleverne skal også gøres bekendt med det danske samfund og dansk kultur. Det sker både igennem undervisningen i dansk som andetsprog, gennem den øvrige undervisning og skolens hele virksomhed.
Det er lige så vigtigt, at skolen gennem hele skoleforløbet og i alle fag er bevidst om elevernes anderledes kulturbaggrund og tager hensyn hertil. Skolen må selvsagt behandle de tosprogede som ligeværdige og må i sine beslutninger være opmærksom på diskriminationsforbud i medfør af dansk lovgivning og rettigheder i medfør af internationale konventioner, som beskytter barnet og dets forældre imod forskelsbehandling på grundlag af bl.a. national og etnisk oprindelse, race, sprog og religion.
Mange konflikter vil kunne undgås, hvis skolen udviser fleksibilitet bl.a. med hensyn til følgende forhold:
Religiøse højtider falder ofte på andre dage end skolens fridage. Det anbefales, at skolen imødekommer ønsker om 1-2 ekstraordinære fridage om året på denne baggrund.
I undervisningen i idræt anbefales det at imødekomme ønsker om, at elever er iført idrætstøj, der dækker fra håndled til ankel. Man bør endvidere ud fra de lokale forhold på skolen imødekomme ønsker om, at elever foretager omklædning og badning uden at kunne iagttages af andre. Pigerne kan fx få lov at gå ud at bade lidt før de andre elever, eller der kan sættes et forhæng op foran bruseren eller indrettes særskilte kabiner.
I undervisningen i hjemkundskab må man være opmærksom på, at elever, der tilhører Islam og visse andre religioner, ikke må spise eller komme i berøring med svinekød. Man må ligeledes være opmærksom på, at nogle forældre stiller krav om, at deres børn kun spiser halalslagtet kød. Forældrene vil kunne give oplysning, om hvor sådant kød kan fremskaffes.
Det er ønskeligt, at tosprogede også deltager i skolens frivillige aktiviteter. Hvorvidt forældrene giver tilladelse til, at eleverne deltager fx i skolerejser og skolefester, afhænger bl.a. af, om skolen tager hensyn til ovennævnte forhold.
Bortset fra forhold som de nævnte gælder folkeskolens almindelige regler, herunder ordensregler og mødepligt, også for de tosprogede elever. For så vidt angår tilfælde, hvor elever uden for de almindelige skoleferier og uden skolens tilladelse har længerevarende ferieophold i udlandet, henvises til Undervisningsministeriets vejledning af 3. oktober 1994 om forholdsregler i tilfælde af ulovlige skoleforsømmelser på grund af børns ophold i udlandet.
De tosprogede elever skal deltage i undervisningen i alle obligatoriske fag, jf. dog bekendtgørelsens § 8. Forældre, for hvem barnets deltagelse i kristendomsundervisning vil medføre en samvittighedskonflikt, kan dog anmode om, at barnet fritages for faget, jf. folkeskolelovens § 6, stk. 2. Undervisningen er imidlertid rent kundskabsmeddelende, og mange tosprogede elever deltager i undervisningen i kristendomskundskab, som tillige omfatter fremmede religioner og andre livsanskuelser. Deltagelse i denne undervisning vil i høj grad kunne fremme elevernes mulighed for at forstå dansk kultur og samfund.
De almindelige regler om evaluering af elevernes udbytte af undervisningen, jf. bestemmelserne i folkeskolelovens § 13, stk. 1-4, samt om prøver, jf. bestemmelserne i folkeskolelovens § 14, stk.1-8, omfatter også tosprogede elever, der undervises i almindelige klasser.
Skolen kan dog i særlige tilfælde og efter en individuel vurdering, der udføres af pædagogisk- psykologisk rådgivning, fravige prøvekravene for tosprogede elever, jf. Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 4 af 6. januar 1998 om elever med særlige behov ved folkeskolens afgangsprøver.
3. Kulturmøde i skolen
Alle skoler er omfattet af folkeskolelovens bestemmelser uanset andelen af tosprogede elever. En skole vil imidlertid være præget af sin elevsammensætning. De tosprogede elevers tilhørsforhold til skolen kan synliggøres fx ved lokalernes udsmykning, valg af landkort, plakater mv. Festdage, fx nytårsfester i de forskellige kulturer, kan fejres på tværs af kulturer.
Skolen må medvirke til at fremme gode relationer mellem tosprogede elever og øvrige elever. Hvis der opstår spændinger mellem grupper af forskellig etnisk oprindelse, må skolen tage problemerne op ved at give eleverne handlemuligheder og redskaber til at løse disse.
Tilstedeværelse af tosprogede elever i en klasse eller i en skole vil øge behovet for en interkulturel undervisning og give denne undervisning en helt konkret betydning.
Ifølge folkeskolens formålsbestemmelse skal skolens undervisning bidrage til forståelse af andre kulturer. Undervisningen i folkeskolen må derfor have internationale og tværkulturelle islæt, der åbner for et indhold, der ikke kun rummer dansk kultur og livsforståelse. Den vægt, der er lagt på det tværkulturelle aspekt i faghæfter fra 1996, kan ses som et godt grundlag for at integrere de tosprogede elever i hele skolens virksomhed. I beskrivelsen af fagenes indhold angives det bl.a., at der skal arbejdes på tværs af sprog og kultur, fx i faghæfte nr. 5 Samfundsfag: "Der arbejdes med kultur og kulturmøder, herunder problemstillinger i tilknytning til etniske grupper, racisme og menneskerettigheder".
Der kan endvidere i alle fag anlægges en interkulturel synsvinkel, som har til formål at fremme bevidsthed om og forståelse af egen og andres kulturbaggrund.
4. Integration
Tosprogede elever skal kunne deltage i folkeskolens almindelige undervisning, således at elevernes udvikling fremmes i overensstemmelse med folkeskolens formålsbestemmelse og fagformålene. Dette forudsætter, at skolen tager hensyn til elevgruppens sproglige og kulturelle baggrund. Der skal i fornødent omfang afsættes særlige ressourcer til undervisning i dansk som andetsprog.
Målsætningen er at give de tosprogede elever forudsætninger for at kunne deltage i samfundets politiske, økonomiske, arbejdsmæssige, sociale og kulturelle liv med samme rettigheder og forpligtelser som andre borgere.
Eleverne skal sideløbende hermed kunne bevare og udvikle deres oprindelige identitet. Der henvises herved særlig til bestemmelserne om modersmålsundervisning i folkeskolen.
1. Begreb
Nøglen til tosprogede elevers deltagelse i skolens almindelige undervisning og til integration i det danske samfund er, at eleverne tilegner sig dansk.
Betegnelsen "dansk som andetsprog", som erstatter "særlig tilrettelagt danskundervisning", tilsigter at bringe sprogbrugen i overensstemmelse med almindelig anvendt national og international fagterminologi. "Dansk som andetsprog" forklarer, at barnets tilegnelse af dansk starter efter tilegnelsen af modersmålet. Der er således tale om en rækkefølge og ikke en rangorden. Det må herved fremhæves, at ændringen i betegnelsen ikke indebærer en ændret vægtning i skolens undervisning af modersmålet i forhold til dansk.
2. Andetsprogstilegnelse / fremmedsprogstilegnelse
Både et andetsprog og et fremmedsprog tilegnes på baggrund af barnets modersmål. Derfor bør der være mange ligheder i den pædagogiske tilrettelæggelse af undervisningen i andetsprog og i fremmedsprog. Men der er også afgørende forskelle på fremmedsprog og andetsprog: Fremmedsprog læres især med henblik på senere brug, fx videreuddannelse, erhverv og rejser, mens andetsproget er det omgivende samfunds sprog og dermed det vigtigste redskab i selve integrationen. Fremmedsprogsundervisning er karakteriseret ved at være en undervisning i sproget, mens dansk som andetsprog er en undervisning i og på dansk. Lærere i fremmedsprog og elever deler således som regel modersmål, hvorfor mulighederne for at drage sammenligning mellem modersmål og fremmedsprog er større end ved andetsprogsundervisning. Her har lærere og elever ikke fælles modersmål, medmindre tosprogede lærere med samme modersmål som eleverne kan udføre eller medvirke i undervisningen.
Da dansk som andetsprog er grundlag for elevernes tilværelse i Danmark, må undervisningen heri være mere omfattende end fremmedsprogsundervisningen.
3. Processen i dansk som andetsprog
Processen i tilegnelsen af dansk som andetsprog adskiller sig væsentligt fra modersmålstilegnelse. Elevens individuelle forudsætninger og alder, kammeratskabsrelationer i skolen og i fritiden, hvilket modersmål barnet har, hjemmet og hele barnets miljø samt tilrettelæggelsen af skolens undervisning og ressourcer er vigtige faktorer i tilegnelsesprocessen. Basisfærdigheder, der omfatter dagligdags sprogbrug og kommunikation, kan normalt læres inden for 1 - 2 år, mens udbygning af færdigheder og beherskelse af et større begrebsapparat, herunder abstrakte begreber på dansk, tager længere tid. De elever, som undervises i dansk som andetsprog, gennemgår en sprogudvikling på to sprog. De tosprogede elever skal dels skaffe sig færdigheder, som danske elever har tilegnet sig (basisfærdighederne), og dels skal de sideløbende udvikle færdighederne og tilegne sig ny viden.
4. Fagområdet
Dansk som andetsprog er beskrevet som et særligt fagområde i faghæfte nr. 19, der omfatter både den tilegnelse, der finder sted i forbindelse med klassens undervisning i dansk, og de situationer, hvor der er iværksat særlig støtte for eleven.
Der er fastsat følgende formål for dansk som andetsprog, jf. bekendtgørelse nr. 702 af 7. august 1995:
"Formålet med undervisningen i dansk som andetsprog er, at tosprogede elever på baggrund af deres sproglige og kulturelle forudsætninger tilegner sig færdigheder i at forstå og anvende talt og skrevet dansk. Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at bruge dansk, og den skal udvikle deres bevidsthed om dansk kultur, sprog og sprogbrug samt om sprogtilegnelse.
Stk. 2. Undervisningen skal fremme den enkelte elevs personlige og sproglige udvikling og forståelse af samspillet mellem dansk sprog og kultur og elevens modersmål og kulturbaggrund. Undervisningen skal herved bidrage til, at eleven udvikler forudsætninger for en aktiv og ligeværdig deltagelse i skole, uddannelse og samfund."
Der er desuden i faghæftet fastsat centrale kundskabs-og færdighedsområder, hvortil henvises.
Undervisning i dansk som andetsprog inden for rammerne af den
almindelige undervisning
Tosprogede elever deltager som udgangspunkt i skolens almindelige undervisning ligesom øvrige elever.
Folkeskolens undervisning skal gennem undervisningsdifferentiering tilrettelægges således, at alle elever - herunder tosprogede - kan få udbytte af undervisningen ud fra elevens egne forudsætninger, jf. folkeskolelovens § 18.
Elevernes tilegnelse af dansk foregår i vidt omfang inden for rammerne af den almindelige undervisning både i faget dansk og i andre fag.
Hvis der i en klasse findes tosprogede elever, må der tages hensyn til dette forhold ved tilrettelæggelsen af klassens undervisning. Det er vigtigt at vælge varierende arbejdsformer, herunder gruppearbejde, samarbejde mellem to elever og projektarbejde, idet man herved kan tilrettelægge undervisningsaktiviteterne ud fra elevernes forskelligartede forudsætninger, herunder om eleverne har dansk som modersmål eller som andetsprog.
I nogle kommuner tildeles der ekstra ressourcer til klasser, der rummer tosprogede elever fx således, at hele klassen undervises af to lærere i fællesskab i nogle af timerne. Dette kan betyde, at færre af de tosprogede får behov for supplerende undervisning i medfør af bekendtgørelsens § 3.
Dansklæreren må til stadighed følge udviklingen af dansk sprog hos de tosprogede elever. Hvis det skønnes, at en elev har behov for særlig støtte - der går ud over rammerne for klassens almindelige undervisning - må klasselæreren give indstilling herom til skolens leder. Hvis lærere i andre fag mener, at eleven har særlige støttebehov, må de gøre klasselæreren (der som oftest tillige er klassens lærer i dansk) opmærksom herpå.
Særlig støtte til tilegnelse af dansk som andetsprog
Tilegnelsen af dansk som andetsprog må for mange af de tosprogede elever i perioder støttes ved en supplerende undervisning. I de tilfælde, hvor en elev ved optagelsen i skolen kan for lidt dansk til at kunne deltage i klassens almindelige undervisning, skal der gives undervisning i dansk uden for den almindelige klasse, fx i særlige modtagelsesklasser. Formålet med denne særlige undervisning er, at det videre skoleforløb kan baseres på skolens almindelige undervisning.
Kommunerne er endvidere fra 1. august 1999 i medfør af folkeskolelovens § 4a forpligtet til at etablere særlige sprogstimuleringstilbud for tosprogede børn i førskolealderen.
Bestemmelserne i bekendtgørelsen handler om de situationer,
hvor der afsættes ekstra ressourcer til at etablere særlig
sprogundervisning i dansk i modtagelsesklasser mv. og til supplerende
undervisning i dansk som andetsprog dels ved optagelsen i skolen
dels under det videre skoleforløb.
1. De almindelige bestemmelser
Det fremgår af folkeskolelovens § 32, at de almindelige regler om undervisningspligt finder anvendelse på børn, hvis ophold her i landet er bestemt til at vare mindst 6 måneder. Det gælder dog ikke, hvis børnene er omfattet af undervisningspligt i medfør af anden lovgivning.
Tosprogede børn, der har opholdstilladelse i Danmark i mindst 6 måneder - herunder børn der har fået status som flygtninge - er således omfattet af de almindelige regler om ret og pligt til undervisning. Spørgsmålet om elevernes statsborgerskab er uden betydning i forhold til undervisningspligten.
Der foreligger særlige forhold for børn, der ikke har opholdstilladelse, men for hvem der er indgivet ansøgning om en sådan tilladelse:
2. Børn, der ansøger om asyl
Der er i medfør af udlændingelovens § 42 c, stk. 1, fastsat en særlig undervisningspligt for børn af asylsøgere. Bestemmelsen er indsat i 1996 bl.a. på baggrund af FN' s børnekonvention, hvorefter alle børn, der er undergivet en medlemsstats jurisdiktion, skal være omfattet af undervisningspligt. Undervisningen af disse børn, som almindeligvis opholder sig i asylcentre, udføres af Dansk Røde Kors efter aftale med Indenrigsministeriet. Hvis asylsøgere får flygtningestatus, skal børnene straks optages i folkeskolen.
3. Børn, som søger om opholdstilladelse på
andet grundlag
Gruppen består navnlig af børn, for hvem der er indgivet ansøgning om opholdstilladelse på grundlag af familiesammenføringsreglerne. Disse børn, der typisk har ophold hos en herboende familie, er ikke omfattet af den særlige undervisningspligt i medfør af udlændingeloven, og de anses derfor af hensyn til overholdelsen af ovennævnte FN konvention for omfattet af undervisningspligten efter folkeskoleloven. Det er ikke en betingelse for optagelse i folkeskolen, at børnene har CPR nr., men et udlændinge-nr. vil kunne fremvises som dokumentation for indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse. Det er derimod en forudsætning, at sagsbehandlingen forudses at tage længere tid.
4. Børn med kortere ophold i Danmark
Er opholdet i Danmark bestemt til at vare et kortere tidsrum end 6 måneder, er der intet til hinder for, at de kommunale skolemyndigheder kan imødekomme ønsker om midlertidig optagelse i folkeskolen. Det samme gælder, hvis varigheden af opholdet ikke er bestemt på forhånd. Det anbefales normalt at imødekomme sådanne anmodninger, når bortses fra børn, der har kortvarige ferieophold i Danmark.
5. Sent ankomne elever
Elever, der tilflytter Danmark efter undervisningspligtens indtræden, har krav på undervisning i folkeskolen på grundlag af bestemmelserne i folkeskolelovens § 20, stk. 1 og 4.
Bestemmelserne indebærer, at elever, som ved ankomsten er under 18 år, og som ikke i udlandet har gennemgået en grundskoleundervisning og en undervisning på 10. klassetrin, har krav på optagelse i folkeskolen.
Der er ikke noget i vejen for, at en kommune kan beslutte at optage tosprogede elever, der er et eller flere år ældre end 18 i fx udvidede modtagelsesklasser.
6. Undervisningspligtens indtræden
Undervisningspligten indtræder i princippet straks efter, at barnet har taget ophold i Danmark i ovennævnte situationer. Det kan dog tillades, at skolegangen først påbegyndes efter kortere tids forløb, fx hvis familien skal have tid til at finde fast bolig. Skolegangen skal dog påbegyndes senest efter 3 ugers forløb.
Kommunens forpligtelse til at etablere undervisning, herunder
i dansk som andetsprog for tilflyttede tosprogede børn,
indtræder ligeledes i princippet straks.
1. Optagelse
Optagelse i folkeskolen finder sted enten i 1. klasse eller - hvis forældrene ønsker det - i børnehaveklasse. Når det gælder tosprogede børn, er det ønskeligt, at optagelsen sker allerede i børnehaveklassen, således at danskundervisningen kan omfatte hele indskolingsforløbet.
Hvis eleverne fra 4-årsalderen har deltaget i tilbud efter folkeskolelovens § 4a, vil børnehaveklassetilbudet fra 5-årsalderen normalt træde i stedet for det særlige sprogstimuleringstilbud. Hvis det skønnes hensigtsmæssigt, er der dog ikke noget til hinder for, at et barn kan deltage i en børnehaveklasse om formiddagen og i et tilbud efter § 4a, der er placeret om eftermiddagen.
Børn, der har gået i skole i udlandet, placeres på det klassetrin, der svarer til deres skolealder, jf. folkeskolelovens § 12, stk. 1. Hvis det skønnes hensigtsmæssigt, kan de dog med forældrenes tilslutning placeres et klassetrin under deres skolealder, således at de får mere tid til at lære dansk.
2. Henvisning til særlig undervisning i dansk som andetsprog
Ved optagelsen af en tosproget elev skal der tages stilling til, hvorvidt eleven har behov for særlig undervisning i dansk som andetsprog og i bekræftende fald, om behovet kan opfyldes ved en supplerende undervisning efter § 3, eller om eleven skal henvises til basisundervisning i dansk efter § 4. Den endelige afgørelse træffes af skolens leder.
En elevs behov for supplerende undervisning vil ofte først kunne konstateres efter, at eleven i en kort "prøvetid" har deltaget i den almindelige undervisning uden særlig støtte. Det er imidlertid vigtigt, at sproglige problemer med dansk tages op meget hurtigt.
Hvorvidt en elev har behov for basisundervisning i dansk, vil i mange tilfælde kunne konstateres på grundlag af kendskab til barnets situation inden optagelsen, og efter en kort samtale med barnet og forældrene, jf. afsnit 3. Har barnet ringe kendskab til dansk, skal det henvises til en basisundervisning i dansk.
Skolens leder kan indhente en indstilling fra en tosproget lærer. I nogle tilfælde kan der være tvivl om, hvorvidt barnet vil kunne deltage i undervisningen i en almindelig klasse med særlig støtte, jf. § 3, eller om det skal henvises fx til en modtagelsesklasse, jf. § 4. Der må i så fald gennemføres en nærmere undersøgelse af barnets kendskab til dansk og af dets generelle sproglige udvikling. Undersøgelsen gennemføres fx af en konsulent for undervisning af tosprogede elever eller af en medarbejder ved pædagogisk-psykologisk rådgivning, der har kendskab til undervisning af tosprogede elever. I sådanne situationer bør elevens placering også drøftes med eleven og dennes forældre, inden skolens leder træffer sin afgørelse, og der skal lægges vægt på elevens og forældrenes ønsker.
Afgørelsen om henvisning til modtagelsesklasse på en anden skole end distriktsskolen træffes af kommunalbestyrelsen eller af skolens leder på grundlag af retningslinjer fra kommunalbestyrelsen.
3. Tosprogede børns forudsætninger i dansk ved
optagelsen i skolen
Børn, der er opvokset i Danmark
Mange af de tosprogede børn er født og opvokset her i landet. Børnenes forhånds-kendskab til dansk afhænger bl.a. af, om de har deltaget i dagtilbud efter bistandsloven eller i tilbud i medfør af folkeskolelovens § 4a. Er dette tilfældet, vil de som oftest ikke have behov for basisundervisning i dansk, jf. bekendtgørelsens § 4, men eleverne kan have behov for en supplerende undervisning i dansk som andetsprog ved optagelsen jf. § 3, og evt. også under det senere skoleforløb, jf. § 7.
Børn, der er tilflyttet Danmark umiddelbart inden optagelsen i folkeskolen
Børnene har almindeligvis ikke noget forhåndskendskab til dansk og må derfor henvises til en grundlæggende sprogundervisning i dansk, jf. bekendtgørelsens § 4.
Eleverne kan dog have fået danskundervisning i en eventuel
asylfase, afhængig af asylfasens længde, jf. kapitel
3. Disse elever er kommet i gang med tilegnelse af basisfærdigheder
på dansk, og elevernes behov for særlig undervisning
i dansk som andetsprog må vurderes i det konkrete tilfælde.
1. Indholdet af den supplerende undervisning
Denne undervisning er beregnet for elever, der ved optagelsen har sproglige forudsætninger for at kunne deltage i klassens undervisning, men som alligevel har behov for en støtte, der går ud over, hvad der kan ydes inden for rammerne af klassens almindelige undervisning.
Indholdet af den supplerende undervisning kan være følgende:
2. Organisationsformer
Hold med supplerende undervisning
Timetal og elevtal afgøres af kommunen/skolen på grundlag af elevernes behov.
Enkeltmandsundervisning gives normalt kun i tilfælde, hvor en elev ikke kan undervises sammen med andre elever med tilsvarende behov.
Det vil ofte være ønskeligt at placere supplerende undervisning på hold før eller efter klassens almindelige timer eller i eventuelle mellemtimer, således at de tosprogede elever kan deltage i al undervisning i klassen. Man må i de konkrete tilfælde vurdere, om en sådan placering vil være hensigtsmæssig under hensyn til elevernes forudsætninger, forældrenes ønsker og de praktiske forhold på skolen. Supplerende danskundervisning i henhold til folkeskolelovens § 5, stk. 7, er ikke omfattet af bestemmelsen om den maksimale daglige undervisningstid i henhold til folkeskolelovens § 16, stk. 4. Elevens samlede antal timer kan derfor med forældrenes tilslutning overstige dette maksimum.
Støtteundervisning i klassen
Herved forstås ordninger, hvorved der tilknyttes yderligere en lærer til klassen i nogle af timerne med henblik på at yde støtte til tosprogede elever. Undervisningen gives af en lærer, der har de fornødne kvalifikationer i dansk som andetsprog. I perioder kan undervisningen med fordel varetages af en tosproget lærer.
Sprogcenter
Ordninger, hvorved der tildeles et team af lærere et antal årlige timer til supplerende undervisning i dansk som andetsprog, kaldes ofte et sprogcenter. Der tillægges centret et lokale med relevante undervisningsmaterialer, således at holdundervisningen placeres her. De pågældende lærere kan dog også gå ud i klassen og give støtte her, jf. ovenfor.
Sprogcentrets ressourcer kan også omfatte fortsat undervisning i dansk som andetsprog efter bekendtgørelsens § 7, herunder etablering af kurser for grupper af tosprogede elever, jf. kapitel 9.
Hvis det skulle vise sig, at de fastsatte ressourcer ikke er tilstrækkelige til at opfylde elevernes behov for undervisning efter bekendtgørelsens § 3, må der indhentes en tillægsbevilling.
3. Varighed af den supplerende undervisning
Hvor længe undervisningen fortsætter, afhænger af elevernes behov.
Elevernes fremgang i undervisningen må evalueres regelmæssigt
med henblik på en vurdering af, om undervisningen bør
fortsætte eller ophøre.
1. Indhold af basisundervisningen
Basisundervisningen i dansk som andetsprog tager sigte på elever, der ikke ved optagelsen har sproglige forudsætninger for at kunne deltage i klassens undervisning med rimeligt udbytte.
Undervisningen tilsigter at give eleverne grundlæggende færdigheder i dansk som andetsprog, bl.a. et elementært ordforråd i dansk, kendskab til lydsystemet, forholdet mellem stavning og udtale, bøjningssystemet og sætningsopbygning.
Dansk skal kunne anvendes aktivt både mundtligt og skriftligt. Ordforråd inden for folkeskolens forskellige fag bør indgå i undervisningen. Der henvises til faghæfte nr.19: Dansk som andetsprog.
Ligesom i anden undervisning i folkeskolen må undervisningsdifferentiering være noget centralt ved tilrettelæggelsen af undervisningen i dansk som andetsprog.
Der må løbende ske en evaluering af elevernes udbytte af undervisningen. Effektiviteten i undervisningen i modtagelsesklassen bør vurderes ud fra elevernes egne forudsætninger.
Man må således sammenligne elevens standpunkt ved skolestart og standpunktet på tidspunktet for vurderingen. Ved valg af redskaber til evaluering bør man anlægge en bred sprog- og kulturforståelse og ikke et snævert formelt sprogsyn.
Undervisningen skal tillige fremme elevernes kendskab til dansk kultur og samfundet her i landet.
Da basisundervisningen optager en overvejende del af elevernes undervisningstid i op til 2 år, må undervisningen i modtagelsesklasser mv. bl.a. gennem valget af undervisningsmaterialer og emner tilrettelægges således, at den tillige kan fremme elevernes udvikling inden for forskellige fagområder. Herudover fremmes elevernes kendskab til folkeskolens fag ved, at eleverne efterhånden deltager i timer i den almindelige klasse.
2. Varighed
Basisundervisningen i dansk afsluttes, når eleverne er i stand til at deltage i klassens undervisning i alle fag. Hvornår dette sker afhænger af en vurdering af den enkelte elevs standpunkt i dansk som andetsprog. Det er fastsat i bekendtgørelsens § 4, stk. 6, at et ophold i en modtagelsesklasse ikke kan overstige 2 år. Hvis eleven fortsat har behov for støtte til dansk, må den gives i medfør af § 7. Det bør også overvejes, om eleven har behov for klasseskift evt. skoleskift. I nogle tilfælde må man tage spørgsmålet, om eleven har behov for specialundervisning, op til vurdering, jf. kapitel 12.
Bestemmelsen gælder jf. § 4, stk. 6 ikke for elever, der optages i skolen efter afslutningen af de yngste klassetrin uden tidligere at have modtaget undervisning i at læse og skrive. Disse elever vil som regel have brug for særlig undervisning i mere end 2 år, hvis de skal have mulighed for at opnå et alderssvarende læseniveau. Der tænkes på elever, der optages i skolen efter starten af 3. eller 4. klasse.
Der henvises til afsnittet nedenfor om særlige modtagelsesklasser for analfabetiske elever.
3. Modtagelsesklasser
Placering
Kommunalbestyrelsen beslutter i forbindelse med strukturplanen jf. bekendtgørelsens § 10, om der skal oprettes modtagelsesklasser og i bekræftende fald, på hvilke skoler klasserne placeres.
Der findes følgende muligheder for placering af klasserne:
Timetal i modtagelsesklasser
Det er forudsat i bemærkningerne til lov nr. 413, at det ugentlige minimumstimetal i modtagelsesklasser sættes op fra 15 til 20 som følge af, at minimumstimetallet i folkeskoleloven fra 1993 er fastsat til 20. Timetallet kan godt være højere end 20.
I begyndelsen omfatter undervisningen i dansk som andetsprog alle modtagelsesklassens 20 timer. Efterhånden erstattes eller suppleres nogle af timerne med timer i den almindelige klasse. Den enkelte elevs samlede timetal skal efter 3 måneder mindst udgøre det timetal, som gælder for den almindelige klasse, som eleven har tilhørsforhold til.
Antal elever og klassetrin
Det er i bekendtgørelsen fastsat, at elevtallet i modtagelsesklassen ved skoleårets start ikke må overstige 12. Baggrunden for dette maksimum er, at der i sådanne klasser som oftest undervises elever med meget forskellige forudsætninger i henseende til alder og modersmål. Desuden findes der i klasserne både elever, der lige har startet indlæringen af dansk, og elever, der har deltaget i undervisningen i dansk som andetsprog gennem længere tid. Undervisningen må derfor differentieres i endnu videre omfang end i almindelige klasser.
Der sker i sådanne klasser både optagelse af nye elever og udskrivning af elever i løbet af skoleåret. Det må anbefales, at man fx indsætter en ekstra lærer, hvis elevtallet kommer til at overstige 12 i løbet af skoleåret.
Hvis elevtallet i modtagelsesklassen er rimeligt lavt, kan sprogundervisningen blive mere intensiv, og der er grund til at antage, at eleverne hurtigere vil kunne udsluses fra modtagelsesklassen.
Det fremgår af bekendtgørelsens § 4, stk. 3, at en modtagelsesklasse højst må spænde over 3 klassetrin. Hvis elevtallet er tilstrækkeligt, bør der oprettes modtagelsesklasser for et eller to klassetrin. Er der derimod for få elever til at danne modtagelsesklasser for højst 3 klassetrin, må der etableres aldersinddelte hold.
I nogle tilfælde er der behov for at henvise børnehaveklassebørn til en modtagelsesklasse. Man må her være klar over, at undervisningen ikke på samme måde som i andre klasser kan baseres på skriftlige materialer. Det må derfor anbefales, at man opretter særlige modtagelsesklasser for det nævnte alderstrin. Hvis elevtallet ikke er tilstrækkeligt til at oprette en sådan klasse, må børnehaveklassebørn i modtagelsesklasser i det mindste have en del af timerne særskilt.
Tilhørsforholdet til en almindelig klasse
Når en elev henvises til undervisning i en modtagelsesklasse, skal der samtidig afsættes en plads til eleven i en almindelig klasse på samme skole og etableres et tilhørsforhold til denne klasse.
I begyndelsen, dog højst 3 måneder, har eleven kun timer i modtagelsesklassen, jf. ovenfor. Som oftest vil eleverne allerede inden forløbet af de 3 måneder kunne deltage i enkelte timer i den almindelige klasse, fx i idræt. Efterhånden som eleven lærer at forstå og tale dansk, skal eleven deltage i nogle timer i den almindelige klasse, fx i de musisk-praktiske fag og i matematik. Har tilflyttede elever deltaget i undervisning i engelsk eller andre fremmedsprog i en skole i udlandet, kan de ofte ret hurtigt deltage i den almindelige undervisning i dette sprog. Det må vurderes individuelt, hvilke timer i den almindelige klasse eleven kan deltage i og fra hvilket tidspunkt. Almindeligvis bør eleverne deltage i den overvejende del af timerne i modtagelsesklassen indtil udslusningsfasen, hvor en stigende del af timerne bør erstattes af timer i den almindelige klasse.
Hvis eleven hører hjemme i en anden distriktsskole end den, hvor elevens modtagelsesklasse er placeret, og eleven efter forældrenes ønske skal overflyttes til denne skole, jf. nedenfor, bør der inden udslusningen etableres et samarbejde mellem den afleverende skole og den modtagende skole.
Modtagelsesklasser vil i de fleste tilfælde være den mest hensigtsmæssige organisationsform ved en basisundervisning i dansk som andetsprog, idet man herved kan tilrettelægge et samlet undervisningsforløb, der er tilpasset efter elevgruppens forudsætninger og behov. Ved en sådan organisation sikrer man tillige, at der ikke opstår situationer, hvor eleverne er til stede i timer i klassen uden at kunne deltage i undervisningen.
Modtagelsesklasser for bestemte sproggrupper
Der kan oprettes modtagelsesklasser, der er beregnet for elever med samme modersmål, fx tyrkiske, bosniske, arabiske og pakistanske modtagelsesklasser. Her kan undervisningen i dansk som andetsprog i højere grad tilrettelægges med udgangspunkt i elevernes modersmål, og der kan tillige drages nytte af tosprogede lærerkræfter.
I modtagelsesklasser, der omfatter flere sproggrupper, kan der i enkelte timer tilknyttes tosprogede lærerkræfter i de forskellige sprog. Det vil lette kommunikationen mellem eleverne og dansklæreren. Elevens modersmål kan endvidere være en genvej til ny viden.
Særlige modtagelsesklasser for analfabetiske elever
I de senere år har man i Danmark modtaget mindre grupper flygtningebørn, som ikke har gået i skole i hjemlandet, selv om de ville have været undervisningspligtige gennem flere år ifølge danske regler. Børnene er således analfabeter ved optagelsen i skolen, uden at skolen dog kan placere dem på de yngste klassetrin.
Hvis der findes et tilstrækkeligt antal elever i en kommune, anbefales det at oprette særlige modtagelsesklasser for elevgruppen. Hvis der ikke er tilstrækkeligt mange elever, bør der oprettes særlige hold.
Det er ønskeligt, at lærere, der har erfaringer med læseundervisning, medvirker i undervisningen. Det kan også være hensigtsmæssigt at inddrage en tosproget lærer i den grundlæggende læseundervisning.
4. Hold med basisundervisning
Placering
Hold eller enkeltmandsundervisning finder normalt sted på elevens distriktsskole. Elever, der har behov for en basisundervisning i dansk som andetsprog, bør ikke i starten undervises på hold, hvor undervisningen er tilrettelagt for elever, der alene har behov for en supplerende undervisning i henhold til § 3. Det gælder dog ikke, hvis holdet er sammensat af elever fra samme sproggruppe.
Elevtal og timetal
Det er fastsat i bekendtgørelsens § 4, stk. 4, at elevtallet på hold med basisundervisning højst må udgøre 7.
Holdundervisning bør så vidt muligt ikke omfatte mere end tre klassetrin.
Da en undervisning med højst 7 elever kan være mere intensiv end en undervisning i en modtagelsesklasse med 12 elever, er holdundervisning ikke omfattet af kravet om, at danskundervisningen i begyndelsen skal udgøre mindst 20 timer om ugen. Elever på hold skal ligesom elever i modtagelsesklasser senest efter 3 måneder have alderssvarende timetal.
Timetallet til dansk som andetsprog fastsættes således af skolen/kommunen ud fra forholdene, men det anbefales, at holdtimerne i hvert fald omfatter de timer, hvor klassens øvrige elever har dansk og orienteringsfag.
Basisundervisning i dansk som andetsprog gives sædvanligvis kun som enkeltmandsundervisning, hvis der ikke findes andre elever, som den pågældende elev kan undervises sammen med.
Basishold for bestemte sproggrupper
Der kan med fordel oprettes hold for elever med samme modersmål for derved i højere grad at kunne drage nytte af sammenligninger mellem dansk og modersmålet. Det kan bedst opnås ved at knytte tosprogede lærerkræfter til undervisningen.
5. Tokulturelle klasser
Der er godkendt en række forsøgsordninger vedr. undervisning i dansk som andetsprog. En udbredt model udgøres af de tokulturelle klasser.
Ved sådanne ordninger består en klasse på de første 3 - 4 klassetrin af to grupper, hvor den ene gruppe har dansk som modersmål, mens den anden gruppe fx har tyrkisk som modersmål. De to grupper har særskilt undervisning i dansk og evt. i visse andre fag, hvor de tosprogede elever undervises af tosprogede lærere med samme modersmål som eleverne. Endvidere er en modersmålsundervisning på 3-5 ugentlige timer lagt ind i elevernes skema.
Da ordningerne er gennemprøvede, vil Uddannelsesstyrelsen kunne godkende sådanne ordninger på grundlag af dispensationsbestemmelsen i bekendtgørelsens § 11. Det vil herved bl.a. være en forudsætning, at der ved skoleårets start højst er 12 elever i den tosprogede gruppe, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 2, nr. 1, hvis der deltager elever med behov for basisundervisning i dansk, og at undervisningen i hovedsagen baseres på undervisningsmaterialer på dansk (bortset naturligvis fra modersmålsundervisningen).
Elever, der har behov for basisundervisning i dansk efter
§ 4, kan af kommunen henvises til tokulturelle klasser af
den nævnte karakter. Optages der også andre tosprogede
elever i den tosprogede gruppe, skal optagelsen drøftes
med forældrene, og der skal lægges vægt på
disses ønsker, jf. § 2, 3. pkt. Er den tokulturelle
klasse placeret på en anden skole end distriktsskolen,
forudsætter placering af andre elever end dem, der har
behov for undervisning efter § 4, at forældrene tilslutter
sig denne placering frem for distriktsskolen.
Elever, der ankommer til Danmark, efter at de er fyldt 14 år, vil i de fleste tilfælde ikke kunne nå at blive integreret i en almindelige klasse.
For disse elever kan man i kommuner, hvor der findes et tilstrækkeligt elevtal, oprette udvidede modtagelsesklasser for 8.-10. klassetrin. Undervisningen i de udvidede modtagelsesklasser omfatter foruden dansk som andetsprog også folkeskolens forskellige fag og emner. Undervisningen må være tilrettelagt efter elevernes særlige forudsætninger.
Der må lægges særlig vægt på emnet uddannelses- erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering.
Det må tilstræbes i videst mulig omfang at sætte eleverne i stand til at deltage i folkeskolens afgangsprøver.
Elevtallet må som i andre modtagelsesklasser højst udgøre 12 ved skoleårets begyndelse. Timetallet i klasserne skal være alderssvarende, jf. bestemmelserne i folkeskolelovens § 16.
Der kan oprettes udvidede modtagelsesklasser, som er beregnet for en bestemt sproggruppe.
Der udarbejdes særlige timefordelingsplaner for de udvidede modtagelsesklasser. Den samlede undervisningstid for eleverne må svare til bestemmelserne i folkeskolelovens § 16.
Eleverne skal ikke som i modtagelsesklasser efter § 4, stk. 2, have et tilhørsforhold til en almindelig klasse, men de bør i videst muligt omfang have aktiviteter sammen med skolens andre klasser for 8.-10. klassetrin. Bestemmelsen i § 4, stk. 6, vedr. ophør af undervisning i modtagelsesklassen efter 2 år gælder ikke for de udvidede modtagelsesklasser.
Hvis der ikke er oprettet udvidede modtagelsesklasser i kommunen, må eleverne undervises på hold med basisundervisning - så vidt muligt hold, hvor undervisningen særlig er tilrettelagt for den nævnte elevgruppe .
Tosprogede unge, der ankommer efter undervisningspligtens ophør
Som det fremgår af pkt. 3 i kapitel 5 kan elever, der ankommer til Danmark et eller flere år efter, at de er fyldt 18 år, efter kommunens beslutning optages i folkeskolen. Hvis det sker, kan eleverne fx placeres i udvidede modtagelsesklasser, jf. ovenfor.
En kommune kan beslutte at etablere tilbud i ungdomsskoleregi for unge over 18 år, som ikke kan optages i folkeskolen, jf. kapitel 2 om undervisningspligt. Et sådant tilbud giver desuden mulighed for, at eleverne kan deltage i ungdomsskolens øvrige aktiviteter sammen med jævnaldrende.
Der er nogle steder etableret særlige undervisningsordninger for sent ankomne tosprogede 16-25 årige i samarbejde mellem en kommune og amtets indvandrerundervisning og evt. Dansk Flygtningehjælp. Også andre institutioner kan inddrages.
Tilbudene, der bør have en varighed af fx to år, sigter mod at give eleverne tilstrækkelige danskkundskaber til at kunne optages i ungdomsuddannelserne.
Tilbudene bør også omfatte unge, som har haft
9 års skolegang i udlandet, men som ikke kan det danske
sprog.
Tosprogede elever optages som udgangspunkt enten i distriktsskolen
eller i anden skole i kommunen, som forældrene måtte
vælge, jf. reglerne i folkeskolelovens § 36, stk.
3.
Bestemmelsen i bekendtgørelsens § 6, 1. pkt. hvorefter distriktsreglerne kan fraviges for så vidt angår elever, der har behov for en basisundervisning i dansk i modtagelsesklasser eller i særlige klasser for 8-10 klassetrin, har hjemmel i folkeskolelovens § 5, stk. 7, jf. § 36, stk. 2.
Tosprogede elever kan derfor henvises til modtagelsesklasser, der er placeret på andre skoler end distriktsskolen og modtage hele deres undervisning på denne skole under forudsætning af, at det er påkrævet ud fra pædagogiske hensyn. Det kan fx ske, hvis eleven har behov for undervisning i en modtagelsesklasse, og der ikke findes nogen modtagelsesklasse på distriktsskolen. Der henvises til afsnittet om placering af modtagelsesklasser under kapitel 6.
Kommunen vil også kunne henvise elever til modtagelsesklasser på andre skoler end distriktsskolen, selv om der er oprettet modtagelsesklasser på denne skole. Det vil kunne ske i tilfælde, hvor elevernes mulighed for at tilegne sig dansk inden for en to-årsperiode kan blive forringet, hvis et for stort antal elever skal udsluses fra modtagelsesklassen til den almindelige undervisning, jf. § 4, stk. 2. Afgørelsen træffes ud fra en konkret vurdering på grundlag af forholdene i den almindelige klasse på distriktsskolen, herunder det samlede antal tosprogede elever i klassen og elevsammensætningen i øvrigt.
Henvisning til modtagelsesklasser på andre skoler vil endvidere kunne ske, fx hvis der på distriktsskolen er oprettet en modtagelsesklasse for tyrkiske elever, medens der på en anden skole er oprettet modtagelsesklasse for bosniske børn, jf. afsnittet om modtagelsesklasser for bestemte sproggrupper under kapitel 6.
Hvis eleverne henvises til en modtagelsesklasse på en anden skole end distriktsskolen, har eleven krav på befordring efter de almindelige betingelser vedr. afstand m.m., jf. § 2 sammenholdt med § 1 i bekendtgørelse nr. 25 af 10. januar 1996 om befordring af elever i folkeskolen.
Når undervisningen i modtagelsesklassen afsluttes, har forældrene krav på, at børnene bliver optaget i distriktsskolen. Eleverne kan imidlertid fortsætte skolegangen i den skole, hvor undervisningen er startet, hvis forældrene accepterer et forslag fra kommunen herom. Fremsætter forældrene selv ønske om, at eleven forbliver på denne skole, bør ønsket normalt imødekommes. Der kan evt. indgås aftale om, at en befordringsordning, der var etableret i forbindelse med henvisningen til en modtagelsesklasse, jf. ovenfor, videreføres i forbindelse med elevens fortsatte undervisning i den pågældende skole.
Tosprogede elever, der ikke har behov for særlig støtte ved optagelsen, eller som alene skal deltage i en supplerende undervisning i dansk som andetsprog, kan ikke uden forældrenes tilslutning henvises til andre skoler end distriktsskolen. I kommuner, hvor der i nogle distrikter findes en stor koncentration af tosprogede, finder man det ofte ønskeligt at fordele de tosprogede elever på kommunens forskellige skoler, idet elevernes integration i et almindeligt dansk skolemiljø fremmes herved. Man har her gennemført en fordeling af elevgruppen ved rådgivning af forældrene i forbindelse med indskrivningen. Der er i sådanne tilfælde ikke tale om en egentlig henvisning til en anden skole, men kommunen vil kunne beslutte at etablere en befordringsordning for eleverne, fx på grundlag af de almindelige afstandskriterier.
Erfaringer fra Byudvalgets Integrationsprojekt 1994- 1998
viser, at visse distriktsskoler med mange tosprogede ikke ønsker
en spredning, fordi tilstedeværelsen af elevgruppen vurderes
som en fordel for skolen på grund af dens engagement i
undervisningen. Gennem en målrettet indsats med de fornødne
ressourcer har skoler med en stor koncentration af tosprogede
elever endvidere kunnet hindre flugt af elever til andre skoler.
Ved undervisningen i folkeskolens forskellige fag har tosprogede
elever ofte brug for ekstra forklaringer navnlig af sproglig
art, men i nogle tilfælde også af indholdsmæssig
og kulturel karakter. Dette gælder bl.a., når eleven
påbegynder undervisning i nye fag.
Hvis støtten går ud over, hvad der kan gives inden for rammerne af den almindelige undervisning, kan der gives ekstra timer til den fortsatte tilegnelse af dansk som andetsprog.
Undervisningen kan organiseres i kursusforløb, der fx
kan have følgende indhold:
Der kan også i perioder etableres tolærerordninger i klassen.
Kurserne mv. kan gives af lærere i dansk som andetsprog eller af lærere i det pågældende fag. I begge tilfælde anbefales det at etablere et samarbejde mellem lærerne i faget og lærere, der underviser i dansk som andetsprog. Samarbejdet kan også omfatte tosprogede lærere.
Timerne kan eventuelt administreres af et sprogcenter, jf. kapitel 5.
Supplerende faglig undervisning i henhold til folkeskolelovens § 5, stk. 6
For tilflyttede elever, der har gået i skole i udlandet, skal der i fornødent omfang gives supplerende undervisning i et eller flere fag. Der tænkes herved på tilfælde, hvor eleven enten ikke har haft et fag, fx tysk i skolen i udlandet, eller hvor undervisningen i henseende til indhold og metoder er meget forskellig fra folkeskolens.
Supplerende undervisning i et fag kan også efter kommunens/skolens beslutning etableres i tilfælde, hvor en elev er kommet bagefter i rent faglig henseende, fordi vedkommende har måttet bruge sin tid på basisundervisning i dansk.
Der sigtes med bestemmelsen på elever, der er henvist til en basisundervisning i dansk i en modtagelsesklasse m.v., herunder fortrinsvis elever, der under skoleforløbet er tilflyttet Danmark. Hvis det skønnes umuligt at afhjælpe sådanne elevers manglende forudsætninger i et fag ved supplerende faglig undervisning, kan eleven fritages for faget med forældrenes samtykke, dog ikke for så vidt angår dansk og matematik.
Øvrige tosprogede elever kan kun fritages for et fag på grundlag af bestemmelsen i § 11 i bekendtgørelse nr. 537 af 16. juli 1990 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand.
Lærerforudsætninger
Undervisningen i dansk som andetsprog varetages af lærere, der har indsigt og viden om denne undervisning.
Læreruddannelsen har gennem de senere år på nogle seminarier givet de studerende muligheder for at få kendskab til undervisning i dansk som andetsprog og de kulturelle aspekter ved undervisning af børn af indvandrere og flygtninge. Mange har fx under studiet udarbejdet opgaver i emner inden for området.
Lærernes forudsætninger bygger dog først og fremmest på erfaringer inden for området, herunder fx også erfaringer fra fremmedsprogspædagogik samt på efteruddannelse og videreuddannelse, jf. nedenfor.
Der kan etableres et samarbejde mellem en ny lærer og en lærer med erfaringer inden for området.
I børnehaveklasser gives undervisning i dansk som andetsprog af pædagoger med tilsvarende forudsætninger. Hvis tosprogede børnehaveklassebørn undervises i dansk som andetsprog sammen med elever på 1. evt. 2. klassetrin, kan undervisningen dog gives af lærere inden for området.
Efteruddannelse og videreuddannelse
Det er vigtigt, at lærere i dansk som andetsprog løbende deltager i efteruddannelse i form af kortere og længere kurser inden for området. Det samme gælder med hensyn til børnehaveklasseledere, der underviser tosprogede elever.
På flere afdelinger af Danmarks Lærerhøjskole tilbydes der 240 timers grundkursus i undervisning af dansk som andetsprog. Både Danmarks Lærerhøjskole og Danmarks Pædagoghøjskole tilrettelægger kurser for børnehaveklasseledere og pædagoger.
Flere seminarier og Danmarks Lærerhøjskole tilbyder efteruddannelse i form af en etårig diplomuddanelse under Åben Uddannelse.
Lærere og pædagoger, der har været på kurser, kan videreformidle deres viden til kolleger.
Tosprogede lærere
I tilfælde, hvor der er oprettet modtagelsesklasser for en bestemt sproggruppe, jf. kapitel 6, kan undervisningen varetages af en tosproget lærer, der taler elevernes sprog, og som har en dansk læreruddannelse. Gives undervisningen i disse klasser af to lærere i fællesskab, kan den ene være en tosproget underviser uden den fornødne læreruddannelse, hvis der ikke kan fremskaffes en tosproget lærer med læreruddannelse. Skolen må påse, at tosprogede undervisere har kendskab til undervisningsmetoder i folkeskolen og taler og forstår dansk så godt, at vedkommende kan undervise heri.
Hvis modtagelsesklassen omfatter elever med forskellige modersmål, kan der i enkelte timer tilknyttes tosprogede lærerkræfter i de forskellige sprog, jf. kapitel 6.
Tosprogede medarbejdere kan desuden indgå i støttefunktioner i team, der varetager undervisning af tosprogede elever, herunder medvirke i kontakten til hjemmene, jf. kapitel 13. Arbejdsfordelingen kan aftales i teamet. I den forbindelse bør det aftales, hvorledes de implicerede informerer hinanden om, hvordan opgaverne løses.
Det er generelt vigtigt, at tosprogede lærere på en skole inddrages i det kollegiale samarbejde på lige fod med andre lærere.
Samarbejde og koordination
På skoler med mange tosprogede elever kan der udpeges en funktionslærer el. lign., der koordinerer skolens undervisning af de tosprogede elever.
Det vil ofte være værdifuldt at etablere kontakt mellem lærere og pædagoger i folkeskolen, der underviser tosprogede børn og unge, og ansatte inden for andre områder, der har at gøre med gruppen, fx ansatte i daginstitutioner og i fritidsklubber.
Hvis der findes en konsulent for undervisning af tosprogede elever i kommunen, er det bl.a. dennes opgave at koordinere et samarbejde mellem lærerne mv. inden for området.
Hvis man i forbindelse med en henvisning af tosprogede elever
til undervisning i dansk som andetsprog får formodning
om, at eleverne har behov for specialundervisning på baggrund
af individuelle vanskeligheder, indstiller skolens leder eleven
til en pædagogisk-psykologisk undersøgelse. Hvis
eleven har påbegyndt undervisningen, afgives indstillingen
af klasselæreren. Der henvises til bestemmelserne om iværksættelse
af specialundervisning i § 3 i bekendtgørelse nr.
537 af 16. juli 1990 om folkeskolens specialundervisning og anden
specialpædagogisk bistand.
Har en tosproget elev særlige vanskeligheder ved at tilegne sig dansk, kan det undertiden være svært at afgøre, om disse vanskeligheder skyldes individuelle forhold. Oplysninger fra en modersmålslærer om, hvorvidt barnet har tilsvarende vanskeligheder i modersmålet, kan her være af afgørende betydning for vurderingen.
Det er vigtigt, at individuelle problemer konstateres og tages op så hurtigt som muligt. Undertiden erkendes en elevs individuelle problemer dog først, når eleven gennem længere tid har fulgt undervisningen i en modtagelsesklasse. Hvis en elev er blevet undervist i en modtagelsesklasse i det maksimale tidsrum af to år, jf. § 4, stk. 6, og eleven fortsat ikke har tilegnet sig de sproglige forudsætninger for at kunne deltage i den almindelige undervisning, kan der være grundlag for at undersøge, hvorvidt eleven har behov for specialundervisning.
Ved pædagogisk-psykologiske undersøgelser må man være opmærksom på, at alle test- og undersøgelsesmetoder i vidt omfang er udviklet ud fra danske kulturspecifikke forudsætninger.
Afhængigt af bl.a. elevernes kendskab til dansk vil de kunne henvises til den specialundervisning, som i øvrigt er oprettet på skolen eller i kommunen, eller der vil eventuelt kunne etableres en specialundervisning i dansk som andetsprog og evt. i andre fag, som er særlig tilrettelagt for tosprogede elever.
Samarbejdet med forældrene er af ganske særlig betydning i forbindelse med specialundervisning. Det vil ofte være nødvendigt at inddrage modersmålet i kommunikationen med forældrene.
Skolerne må være opmærksom på, at en del flygtningebørn er præget af oplevelser, der kan blokere for deres aktive deltagelse i undervisningen. Eftervirkningerne viser sig undertiden først længe efter, at børnene er kommet til Danmark. Der vil i disse tilfælde ofte være behov for, at Pædagogisk-psykologisk Rådgivning samarbejder med institutioner, der har ekspertise i behandling af krigstraumer.
I Danmark er der gennem en meget lang periode udviklet et samarbejde mellem skolen og forældrene, som bygger på gensidig tillid og respekt. Bl.a. på grund af de sproglige vanskeligheder må det forventes, at det vil tage tid, inden dette samarbejde kan forløbe lige så indforstået i forhold til forældre til tosprogede børn som med hensyn til øvrige forældre.
Formålet med samarbejdet mellem skole og hjem er bl.a. at få de fælles ressourcer til at virke til gavn for elevens udvikling. Forældrene har på deres side brug for information om skolen og om deres børns forhold her, mens lærerne er interesseret i at få del i forældrenes viden om barnet.
Orientering om folkeskolen
Undervisningsministeriet har udgivet oversættelser på flere indvandrersprog af pjecen "En skole for alle". Mange kommuner har desuden udarbejdet flersprogede materialer, herunder videoer, om folkeskoleundervisningen i kommunen. Disse materialer kan anvendes som en introduktion til skolen i forbindelse med børnenes skolestart.
Det er særligt vigtigt, at man i god tid inden skoleårets start sørger for at informere de tosprogede forældre om tidspunktet for optagelse i skolen, i børnehaveklasse eller i 1. klasse og om den skolemæssige placering af eleverne. Skriftlige meddelelser herom må evt. oversættes.
Hjemmebesøg
Ved optagelse af en tosproget elev i folkeskolen kan det være nyttigt at gennemføre hjemmebesøg for at skabe tillid som grundlag for et samarbejde. Inden besøget bør læreren indhente viden om forskelle i "gæsteregler". En tosproget lærer eller en tolk kan også deltage i hjemmebesøget og være til uvurderlig hjælp med henblik på at give forældrene en orientering om skolen på deres eget sprog.
Møder for tosprogede forældre
Skolen bør efter behov holde særlige møder for forældre til tosprogede børn på de forskellige klassetrin. Da mange informationer om tosprogede elevers skolegang er fælles, kan møderne evt. holdes for alle sproggrupper på en gang, men af hensyn til kommunikationen vil det ofte være bedst at holde møder for de enkelte sproggrupper.
Møderne kan eksempelvis dreje sig om følgende forhold:
Yngste trin:
Forældrenes rolle i skole/hjem-samarbejdet. Klasselærerens opgaver. Skoleordningen i Danmark, særlig indskolingen. Video fra Kommuneinformation "Et kig ind i den danske skole" vil kunne anvendes som grundlag. Tosprogethed. Modersmålsundervisning.
Mellemtrin:
Lektier, lejrskole, klassens sociale liv.
Ældste trin:
Erhvervspraktik, projektopgave, afgangsprøver og ungdomsuddannelser.
Forældrenes mulighed for at støtte eleverne
Selv om forældrene måske ikke har de sproglige muligheder for at støtte deres børns indlæring i og på dansk, har det stor betydning, at de viser interesse for skolearbejdet og sørger for, at børnene får tid og ro til hjemmearbejde og til at læse. Disse forhold vil også kunne drøftes ved ovennævnte forældremøder.
Brug af tolk
Selv om der lægges stor vægt på, at voksne indvandrere og flygtninge lærer dansk, kan der være behov for at anvende tolke. Til løsning af kommunikationsproblemer i skolens hverdag kan en evt. tosproget lærer medvirke bl.a. med henblik på at oversætte.
For at en tosproget lærer kan medvirke i kommunikationsopgaver, forudsættes det, at den pågældende har godt kendskab til folkeskolen, herunder også til aktiviteter, som ikke findes i oprindelseslandets skole, som fx lejrskoler, ekskursioner, virksomhedsbesøg og erhvervspraktik. Disse aktiviteter kan ikke oversættes med et enkelt ord, men må forklares nærmere. Ofte vil det alligevel være vanskeligt for forældrene at forstå indholdet af aktiviteterne, og det vil da afhænge af forældrenes tillid til skolen og lærerne, om de vil lade deres børn deltage. Forældrenes tilslutning vil ofte afhænge af, om hjemmets kulturbaggrund, bl.a. spiseforskrifter, respekteres.
Hvis skolen ønsker en drøftelse med forældrene af særlige problemer hos en elev, bør der om nødvendigt medvirke en uddannet tolk, helst med kendskab til den danske skole. Læreren bør sætte tolken ind i problemstillingen inden mødet.
Der kan endvidere være behov for at oversætte og bearbejde meddelelser til hjemmet i det omfang, der findes forældre med utilstrækkelige danskkundskaber. Børn bør aldrig anvendes som tolke.
Klassefester m.m.
Når der afholdes fælles aktiviteter for klassens forældre og elever, er det vigtigt, at de tosprogede forældre får forståelse af, at deres deltagelse bl.a. har betydning for børnenes sociale relationer i klassen. De tosprogede elevers forældre kan fx sammen med danske forældre deltage i tilberedelsen af måltider, og måske kan nogle af forældrene give et musisk indslag i festen.
Skolebestyrelser
Man bør opfordre de tosprogede forældre til at deltage i skolebestyrelsesarbejdet og i eventuelle klasseforældreråd mv., så de får mulighed for at fremføre deres synspunkter og ønsker og tage del i drøftelserne om skolens forhold.
På skoler med mange tosprogede bør man gøre
en særlig indsats for at få tosprogede forældre
til at stille op ved skolebestyrelsesvalgene. Man bør
i den forbindelse gøre opmærksom på, at det
vil være mest hensigtsmæssigt at opstille forældre
med godt kendskab til dansk, idet det vil være yderst vanskeligt
at gennemføre tolkning ved møder i skolebestyrelsen.
Det er for alle elever af største betydning, at overgangen fra folkeskole til videreuddannelse/erhverv er velforberedt. Det gælder ikke mindst for tosprogede elever, som i reglen ikke har samme viden om det danske arbejdsmarked og uddannelsesmuligheder som elever med dansk baggrund.
Det er derfor vigtigt, at de tosprogede elever kommer i erhvervspraktik og får mulighed for at deltage i eventuelle brobygningsforløb.
Klasselæreren må i forbindelse med erhvervs-, uddannelses- og arbejdsmarkedsorienteringen være opmærksom på, at valg af uddannelse og erhverv for mange tosprogede er et familieanliggende. Forældrene må derfor inddrages og orienteres om vejledningsprocessen, således at de også kan få kendskab til uddannelsesmulighederne og arbejdsmarkedet i Danmark.
Skolevejlederen kan evt. også informere elever og forældre om mulighederne for supplerende danskundervisning i ungdomsuddannelserne.
Erhvervsvejledningen må altid være realistisk i forhold til elevernes forudsætninger. I relation til tosprogede unge må man gøre opmærksom på, at mange uddannelser er langvarige, og at der til alle uddannelser stilles krav om gode faglige kundskaber og danskkundskaber.
For at kunne løse vejledningsopgaven bedst muligt er det ønskeligt, at klasselærer samt skole- og ungdomsvejleder indgår i et tæt samarbejde. De bedste resultater nås, hvis også en tosproget lærer har skolevejlederuddannelse, så denne kan medvirke i rådgivningen ikke mindst i forhold til forældrene. Et særligt område er orientering af pigegruppen og dennes muligheder også efter ægteskab. Her vil en kvindelig tosproget lærer/skolevejleder kunne gøre en stor indsats.
Inddragelse af tosprogede, der er i gang med en ungdomsuddannelse, kan give de unge mulighed for at tale med jævnaldrende og få beskrevet, hvordan det er at gå i gymnasiet, teknisk skole mv. Eleverne kan også herigennem få et indtryk af, hvilke krav der stilles i ungdomsuddannelserne.
Det anbefales at benytte uddannelses- og erhvervsorienteringsmaterialerne
"Unge på vej", som er udgivet af Undervisningsministeriet
og Rådet for Uddannelses- og Erhvervsvejledning. Både
videoerne og hæfterne er oversat til en række indvandrersprog.
I medfør af § 5, stk. 7, og § 30 a i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 561 af 25. juni 1997, fastsættes:
§ 1. Denne bekendtgørelse indeholder bestemmelser om undervisning i dansk som andetsprog for tosprogede elever i børnehaveklasser og i 1.-10. klasse.
Stk. 2. Ved tosprogede børn forstås børn, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved kontakt med det omgivende samfund, eventuelt gennem skolens undervisning, lærer dansk.
§ 2. Ved optagelse af tosprogede elever i folkeskolen
træffer skolens leder efter en vurdering af elevens behov
beslutning om, hvorvidt vedkommende elev skal henvises til særlig
undervisning i dansk som andetsprog, jf. § 3 og § 4.
I tvivlstilfælde forelægges spørgsmålet
for sagkyndige tilknyttet skolevæsenet, der gennemfører
en undersøgelse vedrørende elevens sproglige forudsætninger,
derunder elevens forhåndskendskab til dansk. Ved afgørelsen
lægges der i disse tilfælde vægt på elevernes
og forældrenes ønsker.
§ 3. Elever, der ved optagelsen har behov for støtte,
men som er i stand til at deltage i den almindelige undervisning,
henvises til supplerende undervisning i dansk som andetsprog
på hold eller lign., eller der etableres støtteundervisning
i klassen.
Timetallet til undervisningen fastsættes efter elevens behov.
§ 4. Elever, der ved optagelsen ikke har tilstrækkeligt
kendskab til dansk til at kunne deltage i den almindelige undervisning,
henvises til en basisundervisning i dansk som andetsprog uden
for klassens rammer.
Stk. 2. Undervisningen gives i en af følgende former:
Stk. 3. Elevtallet i modtagelsesklasser må ikke overstige 12 ved skoleårets begyndelse, medmindre klassen undervises af 2 lærere i fællesskab. Det skal tilstræbes, at elevtallet ikke i løbet af skoleåret kommer til at overstige 12. En modtagelsesklasse må højst spænde over 3 klassetrin.
Stk. 4. Elevtallet på hold og lignende i henhold til stk. 2, nr. 2, må ikke overstige 7.
Stk. 5. Timetallet i modtagelsesklasser fastsættes i timeplanen for skolen. Elevernes samlede timetal, herunder eventuelle timer i den almindelige klasse, skal svare til det timetal, som skolens øvrige elever får på det pågældende klassetrin. Timetallet kan dog i en kortere periode efter påbegyndelsen af danskundervisningen - normalt højst 3 måneder - være lavere, dog mindst 20 timer.
Stk. 6. Undervisningen efter stk. 1-3 ophører, når eleverne kan deltage i hele den almindelige undervisning, dog senest efter 2 års forløb. Dette gælder dog ikke for elever, der optages i folkeskolen efter afslutningen af de yngste klassetrin, og som ikke tidligere har modtaget undervisning i at læse.
§ 5. På 8.-10. klassetrin kan der oprettes
særlige klasser for elever, der er flyttet til Danmark,
efter at de er fyldt 14 år.
Stk. 2. Undervisningen omfatter undervisning i dansk som andetsprog og i folkeskolens almindelige fag for 8.-10. klassetrin, som er tilrettelagt efter elevernes særlige forudsætninger.
§ 6. Elever, der har behov for en basisundervisning
i dansk i modtagelsesklasser eller i særlige klasser for
8.-10. klassetrin, jf. § 4 og § 5, kan efter kommunalbestyrelsens
beslutning henvises til en anden skole i kommunen, hvis det er
påkrævet af pædagogiske hensyn. Efter afslutningen
af undervisningen i medfør af § 4 overflyttes eleverne
til deres distriktsskole, medmindre de efter forældrenes
ønske eller med deres tilslutning forbliver på den
skole, hvor skolegangen er påbegyndt.
§ 7. For elever, der under skoleforløbet har
behov for særlig støtte, kan der etableres særlig
undervisning i dansk som andetsprog på hold eller lignende
eller særlig støtte i klassen. Beslutningen træffes
af skolens leder efter indstilling fra klasselæreren og
efter samråd med eleven og dennes forældre.
§ 8. En elev kan med forældrenes samtykke i
ganske særlige tilfælde fritages for undervisningen
i et fag, hvis det skønnes umuligt at afhjælpe elevens
vanskeligheder gennem supplerende undervisning, jf. folkeskolelovens
§ 5, stk. 6. Det er en betingelse, at eleven får anden
undervisning i stedet.
§ 9. Undervisning i dansk som andetsprog, jf. §§
3-7, varetages af lærere, der gennem særlig uddannelse
eller på anden måde har kvalificeret sig til opgaven.
I børnehaveklasser gives undervisningen af pædagoger
med tilsvarende forudsætninger.
§ 10. I et bilag til styrelsesvedtægten optages
bestemmelser om, på hvilke skoler i kommunen der er oprettet
modtagelsesklasser.
§ 11. Undervisningsministeren kan i særlige
tilfælde fravige bestemmelserne i nærværende
bekendtgørelse.
§ 12. Bekendtgørelsen træder i kraft
den 15. februar 1998.
Stk. 2. Bestemmelsen i § 4, stk. 5, sidste pkt., vedrørende et ugentligt timetal på 20 i modtagelsesklasser har først virkning fra den 1. august 1998 for modtagelsesklasser, der den 1. august 1997 var planlagt med 15 ugentlige timer for skoleåret 1997/98.
Stk. 3. §§ 1-11, § 15, stk. 1, og § 17, stk. 1, 1. og 3. pkt., og stk. 2, og § 18 i bekendtgørelse nr. 583 af 20. november 1984 om folkeskolens undervisning af fremmedsprogede elever ophæves.
Undervisningsministeriet, den 28. januar 1998
Ole Vig Jensen
/ Stig Andersen