5. Fire cases om realkompetencevurdering

I dette kapitel gives der med de følgende fire casebeskrivelser eksempler på, hvordan der kan gennemføres realkompetencevurderinger inden for forskellige uddannelsesområder.

Hensigten med casebeskrivelserne er at give inspiration til, hvordan man kan gennemføre realkompetencevurderinger i praksis. Casebeskrivelserne bygger dels på konkrete, gennemførte forløb, dels på udviklingsarbejder, der har haft til formål at konkretisere, hvordan man fremover kan gennemføre realkompetencevurderinger.

Casebeskrivelserne vil tage udgangspunkt i realkompetencevurderinger inden for følgende uddannelser: arbejdsmarkedsuddannelser (AMU), grunduddannelse for voksne (GVU), højere forberedelseseksamen (hf) og diplomuddannelser. Forløbsbeskrivelser og valg af metoder i casebeskrivelserne fra de enkelte uddannelser vil i vid udstrækning kunne overføres til andre uddannelser.

Der vil i casebeskrivelserne blive taget udgangspunkt i den fasemodel for gennemførelse af kompetencevurderinger, der er beskrevet i kapitel 2.

Realkompetencevurdering – AMU

Fasebeskrivelsen i denne casebeskrivelse følger samme systematik som i håndbogen om individuel kompetencevurdering i AMU, hvorfra casebeskrivelsen er hentet.

Præsentation af personen

Martin er 32 år og har opholdt sig i udlandet de seneste år, hvor han har arbejdet i et stort internationalt transportfirma. Nu er han vendt hjem til et job i firmaets danske afdeling. Han ønsker imidlertid at få et nyt arbejde med et større ansvar og flere udfordringer.

I den forbindelse er han begyndt at tænke på, at det måske vil være en god idé at kunne dokumentere, hvad han egentlig kan. Han er også begyndt at overveje, om han ikke skulle videreuddanne sig.

Martin har en studentereksamen, og han har tidligere været beskæftiget med ufaglært arbejde i nogle industrivirksomheder i Danmark, ligesom han har praktisk erfaring som chauffør og lagerarbejder fra sit ophold i udlandet. Han vil gerne arbejde som eksportchauffør inden for stykgodsområdet.

Før-fasen: Generel information og rådgivning

Martin har for nylig læst en annonce i Ugeavisen fra det lokale EUC, der tilbyder at afprøve og vurdere realkompetencer i forhold til forskellige uddannelsesmål i AMU-systemet, som findes i de fælles kompetencebeskrivelser (FKB). Han har forstået på annoncen, at en sådan kompetencevurdering både kan bruges til at få AMU-beviser for det, man kan, og til at finde ud af, om der er behov for supplerende AMU-uddannelse, hvis han gerne vil have et job inden for et nærmere bestemt jobområde.

Martin ringer derfor til EUC og får at vide, at centret om tre uger gennemfører et forløb, som hedder individuel kompetencevurdering i AMU inden for transportområdet. Uddannelseskonsulenten fortæller i løbet af telefonsamtalen, at Martin – hvis han tilmelder sig – kan få afprøvet og vurderet sine kompetencer i forhold til de uddannelsesmål inden for transportområdet, som er relevante for Martin. Desuden fortæller konsulenten om muligheden for at få vurderet læse-, skrive- og regnefærdigheder. Konsulenten foreslår Martin at tilmelde sig, og det gør han – bortset fra vurderingen af læse-, skrive- og regnefærdighederne. Martin mener ikke, at han har problemer med at læse, skrive og regne.

Konsulenten fortæller Martin, at han skal forberede sig til sin IKV ved at indsamle skriftlig dokumentation fra og om den del af sit tidligere virke – i arbejde og fritid – hvor han har lært noget, som han mener, at han kan bruge inden for chaufførområdet. Konsulenten opfordrer også Martin til at udfylde “Min Kompetencemappe”, som han kan hente på internettet. Uddannelseskonsulenten beder desuden Martin om at lave en beskrivelse af sit fremtidige ønskejob. Martin får at vide, at han skal indsende eller aflevere sin dokumentation til EUC, en uge inden hans IKV-forløb starter, så den lærer, der har ansvaret herfor, kan tilrettelægge forløbet, inden Martin starter.

Fase 1: Forberedelse og tilrettelæggelse

Martin indsamler skriftlig dokumentation og sender det til den lærer, der har ansvaret for at tilrettelægge og gennemføre Martins IKV i AMU.

Med udgangspunkt i Martins indsendte dokumentation og ønsker til fremtidigt job udvælger læreren to uddannelsesmål “Grundkompetence chauffør gods” og “Godstransport ad landevej”, hvor jobområderne dækker Martins ønskejob som eksportchauffør. Derefter udvælger læreren fire AMU-uddannel- sesmål, som det også er relevant for Martin at få sine realkompetencer vurderet i forhold til. Derefter forbereder læreren opgaver, praktiske øvelser osv., som vil være egnede til at afprøve og vurdere Martins realkompetencer i forhold til de udvalgte mål.

Fase 2: Afprøvning og vurdering

Sammen med flere andre starter Martin sit IKV-forløb tre uger senere. Deltagerne tager i første omgang afsæt i deres kompetencemapper og indsendte dokumentation og får hver en samtale med læreren. I den forbindelse bliver indholdet i materialet gennemgået, uddybet og suppleret med nye oplysninger.

Martin har eksempelvis haft vanskeligt ved at vurdere, hvilke erfaringer det var relevant at tage med i dokumentationsmaterialet. Læreren interviewer Martin med henblik på at få alle relevante informationer frem.

Samtalen og interviewet munder ud i, at læreren aftaler med Martin, at Martin skal afprøves og vurderes i forhold til endnu et AMU-uddannelsesmål. Det er uddannelsesmålet “Direkte prøve gaffeltruckcertifikat” fra FKB’en “Grundkompetence lager og terminal”. Da det er et certifikatkursus, undersøger læreren også, om der er eksplicitte myndighedskrav, der forhindrer, at der kan udstedes certifikat på baggrund af IKV i AMU. Det er der ikke, men der er krav fra Arbejdstilsynet om teoretisk og praktisk prøve. Prøverne lægges ind i Martins IKV i AMU.

Alle deltagernes IKV-forløb foregår individuelt med udgangspunkt i lærerens separate samtaler med hver enkelt deltager og de oplysninger, som deltageren har givet om sine kompetencer. Da flere af deltagerne skal afprøves og vurderes i forhold til samme AMU-uddannelsesmål og derfor delvis skal gennemføre samme opgaver og øvelser, har læreren planlagt deltagernes forløb, så de kan ske samtidig.

Et af de udvalgte uddannelsesmål er “Kundeservice”. Her indebærer afprøvningen, at Martin skal deltage i et lille rollespil med en af de øvrige IKV-deltagere. Kundebetjening er et af de områder, som læreren af erfaring ved ikke kan testes individuelt eller blot ved at spørge. Testningen skal foregå i praksis gennem interaktion med andre.

Mens Martin afprøver sine realkompetencer i opgaver, øvelser og rollespil – alene og sammen med andre deltagere, når det er relevant for hver enkelt deltagers IKV i AMU – vurderer læreren løbende Martins realkompetencer i forhold til de AMU-uddannelsesmål, der er målestok for Martins IKV i AMU.

Fase 3: Samlet vurdering og anerkendelse

Læreren vurderer, at Martin i kraft af sine erfaringer har realkompetencer, der svarer til hele målet “Energirigtig kørsel” og “Kundeservice” og til dele af “Køreteknik” og “Kørsel med vogntog, kategori C/E” (svarende til de chaufførfaglige emner), men ingen realkompetencer, der svarer til “Direkte prøve gaffelcertifikat”. Martin får derfor udstedt AMU-uddannelsesbeviser for disse mål og et AMU-kompetencebevis for de anerkendte dele af de sidstnævnte uddannelsesmål – svarende til de chaufførfaglige emner.

ner), men ingen realkompetencer, der svarer til “Direkte prøve gaffelcertifikat”. Martin får derfor udstedt AMU-uddannelses- beviser for disse mål og et AMU-kompetencebevis for de aner- kendte dele af de sidstnævnte uddannelsesmål – svarende til de chaufførfaglige emner.

Realkompetencevurdering – GVU

Grunduddannelse for voksne (GVU) har siden 2001 været en del af (videre)uddannelsessystemet for voksne. For at blive optaget på GVU skal ansøgernes realkompetencer vurderes af de uddannelsesinstitutioner, der udbyder den pågældende erhvervsuddannelse. På baggrund af realkompetencevurderingen fastlægges en uddannelsesplan for ansøgerens GVU-forløb.Nedenstående casebeskrivelse er et eksempel på, hvordan en sådan realkompetencevurdering kan gennemføres.

Præsentation af personen

Ruth er 35 år. Hun har folkeskolens 9.-klasses-afgangsprøve, og hun har i alt 10 års erhvervserfaring. Heraf har hun arbejdet seks år med erhvervsrengøring i en virksomhed, og de seneste fire år har hun arbejdet med rengøring og lettere madlavning i en institution.

Ruth har deltaget i fem arbejdsmarkedsuddannelser inden for rengørings- og ernæringsområdet. Hun har henvendt sig telefonisk til en erhvervsskole, fordi hun ønsker at uddanne sig til serviceassistent. Hun har hørt, at der skulle være mulighed for at gøre dette uden at starte på et traditionelt erhvervsuddannelsesforløb. Der bliver lavet en aftale om, at Ruth skal komme til en samtale med en uddannelsesleder på erhvervsskolen, og hun bliver opfordret til at medbringe dokumentation for de uddannelsesforløb, hun har deltaget i.

Indledende samtale og vejledning

Uddannelseslederen har afsat en time til samtalen med Ruth. Ved samtalen bliver Ruth orienteret om muligheden for at uddanne sig til serviceassistent gennem deltagelse i grunduddannelse for voksne (GVU). Hun får udleveret en folder om GVU, som hun kan læse i, når hun kommer hjem. Skolen har udarbejdet en speciel folder om, hvordan voksne kan uddanne sig som serviceassistent gennem deltagelse i GVU, og den får Ruth også udleveret.

Ruth synes, at hun allerede kan næsten lige så meget som de uddannede serviceassistenter, hun arbejder sammen med, og hun håber derfor, at hun hurtigt kan komme gennem uddannelsen. Uddannelseslederen spørger lidt ind til de arbejdsopgaver, som Ruth løser på det nuværende arbejde. De taler også om Ruths tidligere arbejdserfaringer.

Ruth har medbragt beviser for tre af de arbejdsmarkedsuddannelser, hun har deltaget i. De sidste to beviser kunne hun ikke finde. Uddannelseslederen fortæller, at det er vigtigt, at Ruth samler forskellige former for dokumentation. Dokumentationsmaterialet skal medbringes til den individuelle kompetencevurdering, som Ruth skal deltage i, for at skolen kan vurdere, hvilke kompetencer hun allerede har, og hvilke hun mangler for at kunne få et uddannelsesbevis som serviceassistent.

Uddannelseslederen har printet et eksemplar af “Min kompetencemappe” til Ruth. Han fortæller, at det er et godt redskab til at indsamle dokumentation for sine kompetencer, og han fortæller også om mulighederne for at udfylde mappen via internettet. Han giver Ruth adressen på hjemmesiden.

Ruth får informationer om, at hun kan få godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (VEU-godtgørelse) både i forbindelse med deltagelse i den individuelle kompetencevurdering og i forbindelse med deltagelsen i uddannelsen. Ruth fortæller, at hendes arbejdsgiver har sagt, at han vil sørge for, at hun ikke går ned i løn, når hun deltager i uddannelsen.

Ved mødets afslutning aftales det, at Ruth skal indsamle den manglende dokumentation, og at uddannelseslederen vil undersøge, hvornår kompetencevurderingen kan gå i gang, hvorefter han vil kontakte hende.

Indsamling af dokumentation

Efter samtalen går Ruth i gang med at samle dokumentation for sine kompetencer. Hun kan stadig ikke finde beviserne for to af de AMU-kurser, hun har deltaget i. Hun ringer til det AMU-center, hvor hun deltog i kurserne, og de lover at sende hende en kopi af beviserne.

Ruth er vant til at bruge internettet, så hun går ind for at kigge på den elektroniske udgave af “Min kompetencemappe”. Hun synes, at det ser overskueligt ud, så hun begynder at udfylde skemaerne. Undervejs bliver hun opmærksom på, at hun har mange arbejdserfaringer fra den tidligere arbejdsplads, som måske kan indgå i realkompetencevurderingen, så derfor sørger hun for en nøje beskrivelse af de forskellige jobfunktioner, hun har haft.

Da hun når til det afsnit i “Min kompetencemappe”, hvor man skal beskrive sine erfaringer fra fritidsliv, foreningsliv og folkeoplysning, kommer hun i tanke om, at hun for nogle år siden deltog i et kursus i regnskabsføring på en aftenskole. Hun var dengang kasserer i den lokale idrætsforening, og hun tilmeldte sig kurset for at sikre sig, at hun kunne lave regnskaberne korrekt. Hun ved ikke, om det har betydning for den uddannelse som serviceassistent, som hun gerne vil deltage i, men hun vælger at skrive oplysningerne ind i “Min kompetencemappe”.

Realkompetencevurdering

Uddannelseslederen har talt med den lærer, der skal gennemføre realkompetencevurderingen af Ruth. Det er en erfaren lærer, der har et godt overblik over såvel erhvervsuddannelsen til serviceassistent som de AMU-kurser, der knytter sig til uddannelsesområdet.

Uddannelseslederen og læreren har aftalt, hvornår det vil være bedst at gennemføre kompetencevurderingen, og uddannelseslederen giver Ruth besked herom i god tid, så hendes arbejdsplads kan nå at skaffe en afløser.

Ruth får at vide, at kompetencevurderingen forventes at ville tage tre dage. Hun bliver også orienteret om, at vurderingen vil bygge på en samtale med en faglærer, nogle skriftlige prøver samt demonstration af nogle praktiske færdigheder. Hun bliver mindet om at medbringe “Min kompetencemappe” og de forskellige beviser for deltagelse i formel uddannelse.

Den første dag, Ruth møder på skolen, har hun en samtale med faglæreren. Læreren præsenterer Ruth for et program for de tre dages individuel kompetencevurdering. Derefter kigger læreren på den dokumentation, som Ruth har indsamlet, og han stiller nogle spørgsmål for at få uddybet beskrivelserne af de relevante arbejdserfaringer, Ruth har.

Derefter præsenterer læreren Ruth for nogle praktiske opgaver, som han gerne vil have hende til at udføre i løbet af den første dag i kompetencevurderingen. Lærerne og Ruth går til værkstedet, hvor et hold serviceassistentelever ligeledes er i gang med forskellige praktiske opgaver. Ruth bliver præsenteret, og hun går i gang med at løse de opgaver, som læreren har stillet hende. Undervejs i forløbet er læreren jævnligt i dialog med Ruth for at sikre hendes forståelse af de opgaver, hun skal løse, samt for at vurdere, hvordan hun løser opgaverne.

I løbet af 2. og 3. dag i kompetencevurderingen skal Ruth løse nogle forskellige skriftlige opgaver, og hun skal løse flere praktiske opgaver. En af dagene deltager Ruth også i undervisningen i teorilokalet sammen med serviceassistenteleverne. Læreren har undervist holdet i kommunikation, og nu vil han gerne have dem til at gennemføre et rollespil, der kan give ham grundlag for at vurdere deres evner til at kommunikere på en god måde. Ved at lade Ruth deltage i rollespillet kan læreren realkompetencevurdere hendes kommunikationsevner.

Anerkendelse af realkompetencer

I løbet af de tre dage, kompetencevurderingen af Ruth varer, har læreren løbende skrevet noter om resultaterne af kompetencevurderingen.

Sammen med den dokumentation for kurser og arbejdserfaringer, som Ruth har afleveret, giver noterne læreren et godt grundlag for at afgøre, hvilke dele af uddannelsen Ruth allerede har realkompetencer indenfor, og hvilke dele hun mangler. Kompetencevurderingen tager udgangspunkt i målene for de fem kvalifikationsområder for serviceassistentuddannelsen.

Skolen udarbejder et kompetencebevis, der angiver, hvilke dele af erhvervsuddannelsen Ruth har realkompetencer inden for.

Afsluttende tilbagemelding og vejledning

Den individuelle kompetencevurdering afsluttes med en vejledning af Ruth. På forhånd har læreren udarbejdet en uddannelsesplan, der angiver, hvilke kompetencemål Ruth mangler for at kunne gå op til den afsluttende eksamen/svendeprøve.

Ved mødet får Ruth udleveret kompetencebeviset, som skolen har udarbejdet. Læreren fortæller Ruth, at kompetencevurderingen har vist, at hun primært mangler kompetencer inden for grundfagene dansk, samfundsfag og it. Desuden mangler Ruth også nogle kompetencer i forhold til målene i områdefagene. Læreren gennemgår den udarbejdede uddannelsesplan med Ruth. Læreren og Ruth aftaler et forløb, hvorefter Ruth kan gennemføre uddannelsen til serviceassistent på ni måneder. Det drøftes desuden, hvornår Ruth kan starte på uddannelsen.

Individuel kompetencevurdering – VUC

Realkompetencevurdering i forhold til fag inden for almen voksenuddannelse (AVU) og de almengymnasiale uddannelser træder først i kraft den 1. august 2008.

Der er på tre VUC’er gennemført et udviklingsprojekt, som kan være til inspiration for, hvordan der kan gennemføres realkompetencevurderinger inden for området. Nedenstående casebeskrivelse bygger delvis på nogle af disse ideer.

Præsentation af personen

Jens er 24 år gammel. Han har en fire år gammel hf-eksamen. Efter at han afsluttede eksamen, har han dels arbejdet inden for it-branchen i Danmark, dels boet og arbejdet i England. Jens er nu kommet tilbage til Danmark, og han vil gerne begynde på en videregående uddannelse, der kræver, at han har engelsk B. Jens er interesseret i at komme hurtigt i gang med uddannelsen, så han henvender sig til et VUC for at høre, om det er muligt for ham at blive realkompetencevurderet.

Der bliver lavet en aftale om, at Jens skal komme til en indledende samtale.

Indledende samtale og vejledning

Engelsklæreren, der i øvrigt også er studievejleder, orienterer ved den indledende samtale Jens om mulighederne for at blive realkompetencevurderet. Jens får samtidig at vide, at det er gratis.

Der er forskellige læreplaner for engelsk B, men da Jens tidligere har læst på hf-niveau, foreslår læreren, at Jens måles i forhold til målene for engelsk B i hf-læreplanen.

Læreren fortæller Jens om de mål, der er for faget hf engelsk B. Målene er blandt andet, at man kan give en nuanceret, sammenhængende, mundtlig og skriftlig fremstilling på flydende og hovedsagelig korrekt engelsk. Man skal også være i stand til at analysere såvel litterære som ikke-litterære tekster, og man skal i denne sammenhæng være i stand til at anvende de tekstanalytiske grundbegreber. For at Jens kan få overblik over målene, får han udleveret en kursistvenlig beskrivelse af læreplanen for faget, der er opdelt i faglige delmål.

For at spore sig ind på det engelskniveau, som Jens er på, vælger læreren, at en del af samtalen foregår på engelsk. Desuden lader han Jens deltage i en lille test. På baggrund af samtalen og testen mener læreren, at det er relevant at gennemføre en vurdering af Jens’ realkompetencer i engelsk.

Jens kan ikke huske, hvilken karakter han fik i engelsk C ved sin hf-eksamen, men det aftales, at Jens under alle omstændigheder skal finde sit eksamensbevis frem. Desuden beder læreren Jens om at udarbejde en kort beskrivelse af, hvor længe han opholdt sig i England, og hvordan han anvendte det engelske sprog i sit arbejde og sin fritid. Under samtalen er det kommet frem, at Jens to gange har været på international arbejdslejr med Mellemfolkeligt Samvirke. Læreren foreslår, at Jens finder dokumentation frem på disse ophold og/eller beskriver dem nærmere.

Læreren fortæller Jens, at han kan vælge at anvende “Min kompetencemappe” til at dokumentere sine engelskkvalifikationer, og han giver Jens adressen på hjemmesiden. Jens får dog også at vide, at han blot kan vælge at beskrive sine engelskkompetencer på et almindeligt stykke papir.

Ved samtalens afslutning aftales det, at Jens sender dokumentationen til læreren, når han er færdig med at indsamle den.

Indsamling af dokumentation

Jens beskriver sine arbejdsopgaver i England, hvor han blandt andet havde en del skriftlig kommunikation over internettet med kollegaer i Canada og USA. Han kommer i tanke om, at han også brugte engelsk meget i det it-job, han havde, inden han rejste til England, så det vælger han også at skrive lidt om.

Jens finder sit hf-eksamensbevis frem og lægger det sammen med beskrivelsen af sine arbejdsopgaver. Han kan ikke finde dokumentation for sin deltagelse i de internationale arbejdslejre, så han nøjes med at skrive en kort kommentar om, at han sammenlagt har deltaget i disse i fire måneder, og at han udelukkende kommunikerede på engelsk i den periode.

Derefter sender Jens dokumentationen til VUC.

Realkompetencevurdering

Få dage efter at VUC har modtaget dokumentationen fra Jens, ringer læreren for at fortælle Jens, hvilken dag han skal møde til den individuelle kompetencevurdering.

Samtidig får han at vide, at det forventes, at kompetencevurderingen kan gennemføres på seks timer. Læreren fortæller, at der samme dag er fire andre personer, der ligeledes skal deltage i en realkompetencevurdering i engelsk, men at det vil være individuelt, hvor lang tid de enkelte personer skal bruge for at blive kompetencevurderet. Nogle af deltagerne skal vurderes i hold til hf engelsk på B-niveau, mens andre skal vurderes i forhold til hf engelsk C.

På selve dagen for realkompetencevurderingen får Jens og de øvrige deltagere en kort fælles introduktion om de forskellige elementer, der indgår i vurderingen. De får udleveret en plan, hvoraf det fremgår, hvornår de hver især skal deltage i samtaler og it-baseret test, og hvornår de skal løse forskellige skriftlige opgaver.

Af planen fremgår det, at der er en af deltagerne, der skal bruge to dage på vurderingen, mens der er en anden deltager, der forventes af kunne blive kompetencevurderet på fire timer. Deltagerne får desuden at vide, at de i den efterfølgende uge skal møde til en individuel vejledning, hvor de vil få en tilbagemelding på kompetencevurderingen.

Et team af engelsklærere på VUC har udviklet forskellige testmaterialer, der kan anvendes i kompetencevurderingen. Materialerne ligger i en fælles materialedatabase, som engelsklærere fra alle VUC kan trække på. Der er for eksempel udviklet et koncept for gennemførelse af strukturerede interview. Undervejs i interviewet noterer læreren forskellige kommentarer i et vurderingsskema.

Den it-baserede test er en grammatisk test, og den kommer Jens hurtigt igennem. Han kan med det samme se resultatet af testen, og det viser sig, at han har svaret rigtigt i 38 ud af 40 spørgsmål.

En af de sidste opgaver, Jens skal løse, er en skriftlig analyse-opgave. Han skal læse en kort novelle, hvorefter han skal analysere den.

Anerkendelse af realkompetencer

Læreren foretager en vurdering af de forskellige samtaler, test og opgaver, som Jens har deltaget i. Læreren er helt sikker på, at Jens kan opfylde faglige mål til mundtlig engelsk. Til gengæld er han lidt i tvivl om, hvorvidt Jens opfylder kravene til skriftlig fremstilling.

Lærerne overvejer to forskellige muligheder. Han kan bede Jens om at komme til endnu en vurdering, eller han kan bede en af kollegaerne på VUC om at vurdere den dokumentation samt de skriftlige test og opgaver, som Jens har løst. Læreren vælger det sidste, og kollegaen vurderer, at Jens opfylder målene til skriftlig engelsk.

Skolen udsteder et bevis på, at Jens har kompetencer, der svarer til hf engelsk B. Beviset kan være adgangsgivende i forhold til den videreuddannelse, som Jens gerne vil optages på.

Afsluttende tilbagemelding og eventuelt vejledning

Ugen efter møder Jens på VUC for at få en tilbagemelding på kompetencevurderingen. Læreren fortæller Jens, at kompetencevurderingen viser, at Jens har opfyldt målene til hf engelsk B. Læreren fortæller dog samtidig, at Jens kun lige akkurat opfylder målene, og at han ville kunne have glæde af at modtage mere undervisning i engelsk.

Jens bliver glad for at høre, at han kan få udleveret et kompetencebevis, så han kan komme i gang med sin videre uddannelse.

Realkompetencevurdering – diplomuddannelse

Diplomuddannelser udbydes under lov om åben uddannelse. Uddannelserne henvender sig til personer med en kort videregående uddannelse, en videregående voksenuddannelse (VVU) eller en mellemlang videregående uddannelse. Der er for eksempel diplomuddannelser inden for følgende områder: pædagogik, sundhed, teknik og økonomi.

Uddannelserne gennemføres på professionshøjskoler.

Præsentation af personen

Rikke er 43 år gammel. Hun er souschef på en daginstitution. Gennem de seneste seks år har hun deltaget i forskellige kommunale ledelseskurser. Sideløbende med det daglige arbejde i institutionen har hun deltaget i forskellige kommunale udviklingsprojekter sammen med ledere fra andre kommunale institutioner.

Tidligere på året startede hun på en diplomuddannelse, som hun er meget glad for at deltage i. En af deltagerne på holdet fortæller, at hun tidligere har deltaget i modulet “Projektledelse og Organisationsudvikling”. Rikke kan høre, at indholdet i diplomuddannelsen minder meget om et af de lange lederkurser, hun har deltaget i.

Rikke henvender sig til den professionshøjskole, hvor hun i forvejen er tilmeldt en diplomuddannelse. Hun ønsker at få gennemført en realkompetencevurdering i relation til modulet “Projektledelse og Organisationsudvikling”. Hun får oplyst, at hun skal betale for at få gennemført en kompetencevurdering, fordi hun i forvejen har gennemført en uddannelse som pædagog – en uddannelse, der ligger over erhvervsuddannelsesniveau.

Efter aftale med centerets studievejledning indkaldes Rikke til en indledende samtale med en af de lærere, der underviser på modulet.

Indledende samtale og vejledning

Rikke og læreren har en indledende samtale om mulighederne for en realkompetencevurdering. De kommer hurtigt frem til, at Rikke skal udforme en begrundet ansøgning, der sammen med dokumentation afleveres til centerets studievejledning.

Læreren orienterer Rikke om, at hun har mulighed for at anvende “Min kompetencemappe” til indsamlingen af dokumentation. Rikke bliver desuden informeret om det videre forløb for kompetencevurderingen. Hun får blandt andet at vide, at det kan være, at hun skal deltage i uddybende interview og test m.m., for at der kan skabes et grundlag for kompetencevurderingen.

Indsamling af dokumentation

Rikke har beviser for de lederkurser, hun har deltaget i, og som relaterer sig til projektledelse og organisationsudvikling. Hun kigger på “Min kompetencemappe”, men hun beslutter sig for, at hun ikke vil benytte sig af materialet.

Hun har få måneder forinden udformet en ansøgning til en lederstilling i en anden kommune, og i den forbindelse har hun også udarbejdet et omfattende CV. Hun synes, at CV’et fuldt ud dækker en beskrivelse af hendes arbejdserfaringer og andre kompetencer, så hun vælger at aflevere CV’et sammen med dokumentationen for deltagelse i kurserne til studievejledningen.

Realkompetencevurdering

På professionshøjskolen er der nedsat en gruppe af lærere, der tager stilling til ansøgninger om realkompetencevurdering inden for diplomuddannelserne i ledelse.

Det viser sig, at Rikkes kursusbeviser kun indeholder meget få informationer om kursernes indhold. Rikke bliver derfor bedt om at fremskaffe yderligere informationer om kursernes indhold.

To uger senere har Rikke afleveret dokumentation for kursernes indhold. Da lærerne ser disse og sammenholder dem med Rikkes CV, kan de umiddelbart vurdere, at Rikke har realkompetencer, der svarer til modulet “Projektledelse og Organisationsudvikling”. Der er således ikke behov for yderligere vurdering.

Anerkendelse af realkompetencer

Professionshøjskolen udsteder et kompetencebevis for diplomuddannelsesmodulet “Projektledelse og Organisationsudvikling”.

Afsluttende tilbagemelding og eventuelt vejledning

Rikke indkaldes til et møde med den lærer, som hun havde den indledende samtale med. Læreren fortæller om resultatet af kompetencevurderingen, og Rikke får udleveret sit kompetencebevis.

Kilder, links, litteratur m.m.

Generel information, vejledning til borgerne etc.

http://realkompetence.dk eller http://www.ug.dk/realkompetence På Undervisningsministeriets vejledningsportal Uddannelsesguiden. dk kan man se en oversigt over mulighederne for at få anerkendt sine realkompetencer samt opslag om begreb, formål etc. Der er også link til www.minkompetencemappe.dk.

http://www.uvm.dk/realkompetencer/ På Undervisningsministeriets hjemmeside om realkompetenceinitiativet på voksen- og efteruddannelsesområdet kan man læse nyheder om de seneste tiltag både generelt og mere specifikt om AMU.

http://www.studyindenmark.dk/Default.aspx?ID=4807 CIRIUS’ hjemmeside om anerkendelse af realkompetence med oplysning om anerkendelse af realkompetence i uddannelsessystemet og kompetenceafklaring af flygtninge og indvandrere mv.

Redskaber til afklaring og dokumentation af realkompetencer

http://www.minkompetencemappe.dk Dette dokumentationsredskab er udviklet af Undervisningsministeriet som et personligt redskab til alle, som ønsker at få overblik over deres realkompetencer. Det er tænkt som en hjælp til at dokumentere realkompetence især i forbindelse med en uddannelsesinstitutions kompetencevurdering i forhold til en uddannelse. Det kan også bruges af virksomheder til kompetenceudvikling (virksomhedslogin).

http://www.realkompetence-folkeoplysning.dk/ http://www.realkompetence-frivillig.dk http://www.realkompetence-forening.dk Disse tre dokumentationsværktøjer er udviklet af Undervis-ningsministeriet i samarbejde med folkeoplysende og frivillige organisationer til afklaring og dokumentation af kompetencer erhvervet i tredjesektors aktiviteter. Der er link dertil fra http://www.minkompetencemappe.dk og fra http://www.dfs.dk/realkompetence/realkompetence.aspx.

http://www.dfs.dk/realkompetence/realkompetence.aspx Dansk Folkeoplysnings Samråds hjemmeside om realkompetence. Der er også link til de tre dokumentationsredskaber i tredjesektor.

http://www.dgi.dk/Realkompetencer.aspx Danske Gymnastik- og Idrætsforeningers hjemmeside om realkompetence. Der er også link til it-baseret dokumenta- tionsredskab.

http://www.frivillighed.dk/Web/Site/CFSA/Kurser/Beskriv+dine+realkompetencer Center for Frivilligt Socialt Arbejdes hjemmeside om realkompetence. Der er også link til it-baseret dokumenta- tionsredskab.

http://www.kompetenceprofilen.dk/ Oplysningsforbundene LOF’s og NETOP’s egen kompetenceprofil. Ved hjælp af et spørgeskema kan man beskrive sit udbytte af at gå på aftenskole.

http://www.kompetenceafklaring.dk/forside/ Arbejdsmarkedsstyrelsens hjemmeside om redskaber til kompetenceafklaring af flygtninge og indvandrere.

Klageadgang – Kvalifikationsnævnet

http://www.ciriusonline.dk/kvalifikationsnaevn På Kvalifikationsnævnets hjemmeside kan man læse mere om Kvalifikationsnævnet og om mulighederne og fremgangsmåden for at klage over afgørelser om anerkendelse af realkompetence. Siderne har til formål at fungere som et supplement til og et redskab for institutionernes klagevejledning.

Håndbøger for fagfolk

http://static.uvm.dk/publikationer/2008/ikviamu.dk Undervisningsministeriets publikation Håndbog om individuel kompetencevurdering i AMU (2008).

http://static.uvm.dk/publikationer/2006/realkompetence/ Undervisningsministeriets publikation Realkompetencevurdering i EUD – praktiske muligheder (2006) giver overblik over de formelle regler for vurdering af elevens realkompetencer inden for erhvervsuddannelserne og over, hvordan vurderingen spiller sammen med udarbejdelsen af den personlige uddannelsesplan. Med cases og henvisninger.

http://www.emu.dk/erhverv/realkompetence/dokumenter/del/mat_kronologisk/rkv_bog/rkv_bog.pdf RKV-bogen om realkompetencevurdering og fleksibelt tilrette- lagte forløb i de erhvervsrettede uddannelser (det vil sige for unge), som ikke er medtaget i denne håndbog, er udarbejdet af Aarhus tekniske Skole og Århus Købmandsskole.

Formidling af erfaringer, god praksis etc. til fagfolk

http://www.nvr.nu Det Nationale Videncenter for Realkompetencevurderingers hjemmeside.

http://www.realkompetencer.net/ Et åbent netværk for udviklere, undervisere, forskere og andre med professionel interesse i realkompetence med henblik på formidling af erfaringer, god praksis mv. til inspiration for andre. http://www.emu.dk/erhverv/realkompetence/ På denne del af EMU Danmarks undervisningsportal kan man se praktiske erfaringer og værktøjer i de erhvervsrettede uddannelser (det vil sige for unge), der er udviklet rundt om på skoler i hele landet.

Internationalt – erfaringer i andre lande

http://www.vox.no/templates/CommonPage.aspx?id=1677 Vox (en styrelse under Kunskapsdepartementet i Norge) har denne hjemmeside om norske ordninger og erfaringer for dokumentation, vurdering og anerkendelse af “realkompetanse”.

http://www.ecotec.com/europeaninventory/2007.html “European Inventory – validation of non-formal and informal learning”. Eksempler på arbejdet med realkompetence fra 29 europæiske lande inklusive Danmark. Kataloget, som er opdateret i 2007, afspejler de nyeste tendenser inden for vurdering og anerkendelse af kompetencer opnået uden for det formelle uddannelsessystem.

Denne side indgår i publikationen " Realkompetencevurdering inden for voksen- og efteruddannelse"
© Undervisningsministeriet 2008