Forrige kapitel Til forsiden Næste kapitel
Krone
Undervisningsministeriets logo







Forord

Hvis vi gerne vil have flere til at tage en uddannelse, er det vigtigt, at man ikke skal starte forfra. Man skal have rabat for det, man kan i forvejen. Så lad os bringe det ud i yderste geled – i skolerne og på arbejdspladserne”

Bertel Haarder
Undervisningsminister

Globaliseringen og den teknologiske udvikling indebærer en række udfordringer, der stiller krav om et kompetenceløft af den danske arbejdsstyrke. En central udfordring er blandt andet at styrke efterspørgslen efter voksen- og efteruddannelse og at fremme borgernes livslange læring. Dette kan blandt andet ske gennem øget anvendelse af realkompetencevurderinger, for at sikre at den enkeltes kompetencer synliggøres og anerkendes.

Denne publikation giver en generel information om de danske initiativer for at fremme anerkendelsen af realkompetencer. I publikationen defineres det, hvad realkompetencer er, og der redegøres for policy-processen i forbindelse med de nye regler om anerkendelse af realkompetencer.

Publikationen beskriver processen fra lovgivning til implementering af anerkendelse af realkompetencer. Og den gennemgår detaljeret de initiativer, som Undervisningsministeriet har gennemført for at øge kendskabet til og fremme brugen af anerkendelse af realkompetencer på voksenog efteruddannelsesområdet.

Villy Hovard Pedersen
Uddannelsesdirektør
December 2008

 

groslash;n streg Denne side indgår i publikationen "Initiativer til øget anerkendelse af realkompetencer"
© Undervisningsministeriet 2008

Forrige kapitel Til forsiden Næste kapitel
Til sidens top