Kanonoversigt

1. Demokratiets rødder (ca. 500 f.Kr.)
2. Lighedstanken (ca. 500 e.Kr.)
3. Magna Carta (1215) og Bill of Rights (1689)
4. Jyske Lov (1241) og Erik Klippings håndfæstning (1282)
5. Reformationen
6. Den westfalske fred (1648)
7. Baruch Spinoza (1632-1677)
8. John Locke (1632-1704)
9. Oplysningstiden (1700-tallet)
10. Charles de Montesquieu (1689-1755)
11. Jean-Jacques Rousseau (1712-1778)
12. Den amerikanske forfatning (1775-1789)
13. Statsborgerskab og medborgerskab
14. Trykkefrihed og samfundsdebat (1770-1799)
15. Den franske revolution (1789-1799)
16. N.F.S. Grundtvig (1783-1872)
17. Rådgivende stænderforsamlinger (1834-1848)
18. Alexis de Tocqueville (1805-1859)
19. John Stuart Mill (1806-1873)
20. Grundloven (fra 1849)
21. Den nationalliberale bevægelse
22. Bonde- og højskolebevægelsen
23. Arbejderbevægelsen
24. Den kulturradikale bevægelse
25. Kvindebevægelsen
26. Systemskiftet (1901)
27. Kanslergadeforliget (1933)
28. Demokrati mod totalitarisme i mellemkrigstiden
29. Demokrati under anden verdenskrig
30. Hal Koch (1904-1963) og Alf Ross (1899-1979)
31. Europarådet og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (fra 1949)
32. Folkeafstemningen om EF (1972)
33. Salman Rushdie-sagen (fra 1988)
34. Murens fald (1989)
35. Europatraktaterne

Kommissorium

Kommissorium for udvalget til udarbejdelse af en demokratikanon

Regeringen finder det væsentligt at styrke kendskabet til de principper om frihed og folkestyre, som det danske samfund bygger på.

Der nedsættes derfor et udvalg, som skal udpege de centrale begivenheder, filosofiske strømninger og politiske tekster, som har bidraget til debatten om og påvirket udviklingen af frihedsrettighederne og folkestyret i Danmark. I denne samling bør inddrages såvel udenlandske som danske og såvel historiske som mere nutidige bidrag.

Resultatet af udvalgets arbejde præsenteres i en demokratikanon bestående af de begivenheder, tænkere og tekster, som i særlig grad har præget synet på det enkelte menneskes frihedsrettigheder, samfundets sammenhængskraft og udviklingen af det danske demokrati.

En demokratikanon kan bidrage til en løbende og levende debat om frihed og folkestyre ved at give nogle pejlemærker og ved at pege på nogle væsentlige retninger og milepæle i udviklingen af demokrati og frihedsrettigheder.

Udvalget skal komme med forslag til, hvordan demokratikanonen kan præsenteres og formidles i tekst, film, internet m.v., herunder til brug for undervisningen i folkeskolen, ungdomsuddannelserne m.v.

Udvalget består af 9 medlemmer, der udpeges af regeringen. Sekretariatet for udvalget forankres i Undervisningsministeriet med deltagelse fra Undervisningsministeriet, Justitsministeriet, Udenrigsministeriet, Kulturministeriet og Statsministeriet.

Arbejdet afsluttes i januar 2008 med offentliggørelse af demokratikanonen.

Liste over illustrationer

4: Keld Navntoft /Scanpix
9: Patrick Hertzog/Scanpix
11: Toms Kalnins/Scanpix
14: Efter maleri af Philipp von Foltz (1805-1877)/Scanpix
16: Ditte Valente/Scanpix
18: Efter maleri af Chappel/Scanpix
21: Gengivet efter Allan Christensen Demokratiets kulturer, Columbus 1993:41
22: Maleri/Scanpix
23: Stik/Scanpix
25: Maleri af Gerard Ter Borch (1617-1681), The National Gallery, London/Scanpix
26: Stik/Scanpix
28: Efter maleri af Sir Godfrey Kneller (1646-1723)/Scanpix
30: Maleri/Scanpix
31: Stik af Hubert. Gengivet efter Gösta Vestlund Folkuppfostran, folkupplysning, folkbildning, Utbildningsförlaget Brevskolan 1996:36
32: Alfredo Dagli Orti, foto/Scanpix
34: Gianni Dagli Orti, foto/Scanpix
36: Efter akvarel af Jean Leon Gerome Ferris, Library of Congress/Scanpix
37: Todd Gipstein, foto/Scanpix
38: Hans Ole Madsen, foto/Scanpix
39: Indfødsretten (1780), figurgruppe af Jacob Schmidt (1764-1807) fra Den kongelige Porcelænsfabrik/ Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot
40: Kobberstik af Joseph Wagner (1706-1780)/Scanpix
42: Kobberstik (1790)/Bibliothéque Nationale de France (øverst), maleri/ Scanpix (nederst)
43: Bibliothéque Nationale de France
44: Maleri (1847/48) af Carl Christian Constantin Hansen (1804-1880)/Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot
45: Tegning (1843) af Johan Thomas Lundbye (1818-1848)/Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot
46: Tegning/Scanpix
47: Efter Maleri af Jean Baptiste Isabey (1767-1855)/Scanpix
48: Maleri (1850) af Théodore Chassériau (1819-56)/Scanpix
50: Maleri/Scanpix
52: Svend Åge Mortensen, foto/Scanpix
54: Foto/Scanpix
55: Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot
56: Billede fra: www.fynshistorie.dk
57: Maleri (1902) af Erik Ludvig Henningsen (1855-1930)/Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot
58: En agitator, maleri (1899) af Erik Ludvig Henningsen (1855-1930)/Arbejdermuseet
60: Maleri (1902) af Peter Severin Krøyer (1851- 1909)/Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot
61: Foto/Scanpix
63: Fotos/ Scanpix
64: Maleri (1895) af August Andreas Jerndorff (1846-1906), Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot
65: Foto/Scanpix
66: Tegning af Jensenius fra Blæksprutten/Scanpix
67: Foto/Scanpix
68: Foto/Scanpix
69: Foto/Scanpix
70: Foto/Scanpix
71: Foto/Scanpix
72: Geert Bardrum, foto/Scanpix
73: Foto/Scanpix
74: Foto/Keystone/Scanpix
75: Muriel Dovic, foto (øverst), John Edward Linden, foto (nederst)/Scanpix
76: Allan Moe, foto/Scanpix
77: Mogens Ladegaard, foto/Scanpix
78: Chris Pizzello, foto/Scanpix
79: Arif Ali, foto/Scanpix
80: Bernard Bisson, foto/Scanpix
81: Robert Maass, Scanpix
82: Foto/Scanpix
85: Heine Pedersen, foto/Scanpix
88: NASA, foto/Scanpix
91: Claus Fisker, foto/Scanpix
92: Brooks Kraft, foto/Scanpix
93: Mike Nelson, foto/Scanpix
94: Jan Jørgensen, foto/Scanpix

Denne side indgår i publikationen "Demokratikanon"
© Undervisningsministeriet 2008