Resume

Fra 360 graders omstillingsprojekter, som involverer alle niveauer i organisationen. Til elektroniske materialer, som indgår i den almindelige undervisning uden i øvrigt at ændre nævneværdigt på undervisningens tilrettelæggelse.

Fra udviklingsprojekter, som gennemføres i samarbejder mellem et stort antal skoler. Til initiativer, som den enkelte lærer tager i forhold til sin egen undervisning.

Fra simulering af autentiske problemstillinger i et dynamisk virksomhedsmiljø. Til spørgeskemaer sat op i et regneark.

Fra undervisningsmidler, som gør brug af video, stillbilleder, lyd, tekst, interaktive testtyper m.m. Til tekstbaserede undervisningsmaterialer, som kan udarbejdes i et tekstbehandlingsprogram.

Så bredt er det felt af eksempler, som præsenteres i publikationen. Så sammensat er emnet, når vi taler om bedre erhvervsuddannelser med it. Men det handler ikke om it-værktøjerne i sig selv. Det er en central pointe i beskrivelsen af eksemplerne, at it først gør en forskel, hvor anvendelsen er katalysator for en proces, som ændrer måden, hvorpå undervisningen er organiseret og tilrettelagt.

Handlingsorienterede seminarer

I perioden fra december 2006 til april 2007 gennemførte Undervisningsministeriet tre handlingsorienterede seminarer om it-anvendelse i erhvervsuddannelserne. På seminarerne fremlagde eksperter og praktikere fra skolerne deres bud på temaerne:

• Undervisningsdifferentiering
• Realkompetencevurdering
• Strategier for bedre uddannelse gennem brug af it.

Publikationen har afsæt i de tre seminarer og henvender sig til alle interesserede ledere og lærere på skolerne - ikke kun de, der er ansvarlige for it og realkompetencevurdering.

Formålet er at inspirere til arbejdet med it-strategier og deres implementering i uddannelserne. Centralt i denne implementering står differentieret undervisning og realkompetencevurdering.

Publikationen beskriver og perspektiverer eksempler fra skolernes praksis. Den giver en række link til præsentationer og videooptagelser fra seminarerne, til artikler og opslag om publikationens emner, samt til forskellige læringsressourcer, som blev præsenteret på seminarerne.

Undervisningsdifferentiering ved hjælp af it er publikationens omdrejningspunkt. Realkompetencevurdering er principielt et element i en undervisning, der sætter sig for at skabe betingelserne for differentiering. Og it-strategier er ledelsens indsats for at sikre sig, at it anvendes til at fremme en individualiseret og fleksibel undervisning.

Differentieret undervisning ved hjælp af it

Publikationen beskriver erfaringer med differentieret undervisning ved hjælp af it inden for tekniske og merkantile erhvervsuddannelser. Generelt er differentieret undervisning ikke et spørgsmål om bestemte materialer og værktøjer, men om organisering. Differentieret undervisning er undervisning, som er organiseret med henblik på at understøtte elevers forskellige behov og muligheder i henseende til læring. Om it-anvendelse understøtter undervisningsdifferentiering afhænger af, hvilket spillerum undervisningen giver for den enkelte elev til i dialog med sine lærere - inden for rammerne af uddannelsernes lovmæssigt fastsatte mål - at fastlægge sine egne delmål og sine egne læringsprocesser.

Forskning i differentieret undervisning med it viser, at skal itanvendelsen skabe bedre erhvervsuddannelser, så skal it anvendes til at lette elevernes adgang til læringsressourcer, til at udveksle kommentarer og elevprodukter og til at fremme samarbejde. Og it skal anvendes for at skabe passende udfordringer for alle elever, for at fremme elevernes alsidige udvikling af kompetencer og for at styrke elevers lærelyst, ansvarlighed og engagement.

Nøgleordet til karakteristik af differentieret undervisning er ordet fleksibilitet. Det er her vigtigt at holde fast i, at fleksibilitet kan vedrøre alle aspekter af undervisningen, såvel undervisningens tid og sted som undervisningens indhold og metoder.

I forbindelse med seminaret "It som læringsredskab for undervisningsdifferentiering" blev videregivet erfaringer om itanvendelse med henblik på at understøtte individualitet og fleksibilitet i undervisningen. Eksemplerne spænder vidt.

Et eksempel vedrører koordinerede initiativer på indgangsniveau med henblik på at udvikle helt nye principper for organisation og tilrettelæggelse af undervisningen. It indgår her som et element i en projektorganiseret læring, der har som formål at fremme individualitet, fleksibilitet og faglighed. Eksemplet er fra Aalborg tekniske skoles indgang for bygge og anlæg. Effekterne af omstillingsprocessen mod projektorganiseret undervisning med brug af it er ganske markante: Eleverne er glade, lærerne er glade, skolen bliver rangeret stadigt højere i benchmarking med andre skoler, elevtallet stiger og frafaldsprocenten falder markant, det vil sige fra cirka 30 % til 16 %. Disse forhold sammenfatter uddannelseschefen i konstateringen: "Det bli'r sjovere og sjovere!" Eksemplet viser, at det samtidig bliver bedre og bedre, og alt i alt er det ganske betydelige gevinster af den 360 graders omstillingsproces, projektet er karakteriseret som.

Et andet eksempel vedrører virtuel undervisning med brug af it. Her er formålet at skabe et elektronisk klasseværelse, hvor eleverne kan gennemføre en relativt struktureret læring uden fælles skema og møder. Eksemplet er fra den merkantile indgang på CPH WEST (Uddannelsescenter København Vest), og drejer sig om undervisning i faget e-business. Eksemplet viser, hvordan ændret organisering af undervisningen i kombination med en målrettet anvendelse af it giver helt nye muligheder for at planlægge og gennemføre undervisning for små og geografisk adskilte elevgrupper.

Et tredje eksempel vedrører materiale til et enkelt fag, nemlig tysk. Her er bestræbelsen at give mulighed for øget variation i undervisningen gennem brug af blandt andet webbaserede undervisningsmaterialer, som er udviklet specielt til undervisningen inden for det merkantile grundforløb (niveau E-D). Også dette eksempel er fra CPH WEST. Eksemplet viser, hvordan brugen af it i undervisningen kan skabe variation, som virker motiverende og inspirerende for både elever og lærer.

Et fjerde eksempel vedrører samarbejde mellem fortrinsvis merkantile erhvervsskoler om udvikling af webbaserede læringsmaterialer. Det drejer sig om samarbejdet mellem et større antal merkantile skoler under betegnelsen Erfa. Eksemplet viser, hvordan skoler gennem samarbejde kan mangedoble effekten af midler anvendt til udvikling af undervisningsmaterialer. Samarbejdet indebærer samtidig, at udviklingsprocesserne sættes i system, og kvaliteten af materialerne bliver bedre.

Realkompetencevurdering ved hjælp af it

Realkompetencevurdering er ikke nødvendigvis et andet emne end differentieret undervisning. Realkompetencevurdering kan være et integreret element i og en forudsætning for differentieret undervisning. I lovgivningen om erhvervsuddannelserne fremgår, at den enkelte elevs uddannelse gennemføres ud fra en personlig uddannelsesplan, som udarbejdes i dialog mellem elev og kontaktlærer. Med den aktuelle revision af lov om erhvervsuddannelser, der træder i kraft i 2008, vil det være et krav, at skolerne inden for de første to uger af uddannelsesforløbet gennemfører en realkompetencevurdering. Den kan udformes på forskellige måder og med forskellige værktøjer. Det afgørende er ikke den konkrete udformning, men at den gennemføres på en måde, så den afdækker den enkelte elevs forudsætninger for at vælge og gennemføre sin uddannelse. I den forbindelse må man skelne mellem forskellige typer af viden og færdigheder.

Faktuel viden kan testes i spørgeskemaer med standardiserede svarmuligheder. Det gælder en uddannelses teori, herunder definitioner af begreber og betydningen af terminologi. Et eksempel er maleruddannelsens farvelære.

Kompetencer har et anvendelsesperspektiv, der knytter sig til bestemte sammenhænge. Dem vil man ikke kunne teste i et spørgeskema med standardiserede svarmuligheder, men snarere i forbindelse med løsning af forskellige typer af opgaver. Afhængig af kompetenceområdet kan opgaverne være bogligt eller praktisk orienteret.

Kreativitet er refleksion over viden og evnen til at opsøge viden, man ikke har. Det kræver evnen til at gå i dybden inden for et vidensfelt og analysere og kombinere forskellige typer af viden og udøve begrundede skøn i mere komplekse opgaveløsninger. Her er caseanalyse og problemorienterede, projektorganiserede prøveformer velegnede.

Hvor det handler om at teste kompetencer, kan computeren bruges i en vis udstrækning, nemlig i forskellige former for simulation gennem brug af interaktiv video og/eller computeranimationer. Man skaber her kunstige situationer, hvor det drejer sig om at anvende viden til at diagnosticere eller løse problemer. For eksempel kan forskellige situationer spilles for eleverne, som så skal foretage nogle valg, der igen giver præmisserne for nye situationer. Derved skaber eleven sin egen fortælling, og karakteren af denne fortælling demonstrerer elevens kompetence. Også denne testtype vil der blive givet eksempel på nedenfor.

I forbindelse med caseanalyser og problemorienteret, projektorganiseret arbejde kan computeren naturligvis i høj grad bruges, nemlig som redskab til at hente og formidle informationer. Her er til gengæld ikke tale om, at computeren kan bruges som feedback-medie, så selve vurderingen af elevernes præstationer forudsætter en evalueringsproces, som gennemføres af læreren.

I forbindelse med seminaret "It og realkompetencevurdering" blev der videregivet erfaringer om brugen af it i forbindelse med realkompetencevurderinger forskellige steder i erhvervsuddannelserne.

Maleruddannelsen på Randers Tekniske Skole har udviklet en digital malerskole. Det vil sige en portal, som rummer en lang række informationer om uddannelse og beskæftigelse, om uddannelsens/branchens teori og teknikker, samt rummer øvelser og opgaver, som elever og/eller kommende elever kan teste deres viden ved hjælp af. Efter skolens vurdering har man med materialet og det pædagogisk-didaktiske koncept, som man arbejder efter, fundet en form, som i høj grad understøtter differentieret undervisning. Lærerne oplever, at de stærke elever i højere grad end tidligere har mulighed for at finde udfordringer og løse dem i eget tempo og med hjælp, hvor det behøves. Lærerne vurderer samtidig, at de har fået mere tid til at understøtte de svage elever.

Kompetencecenter for e-læring på Århus Købmandsskole har stor erfaring med it-baserede test. Kompetencecentret deltager i udvikling af nationale test for folkeskolen og har udviklet forskellige systemer også til test af kompetencer i specifikke fagområder inden for erhvervsuddannelserne. Blandt eksemplerne er en test til brug i forbindelse med indplacering af elever i engelskundervisningen. Underviserne oplever, at den it-baserede testtype er god til realkompetencevurdering i sprogfag, hvor det er muligt at gøre kompetencemålene målbare. Testene har stor genbrugsværdi og kan uden problemer bruges også af andre undervisere.

Kompetencecenter for e-læring har også erfaringer med testsystemer, som understøtter vurdering af kompetencer, der kræves for at kunne udføre egentlige arbejdsopgaver i en virksomhed. Det drejer sig om en webbaseret, dynamisk casevirksomhed til simulering af praktiske problemstillinger inden for kontor og handel, den såkaldte @venterprise. Eksemplet viser, hvordan man kan skabe undervisningsmaterialer, som kan understøtte udvikling og test af kompetencer på trods af den principielle udfordring, vi nævnte tidligere, nemlig at kompetencer altid har et anvendelsesperspektiv.

Det sidste eksempel fra seminaret vedrørende it og realkompetencevurdering er fra erhvervsuddannelserne på Vitus Bering og vedrører et system til screening af elevers læringskompetencer. Systemet er udviklet af psykolog Steen Hilling. Ved hjælp af et spørgeskema screenes elevers kognitive kompetencer med henblik på at identificere stærke og svage sider i forhold til læringssituationen. Der er særdeles gode erfaringer med brugen af testene. Afgørende er i den sammenhæng den grundige opfølgning på hver enkelt elev, som gennemføres i et tæt samarbejde mellem uddannelses- og erhvervsvejleder, kontaktlærer og faglærere. I den forbindelse noterer skolen da også, at frafaldet er gået ned fra 30 % i 2005 til 16 % i 2006. Arbejdet med testene og den forøgede fokus på elevernes individuelle læringspotentialer får sin del af æren for denne nedgang.

It-strategier

Hvordan sætter man udviklingsprocesser i gang, som skaber en syntese mellem brugen af it og udvikling af mere fleksible og individualiserede læringsformer - sådan at de to størrelser bliver synonyme, og sådan at it-anvendelse ikke er et krav, der lægges til alt det andet, som underviserne plejer at gøre? Det er et af de spørgsmål, som er centralt for skoler, når de formulerer og implementerer it-strategier.

• Ved at stille klare krav og lade det have konsekvenser, når kravene ikke bliver indfriet, lyder et råd.
• Ved at understøtte forandringsprocesserne, lyder et andet. Stil bærbare computere til rådighed for lærerne, giv timer til udvikling af it-baserede undervisningsmidler, understøt kompetenceudvikling ved konsulentassistance og efteruddannelse.
• Ved at bringe it-løsninger i spil de steder i skolens liv, hvor vi alligevel skal skabe forandring, lyder et tredje. Ved generelt at holde it-anvendelsen så tæt på vores hverdag og de opgaver, som vi alligevel skal løse.

Måske er de tre sæt af råd ikke så forskellige, som de kan lyde. Måske er det muligt at følge dem alle sammen på en gang. De modsiger ikke nødvendigvis hinanden og i hvert fald: de udspringer af skolers praksis og erfaringer fra de seneste fem til ti års arbejde med at integrere it i uddannelserne.

På seminaret "It-strategier der virker" fortalte henholdsvis en teknisk og en merkantil erhvervsskole om deres erfaringer med at formulere og implementere it-strategier.

EUC MIDT beskrev de seneste års indsats for at etablere en fælles læringsplatform med brug af det danskproducerede ABC Academy. Indsatsen ligger i forlængelse af arbejdet med reformen af erhvervsuddannelserne i 2000 og er forløbet i flere faser. I løbet af 2005-06 har ledelsen truffet beslutning om at udstyre hver lærer med en bærbar pc og tildele et mindre antal timer til den enkelte lærers udvikling af it-baserede læringsmidler. Eksemplet fra EUC MIDT viser, at formulering og implementering af it-strategier også er en læringsproces for ledelse og medarbejdere. Blandt læringspunkterne fremhæver ledelsen blandt andet, at det er vigtigt at tænke alle led med, herunder det pædagogiske, undervisernes kompetencer og parathed, udstyr til underviserne og deres adgang til it-ressourcerne hjemmefra, udstyr til eleverne samt at formulere klare mål og milepæle for omstillingsprocessen.

Hillerød Handelsskole - Lyngby Uddannelsescenter sammenfatter sine strategier i fire udsagn, som giver principperne for it-integration. Centralt er ønsket om at have én platform, som samler alle værktøjer, al kommunikation, alle ressourcer. Man har en stigende erkendelse af, at it-integration er forandringsledelse, der har videnarbejderen som sit mål. Det er ikke nogen nem proces, blandt andet fordi det er svært at bryde vaner.

Ud over seminaroplæggene er der ved interview med ledelsesrepræsentanter fra Dalum Landbrugsskole og fra Social & SundhedsSkolen, Herning indhentet erfaringer fra skoletyper, som fra 2008 sammen med merkantile og tekniske skoler er omfattet af en og samme lov om erhvervsuddannelser. Dalum Landbrugsskole beskriver sig selv som en mere traditionelt arbejdende uddannelsesinstitution, der står med en række udfordringer i forhold til it-integrationen. Man har tradition for at gøre brug af it-værktøjer i undervisningen. Det er imidlertid mere som landmandens værktøj til produktionsstyring, end det er som værktøjer, der har konsekvenser for pædagogik og organisering.

Social & SundhedsSkolen, Herning gennemfører en it-integration, som har afsæt i en målsætning om, at eleverne skal udvikle it-kompetencer gennem deres uddannelse. Det forudsætter, at it bruges i undervisningen, som igen forudsætter faciliteter og lærerkompetencer. Filosofien er, at hvor der alligevel sker udvikling på skolen, skal den involvere brugen af it-værktøjer. Aktuelt har man gennemført en større om- og tilbygning på skolen, som betyder, at man i dag har adgang til it i alle lokaler, blandt andet i form af elektroniske tavler, projektorer, internetadgang og moderne lydudstyr.

Perspektiv

Undersøgelser af elevers erfaringer med at bruge it i undervisningen har gang på gang vist, at eleverne oplever stor forskel fra lærer til lærer: "Om vi bruger it i undervisningen, og om vi gør det på den ene eller den anden måde, afhænger af den enkelte lærers engagement og forudsætninger", fortæller eleverne.

Det er håbet, at denne publikation og de seminarer, som gik forud, kan bidrage til en proces af erfaringsudveksling på alle niveauer i skolerne. Det er håbet, at initiativet kan bidrage til en udvikling, hvor anvendelsen af it i højere grad afspejler beslutninger, som ledelsen og lærerne i fællesskab bakker op om. Hvor anvendelsen ikke står og falder med den enkelte lærers kompetencer og engagement, men afspejler skolens samlede kompetence og engagement. Hvor anvendelsen kvalificeres gennem samarbejde mellem parter, der tilsammen repræsenterer høj grad af kompetence på henholdsvis de faglige, de pædagogiske og de it-relaterede områder.

Publikationen lægger op til en reflekteret og kritisk integration af it i uddannelserne, men også til udviklingsprocesser, som er båret af en tro på det værdifulde i projektet: at skabe betingelser for læring, der gennem brug af it har den enkelte elevs kompetencer og læringsprofil som udgangspunkt.

Gladere elever, gladere lærere, øget elevtilgang og mindsket frafald er gode indikationer på, at projektet som helhed er meningsfuldt, og at udviklingen går i den rigtige retning. Det er et fint perspektiv at udpege, at omstillingsprocesserne som effekt har, at det bliver sjovere og sjovere, når skolernes erfaringer er, at det samtidig bliver bedre og bedre.

Denne side indgår i publikationen " Det bli'r sjovere og sjovere! "
© Undervisningsministeriet 2007