Voksenuddannelsescentre

Voksenuddannelsescentre (VUC) vil fra den 1. januar 2007 være statsligt selvejende institutioner inden for den offentlige forvaltning. De vil således være omfattet af forvaltningsloven, offentlighedsloven, ombudsmandsloven og reglerne i persondataloven for offentlige myndigheder

Voksenuddannelsescentre udbyder almene uddannelser for voksne inden for følgende typer: Almen voksenuddannelse, hf og forberedende voksenundervisning. Hertil kommer ordblindeundervisning for voksne, der fra 1. januar 2007 bliver forankret på voksenuddannelsescentrene. Der er ét voksenuddannelsescenter, som udbyder uddannelsen til studentereksamen, tilrettelagt som studenterkursus. Det er en komprimeret, 2-årig tilrettelæggelse af uddannelsen til studentereksamen.

”Almen” betyder, at undervisningen skal forbedre generelle kompetencer, som styrker den enkeltes forudsætninger for at fungere i samfundet og på arbejdsmarkedet. Desuden sigter uddannelserne mod at styrke deltagernes sociale og personlige kompetencer.

Almene uddannelser for voksne er tilrettelagt, så både voksne i job og ledige kan benytte tilbuddene, og de tager i deres indhold hensyn til voksnes arbejds- og livserfaring. De bliver oftest udbudt som enkeltfag eller som deltidsundervisning, ligesom man kan deltage i individuelt tilrettelagte uddannelsesforløb, der tager udgangspunkt i den arbejdserfaring og de uddannelseskvalifikationer, man allerede har. Flere af de almene voksenuddannelser er betalingsuddannelser.

Overgang til selveje betyder, at uddannelserne underlægges den samme kvalitetsstyring og -tilsyn som de øvrige uddannelser på Undervisningsministeriets område. De almene voksenuddannelser er allerede i dag underlagt Undervisningsministeriets uddannelsesregler. Det vil sige, at ministeriet regulerer undervisningen gennem regler for mål, tilrettelæggelse, eksamen mv. Det ændres ikke ved overgang til selveje.

Med Lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne mv., der trådte i kraft 1. juli 2003, blev institutioner, kommuner og amtskommuner forpligtet til at offentliggøre oplysninger af relevans for kvaliteten af deres uddannelser på deres hjemmeside. Det er således muligt at finde konkrete oplysninger på den enkelte institutions hjemmeside om bl.a. dens uddannelsesudbud, værdigrundlag, karaktergivning og gennemførte aktuelle evalueringer.

Almen voksenuddannelse (AVU)

Almen voksenuddannelse er et tilbud til voksne over 18 år om forbedring af deres kundskaber i en række almene fag. Almen voksenuddannelse giver voksne mulighed for at supplere eller ajourføre deres almene grundskoleuddannelse og aflægge prøver. Undervisning kan gennemføres både dag og aften med kursusstart flere gange om året.

Uddannelsens indhold

Ved hvert voksenuddannelsescenter skal der tilbydes følgende kernefag: dansk, matematik, engelsk, tysk eller fransk, naturfag og samfundsfag. Herudover kan centeret udbyde en række tilbudsfag som fx historie, filosofi, edb-fag og psykologi. Undervisningen tilrettelægges som enkeltfagsundervisning, og man kan tage et eller flere fag ad gangen. Et fag kan bestå af et eller flere trin, der er mellem 60 og 240 lektioner pr. trin.

Afsluttende prøver

Fagene kan afsluttes med prøver, der giver samme ret til fortsat uddannelse som folkeskolens prøver efter 9. og 10. klasse.

Deltagerbetaling

Der opkræves deltagerbetaling for deltagelse i undervisning og prøver inden for almen voksenuddannelse. Betalingens størrelse er i dag fastsat af det enkelte amtsråd for det enkelte fag inden for intervallet 300-900 kr. For fagene dansk, dansk som andetsprog, engelsk og matematik udgør betalingen dog kun 100 kr. pr. fag. For selvstuderende fastsættes betalingen i intervallet 300-600 kr. pr. fag.

Efter den 1. januar 2007 fastsætter undervisningsministeren minimums- og maksimumsgrænser for deltagerbetalingens størrelse på både almen voksenuddannelse og hf-enkeltfag. Det er den enkelte institutions bestyrelse, som fastsætter deltagerbetalingen.

Højere forberedelseseksamen (hf)

Et voksenuddannelsescenter kan udbyde hf, tilrettelagt som enkeltfag og som 2-årigt forløb. Det sidste kræver en konkret udbudsgodkendelse.

Målet med hf-uddannelsen er, at kursisterne skal udvikle faglig indsigt, studiekompetence og fortrolighed med at anvende forskellige arbejdsformer. Derudover skal de kunne fungere i et studiemiljø, hvor kravene til selvstændighed, samarbejde og sans for at opsøge viden er centrale.

Uddannelsen har et dannelsesperspektiv med vægt på udvikling af kursisternes personlige myndighed og mulighed for aktiv demokratisk medvirken. Derudover skal uddannelsen udvikle kursisternes kreative og innovative evner og deres kritiske sans.

Den 1. august 2005 trådte en ny reform af de gymnasiale uddannelser – stx, det 2-årige hf, hf-enkeltfag, hhx og htx – i kraft. Reformen ændrede struktur, indhold og formål for både det samlede gymnasiale uddannelsessystem og uddannelserne enkeltvis. Formålet med reformen var at tydeliggøre de enkelte uddannelsers særlige profil og at skabe bedre sammenhæng i de gymnasiale uddannelser. Undervisningsministeren har nedsat en følgegruppe, der løbende skal vurdere, om der er behov for justeringer af enten lov eller bekendtgørelser.

Hf-enkeltfag

Hf-enkeltfag er studieforberedende enkeltfagsundervisning og omfatter de fag og niveauer, som indgår i den gymnasiale fagrække.

Hf-enkeltfag er målrettet mod voksne. Formålet er, at voksne kursister opnår almendannelse, viden og kompetencer, som danner grundlag for videre uddannelse eller øger mulighederne på arbejdsmarkedet.

Uddannelsens indhold og opbygning

Enkeltfagsundervisningen udbyder samlet set de samme fag som den 2-årige hf-uddannelse (se nedenfor), men man kan tage fagene enkeltvis alt efter behov. Uddannelsen tilbydes derfor som undervisning i enkeltfag og i faggrupper. De enkelte fag og faggrupper afsluttes med prøver efter national standard. Hvis kursisten ønsker det, kan man stykke prøver i fag sammen til en hel hf-eksamen.

De fleste fag er tilrettelagt over et år, men kan tilrettelægges over to år, hvis voksenuddannelsescenteret ønsker det. Fagene følger de gymnasiale niveauer A, B og C, hvor A er det højeste.

Undervisningen

Undervisningen kan foregå både om dagen og om aftenen, men det største fagudbud ligger om dagen. Undervisningen omfatter både holdundervisning, gruppearbejde, projektarbejde, opgaveskrivning og nogle steder fjernundervisning. Til de fleste fag hører skriftligt arbejde.

Den enkelte uddannelsesinstitution kan desuden arrangere temadage, ekskursioner og fællesarrangementer og give mulighed for praktikophold. Endelig får kursisterne tilbudt rådgivning og vejledning under deres uddannelsestid.

Prøve/eksamen

Ved enkeltfagsundervisningen er der skriftlige og/eller mundtlige prøver i næsten alle fag. Der er også tilbud om at lave et eksamensprojekt og en større skriftlig opgave efter reglerne for tilsvarende i 2-årigt hf. Når kursisten har fået eksamensbevis for en hel hf-eksamen, kan der ikke senere indregnes karakterer fra enkeltfag.

Optagelseskrav

Optagelse til hf-enkeltfag kan tidligst ske, et år efter at ansøgeren har afsluttet folkeskolens 9. eller 10. klasse eller gennemført undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

Hvis en ansøgning ikke umiddelbart giver grundlag for optagelse, indkaldes ansøgeren til en optagelsessamtale.

Selvstudium

Alle kan indstille sig til prøve i hf-enkeltfag som selvstuderende. Ved selvstudium forbereder man sig til prøven på egen hånd med en faglærer som vejleder.

Deltagerbetaling

I dag opkræver det enkelte amtsråd deltagerbetaling for deltagelse i undervisning og prøver ved studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne. Amtsrådet fastsætter betalingens størrelse for det enkelte fag inden for intervallet 300-900 kr.

Det enkelte amtsråd kan desuden beslutte, at kursister, der tilmelder sig fagsammensætninger, der er adgangsgivende til visse mellemlange videregående uddannelser, friholdes for betaling for et eller flere fag i fagsammensætningen.

For selvstuderende fastsættes betalingen i intervallet 300-600 kr. pr. fag.

Efter den 1. januar 2007 vil det være den enkelte institutions bestyrelse, som fastsætter deltagerbetalingen. Dog skal undervisningsministeren fastsætte minimums- og maksimumsgrænser for deltagerbetalingens størrelse på både almen voksenuddannelse og hf-enkeltfag.

2-årigt hf

Den 2-årige hf er en almendannende og studieforberedende uddannelse, der varer to år. Det er en ungdomsuddannelse og har dermed med en anden målgruppe end hf-enkeltfag.

Uddannelsens indhold og opbygning

Den 2-årige hf er sammensat af obligatoriske fag, to obligatoriske faggrupper og valgfag. Kursisten har selv indflydelse på uddannelsens indhold gennem valg af fag – nogle af fagene er dog obligatoriske. I løbet af det første halve års undervisning er der indlagt et særligt introduktionskursus på ca. fire uger, der går på tværs af fagene.

Valgfag kan – ud over dem, der udbydes på hf – også være fag fra andre gymnasiale uddannelser eller fag, som er fælles for alle de gymnasiale uddannelser. Ingen voksenuddannelsescentre udbyder alle valgfag.

Obligatoriske fag og faggrupper i den 2-årige hf

* Der er ikke krav om idræt C i en samlet hf-enkeltfag.

Eksamen

Den samlede eksamen på hf består af et antal mundtlige eller skriftlige prøver, en større skriftlig opgave og et eksamensprojekt, som kursisten skal udarbejde enten alene eller sammen med andre. Det er ikke muligt senere at forbedre et gennemsnit ved fx at indregne karakterer fra enkeltfag.

Deltagerbetaling

Der er ikke deltagerbetaling på den 2-årige hf.

Optagelse

For at have krav på optagelse på den 2-årige hf i 2006 skal kursisten have afsluttet 10. klassetrin i folkeskolen eller haft undervisning på tilsvarende niveau. Kursisten skal også have en udfyldt uddannelsesplan og må ikke være indstillet til optagelsesprøve. Derudover skal kursisten have aflagt 10. klasse-prøve i fagene dansk, engelsk og matematik og have aflagt prøve efter enten 9. eller 10. klasse i tysk eller fransk og i naturfag.

I folkeskolens afgangsprøve indeholder naturfag fagene fysik/kemi/biologi/geografi– biologi dog først fra 2006 og geografi først fra 2007. I 10. klasse-prøven indeholder naturfag fagene fysik/kemi.

Opfylder en kursist ikke de ovennævnte krav, kan vedkommende eventuelt blive optaget på grundlag af en konkret vurdering, foretaget af institutionen. Institutionen kan beslutte, at kursisten skal til optagelsesprøve i op til tre fag.

Forberedende voksenundervisning (FVU) og ordblindeundervisning for voksne

Amterne har i 2006 ansvaret for udbuddet af forberedende voksenundervisning og specialundervisning for voksne, herunder ordblindeundervisning. Voksenuddannelsescentrene er de største udbydere af forberedende voksenundervisning, mens det varierer fra amt til amt, hvilke institutioner der afholder specialundervisning for voksne. Nogle voksenuddannelsescentre afholder i dag en del af den specialundervisning for voksne, som er rettet mod voksne ordblinde.

Fra 1. januar 2007 forankres både ordblindeundervisning for voksne og forberedende voksenundervisning på voksenuddannelsescentrene.

Formålet med både forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne er at give voksne mulighed for at forbedre og supplere deres grundlæggende færdigheder. Det er gratis at deltage i begge typer af undervisning.

Fra den 1. januar 2007 reguleres de to tilbud i samme lov, men med forskellige undervisningsmål og -indhold. Undervisningsministeriet udsteder bekendtgørelser for de to undervisningstilbud primo 2006.

Indhold

Forberedende voksenundervisning består af to fag:

• Læsning, stavning og skriftlig fremstilling (FVU-læsning)
• Talforståelse, regning og basale matematiske begreber (FVU-matematik).

Begge fag er opdelt i trin og afsluttes på et niveau, svarende til almen voksenuddannelse/folkeskolens 9. klasse. Efter hvert trin er der mulighed for at aflægge en prøve.

Ordblindeundervisning er et tilbud til voksne, der har behov for at modtage et individuelt tilrettelagt undervisningstilbud. Undervisningen kan både rette sig mod forbedring af deltagerens læse-, stave- og skrivefærdigheder eller mod brugen af hjælpemidler, der kan kompensere for deltagerens handicap – herunder især it-hjælpeværktøjer. Undervisningen kan tilrettelægges som eneundervisning eller undervisning på mindre hold. Der kan tilbydes hensyntagende undervisning i andre fag, fx engelsk.

Udbud

Forberedende voksenundervisning udbydes i dag af voksenuddannelsescentre samt SOSU-skoler og institutioner med specialundervisning for voksne.

Ud over disse institutioner kan amtsrådet indgå driftsoverenskomst med en række institutioner om at udbyde forberedende voksenundervisning, såsom oplysningsforbund, institutioner for erhvervsrettede uddannelser, daghøjskoler, sprogcentre mv.

Fremover skal voksenuddannelsescentrene sikre udbuddet af forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne inden for en rimelig geografisk afstand, men undervisningen skal ikke kun foregå på det enkelte voksenuddannelsescenter. Voksenuddannelsescentrene har pligt til at udbyde forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne på andre typer uddannelsesinstitutioner mv. ved at indgå driftsoverenskomster, gældende fra den 1. januar 2007.

For at sikre et tilstrækkeligt bredt udbud fra starten af ordningens ikrafttrædelse skal voksenuddannelsescentrene tilbyde de parter, som amtsrådet har indgået driftsoverenskomst med, og som er gældende den 31. december 2006, en driftsoverenskomst på uændrede vilkår indtil den 31. december 2008.

Ligeledes skal voksenuddannelsescentrene tilbyde de amtskommunale og kommunale institutioner, som indtil den 31. december 2006 har varetaget forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, en driftsoverenskomst indtil den 31. december 2008.

Inden voksenuddannelsescenteret indgår en driftsoverenskomst om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, indhentes en udtalelse fra voksenuddannelsescenterets uddannelsesudvalg, og regionsrådet høres om den geografiske placering af udbuddet mv. med henblik på at sikre, at der er et tilstrækkeligt og varieret voksenuddannelsestilbud til alle. Et voksenuddannelsescenter må således ikke skabe et monopol på udbuddet af uddannelsen.

Centerråd

I dag er der et centerråd på det enkelte voksenuddannelsescenter, som har en række funktioner i driften af den enkelte institution. Centerrådet vil i 2006 fortsat have tillagt nogle kompetencer og vil derfor fungere sideløbende med de midlertidige bestyrelser.

De midlertidige bestyrelser vil overtage centerrådets opgaver med at godkende budgetter, ansættelse og afskedigelse af skoleledere og afgive udtalelse, inden amtsrådet indgår overenskomst. Centerrådet har derfor i 2006 følgende kompetencer:

• Træffer beslutning om udbuddet af kernefag
• Giver indstilling til amtsrådet om udbud af tilbudsfag og de særlige fagudbud
• Varetager informationsgivning og andre opgaver i relation til det enkelte center.
  

De pr. 31. december 2005 gældende regler, vedtægter og forretningsordener er grundlaget for centerrådets virksomhed i 2006. Råd mv., nedsat af centerrådet, kan fortsætte i 2006.

Institutionsbillede

Der er i dag 29 voksenuddannelsescentre, heraf 12 med udbud af den 2-årige hf og et voksenuddannelsescenter med studenterkursus. Disse institutioner skal alle overgå til statsligt selveje. De fleste voksenuddannelsescentre har flere afdelinger.

Statistik

De udvalgte statistiske oplysninger er kun en mindre del af alle de oplysninger, der kan findes på Undervisningsministeriets hjemmeside. Læs mere på hjemmesiden.

Tabel 1: Årselever/studenterårsværk 2000 – 2004

Kilde: Voksenuddannelse i tal, 2003. http://static.uvm.dk/publikationer/2003/voksenuddannelse/
1) Amtsrådsforeningens opgørelse pr. skoleår. 2001-tallene er skoleår 2000/01, 2000-tallet er skoleåret 1999/00 osv. Der forelå på daværende tidspunkt endnu ikke tal for 2002. Derfor er 2001-tallet anvendt som vejledende, og derfor er der heller ikke anført tal for 2003 og 2004.
2) Læsekurser, udfaset i 2001 og afløst af FVU. Udgangspunkt i ARF’s kursisttal (825 kursisttimer pr. årselev).

Tabel 2: Uddannelsesbaggrund 2001 for de almene voksenuddannelser (%)

Kilde: Danmarks Statistik

Tabel 3: Kønsfordelingen i voksenuddannelserne, 2001 (%)

Kilde: Danmarks Statistik

Tabel 4: Aldersfordelingen for voksenuddannelserne, 2001 (%)

Kilde: Danmarks Statistik

Tabel 5: FVU-aktivitet i holddeltagere, fordelt på udbydere ¹⁾

Kilde: Amtsrådsforeningens statistikdatabase
1) Holddeltagere er det antal kursister, der ikke er udmeldt før første undervisningsperiodes startdato.

Interview


Vi kan andet end at brokke os

Elever kan andet end at blive undervist og brokke sig. De kan også komme med konstruktive forslag til at forbedre deres skole. Det vil Anders Kunze Juul-Dam gerne signalere som elevernes repræsentant i bestyrelsen på Handelsskolen Sjælland Syd

Som elevrådsformand er Anders Kunze Juul-Dam automatisk med i bestyrelsen på sin skole, Handelsskolen Sjælland Syd, og fra sin plads ved bestyrelsesbordet forsøger han – med egne ord – at rykke lidt ved elevernes image som kværulanter.

”Jeg synes, der er det billede af elever, at vi altid brokker os og kræver ind. Vi klager over kantinen, og vi er sure over, at der er for få computere. Det er også problemer, der skal gøres noget ved, men jeg synes, vi skal være bedre til at komme med realistiske ændringsforslag i stedet for bare at være utilfredse”, siger Anders Kunze Juul-Dam.

Så det er med den indstilling, han går ind til bestyrelsesarbejdet på sin egen skole. Han ser sig selv som en konstruktiv talsmand for de 800 elever på skolen og ikke mindst som et filter mellem elever og bestyrelse.

”De fleste på skolen ved, hvem jeg er, og kommer til mig, hvis der er noget, de synes, ledelsen og bestyrelsen skal have at vide. Men jeg opstiller nogle kvalitetskrav og sorterer meget i det, de siger. For det er også min rolle at se en sag fra flere vinkler og vurdere, når noget er for useriøst eller ikke er en sag for bestyrelsen. Det kan godt gøre nogle elever lidt utilfredse en gang imellem”.

Også en virksomhed

Anders Kunze Juul-Dam understreger, at han på bestyrelsesmøderne ikke kun blander sig i sager, der har direkte med elevernes forhold at gøre. Han ser det som sin pligt at bidrage mere bredt til institutionens udvikling.

”Man giver sit bidrag til det hele, og når nu det drejer sig om en uddannelsesinstitution, synes jeg, det er sundt, at der også kommer nogle holdninger fra én på 19 år, så alle bidrag ikke kommer fra folk på 50. Men jeg kan da også godt fornemme, når der er noget, jeg ikke skal blande mig i”.

Generelt synes han, at der bliver lyttet i bestyrelsen, og han er glad, når han kan bringe noget nyt frem. For eksempel fortalte han på et tidspunkt om, hvor tæt eleverne sidder i klasselokalerne, og dér kunne han mærke, at flere bestyrelsesmedlemmer ikke anede, hvor slemt det stod til. Siden er der blevet gjort noget ved pladsproblemerne.

I det hele taget synes Anders Kunze Juul-Dam, at det er spændende at sidde med ved bestyrelsesbordet. Det giver blandt andet en utrolig indsigt i forholdene på hans egen institution.

”Mange elever tænker bare, at vi går på en skole. Men faktisk er det også en virksomhed med en omsætning. Det er spændende at se på institutionen som begge dele. Og det er spændende at følge med i, hvordan det hele løber rundt, og komme med ideer til, hvordan man kan gøre tingene anderledes”, siger Anders Kunze Juul-Dam.

Handelsskolen Sjælland Syd omfatter både uddannelsessteder i Næstved og Vordingborg. Anders Kunze Juul-Dam går på skole i Næstved og er i gang med det sidste år af sin højere handelseksamen (hhx). Han er den ene af to elevrepræsentanter i bestyrelsen.

Denne side indgår i publikationen "Overgang til selveje – Håndbog til de midlertidige bestyrelser på voksenuddannelsescentre" som kapitel 4 af 5
© Undervisningsministeriet 2006