2. Metode

For at sikre et ens referencegrundlag for amternes oplysninger er der anvendt baggrundstal fra Danmarks Statistik vedrørende antallet af børn og unge i den undervisningspligtige alder.

Herved undgår man de problemer, der kan opstå ved at basere opgørelsen på de elever, der til enhver tid er elever i folkeskolen, idet alle relevante aldersgrupper medregnes, uanset om de er elever i grundskolen eller på anden måde opfylder undervisningspligten.

Målgruppen for analysen er således antallet af børn og unge i alderen 6 - 16 år pr. 1. januar i hvert af årene fra 1995 til og med 2005. Disse børn og unge vil alt andet lige være dem, som pr. 1. september samme år udgjorde de 7 - 16-årige, som var undervisningspligtige.

Herved medregnes i alt 11 årgange. Dette er gjort, fordi en stor del af de elever, som modtager vidtgående specialundervisning, afslutter grundskolen med et 11. skoleår i 10. klasse. Et udgangspunkt i ti årgange vil derfor give en for høj frekvens, mens det valgte grundlag giver en lidt for lav frekvens, fordi ikke alle modtager 11 års skolegang. Og ikke samtlige amter tilbyder et 11. skoleår.

For at opnå så stor nøjagtighed som muligt i totalopgørelsen over antallet af elever i den vidtgående specialundervisning er der også udregnet en frekvens for de elever, der modtager undervisning ved frie grundskoler, som tilbyder vidtgående specialundervisning (svært handicappede) på linje med folkeskolen. Disse frekvenser fremgår af Tabel 3.4. Frekvensen ved private skoler er beregnet ud fra det samlede elevtal (bh. - 10. kl.) i skolerne, mens frekvensen i folkeskolen er beregnet ud fra antallet af 6 - 16-årige i hele landet.

For Vestsjællands Amt mangler oplysningerne fra 1999. De beregninger, som er foretaget for dette år, hvor oplysningerne mangler, er alene baseret på, hvad der er indberettet. Der er dog i alle tilfælde tale om en god repræsentation.

Der eksisterer forskellig opgørelsespraksis af undervisningen fra amt til amt. Registreringen vedrørende skoleåret 2001/02 var stadig påvirket af det ændrede regelsæt, der trådte i kraft pr. 1. august 2000, og ændringen må formodes også at have påvirket registreringen vedrørende skoleåret 2002/03. Endvidere har København og Frederiksberg kommuner samt Bornholms Regionskommune (fra 1/1-03) en særstatus, da de varetager såvel primærkommunale som amtskommunale opgaver. Blanke felter i tabellerne afspejler, at den pågældende amtskommune ikke har indberettet oplysninger om det pågældende emne.

Denne side indgår i publikationen "Folkeskolens vidtgående specialundervisning 1994/95 - 2004/05" som kapitel 2 af 9
© Undervisningsministeriet 2006