De grundlæggende social- og sundhedsuddannelser

Social- og sundhedsskolerne (SOSU-skolerne) vil fra den 1. januar 2007 være selvejende institutioner under lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse. De vil være omfattet af forvaltningsloven og offentlighedsloven i dens helhed

Social- og sundhedsskolerne udbyder de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser og arbejdsmarkedsuddannelser inden for det sociale, sundhedsfaglige og pædagogiske område. Herudover kan institutionerne udbyde opskolingsuddannelser for folk med en gammel uddannelse, PGU-merit og voksen- og efteruddannelse som åben uddannelse og indtægtsdækket uddannelse, fx forskellige kurser for ledige. Omfanget heraf varierer fra institution til institution.

Overgang til selveje vil betyde, at de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser underlægges den samme kvalitetsstyring og tilsyn som de øvrige uddannelser på Undervisningsministeriets område. Social- og sundhedsskolerne er allerede i dag underlagt Undervisningsministeriets uddannelsesregler. Det vil sige, at ministeriet regulerer undervisningen gennem regler for mål, struktur, eksamen mv. og fører tilsyn med eksamen i form af et særligt udpeget censorkorps, som ser på udvalgte eksamener.

Med Lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne mv., der trådte i kraft 1. juli 2003, blev institutioner, kommuner og amtskommuner forpligtet til at offentliggøre oplysninger af relevans for kvaliteten af deres uddannelser på deres hjemmeside. Det er således muligt at finde konkrete oplysninger på den enkelte institutions hjemmeside om bl.a. dens uddannelsesudbud, værdigrundlag, karaktergivning og gennemførte evalueringer.

De grundlæggende social- og sundhedsuddannelser

De grundlæggende social- og sundhedsuddannelser består ud over et fælles grundforløb af tre uddannelser: Social- og sundhedshjælperuddannelsen, social- og sundhedsassistentuddannelsen og den pædagogiske grunduddannelse (PGU).

Social- og sundhedshjælperuddannelsen skal kvalificere eleverne til selvstændigt at udføre brede, elementære bistands-, pleje- og omsorgsopgaver. Derudover kvalificerer uddannelsen eleverne til social- og sundhedsassistentuddannelsen.

Social- og sundhedsassistentuddannelsen skal kvalificere eleverne til selvstændigt at varetage og tilrettelægge sammensatte aktivitets- og omsorgsopgaver, herunder koordinerende og undervisende funktioner, og til selvstændigt at varetage og tilrettelægge grundlæggende sundheds- og sygeplejeopgaver.

Den pædagogiske grunduddannelse skal kvalificere eleverne til det pædagogiske og omsorgsrettede arbejde med børn, unge og voksne gennem samarbejde med forældre og kolleger.

Fælles for de tre uddannelser er, at de skal udvikle elevernes erhvervsfaglige kompetence, så de kan leve op til de krav, arbejdet stiller til de færdiguddannede.

Indhold og opbygning

Uddannelserne har et fælles grundforløb, der dog kun er obligatorisk for de elever, der alene har en 9. klasse i grundskolen, og de unge, der efter skolens vurdering har behov for at forberede sig fagligt, socialt og personligt til det videre uddannelsesforløb.

Uddannelserne er trindelte. Efter grundforløbet kan eleverne vælge enten social- og sundhedshjælperuddannelsen med en overbygning på social- og sundhedsassistentuddannelsen eller en pædagogisk grunduddannelse (PGU). Den pædagogiske grunduddannelse findes også i en meritudgave, hvor eleverne får merit for den praktiske del. Der kan dog indgå en øvelsespraktik på 1-2 uger.

Der er fremsat et lovforslag i Folketinget, som formaliserer et tidligere forsøg med sammenhængende uddannelsesforløb, bestående af social- og sundhedshjælperuddannelsen og social- og sundhedsassistentuddannelsen. Det er planen, at dette skal træde i kraft pr. 1. juli 2006.

Uddannelserne veksler mellem skoleundervisning og praktikuddannelse. Institutionerne kan tilrettelægge et særligt grundforløb for voksne med behov for undervisning i dansk sprog, kultur og samfundsforståelse. Tilrettelæggelse og gennemførelse sker i samarbejde med elevens bopælskommune.

Uddannelserne giver adgang til andre erhvervsrettede uddannelser – også på det mellemlange videregående uddannelsesniveau. Social- og sundhedsassistentuddannelsen er adgangsgivende til fx sygeplejerskeuddannelsen, mens den pædagogiske grunduddannelse er adgangsgivende til pædagoguddannelsen.

På social- og sundhedshjælperuddannelsen, social- og sundhedsassistentuddannelsen og den pædagogiske grunduddannelse modtager eleverne løn. På grundforløbet er eleverne ikke omfattet af en ansættelsesaftale og kan derfor modtage SU.

Eksamen

For alle tre uddannelser er der en mundtlig prøve i et af områdefagene eller et grundfag (for social- og sundhedsassistentuddannelsens og den pædagogiske grunduddannelses vedkommende er det i begge dele). Ved afslutningen af hver praktikperiode giver praktikstedet en bedømmelse af forløbet. Den sidste praktikperiode skal være godkendt inden den afsluttende prøve, som er en mundtlig prøve på grundlag af et skriftligt projekt.

Adgang og optagelse

Det er institutionerne, der optager eleverne. Ved optagelse på uddannelsen indgår den enkelte elev en ansættelsesaftale med et amtsråd, en kommunalbestyrelse eller en privat udbyder af personlig og praktisk hjælp mv.

Der er fremsat lovforslag om, at skoleadgangsvejen fra 1. januar 2007 suppleres med en praktisk indgang til social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske grunduddannelse. Det vil sige, at eleverne også kan søge optagelse på baggrund af en ansættelsesaftale med et praktiksted, dvs. en ansættelsesmyndighed eller en privat arbejdsgiver.

Lovforslaget gør det muligt, at den enkelte elev med tilslutning fra sin arbejdsgiver kan påbegynde sin uddannelse enten med et praktikforløb eller med skoleundervisning. I dag er det skolerne, der med fællesbestyrelsens godkendelse tilrettelægger det enkelte uddannelsesforløb og derved også praktikperiodernes og skoleundervisningens placering.

I dag fastsætter og fordeler amtsråd og kommunalbestyrelser antallet af uddannelsespladser og praktikpladser. Undervisningsministeren kan fastsætte et mindste antal praktikpladser på social- og sundhedshjælperuddannelsen og social- og sundhedsassistentuddannelsen, hvis ministeren finder, at antallet ikke er i overensstemmelse med behovet for færdiguddannet arbejdskraft.

Efter 1. januar 2007 er det undervisningsministeren, som fastsætter et årligt antal uddannelsespladser, fordelt på de enkelte uddannelsesinstitutioner.

Arbejdsmarkedsuddannelser

Hovedparten af social- og sundhedsskolerne er godkendt til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) inden for et eller flere jobområder:

• Sundheds- og sygeplejeopgaver i sygehusvæsenet
• Omsorg, sygepleje og pædagogisk arbejde på ældre- og handicapområdet
• Pædagogisk arbejde med børn og unge.

Arbejdsmarkedsuddannelserne er korte praksisrelaterede uddannelser, målrettet personer uden erhvervsrettet uddannelse, og personer, der højest har en uddannelse på erhvervsuddannelsesniveau. Målgruppen inden for social- og sundhedsområdet og det pædagogiske område er social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, pædagogmedhjælpere, dagplejere, medhjælpere i pædagogiske døgntilbud, værkstedsassistenter m.fl.

Uddannelsernes indhold

Arbejdsmarkedsuddannelserne udvikles løbende. P.t. findes der inden for det pædagogiske område og social- og sundhedsområdet omkring 100 forskellige uddannelser af 2-10 dages varighed. For eksempel:

• Hospicemetoder i praksis (5 dage)
• Kontaktperson i omsorg og sygepleje (5 dage)
• Pædagogiske læreplaner i dagtilbud (2 dage)
• Aktivering og sygdomsforebyggelse hos ældre (10 dage).

Arbejdsmarkedsuddannelserne udvikles af Efteruddannelsesudvalget for det pædagogiske område og social- og sundhedsområdet. Uddannelserne godkendes af Undervisningsministeriet.

Efteruddannelsesudvalget vurderer blandt andet behovet for nye arbejdsmarkedsuddannelser på baggrund af tilbagemeldinger fra institutionerne og fra de lokale uddannelsesudvalg, som de fleste institutioner har nedsat. De lokale uddannelsesudvalg rådgiver institutionerne om uddannelsesbehov mv. og virker for samarbejdet mellem skolen og det lokale arbejdsmarked. Det har hidtil været frivilligt for social- og sundhedsskolerne at nedsætte lokale uddannelsesudvalg. Med overgangen til selveje vil social- og sundhedsskolerne have pligt til at nedsætte lokale uddannelsesudvalg.

Tilrettelæggelse

Social- og sundhedsskolerne samarbejder med arbejdspladserne i deres lokalområde om det konkrete udbud, så det svarer til det aktuelle behov. Uddannelserne kan tilrettelægges enkeltvis eller i et kursus, sammensat af flere arbejdsmarkedsuddannelser. Undervisningen kan gennemføres fleksibelt på heltid eller deltid, som fjernundervisning mv. og tilrettelægges i videst muligt omfang praksisnært med udgangspunkt i deltagernes jobfunktion.

Adgang og optagelse

Skolerne visiterer og optager deltagere til arbejdsmarkedsuddannelserne. Det kan eventuelt ske efter en afklaring af deltagerens kompetencebehov.

Uddannelserne udbydes til ufaglærte og faglærte inden for det enkelte jobområde. Institutionerne kan, hvis der er behov for det, optage deltagere, der har en uddannelsesbaggrund over faglært niveau – fx hvis en hel afdeling fra samme arbejdsplads skal på kursus sammen.

Der er frit optag til arbejdsmarkedsuddannelserne inden for en økonomisk ramme, som den enkelte skole årligt aftaler med Undervisningsministeriet. Der er ikke deltagerbetaling på arbejdsmarkedsuddannelserne inden for social- og sundhedsområdet og det pædagogiske område. For andre arbejdsmarkedsuddannelser er der en deltagerbetaling på 500 eller 750 kr. pr. uge; dette gælder også, hvis de afholdes på en social- og sundhedsskole.

Fællesbestyrelse

I dag er der en fællesbestyrelse for alle social- og sundhedsskoler i hvert enkelt amt. Fællesbestyrelsen har en række nøglefunktioner i driften af den enkelte institution. Fællesbestyrelserne vil i 2006 fortsat have tillagt en række kompetencer og vil derfor fungere sideløbende med de midlertidige bestyrelser.

De midlertidige bestyrelser vil overtage fællesbestyrelsens opgaver med at godkende budgetter, afgive indstilling til amtsrådet om ansættelse og afskedigelse af skoleledere og lærere og afgive udtalelse, inden amtsrådet indgår overenskomst. Fællesbestyrelserne har derfor i 2006 følgende kompetencer:

• Koordinering af elevoptag – sikre udbud af uddannelsespladser
• Afgiver indstilling om skolernes antal og placering
• Afgiver indstilling om uddannelsestilbuddet på institutionerne
• Rådgiver amtsråd og kommunalbestyrelser ved uoverensstemmelser mellem elevtilgang og uddannelsesbehov
• Godkender uddannelsesordninger for grundforløbet
• Godkender uddannelsesordninger for social- og sundhedshjælperuddannelsen, social- og sundhedsassistentuddannelsen og for den pædagogiske grunduddannelse
• Godkender praktiksteder
• Fastsætter retningslinjer for institutionernes godkendelse af merit
• Udtaler sig om kvalifikationskriterier for optagelse til uddannelserne.

De pr. 31. december 2005 gældende regler, vedtægter og forretningsordener er grundlaget for fællesbestyrelsens virksomhed i 2006. Råd mv., nedsat af fællesbestyrelsen, kan fortsætte i 2006.

Institutionsbillede

Der er i dag 23 social- og sundhedsskoler, heraf fem med flere afdelinger. Blandt disse er der 16 med arbejdsmarkedsuddannelser og 13 med pædagogisk grunduddannelse. Disse institutioner skal alle overgå til selveje under lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

I nogle amter er den pædagogiske grunduddannelse placeret på et pædagogseminarium eller et Center for Videregående Uddannelse (CVU). Det drejer sig om seks steder. Disse steder skal der ikke nedsættes en midlertidig bestyrelse, idet seminariets eller CVU'ets bestyrelse varetager den midlertidige bestyrelses opgaver.

Statistik

De udvalgte statistiske oplysninger er kun en mindre del af alle de oplysninger, der kan findes på Undervisningsministeriets hjemmeside. Læs mere på hjemmesiden.

Tabel 1: Tilgang 2000-2003

Kilde: UVM – elevtal, fordelt på uddannelse, alder, køn og institution (1978-2003) – elevtal, 1978 til 2003
1) 2003 er p.t. det seneste indberetningsår. Der kan forekomme manglende eller forkerte indberetninger fra institutionerne. Indtil der bliver rettet op på disse, bør tallene i 2003 betragtes som foreløbige.
2) Pædagogisk grunduddannelse blev pr. 1. januar 2002 forlænget til 1 år og 7½ måned. Tallene rummer både elever på den pædagogiske grunduddannelse og merituddannelsen.
3) Social- og sundhedshjælperuddannelser blev pr. 1. januar 2002 forlænget til 1 år og 2 måneder.
4) Social- og sundhedsassistentuddannelsen blev pr. 1. januar 2002 forlænget til 1 år og 8 måneder.

Tabel 2: Bestand, fordelt på køn, 2003

Kilde: UVM – elevtal, fordelt på uddannelse, alder, køn og institution (1978-2003) – elevtal, 1978 til 2003
1) 2003 er p.t. det seneste indberetningsår. Der kan forekomme manglende eller forkerte indberetninger fra institutionerne. Indtil der bliver rettet op på disse, bør tallene i 2003 betragtes som foreløbige.
2) Tallene rummer både elever på den pædagogiske grunduddannelse og merituddannelsen.

Tabel 3: Fuldførelsesprocent for de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser

Kilde: UVM – elevtal, fordelt på uddannelse, alder, køn og institution (1978-2003) – elevtal, 1978 til 2003.
1) 2003 er p.t. det seneste indberetningsår. Der kan forekomme manglende eller forkerte indberetninger fra institutionerne. Tallene i 2003 bør derfor betragtes som foreløbige.
2) Pædagogisk grunduddannelse blev pr. 1. januar 2002 forlænget til 1 år og 7½ måned. Tallene rummer både elever på den pædagogiske grunduddannelse og merituddannelsen.
3) Social- og sundhedshjælperuddannelser blev pr. 1. januar 2002 forlænget til 1 år og 2 måneder.
4) Social- og sundhedsassistentuddannelsen blev pr. 1. januar 2002 forlænget til 1 år og 8 måneder.

Tabel 4: Overgangsmønster (procent) for elever, der fuldførte uddannelsen, 2000-2003

Kilde: UVM – elevtal, fordelt på uddannelse, alder, køn og institution (1978-2003) – elevbevægelser, 1980 til 2003.
1) 2003 er p.t. det seneste indberetningsår. Der kan forekomme manglende eller forkerte indberetninger fra institutionerne. Indtil der bliver rettet op på disse, bør tallene i 2003 betragtes som foreløbige.
2) Pædagogisk grunduddannelse blev pr. 1. januar 2002 forlænget til 1 år og 7½ måned. Tallene rummer både elever på den pædagogiske grunduddannelse og merituddannelsen.
3) Overgang til grundskole og andre ikke kompetencegivende almene uddannelser.
4) Overgang til almene og erhvervsgymnasiale uddannelser.
5) Overgang til både grundforløb og hovedforløb på erhvervsfaglige uddannelser.
6) Overgang til korte videregående uddannelser, professionsbachelor-, bachelor- og kandidatuddannelser.
7) Social- og sundhedshjælperuddannelser blev pr. 1. januar 2002 forlænget til 1 år og 2 måneder.
8) Social- og sundhedsassistentuddannelsen blev pr. 1. januar 2002 forlænget til 1 år og 8 måneder.

Tabel 5: Aktivitetstal for AMU-uddannelser ¹⁾, udbudt på SOSU-skolerne, 2004

Kilde: UVM
1) Tallene er opgjort for de kursister, som ikke havde meldt afbud inden 1. undervisningsdag.
2) En årselev er et aktivitetsmål, der svarer til en elev, undervist i 40 uger på et år, eller 40 elever, undervist i en uge.
3) Kursister er det antal kursister, der har været tilmeldt på første undervisningsdag.

Interview


Vi kan andet end at brokke os

Elever kan andet end at blive undervist og brokke sig. De kan også komme med konstruktive forslag til at forbedre deres skole. Det vil Anders Kunze Juul-Dam gerne signalere som elevernes repræsentant i bestyrelsen på Handelsskolen Sjælland Syd

Som elevrådsformand er Anders Kunze Juul-Dam automatisk med i bestyrelsen på sin skole, Handelsskolen Sjælland Syd, og fra sin plads ved bestyrelsesbordet forsøger han – med egne ord – at rykke lidt ved elevernes image som kværulanter.

”Jeg synes, der er det billede af elever, at vi altid brokker os og kræver ind. Vi klager over kantinen, og vi er sure over, at der er for få computere. Det er også problemer, der skal gøres noget ved, men jeg synes, vi skal være bedre til at komme med realistiske ændringsforslag i stedet for bare at være utilfredse”, siger Anders Kunze Juul-Dam.

Så det er med den indstilling, han går ind til bestyrelsesarbejdet på sin egen skole. Han ser sig selv som en konstruktiv talsmand for de 800 elever på skolen og ikke mindst som et filter mellem elever og bestyrelse.

”De fleste på skolen ved, hvem jeg er, og kommer til mig, hvis der er noget, de synes, ledelsen og bestyrelsen skal have at vide. Men jeg opstiller nogle kvalitetskrav og sorterer meget i det, de siger. For det er også min rolle at se en sag fra flere vinkler og vurdere, når noget er for useriøst eller ikke er en sag for bestyrelsen. Det kan godt gøre nogle elever lidt utilfredse en gang imellem”.

Også en virksomhed

Anders Kunze Juul-Dam understreger, at han på bestyrelsesmøderne ikke kun blander sig i sager, der har direkte med elevernes forhold at gøre. Han ser det som sin pligt at bidrage mere bredt til institutionens udvikling.

”Man giver sit bidrag til det hele, og når nu det drejer sig om en uddannelsesinstitution, synes jeg, det er sundt, at der også kommer nogle holdninger fra én på 19 år, så alle bidrag ikke kommer fra folk på 50. Men jeg kan da også godt fornemme, når der er noget, jeg ikke skal blande mig i”.

Generelt synes han, at der bliver lyttet i bestyrelsen, og han er glad, når han kan bringe noget nyt frem. For eksempel fortalte han på et tidspunkt om, hvor tæt eleverne sidder i klasselokalerne, og dér kunne han mærke, at flere bestyrelsesmedlemmer ikke anede, hvor slemt det stod til. Siden er der blevet gjort noget ved pladsproblemerne.

I det hele taget synes Anders Kunze Juul-Dam, at det er spændende at sidde med ved bestyrelsesbordet. Det giver blandt andet en utrolig indsigt i forholdene på hans egen institution.

”Mange elever tænker bare, at vi går på en skole. Men faktisk er det også en virksomhed med en omsætning. Det er spændende at se på institutionen som begge dele. Og det er spændende at følge med i, hvordan det hele løber rundt, og komme med ideer til, hvordan man kan gøre tingene anderledes”, siger Anders Kunze Juul-Dam.

Handelsskolen Sjælland Syd omfatter både uddannelsessteder i Næstved og Vordingborg. Anders Kunze Juul-Dam går på skole i Næstved og er i gang med det sidste år af sin højere handelseksamen (hhx). Han er den ene af to elevrepræsentanter i bestyrelsen.

Denne side indgår i publikationen "Overgang til selveje – Håndbog til de midlertidige bestyrelser på social- og sundhedsskoler" som kapitel 4 af 5
© Undervisningsministeriet 2006