|
|
Selveje giver nye muligheder
Mange institutioner skal i de kommende år lære at blive selvejende. I første omgang er udfordringen at få en smidig og hensigtsmæssig overgang til selveje. Derfor skal der nu på hver enkelt institution nedsættes en midlertidig bestyrelse, som kan forestå denne overgang og træffe de beslutninger, som lokalt er de rigtige i denne overgangsproces. Det giver udfordringer for alle, såvel med overgangen som med selvejet, når det indføres næste år. For selveje betyder udfordringer, men også en række nye muligheder, når ansvaret for budgetter og beslutninger samles ét sted. Og ikke et hvilket som helst sted, men netop ude på den enkelte institution. Her kender ledelsen og medarbejderne de daglige udfordringer og behov – og det er også dem, der kan se mulighederne. Det gælder også den pædagogiske diskussion – med selvejet flytter den derud, hvor den hører hjemme. Selveje styrker ledelsen, fordi ansvaret entydigt samles. Selveje giver også nye frihedsgrader – og jeg håber, institutionerne vil bruge den nyvundne frihed til at tænke nyt og kreativt. Nu har ledelsen ansvaret og initiativretten: Det er ikke længere politikerne på amtsgården, der udstikker kursen. Ansvaret for uddannelserne og for institutionen er nu helt lokalt – hos den enkelte ledelse og i bestyrelsen. Selveje giver ledelsen en ny samarbejdspartner i form af en bestyrelse – og det allerede i overgangsprocessen. Det skal lederne udnytte, fordi bestyrelsen er en medspiller, som ledelsen kan trække på – og søge råd og vejledning hos. Bestyrelsesmedlemmerne vil have tætte bånd til det lokale miljø. Med deres erfaringer kan de bidrage til at skabe bedre bånd mellem skolerne og virkeligheden uden for murene. Selveje giver ikke alene mere frihed til at lede. Selveje giver også frihed til at afprøve nye samarbejdsformer. Der er mange uudnyttede muligheder – og det vil jeg gerne opfordre institutionerne til at gøre brug af. Det kan både være om driftsmæssige og indholdsmæssige opgaver, fx samarbejde om it-drift, lønadministration og lignende opgaver, eller fælles efteruddannelse af underviserne. Jeg vil gerne se samarbejdet blomstre – og række længere end til et fælles udbud af nogle smalle valgfag. Det er institutionerne selv, der sætter grænserne for samarbejdet – og dermed også for størrelsen af gevinsten – for der er mange ressourcer at hente her. Alt i alt er der altså ikke noget at frygte – der er noget at glæde sig over. Selveje er en god ide. Bertel Haarder
|
|
|
Til sidens top |
Denne side indgår i publikationen "Overgang til selveje – Håndbog til de midlertidige bestyrelser på social- og sundhedsskoler" som indledning