Tom Til forsiden Næste kapitel
Krone
Undervisningsministeriets logo

Forord







Den 1. januar 2007 overgår gymnasier, hf-kurser, voksenuddannelsescentre, social- og sundhedsskoler og sygepleje- og radiografskoler til selveje i staten. Til at forberede dette skal der fra 1. januar 2006 nedsættes midlertidige bestyrelser for de pågældende institutioner.

Undervisningsministeriet ønsker at støtte de midlertidige bestyrelser på bedst mulig måde. Som hjælp til det forestående arbejde vil vi derfor give medlemmerne af de midlertidige bestyrelser et fælles udgangspunkt for arbejdet: En håndbog om overgang til selveje.

Denne håndbog behandler en række emner, som I vil kunne støde på i jeres arbejde med at forberede institutionens overgang til selveje. Den er målrettet netop jeres institutionstype. Vi har således udarbejdet en håndbog til hver af de fire institutionstyper, som skal overgå til selveje i 2007.

Håndbogen vil blive fulgt op af en konference for bestyrelsesformænd og institutionsledere den 16. januar 2006 om de midlertidige bestyrelser. Herudover vil vi løbende følge op med formidling af nyheder og andre informationer på vores hjemmeside, www.uvm.dk/kommunalreform.

Det er mit håb, at håndbogen kan gøre nytte og udgøre en del af grundlaget for jeres arbejde i de midlertidige bestyrelser. Der vil selvfølgelig dukke spørgsmål op i løbet af processen, som I ikke kan finde svar på i håndbogen. Her vil jeg henvise til vores hjemmeside og Center for Strukturreform, som vil være jeres indgang til Undervisningsministeriet i store som små spørgsmål.

Lars Mortensen
Styrelseschef
Januar 2006

 

groslash;n streg Denne side indgår i publikationen "Overgang til selveje – Håndbog til de midlertidige bestyrelser på social- og sundhedsskoler" som forord
© Undervisningsministeriet 2006

Tom Til forsiden Næste kapitel
Til sidens top