9. Skolepraktikelevers retlige stilling

Skolepraktikelever er ikke lønmodtagere (arbejdstagere) i relation til lovgivning om lønmodtageres retsstilling, uanset hvilket ministerium de pågældende regler hører under. Det hænger sammen med, at der ikke består et ansættelsesforhold mellem en elev i skolepraktik og den skole, hvor eleven er indskrevet til skolepraktik.

Det forhold, at skolepraktikelever ikke har lønmodtagerstatus (arbejdstagerstatus), men derimod elevstatus, har en række konsekvenser for disse elevers retlige stilling.

I de perioder, hvor skolepraktikelever har delaftaler med virksomheder, har de lønmodtagerstatus.

For elever med uddannelsesaftale gælder de bestemmelser, der ved kollektive overenskomster eller i lovgivningen er fastsat om arbejdstageres ansættelses- og arbejdsvilkår mv., i det omfang det er foreneligt med erhvervsuddannelsesloven, jf. lovens § 56.

Skolepraktikelevers retlige stilling under skolepraktikforløb er i sin helhed fastlagt i love og bekendtgørelser og er altså ikke aftaleretligt reguleret i overenskomster mv. Reglerne findes primært i kapitel 7 a i erhvervsuddannelsesloven og kapitel 16 i hovedbekendtgørelsen.

Da en skolepraktikelev ikke er ansat af den pågældende skole, kan der ikke oprettes en uddannelsesaftale om skolepraktikforløbet. Hvis skolen lader eleven underskrive et aftalelignende dokument, er det vigtigt, at dokumentet ikke kan forveksles med en uddannelses- eller ansættelsesaftale. Det må heller ikke fremstå, som om eleven kan være sikker på at gennemføre den resterende del af uddannelsen i skolepraktik, idet eleven under hele forløbet skal opfylde EMMA-kriterierne. Ministeriet vil stærkt advare skolerne imod at anvende kontraktlignende dokumenter i forhold til skolepraktikelever.

9.1 Ferie

Skolepraktikelevers manglende lønmodtagerstatus bevirker, at de ikke er omfattet af ferieloven. Dog er skolepraktikelever med delaftaler omfattet af ferieloven, idet de i aftaleperioden er lønmodtagere (arbejdstagere) på tilsvarende måde som elever med ordinære uddannelsesaftaler.

Eleverne har således ikke ret til ferie, mens de er i skolepraktik på skolen, og de optjener ikke ferie og feriegodtgørelse til efterfølgende ferieår.

Undervisningsministeriet har dog tilkendegivet over for skolerne, at det er ministeriets standpunkt, at eleverne skal have fem ugers ferie om året efter ferielovens principper, når de er i skolepraktik.

Tidspunktet for feriens afholdelse fastlægges af skolen.

Den særlige regel i § 9 i ferieloven (lov nr. 396 af 31. maj 2000) om elevers ret til betalt ferie omfatter teoretisk set også skolepraktikelever i delaftale, men i praksis er skolepraktikeleverne ofte ikke omfattet på grund af aftalernes varighed mv.

Det fremgår af ferielovens § 9, stk. 1, at elever med uddannelsesaftale har ret til betalt ferie i 25 dage i det første og i det andet hele ferieår efter ansættelsesforholdets påbegyndelse. Arbejdsgiveren betaler løn under ferien i det omfang, eleven ikke har optjent ret til løn under ferie eller feriegodtgørelse. Det følger af lovens § 9, stk. 2, at eleven har en tilsvarende ret til betalt ferie i 25 dage i ferieåret, hvis ansættelsesforholdet er begyndt inden 1. juli i ferieåret. Er ansættelsesforholdet begyndt 1. juli eller senere, har eleven, i forbindelse med at virksomheden holder ferielukket i tiden mellem 1. oktober og 30. april, ret til fem dages betalt ferie i dette ferieår, jf. lovens § 9, stk. 3. Ferieåret går fra 1. maj til 30. april, jf. lovens § 12.

Arbejdstilsynet, Ferielovkontoret, har tidligere tilkendegivet, at det er en forudsætning for anvendelse af ferielovens § 9, stk. 1 og 2, (på daværende tidspunkt lovens § 7, stk. 1 og 2), at uddannelsesaftalen omfatter et helt ferieår eller, hvis den er indgået i perioden 1. maj til 30. juni, at den omfatter resten af ferieåret. Det vil påvirke skolepraktikelevers mulighed for at opnå ret til betalt ferie i delaftaleperioden, da en delaftale ofte er af kortere varighed.

9.2 Feriefridage

Skolepraktikelever er ikke omfattet af retten til feriefridage. Retten til feriefridage gælder for visse lønmodtagere (arbejdstagere) i henhold til kollektiv overenskomst.

Selvom skolepraktikelever ikke er omfattet af retten til feriefridage, er det Undervisningsministeriets standpunkt, at skolerne bør bevilge skolepraktikeleverne frihed fra skolen i samme antal dage, som elever med uddannelsesaftale er berettiget til feriefridage det pågældende år i henhold til overenskomsten. Der tages udgangspunkt i den landsdækkende elevoverenskomst på det private område. Skolepraktikelever vil dog ikke kunne optjene feriefridage til efterfølgende år og til efterfølgende ansættelsesforhold.

Det vil være hensigtsmæssigt at beskrive en sådan ordning i skolens ordensregler.

Under “feriefridage” vil skolepraktikeleverne være berettiget til ydelse fra skolen, og skolen vil være berettiget til refusion fra Arbejdsgivernes Elevrefusion.

Skolerne kan herudover ikke konvertere “feriefridage” til kontant betaling og skal ikke afregne eventuelle ikke-afviklede “feriefridage” med eleverne, når de ophører i skolepraktikordningen.

9.3 Barsel

Den manglende lønmodtagerstatus bevirker endvidere, at skolepraktikelever ikke er omfattet af lov om ligebehandling mellem mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselsorlov og lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. Eleverne har således ikke ret til orlov og dagpenge i forbindelse med barsel. Elever med uddannelsesaftale er omfattet af disse rettigheder.

Det er imidlertid Undervisningsministeriets standpunkt, at skolepraktikelever af begge køn bør gives frihed fra skolen i forbindelse med barsel, i samme omfang som elever med uddannelsesaftale har ret til barselsorlov.

Skolepraktikelever får ikke ydelse fra skolen under barselsorlov, jf. bekendtgørelse nr. 1252 af 28. december 2003, § 3, stk. 2 modsætningsvis.

Spørgsmålet om forlængelse af uddannelsestiden på grund af barselsorlov afgøres af det faglige udvalg, jf. erhvervsuddannelseslovens § 59, jf. § 58.

9.4 Børnepasningsorlov

Skolepraktikelever er som følge af den manglende lønmodtagerstatus ikke omfattet af retten til børnepasningsorlov i henhold til lovgivningen herom. Det samme gælder med hensyn til andre orlovsordninger.

9.5 Barns 1. sygedag og omsorgsdage

Skolepraktikelever er heller ikke omfattet af den overenskomstmæssige ret til fravær i forbindelse med barns 1. sygedag og omsorgsdage. Det er imidlertid Undervisningsministeriets standpunkt, at skolepraktikelever af begge køn bør gives frihed fra skolen i forbindelse med barns 1. sygedag og frihed til omsorgsdage, i samme omfang som elever med uddannelsesaftale inden for området har ret til sådant fravær.

Det vil være hensigtsmæssigt at beskrive en sådan ret til fravær, og hvordan skolen vil gribe ind over for et eventuelt misbrug, i skolens ordensregler. I forbindelse hermed kan skolen eksempelvis forholde sig over for disse elever, som den gør over for elever med uddannelsesaftale, der under et skoleophold har fravær i forbindelse med barns 1. sygedag eller omsorgsdage.

9.6 Sygdom

Elever i skolepraktik på skole og i virksomhedsforlagt undervisning har under sygdom ret til SKP-ydelse.

For elever med delaftale gælder de samme regler om sygefravær som for elever med ordinære uddannelsesaftaler.

Længerevarende sygdom kan ikke i sig selv begrunde, at eleven kan udmeldes fra skolepraktik. Udmeldelse kan dog komme på tale, såfremt der ikke længere er udsigt til, at eleven kan genoptage og fuldføre uddannelsen eller virke på arbejdsmarkedet inden for området. Der skal i givet fald indhentes en lægeerklæring herom.

Det er en forudsætning, for at en skole kan udmelde en skolepraktikelev på grund af sygdom, at en praktikvirksomhed i samme situation ville kunne hæve en uddannelsesaftale uden at ifalde erstatningsansvar. En eventuel udmeldelse skal ske med passende varsel, og eleven skal tilbydes uddannelses- og erhvervsvejledning.

9.7 Militærtjeneste

Skolepraktikelevers manglende lønmodtagerstatus bevirker også, at de ikke har ret til orlov på grund af militærtjeneste.

Det er imidlertid Undervisningsministeriets standpunkt, at skolepraktikelever, der indkaldes til FN-tjeneste, herunder tjeneste ved Den Danske Internationale Brigade, i henhold til en tidligere indgået rådighedskontrakt, bør have orlov i forbindelse hermed.

Elever, der er under uddannelse, vil normalt kunne få udsættelse med aftjening af værnepligt.

Denne side indgår i publikationen " Skolepraktik i erhvervsuddannelserne" som kapitel 9 af 14
© Undervisningsministeriet 2006