Konklusion

Vi satte os for at udfolde en kompetence- og læringsforståelse for praktikuddannelsen i social- og sundhedsassistentuddannelsen, der imødekommer den uddannelsesopgave, der ligger i SOSU-reformen fra 2001.

Hertil satte vi fokus på arbejdet med elevens kvalificerede selvbestemmelse og elevens selvevaluering. Fordi fremtidens kompetente medarbejder er en medarbejder, der kan håndtere arbejdet på en kvalificeret og vidende måde, hvor livslang læring er et vilkår.

Det blev tydeligt for os, at fremtidens kompetente medarbejder skal grundlægges i uddannelsen. Derfor blev kvalificeret selvbestemmelse og selvevaluering de bærende elementer for vores begrundelse for valg af teorier og tilgange til arbejdet med kompetence og læring.

Med dette projektet slås fast, at social- og sundhedsuddannelser er meget mere end at udvikle faglige kvalifikationer. Der er givet bud på, hvordan det er muligt at arbejde med en uddannelsesforståelse, der vægter kompetenceudvikling og livslang læring. Her ser vi den pædagogiske udfordring som det centrale for at realisere uddannelsesforståelsen.

Der er i projektet særligt arbejdet med, hvordan vi kan forstå mulighedsbetingelser for elevens læring. Mulighedsbetingelser omhandler fremmende eller hæmmende faktorer for læring i læringsmiljøet. Mulighedsbetingelser omhandler også elevens personlige og faglige ballast samt den måde, eleven aktuelt realiserer mulighederne for læring.

Mulighedsbetingelser fortæller os – bredt set – noget om de muligheder, der er for elevens udfoldelse af uddannelsens mål. Denne relationelle tilgang til forståelse af muligheder for læring er essentiel for projektet. Det har betydet en vægtning og værdisættelse ikke kun af vejlederfunktionen, men også af den rolle, som de øvrige medarbejdere på praktikstedet har for elevens praktikuddannelse. Ligesom elevens personlige uddannelsesbog vægtes og værdisættes som samarbejdsredskab mellem elev, skole og praktik.

Udover at projektet har omhandlet et elevfokus på praktikuddannelsen – i forståelsen, den betydning læringsmiljøet har for elevens læringsmuligheder, så ser vi rig mulighed for synergieffekt i forhold til en udviklingsorientering for organisationer som sådan. Den præsenterede tilgang til kompetence og læring svarer til tidens organisationstænkning med uddelegering af ansvar og medbestemmelse til mindre enheder.

Mere ansvar og medbestemmelse giver større engagement og arbejdsglæde for den enkelte medarbejder, hvilket igen har en synergieffekt på arbejdet med borgerne i forhold til mere kvalitet, rummelighed og ansvarsfølelse i forhold til de konkrete arbejdsopgaver.

Vi ser også, at tilgangen tilfredsstiller unges behov for at være i en uddannelse, der er mere individuelt rettet.

Vi ser, at projektets styrke ikke kun er, at den begrunder, hvorfor det er vigtigt at arbejde med kvalificeret selvbestemmelse og selvevaluering, når kompetence og livslang læring bliver de overordnede uddannelsesmål.

Projektets styrke er også, at der præsenteres en forståelsesramme med ideer til, hvordan praktikken kan arbejde videre med at implementere forståelsesrammen. Disse forslag er præsenteret ved temaer, scenarier og en række spørgsmål, der giver læseren mulighed for at forholde egen praksis til projektets forståelsesramme.

Men projektets styrke er i ganske særlig grad, at produktet er blevet til ved et nært samarbejde mellem skole og praktik. Skole og praktik har via projektgruppen samarbejdet om at skabe et fælles produkt, hvor interview med praktikvejledere og elever har været en væsentlig kilde til inspiration.

Samarbejdet mellem skole og praktik samt inddragelsen af de direkte involverede i praktikken ser vi som essentielt for projektets succes i fremtiden. Projektet er netop ikke slut med denne afrapportering og publikationens udgivelse, blot måske lige begyndt igen. Udbredelse og en fortsat dialog er afgørende for den videre implementering.

Det har været vigtigt for os at være eksemplariske i vores præsentation af projektet, nemlig ved ikke at give endegyldige svar, men – forhåbentlig – inspirere til yderligere fordybelse og refleksioner over, hvordan praktikken bedst muligt kan tilrettelægges og gennemføres. Vi har ønsket at udfordre læseren ved i det mindste at efterlade dem med de rigtige spørgsmå ⁷². Hermed lægger vi op til en fortsat udfordrende og lærerig dialog om at imødekomme intentionerne for praktikuddannelsen i social- og sundhedsuddannelserne.

Fodnoter

72) Gregory Bateson

Denne side indgår i publikationen "Praktikuddannelse med elevens læring i fokus - kompetenceudvikling i SOSU-uddannelserne" som Konklusion
© Undervisningsministeriet 2006