|
|
Den gode oplærerHvad mener de unge karakteriser den gode oplærer?
Unge i dag er anderledes, end unge var, da oplærerne selv var i lære. De er mindre autoritetstro, og de gør ikke automatisk, hvad de bliver bedt om. De spørger om meget, og de kan virke kritiske, hvis man ikke forstår at afkode ungdomskulturen, som den er i dag. Til gengæld skaber det motivation, hvis de unge får en begrundelse for det, de bliver bedt om at gøre. De påskønner, at man lytter til dem, og de vil gerne kunne stille spørgsmål uden at få én over næsen.Frafald hænger ofte sammen med mangel på trivsel i praktikken. Den manglende trivsel skyldes ofte den lidt barske tone, der findes i nogle virksomheder. Oplærere, som formår at slå den gode tone an, er derfor med til at mindske risikoen for frafald. De unge vil gerne gøre en forskel og være synlige i forhold til kollegaer og kunder. En del af de unge er meget målbevidste i forhold til deres uddannelsesvalg. De er derfor meget fokuserede på at lære, og de oplever ofte rutineopgaver som spild af tid. Det er derfor vigtigt, at oplæreren formår at synliggøre over for eleven, hvad han/hun faktisk har lært (elevens faglige udvikling) – også når der er tale om at lave det samme mange gange, og eleven netop skal opnå rutine! Andre elever er mere usikre og tøvende, og de kræver støtte og omsorg for ikke at miste modet. Endelig er det vigtigt at huske på, at selv om de unge på mange måder virker, som om de kan klare hele verden, så har de alligevel et stort behov for ros og anerkendelse. Hvilke kernekompetencer er vigtige for en oplærer?
Oplæreren skal kunne tilrettelægge læreprocesser for eleven i praktikforløbet. 2. Erhvervsfaglig kompetence Oplæreren skal forstå praktikdelens betydning i det samlede uddannelsesforløb. Oplæreren skal have indsigt i erhvervsuddannelsessyste-met og i eget uddannelsesområde og desuden have kendskab til den rolle, arbejdsmarkedets parter spiller. 3. Kulturel kompetence Oplæreren skal forstå samspillet mellem de tre parter (elev, skole og praktikvirksomhed), herunder forstå samspillet mellem ungdoms-, skole- og virksomhedskultur. 4. Kommunikativ kompetence Oplæreren skal kende forskellige kommunikationsformer og kunne skabe en konstruktiv kommunikation i forhold til eleven. 5. Organisatorisk og administrativ kompetence Oplæreren skal kunne klare administrationen i forbindelse med elevens praktikforløb og desuden kunne organisere og kvalitetssikre elevens praktikuddannelse. De fem kernekompetencer er uddybet i bilaget bagest. Hvordan ser det ideelle træneruddannelsesforløb ud?
Uddannelse af oplærere bør ske ad frivillighedens vej. Hvis vi indfører obligatoriske kurser som forudsætning for godkendelse som praktiksted, kan vi risikere, at nogle virksomheder helt dropper at have elever. Resultatet bliver færre praktikpladser, hvilket er uheldigt.Kurser for oplærere skal være af kort varighed. Det vil sige en enkelt dag eller to-tre dage, gerne med en mellemliggende periode. Det er vigtigt at tage højde for eventuelle spidsbelastninger inden for branchen, når uddannelsesforløb skal planlægges og placeres i kalenderen. Der skal tages udgangspunkt i emner og problemstillinger, som optager oplærerne i deres dagligdag. Oplærerne har som regel masser af erfaringer. Disse erfaringer skal inddrages, dels fordi det øger motivationen, og dels fordi deltagerne gensidigt kan lære af hinandens erfaringer. Det er vigtigt, at oplærerne opnår forståelse for ungdomskulturen, og at de lærer at kommunikere med de unge. Dagens unge er anderledes, end unge var for 10-15 år siden, og det er afgørende, at oplærerne formår at møde eleverne der, hvor de er. Oplærerne skal også forstå betydningen af onstruktiv kommunikation, så de kan være med til at slå den gode tone an og dermed være med til at fremme elevernes trivsel og læring. Af andre temaer kan nævnes erhvervsuddannelsessystemet, opbygningen af skole- og praktikdelen i uddannelsen og desuden de regler for oplæring og administrative procedurer, der hører med til at være praktikvirksomhed. Hvad er vigtigt ved planlægning af et træneruddannelsesforløb?
 Ved planlægningen er det vigtigt at gøre sig klart, hvad målet med trænerforløbet skal være: Hvilket udbytte skal deltagerne have af at gennemføre forløbet? Hvad er det, de skal blive klogere på? Hvad ved de, hvad kan de, og hvad mener de bagefter, som de ikke vidste/kunne/mente før? Det er også vigtigt hele tiden at have deltagernes forudsætninger for øje: Hvem er de, og hvorfor er de her? Hvilken type virksomhed repræsenterer de, hvor i landet kommer de fra? Alder, køn, uddannelsesbaggrund, motivation, antal år som oplærer, syn på de unge/det at være oplærer osv. Indholdet skal vælges og vægtes i forhold til målet (det, som deltagerne skal lære), deltagernes forudsætninger (hvad ved/kan de allerede, hvad er relevant), og den tid, der er til rådighed (timer, dage, uger). Endelig skal det besluttes, hvilken metode undervisningen skal tage afsæt i. Det skal overvejes, i hvor høj grad deltagerne skal være aktive, om de skal arbejde flere sammen eller alene, om der skal være øvelser eller oplæg osv. Under alle omstændigheder er det en god idé at veksle mellem forskellige måder at undervise på (oplæg, gruppearbejde, caseopgaver, øvelser), så der skabes variation. Det i sig selv giver motivation. Ved gennemførelsen er det vigtigt at være åben over for deltagernes spørgsmål og bemærkninger – og i det hele taget at være nærværende, så deltagerne kan sanse, hvad der sker i rummet. Det skaber aktivitet og motivation at inddrage deltagernes erfaringer, hvor det er relevant. Til slut bør underviseren vurdere (evaluere), om det er lykkedes at nå målet: Det vil sige, i hvor høj grad er det lykkedes at rykke deltagerne? En evaluering giver også mulighed for at finde ud af, hvorfor/hvorfor ikke det er lykkedes, og om deltagerne er tilfredse eller ej med forløbet.
|
|
|
Til sidens top |
Denne side indgår i publikationen " De faglige udvalg og den gode praktikoplæring"