Praktikuddannelse som indsatsområde

Hvorfor er praktikuddannelse i fokus netop nu?

Unge i dag stiller krav og giver udfordringer
De unge skal falde til – ikke fra
Produktion overskygger læring
Man er sjældent født til at være oplærer

Nogle brancher har problemer med stort frafald, mens andre har vanskeligt ved at tiltrække unge. Problemerne hænger blandt andet sammen med, at dagens unge giver praktikvirksomhederne en række udfordringer, som virksomhederne ikke tidligere har stået overfor: Mange unge er meget målbevidste. De ser sig om efter et nyt praktiksted, hvis ikke de synes, at de lærer nok. Andre unge er mere usikre og har behov for ekstra opmærksomhed og støtte for ikke at give op.

Det største frafald i uddannelsernes hovedforløb sker, mens de unge er i praktik. Omvendt oplever de unge praktikdelen som meget meningsfyldt – ofte mere end skoledelen. Det skyldes, at de i praktikvirksomheden kommer i nærkontakt med det håndværk/den branche, de har valgt. Det fører til, at de udvikler en faglig identitet, som er meget vigtig for deres selvopfattelse og for deres motivation.

Nogle oplærere har svært ved at opfatte praktikdelen som “uddannelse”. Det hænger sammen med, at man i virksomheden af gode grunde har produktionen i fokus: At tjene penge er jo afgørende for virksomhedens overlevelse. Derfor sker det ofte, at den læringsmæssige vinkel bliver mindre synlig i dagligdagen – både for eleven og for oplæreren.

Det at være god til sit fag (den faglige vinkel) og det at være god til at lære eleven op (den pædagogiske vinkel) er to forskellige egenskaber, som man skal besidde som oplærer. Problemet er, at de fleste oplærere ikke bliver rustet til den pædagogiske vinkel. Det forudsættes kort sagt, at de er født med denne evne – modsat lærerne på erhvervsskolerne, som jo skal bestå en pædagogisk uddannelse ud over den erhvervsfaglige uddannelse, som de har gennemført.

Hvilke muligheder og barrierer findes med hensyn til træneruddannelse?

Mange oplærere er motiverede
God oplæring kan svare sig
Selvtilstrækkelighed giver modstand
Knaphed på tid og penge er et problem

Mange faglige udvalg oplever, at oplærerne er åbne over for at dygtiggøre sig. De fleste virksomheder er også positive: God oplæring fører jo ikke kun til en gladere elev, men også til en dygtigere arbejdskraft – og dermed mulighed for øget indtjening.

Omvendt giver nogle virksomheder udtryk for, at “oplæring behøver man da ikke at lære noget om”. Man fortsætter i samme spor, som da man selv blev uddannet, og glemmer, at de unge i dag – på godt og ondt – er anderledes.

Endelig er det et spørgsmål om tid og penge: Er man en lille virksomhed med kun få ansatte, kan det være svært at afse tid og penge til uddannelse/kurser. Hvis man endelig gør det, er det ofte branchefaglige kurser, der prioriteres.

Hvilke succeshistorier findes herhjemme?

Træneruddannelse opleves som en god idé
Flere brancher er allerede godt i gang
Kåring af Årets læreplads øger fokus på den gode oplæring

Herhjemme er der allerede en række brancher, som er godt i gang med at “klæde oplærerne på” til opgaven. Problemer med frafald har i flere tilfælde været direkte årsag til, at man har taget initiativ til kurser for oplærere1. På trods af at kurserne har været en succes, har økonomien i nogle tilfælde sat en stopper for dem.

I dag er det dog heldigvis sådan, at flere brancher regelmæssigt udbyder kurser for oplærere. En enkelt har endda gjort det i mange år2. Nogle brancher er netop begyndt, og andre er godt på vej3. Erfaringerne viser, at der er stor tilfredshed med kurserne, uanset branche.

Det er positivt, at der fokuseres mere på den gode praktik. Som eksempel kan nævnes kåringen af Årets læreplads4. Denne pris baserer sig på elevernes indstilling af egne praktikvirksomheder, og den uddeles én gang om året under stor mediebevågenhed.

Hvad har man gjort i andre lande?

Tyskland har gjort træneruddannelse obligatorisk
I Holland har de fleste oplærere en træneruddannelse
I Norge og Finland stilles ingen krav, men de fleste oplærere har en træneruddannelse
I Tyskland og Holland betaler arbejdsmarkedets parter eller virksomhederne
I Norge og Finland betaler offentlige eller andre kasser

Ser vi ud over landets grænser, kan vi hente inspiration fra andre lande, der har erhvervsuddannelser, som minder om vores. Det drejer sig om Tyskland, Holland, Norge og Finland. Det tyske erhvervsuddannelsessystem ligner det danske meget. Blandt andet spiller arbejdsmarkedets parter også her en stor rolle, og de har blandt andet ansvar for uddannelse af oplærere. Uddannelsen er normalt obligatorisk og certificeret, og oplærerne skal gennemgå et 120 timers kursusforløb5. Derudover er der andre muligheder for efteruddannelse for oplærere.

I Holland er det også arbejdsmarkedets parter, som står for træneruddannelse. Uddannelsen er ikke obligatorisk, men alligevel har de fleste oplærere gennemført den. Der er oprettet et centralt organ, som i samarbejde med de faglige udvalg har ansvar for træneruddannelse. Der findes kurser, som er målrettet oplærere inden for forskellige brancher, og som tilgodeser de enkelte branchers forskelligartede oplæring.

Nylige reformer i Norge og Finland har sat fokus på oplæringen i virksomhederne og på oplærernes manglende pædagogiske kvalifikationer. Derfor igangsatte begge lande en række initiativer, som skulle bringe både lærernes og oplærernes kvalifikationer på højde med kravene i de nye reformer. Oplærere og lærere kom sammen på skolebænken, dels for at forbedre samarbejdet mellem skoler og virksomheder, dels for at de to grupper kunne lære af hinanden.

I Tyskland og Holland er det altså arbejdsmarkedets parter/virksomhederne, som betaler for træneruddannelsen, mens det i Norge og Finland har været det offentlige, som har finansieret de første forløb. Efterfølgende er der i Norge udbudt træneruddannelse på en institution, som svarer til DEL i Danmark, og hvor virksomhederne selv har betalt for kurserne. Finland har finansieret træneruddannelse ved hjælp af EU Socialfondsmidler.

groslash;n streg Denne side indgår i publikationen " De faglige udvalg og den gode praktikoplæring"
© Undervisningsministeriet 2006

Til sidens top