Førskoleklassen i Skive Kommune

Af Lena Thorsted og Berit Kjølhede, sprogpædagoger, børnehaveklasseledere i Førskoleklassen, Skive Kommune

 

Førskoleklassen er et af Skive Kommunes tilbud til tosprogede småbørn i året inden skolestart (fol­ke­skolelovens § 4a). Fysisk er vi placeret på en af byens folkeskoler, og vi er organisatorisk placeret direkte un­der skolechefen.

Børnene er fordelt på to hold og modtager 30 timers sprogstimulering hver anden uge. Vi følger sko-lens kalender; det vil sige, at vi underviser 40 uger om året. Vi er tre fuldtidsansatte børnehaveklas-se-le-de-re til at varetage sprogstimuleringen for de fem til syvårige. Vi fungerer også som modtagelses-bør-nehaveklasse.

Børnene kan starte i førskoleklassen det år, hvor de fylder fem år. I gennemsnit har førskoleklassen ca. 35 børn pr. årgang. Alle børn har en daginstitutionsplads, der benyttes, når de ikke er i før­skole­­klassen.

I førskoleklassen har vi fokus på sprogstimulering og indlæring af det danske sprog – naturligvis tilpasset det enkelte barns alder og sproglige niveau. Sprog læres ikke blot ved at lytte til det, men det læres med alle sanser og gennem meningsfyldt dialog.

Der arbejdes i ugentlige emner f.eks. dyr, mad, spisegrej, skoven, farver osv. – begreber og overbe­gre­ber. Disse er meldt ud til børnenes daginstitutioner, der så har mulighed for at følge op på em­ner­­ne i de uger, hvor børnene er i børnehaverne.

Der arbejdes løbende med forholdsord, pronominer, køn, sætningsopbygning m.m. Når vi læser el­ler fortæller historier og arbejder med emner, lægges der stor vægt på forforståelsen.

Vi laver selv de fleste af undervisningsmaterialerne. Der tages dagligt fotos af børnene og deres ak­ti­viteter. Disse billeder bruger vi bl.a. til dialog med det enkelte barn og til egen produktion af spil osv. Alle børn får hver uge et ugebrev i billedform med hjem til forældrene og deres daginstitutioner.

Strukturerede rammer

Dagligdagen i førskoleklassen er stramt struktureret for at forberede børnene på en skolehver-dag, men mest fordi vores børn ofte har en kaotisk baggrund, der gør et pædagogisk princip som selvforvaltning ubrugeligt. En del af børnene har allerede i en tidlig alder oplevet traumer og tab. Strukturerede rammer er derfor nødvendige for at skabe den tryghed, der skal til, for at give ro og tid til at lære. Vi bruger STOP-modellen som pædagogisk redskab. Den model er udviklet af et svensk tværfagligt team med Lars H. Gustafsson (børnelæge) i spidsen.

En del af de børn, vi arbejder med, betegnes ofte som forstyrrende, urolige, gardinsvingere osv.. STOP-modellen beskriver bl.a., hvordan omgivelserne kan være modvægt til disse børns indre ka­os. Hvert bogstav i ordet STOP står for en anvisning om, hvordan omgivelserne bør forholde sig.

S = struktur vi skaber genkendelighed i børnenes hverdag fast dagsrytme synliggørelse T = tale/tid vi har tid/tør lytte til børnene vi giver rum og plads vi er kvalificerede/forstående O = organiseret leg vi lærer eller genlærer børnene at lege børnene øves i at vælge P = parent support (forældrestøtte) støtte og respekt for forældrekompetencen (også selvom den er forskellig fra vores) støtter forældrene i at genopbygge og genvinde forældrerollen

 

Efter at have læst Rambøll Managements evalueringsrapport fra december 2002 om sprogstimulering af tosprogede små­børn – folkeskolelovens § 4a – blev personalet i førskoleklassen enige om, via vores gode forældresamarbejde, at sætte fokus på overgangen fra sprogstimuleringstilbud til skolen.

Det har altid været vigtigt for førskoleklassens personale at lære forældrene at spille en aktiv rolle i deres børns skolegang og uddannelse.

For os kan sprogstimulering og forældreinddragelse ikke skilles ad. Det er forældrene og os som pro­fessionelle voksne, der sammen skal bygge den bro, børnene hver dag skal færdes på mellem hjem og skole.

Forældresamarbejdet

Vores erfaring gennem flere års praksis er, at hvis man ikke har forældrenes forståelse og opbakning, er det svært at lave god sprogstimulering og dermed skabe integration. Derfor besluttede vi at arbejde med forældresamarbejde som et af fokuspunkterne i før­skoleklassen. (Parent Support fra STOP-modellen).

For personalet i førskoleklassen tager samarbejdet med vores tosprogede forældre udgangspunkt i gensidig respekt. Det gælder såvel forældrenes respekt for skolens undervisning, traditioner og regler som skolens respekt for familiens sprog og livsform.

I praksis gør vi følgende:

Hjemmebesøg

Vi besøger alle familier inden skoleårets start. Her underskriver forældrene indskrivningspapirerne og samtykkeerklæring om indhentning og videregivelse af oplysninger om barnet. Ved besøgene lægger vi vægt på at møde hele familien, og vi prioriterer at have god tid. Der bliver ikke kun talt om barnet, men om hele familiens situation og interesser. Set i lyset af d. 11. september og nu Mo-ham-med-tegningerne er det naturligt, også i krisesituationer, at skabe dialog om holdninger og meninger. Det giver gode diskussioner og god kontakt mellem forældrene og personalet i før-sko-leklassen.

Et eksempel på en sådan dialog er, at vi netop har været på et udvidet hjemmebesøg i mo­skeen ef­ter fredagsbønnen, hvor vi kom i kontakt med en stor del af vores forældre. Det var vigtigt for sam­arbejdet, at vi hurtigt kom på banen og fik en dis­kus­si­on med forældrene om Moham­med-teg­ningerne. Mødet forløb i en positiv ånd, hvor forskellige holdninger blev luftet, men hvor kon­klu­si­onen var, at vi som ansvarlige voksne skulle fortsætte det gode samarbejde til gavn for bør­nene.

 

Træffetid

Vi har altid åbent hus for vores forældre, og desuden har vi fast træffetid en gang om ugen. Her kan forældrene komme med små og store problemer, som de ønsker at involvere os i.

 

Forældrearrangementer

I løbet af året afholder vi følgende forældrearrangementer:

• Foredrag med en psykolog, som selv har en anden kulturbaggrund, og som har erfaring med at have børn i en dansk folkeskole.

Han kommer ind på følgende temaer:

Hvad betyder det at være fremmed i Danmark? Hvordan tilpasses livet i det fremmede? Hvordan bibeholdes loyaliteten over for egen kultur? Kulturmøde versus kultursammenstød.

Til dette foredrag inviteres også repræsentanter fra barnets kommende distriktsskole.

• ”Dansk jul for begyndere”. For nogle år siden blev vi af nogle forældre spurgt, hvordan vi som danskere fejrede julen. Det re-sul-terede i, at vi nu hvert år arrangerer en dansk juleaften for begyndere. En tro kopi af en dansk ju-leaften, dog er kalkunen halalslagtet.
• Udflugt. Skoleåret begynder hvert år med en familieudflugt. Her er hele barnets nære familie inviteret med. Der er altid stor tilslutning, og alle hygger sig sammen under uformelle former.
• Forældreskoledage, hvor børnene bliver i deres daginstitutioner. Formålet med forældreskoledagene er:
  
  

  at give forældrene en bedre forståelse for børnenes dagligdag/skoledag og dansk sprog-indlæring gennem selvoplevelse, at styrke skole-hjemsamarbejdet, at synliggøre gensidige forventninger, frem for alt at styrke dialogen mellem forældre og lærere til gavn for børnene.

• Forældresamtaler i forbindelse med skoleindskrivning. Her for-tæller vi forældrene om barnets sproglige niveau, og hvad vi giver videre til den skole, som bar-net skal begynde på. Endvidere oplyser vi forældrene om vigtigheden af, at deres børn modtager un-dervisning i dansk som andetsprog, når de begynder i skolen.

Ud over disse tilbagevendende arrangementer, har vi følgende initiativer til styrkelse af skole-hjemsamarbejdet:

• Ugebreve m.m. Førskoleklassen udarbejder ugebreve med billeder, ledsaget af en kort og letforståelig tekst. Her do-ku-menteres ugens emne, ugens rim, ugens fokusord.

Derudover optages løbende videosekvenser fra dagligdagen, samt særlige begivenheder i førskole­klas­sen, således at forældrene får viden om undervisningsform og metode.

• Engangskamera, der udleveres ved det første hjemmebesøg, så familien kan tage billeder fra deres dagligdag. Vi fremkalder billederne og laver en collage sammen med barnet. Collagen bliver hængt op i klassen. Det gør vi for at skabe sammenhæng mellem førskoleklassen og hjemmet. Børnene op-lever vores interesse for og accept af deres familie og kultur.

 

Overgang mellem § 4a og skolen

For at styrke samarbejdet mellem førskoleklassen, forældrene og skolen gør vi følgende:

 

Sproglig vurdering

Vi foretager dagligt sproglige iagttagelser af det enkelte barn. Vi noterer sætninger og udtryk fra vo­res samtaler med barnet, så vi hele tiden har et overblik over, hvad barnet kan, og hvad der skal arbejdes videre med.

Vi optager samtaler med det enkelte barn på bånd, hvorefter det afskrives ordret. Såvel de afskrevne båndoptagelser som de daglige iagttagelser fra førskoleklassen bruges i den individuelle vurdering af barnets verbale kunnen. De daglige sprogiagttagelser er en meget vigtig del af vurderingen, da de er taget over tid. Vi anvender vurderingerne internt som arbejdsredskab. Her kan vi se, hvor det en­kel­te barn har brug for støtte i den videre sprogtilegnelse. Vi har udarbejdet vores eget vurderings­materiale, hvor vi har taget udgangspunkt i Medina af Mette Isager.

 

Skoleindskrivning til børnehaveklassen

Førskoleklassen har inden skoleindskrivning og efter førskoleklassens sprogvurdering afleveret en liste til skolerne med navne på de tosprogede børn, der skal indskrives. Skolerne er derved gjort opmærksom på, hvilke børn der er sproglig klar til at begynde i skolen. Hvis der møder et tosproget barn op til indskrivningen, der ikke figurerer på listen, bliver førskoleklassen kontaktet af skolen, da alle tosprogede børn i Skive Kommune skal have lavet en sproglig vurdering inden skolestart.    

 

Overleveringsmøder

For at styrke samarbejdet mellem førskoleklassen, skolerne og forældrene afholdes årlige overle­veringsmøder med hver enkelt skole, som skal have indskrevet børn fra før­sko­leklassen. Med til mødet er repræsentanter fra førskoleklassen samt skoleafdelingens tosprogskonsulent, tosprogs­koodinatorer og børnehaveklasseledere fra de enkelte skoler. På disse møder gennemgår og videregiver vi de enkelte børns sproglige vurderinger. Vi oplyser og­så om barnets stærke og svage sider. Desuden videregiver vi en dataliste for hvert barn. Listen inde­holder følgende oplysninger: Navn, alder, nationalitet, daginstitution, sprog i hjemmet, søskende, opholdstid i Danmark, nødvendigheden af tolk og eventuelle andre oplysninger, der kan gøre over­gangen lettere for både skole, barn og forældre. Alt dette selvfølgelig med forældrenes accept. Endelig tilbyder vi forældre til de børn, som har gået i førskoleklassen det foregående år, støtte i o­ver­gangen til skolen. En medarbejder fra førskoleklassen kan deltage i de første forældremøder på skolen, hvis skolen eller forældrene ønsker det.

 

Brobygning

Daginstitutionerne og skolerne i Skive Kommune arbejder sammen om brobygningsdage, hvor børnene kommer på besøg på deres fremtidige distriktsskole. Her møder de kommende klassekamme­ra­ter og lærere.

Faste møder med konsulent

Førskoleklassen holder møder med skolernes tosprogskonsulent om lovstof og nye tiltag i undervis­ningen. På disse møder er der en gensidig information om forhenværende, nuværende og kommen­de børn.

Frivillig fordeling af børn til kommunens skoler

For tre/fire år siden kunne man se, at koncentrationen af tosprogede elever steg kraftigt på en af kommunens skoler. Det bevirkede, at en del danske forældre fravalgte denne skole. Gennem samtaler med de berørte tosprogede børns forældre fik førskoleklassen ad frivillighedens vej forældrene til at vælge andre skoler til deres børn end netop denne distriktsskole. Et resultat af et rigtig godt samarbejde mellem forældre og førskoleklassens personale. 

Fysisk placering af førskoleklassen

Det, at sprogstimuleringen foregår på en af kommunens skoler, gør overgangen mellem sprogsti­mu­leringstilbuddet og skolen nemmere for både børn og forældre.

Børnene vænnes til skolens dagligdag, og det samme gælder til dels forældrene, som ofte færdes på skolen til førskoleklassens forskellige arrangementer og møder.

Referencer

Cecchin D.: Den ”Integrerende Baggrund”. Hans Reitzel Forlag – Børn og Unge, 1996

Cecchin D. & Larsen I. S.: Pædagogiske forbindelser - Kontinuitet mellem børnehave, skole og fritidsordning. BUPL, 2002

Højholt C.: Samarbejde om børns udvikling. Deltagere i social praksis. Gyldendal, 2000

Artikelsamling om Brobygning. WWW.Herlev.dk under punktet Børn og unge
Fælles mål: Fælles mål, Faghæfte nr. 25, Børnehaveklassen Undervisningsministeriet, 2003

Leg og Lær, En guide om pædagogiske læreplaner til alle dagtilbud og forældre med børn i dagtilbud. Ministeriet for Familie- og forbrugeranliggender, 2004

Fælles mål: Vejledning om obligatorisk sprogstimulering af tosprogede småbørn, Folkeskolelovens § 4a. Undervisningsministeriet, 2005

Læs om dialogisk oplæsning i forskningsrapporten ”Dialogisk oplæsning” på http://kidlld.dk/kid-projektrapporter