![]() ![]() ![]() |
![]() |
![]() Råd og vink om køb, leje og leasing af kopimaskiner og printereKolofonTitel: Råd og vink om køb, leje og leasing af kopimaskiner og printere Resumé: Sprog: Dansk Eventuelle henvendelser af indholdsmæssig karakter rettes til Publikationsenheden i Undervisningsministeriet, tlf. 3392 5223 eller e-mail: pub@uvm.dk Publikationen er udarbejdet af Institutionsstyrelsen i samarbejde med styregruppe og arbejdsgruppe for det institutionsvendte effektiviseringsprojekt: Resumé Publikation indeholder en række praktiske og konkrete råd og vink om effektive indkøb på kopi- og printområdet. Publikationen indeholder en gennemgang af området køb og leje/leasing af kopi og print og giver nogle generelle råd om anskaffelse og finansiering af disse maskiner. Publikationen er udarbejdet i et tæt samarbejde med repræsentanter fra institutionssiden og med bistand fra et konsulentfirma.
Indholdsfortegnelse1. Introduktion til vejledningen 2. Overvejelser ved anskaffelse af ny kopimaskine eller printer 3. Identificering af kopi- og printbehov Undervisningsministeriets håndbogsserie Komplet indholdsfortegnelse 1. Introduktion til vejledningenDenne vejledning indeholder en række praktiske og konkrete råd og vink om effektive indkøb på kopi- og printområdet. Vejledningens formål er at bidrage til at ruste institutionernes indkøbsansvarlige på kopi- og printområdet til fremadrettet at effektivisere indkøb på dette område yderligere, end det allerede er sket på mange institutioner. Undervisningsministeriet er løbende gennem de seneste to til tre år af en række institutioner blevet underrettet om, at indkøb af kopi- og printløsninger fortsat volder mange institutioner store problemer, dels på grund af et uigennemskueligt marked og dels på grund af, at der desværre stadig er eksempler på institutioner, der får tilbudt nogle dyre og ufordelagtige kontrakter, som det kan være vanskeligt for institutionerne at gennemskue. Undervisningsministeriet har derfor i et tæt samarbejde med repræsentanter fra institutionssiden og med bistand fra Indkøbsringen, der er et konsulentfirma, som yder uvildig rådgivning vedrørende kopi og print, udarbejdet denne vejledning, der blandt andet indeholder en gennemgang af området vedrørende køb og leje/leasing af kopi og print og giver nogle generelle råd om anskaffelse og finansiering af disse maskiner. Derudover giver vejledningen et indblik i de forskellige typer af kontrakter og forpligtelser, der ofte er forbundet med sådanne anskaffelser, og den berører de faldgruber, der typisk er forbundet med de forskellige kontrakter. I gennemgangen af de kontraktmæssige problemstillinger lægges der størst vægt på finansieringskontrakterne, da det typisk er dem, der volder institutionerne de største problemer. Endelig indeholder vejledningen en oversigt over, hvilke overvejelser institutionerne bør gøre sig inden anskaffelsen af kopimaskiner og/eller printere, blandt andet vedrørende farve kontra sort/hvid og multifunktionsmaskiner kontra printere. Som et appendiks til vejledningen er udarbejdet en tjekliste til brug for institutionerne i forbindelse med fremtidige anskaffelser af kopi- og printløsninger. Det skal understreges, at tjeklisten ikke kan stå alene og ej heller i sig selv udgør et fuldstændigt grundlag i forbindelse med anskaffelser på kopi- og printområdet. Tjeklisten har alene til formål at give institutionerne et overblik over de centrale faser og elementer, som man bør være opmærksom på i forbindelse med anskaffelser af kopi- og printløsninger. Ministeriet anbefaler derfor, at institutionerne ikke anvender tjeklisten i forbindelse med konkrete anskaffelser på området uden først at have læst vejledningen grundigt igennem. Er der spørgsmål til indholdet i vejledningen eller ønskes yderligere informationer, kan der rettes henvendelse til Indkøbsringen, Stenhusvej 7, 4300 Holbæk, tlf. 5948 0406 (www.ikr.dk) eller Knud C. Jensen, Controllerkontoret, Undervisningsministeriet, Frederiksholms Kanal 25D, 1220 København K, tlf. 3395 4867 (knud.c.jensen@uvm.dk). God læselyst. 2. Overvejelser ved anskaffelse af ny kopimaskine eller printerI kapitel 3 er nævnt, hvilke tekniske overvejelser institutionen bør gøre sig inden anskaffelse. Det drejer sig blandt andet om kapacitet, faciliteter med mere. Når disse tekniske overvejelser er tilendebragt, skal institutionen herefter tage stilling til finansieringen af anskaffelsen. I den forbindelse er det vigtigt at kende institutionens udgangspunkt. Hvilke kontrakter er institutionen forpligtet på og i hvor lang tid, og hvor stor er restforpligtelsen i en eventuelt allerede eksisterende finansieringskontrakt. I forbindelse med investering i nyt kopi- og printudstyr kan dette enten betales kontant eller finansieres eksternt. Hvilket alternativ, der er bedst, afhænger af den enkelte institutions situation. 2.1. Kontant købVælger institutionen at betale kontant, anbefales det som udgangspunkt at benytte Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S (SKI)'s rammekontrakt 02.12 Kopimaskiner, hvor der træder en ny aftale i kraft pr. 1. januar 2006. UVM vil på institutionernes vegne indgå koordineringskøbsaftaler med flere af leverandørerne på aftalen, således at institutionerne opnår den højest mulige ekstrarabat på kontant køb. Koordineringsrabat og leverandører vil blive oplyst efter indgåelse. 2.2. Eksternt finansieret købAnskaffelse af kopi- og printudstyr kan finansieres ved traditionel bankfinansiering, men den mest udbredte finansieringsform er leasing, hvorfor der efterfølgende vil blive fokuseret på de forskellige varianter af leasing. 2.2.1. Hvad er leasing?Leasing er grundlæggende en aftale, hvor leasingtager (institutionen) forpligter sig til at betale en række ydelser til leasing-giver (leasingselskabet). Til gengæld opnår leasingtager brugsretten over det leasede aktiv i den aftalte finansieringsperiode. Der findes to typer af leasing: operationel leasing og finansiel leasing. 2.2.2. Operationel leasingCentre og institutioner for erhvervsrettet uddannelse, centre og institutioner for videregående uddannelse og universiteterne er underlagt bestemmelserne i Finansministeriets Budgetvejledning, hvor det påpeges, at det alene er tilladt at indgå aftaler om operationel leasing. Operationel leasing er kortvarige lejemål, hvor leasingtager typisk har mulighed for at opsige leasingaftalen i aftaleperioden. Et kortvarigt lejemål er et lejemål, hvis løbetid ikke strækker sig over hele aktivets forventede levetid, og hvor værdien af de samlede leasingydelser ikke dækker aktivets anskaffelsesværdi. At værdien af de samlede leasingydelser ikke dækker aktivets anskaffelsesværdi, samt retten til opsigelse, betyder, at det er leasinggiver, som bærer risikoen for aktivets værdi. Som aflønning for at bære
denne risiko vil leasinggiver kræve en præmie af leasingtager. På grund af denne risiko er det heller ikke alle aktiver, der egner sig for operationel leasing. Det vil normalt være aktiver, hvor den værdimæssige
risiko er relativ lav som Undervisningsministeriet har i samarbejde med Nordania Leasing udarbejdet et leasingkoncept, der opfylder kravene til operationel leasing i henhold til Budgetvejledningen. Det er ikke muligt, at aftaler under dette koncept kan indeholde restgæld fra gamle aftaler. Institutionen har ved aftalens udløb mulighed for at byde på udstyret i aftalen, men institutionen kan ikke være sikker på at overtage ejendomsretten, da den tilfalder højestbydende. Leasingaftaler under dette koncept kan opsiges efter 24 måneder. I den forbindelse forpligter institutionen sig til at betale Nordania Leasing en kompensation svarende til nutidsværdien af de samlede uforfaldne ydelser i den resterende del af leasing-perioden med et tillæg af en eventuel indregnet restværdi. Efterfølgende vil et eventuelt salgsprovenu på udstyret, dog højest svarende til ovenfor nævnte kompensationsbeløb, blive godtgjort institutionen. Yderligere oplysninger om leasingkonceptet kan findes på Undervisningsministeriets websted www.uvm.dk/indkoeb/leasing. 2.2.3. Finansiel leasingEn meget stor del af de aftaler, der allerede er indgået, er finansielle leasingaftaler. På Undervisningsministeriets institutionsområde er det reelt kun institutionerne på de frie skoleområder, der må indgå aftaler om finansiel leasing. Finansiel leasing er typisk langfristede lejemål, som strækker sig over hele aktivets forventede levetid. Værdien af de samlede leasingydelser dækker, udover aktivets anskaffelsesværdi, også fortjenesten til finansieringsselskabet i form af renteindtægter. Finansielle leasingkontrakter er i princippet uopsigelige i kontraktperioden. Ønsker leasingtager at opsige sin leasing-kontrakt før udløb, skal der betales en kompensation til leasinggiver, der som hovedregel svarer til værdien af samtlige resterende ydelser i kontrakten. Leasingtager betaler således hele kontraktens værdi, uanset om man vælger at trække sig ud af aftalen eller ej. Den eneste, men ikke helt uvæsentlige, forskel er, at maskinerne skal leveres retur til leasinggiver, når aftalen ophører. Der kan dog være undtagelser, hvis leasingkontrakten indeholder en anvisningsret eller en anvisningspligt og dermed en mulighed for leasingtager til at overtage ejendomsretten. Det kan som udgangspunkt ikke betale sig at opsige aftalen inden kontraktperiodens udløb. Såfremt institutionen ønsker nyt udstyr ind under en eksisterende kontrakt, skal alle resterende ydelser på den gamle kontrakt refinansieres i den nye leasingkontrakt, og institutionen kommer således til at betale renters rente. Renterne skal dog normalt ikke indfries, hvis den nye aftale finansieres hos den samme leasinggiver. Institutionerne skal ligeledes være opmærksomme på, at selvom gammelt udstyr tages retur, sker der ingen nedskrivning af gæld på kontrakten for dette udstyr. Det vil sige, at institutionen betaler for både nyt udstyr og gammelt tilbageleveret udstyr. Der er ingen nemme måder at komme ud af en dårlig leasing-aftale på. Den nemmeste og billigste måde at slippe ud af en dårlig aftale på er at lade den løbe ud. Undgå at få den refinansieret og derved forlænget i en ny aftale. Har man som institution brug for nye maskiner, og ønsker man at lease disse maskiner, er det langt den bedste løsning at etablere en ny leasingaftale og lade den gamle leasingaftale løbe parallelt med den nye. Vær dog opmærksom på, at maskinerne på den gamle aftale ikke må tages retur af leverandøren. Det gælder, uanset om man ønsker at gøre brug af de gamle maskiner eller ej – maskinerne skal opbevares på institutionens adresse, indtil aftalen udløber. Leasingselskabet har ejendomsretten over de leasede maskiner og skal derfor have maskinerne retur ved aftalens udløb. Institutionen har derfor et problem, hvis maskinerne under kontraktforløbet er afhentet af en leverandør i forbindelse med anskaffelse af nyt udstyr. Står institutionen og har behov for udskiftning eller fornyelse af maskinparken, men af budgetmæssige årsager ikke har råderum til at etablere en ny leasingaftale parallelt med den eksisterende kontrakt, må det tilrådes, at institutionen søger professionel og uvildig rådgivning, så kontraktændringen sker så hensigtsmæssigt som muligt. Ved udløbet af kontraktperioden er der to muligheder: Enten udløber leasingkontrakten af sig selv, eller også fortsætter leasingkontrakten automatisk over i en sekundær kontraktperiode, hvis ikke
leasingtager skriftligt opsiger leasingkontrakten med virkning fra udgangen af den primære kontraktperiode. Som tidligere nævnt kan en leasingaftale indeholde en mulighed for, at leasingtager kan overtage ejendomsretten over de leasede aktiver, når aftalen udløber. En sådan mulighed vil ofte være i form af en anvisningspligt, der i princippet betyder, at leasingtager på anfordring fra leasinggiver skal anvise de leasede aktiver til tredjemand til en i leasingaftalen fastsat restværdi/scrapværdi. I praksis er leasingtager ved aftalens udløb forpligtet til at betale restværdien og i den forbindelse overtage ejendomsretten over aktiverne. Det er derfor vigtigt, at institutionen i forbindelse med indgåelsen af aftalen er opmærksom på, om der er fastsat en restværdi i aftalen, eftersom den i praksis er at betragte som en leasingydelse, såvel som alle de øvrige ydelser i aftalen. Dette gælder naturligvis også, selvom aftalen ikke får lov til at løbe aftaleperioden ud, f.eks. på grund af en kontraktændring. I den forbindelse skal restværdien indfries på linje med de øvrige leasingydelser. I teorien skal restværdien afspejle markedsværdien af de leasede aktiver, når leasingaftalen udløber, og som udgangspunkt bør den ikke udgøre mere end 5 procent af anskaffelsesværdien. Leasingydelsen beregnes normalt som en annuitet, nøjagtigt som et typisk banklån eller realkreditlån, og den kan baseres enten med fast eller variabel rente. Nedenfor i tabel 1 og 2 ses to eksempler på leasingforløb, hvor anskaffelsesprisen på kopimaskinerne er 400.000 kroner, den årlige faste rente er 5,1 procent og leasingperioden fem år. Aftalerne starter i begge eksempler den 1. januar 2006 og er med kvartalsvis afregning. Tabel 1 viser et forløb, hvor der ikke er indregnet en restværdi på det leasede aktiv. Tabel 1
Første kolonne indeholder terminsdatoen, den anden kolonne viser den til enhver tid gældende restforpligtelse. I tredje kolonne vises den kvartårlige ydelse, der på grund af annuitetsberegningen og den faste rente er konstant. I de to sidste kolonner er afdrag og renter vist. Tabel 2 viser et forløb, hvor der er indregnet en restværdi på det leasede aktiv på kroner 20.000,00. Tabel 2
Effekten af en indlagt restværdi på 5 procent af anskaffelsesprisen, som forfalder til betaling ved udløb af aftalen, er en lidt lavere leasingydelse, mens de samlede renteomkostninger er ca. 5 procent højere. I en forhandlingssituation i forbindelse med indgåelsen af en leasingaftale skal institutionen være opmærksom på, at hvis det oprindelige aftaleudkast har været uden restværdi, og der efterfølgende tilføjes en restværdi i aftalen, så skal ydelsen falde. 2.2.4. Leasingaftalen og dens parterI kopi- og printbranchen er der tradition for, at der bliver indgået leasingaftaler direkte med leverandøren, og der bliver som udgangspunkt ikke berørt andre alternativer såsom at købe kontant eller selv at
skaffe finansiering. Det kan være hensigtsmæssigt ikke at indgå leasingaftalen med leverandøren, da han i virkeligheden blot formidler finansieringen for et bagvedliggende finansieringsselskab, og fordi det er
finansieringsselskabet institutionen juridisk set har en aftale med. Problemet for institutionen er, at finansieringsselskabet som oftest kun oplyser restgælden til leverandøren, hvorfor institutionen er Institutionen bør altid få oplyst kontantprisen på udstyret og samtidig indhente tilbud på lignende udstyr fra en anden leverandør. Samtidig bør institutionen selv tage kontakt til finansieringsselskab/leasingselskab og indhente tilbud på finansieringen. Det burde give mulighed for at opnå bedre priser og en større gennemskuelighed for, hvad der betales for henholdsvis udstyr og finansiering. I forbindelse med indhentning af tilbud er det vigtigt at sikre sig sammenlignelige oplysninger, så den efterfølgende evalueringsproces bliver så effektiv som mulig. Ved indhentning af leasingtilbud oplyses typisk en leasingsats. Satsen viser terminsydelsen i procent af anskaffelsessummen. Leasingsatsen kan godt anvendes til sammenligning af finansieringstilbud, hvis der bliver sammenlignet over ens løbetid og restværdi. Alternativt kan institutionen kræve at få oplyst basisrenten, som er et langt bedre sammenligningsgrundlag og er at sammenligne med renten på et almindeligt banklån. Den årlige omkostning i procent vil naturligvis være et endnu bedre grundlag, men den slags oplysninger er der ikke tradition for i leasingbranchen. 2.3. LejekontakterEn lejeaftale er en finansiel leasingaftale, hvor lejeaftaler ofte indeholder en aftale om service. Der er normalt i serviceaftaler en klausul om en løbende indeksering af den betalte serviceydelse. Den ydelse, institutionen betaler på en lejeaftale, dækker således både finansieringsdelen og servicedelen, og det kan have følgende uheldige konsekvenser:
Tabel 3
I ovenstående tabel 3 vises et forløb på den tidligere viste kontrakt med tilføjelse af en serviceaftale. Ønsker institutionen efter to år (1/1-2008) nye maskiner og er nødt til/ønsker at ændre deres gældende aftale, er der reelt to indfrielsespriser, alt efter om der handles med den eksisterende leverandør eller en ny leverandør. Hos den nuværende leverandør skal indfris kroner 270.000, mens et ønske om at skifte leverandør vil medføre en indfrielsespris på kroner 354.000, da den nuværende leverandør har kontraktmæssigt krav på at få betalt restforpligtelsen på servicedelen nemlig kroner 84.000. For at undgå denne problematik skal institutionen sikre sig, at man ikke uhensigtsmæssigt binder sig på servicedelen i lejeaftalen, for eksempel ved at sikre sig, at underskydende forbrug krediteres. Grundlæggende må det tilrådes at holde finansieringsaftaler og serviceaftaler adskilt, men skal der tegnes en lejeaftale inklusive service, så husk især på de to ovenstående punkter. 2.4. All-in kontrakterAll-in kontrakter er leasingkontrakter, der er defineret ved, at der betales en pris per kopi/print, der dækker både finansiering og service. Der vil typisk i kontrakten være oplyst en pris per kopi samt en minimumsvolumen, som fastsætter det antal tryk, institutionen har forpligtet sig til at betale for i hver afregningsperiode, uanset om trykkene bliver brugt eller ej. Den pris, der betales per kopi kaldes klik-prisen, og den fremkommer ved, at den årlige leasingydelse divideres med det årlige minimumsvolumen, hvortil der lægges serviceprisen per tryk. All-in konceptet kan indeholde følgende uheldige konsekvenser:
Efterhånden er der all-in-lignende aftaler, som indeholder teknologisikring. Selve teknologisikringen sælges som en forsikring, der garanterer, at kunden hele tiden har den nyeste teknologi til trods for, at aftalen måske løber over seks til syv år. Det betyder ikke, at institutionerne via teknologisikringen for eksempel en gang hvert andet eller tredje år kan få udskiftet maskinerne i aftalen uden ekstrabetaling. Den såkaldte teknologisikring fungerer på nøjagtig samme måde som ved ændringer i en finansiel leasingkontrakt på grund af nyanskaffelser. Typisk skal der i forbindelse med teknologisikringen skrives under på en ny aftale, der erstatter den oprindelige, og hele restgælden fra den oprindelige aftale refinansieres i den nye. I den nye aftale vil løbetiden normalt være forlænget i forhold til restløbetiden i den oprindelige aftale, da det ellers ikke ville være muligt at opretholde en periodevis uændret omkostning. Finansielle leasingaftaler bør maksimalt løbe over fem år, således at der er sammenhæng mellem maskinernes levetid og aftalens løbetid. Derudover anbefales, at der indlægges en restværdi i aftalen på maksimalt 5 procent af udstyrets værdi, så der er mulighed for at overtage ejendomsretten ved aftalens udløb. Operationelle leasingaftaler under nævnte koncept anbefales af Undervisningsministeriet og Nordania Leasing til ikke at blive tegnet med løbetider ud over tre år. 2.5. ServiceaftalenUanset om der er tale om en separat serviceaftale eller en serviceaftale, der er inkluderet i en leje- eller all-in aftale, er der blandt andet følgende vigtige punkter at være opmærksomme på:
3. Identificering af kopi- og printbehovLeverandørerne på markedet tilbyder blandt andet at hjælpe med at afdække institutionens behov. Leverandøren har naturligvis en interesse i at skabe et behov, hvilket i nogle tilfælde kan betyde, at institutionen ender med en løsning, som er lidt større og har lidt flere faciliteter, end der måske reelt er brug for. Det bør derfor være den enkelte institution, der finder frem til det reelle behov – enten ved selv at foretage en behovsvurdering eller ved at indhente rådgivning ved et uvildigt rådgivningsfirma. Kopi- og printmarkedet er også præget af stor teknisk udvikling. En kopimaskine kan i dag udstyres, så den også fungerer som printer/scanner/fax. Disse løsninger bliver som regel benævnt multifunktionsmaskiner eller digitale kopimaskiner. Løsningerne kan leveres som både sort/hvid og farvemaskiner og med et stort udvalg af ekstra tilbehør. Institutionerne bør derfor overveje følgende:
Når ovennævnte spørgsmål er besvaret, kan institutionen herefter koncentrere sig om konfigurering af de ønskede maskiner. 3.1. Farve kontra sort/hvidMarkedet har udviklet sig således, at prisen for en sort/hvid multifunktionsmaskine og en farve multifunktionsmaskine er næsten identiske. Institutionen skal derfor rette fokus på maskinens driftsomkostninger, da et farvetryk er væsentligt dyrere (serviceaftalemæssigt) end et sort/hvid tryk. Erfaringer viser, at der ofte sker en mærkbar stigning af den enkelte institutions forbrug af farvetryk, så snart denne mulighed er til stede. Den enkelte institution bør derfor nøje overveje, om de har behov for en farvemaskine eller ej. Følgende spørgsmål er dermed relevante:
Som udgangspunkt er det en god tommelfingerregel, at en farvemaskine kan være økonomisk interessant, såfremt man har en rimelig høj dækflade på sine farvetryk, og hvis institutionen har en årlig produktion af farvetryk på cirka 5.000 tryk eller flere. Institutionen bør derfor sikre sig, at den maskine, der investeres i, eventuelt kan håndtere farvestyring, så alle medarbejdere ikke har ubegrænset adgang til forbrug af farvetryk, såfremt dette ønskes. Endvidere bør forbruget af farvetryk kontra forbruget af sort/ hvid tryk løbende kontrolleres. Dermed sikres, at forbruget ikke løber løbsk, samt at maskinen ikke begynder at registrere sort/hvid tryk som farve. Institutionen bør jævnligt lave en tællerkontrol, udskrive et sort/hvid dokument og tjekke, at dette dokument er blevet registreret som sort/hvid og ikke som farve. Husk, at det altid er institutionen, der bærer bevisbyrden. 3.2. PrintInstitutionerne har i dag generelt mange printere og bør derfor undersøge, om der reelt er brug for den enkelte printer eller for yderligere printere. Løsningen kunne måske være, at print fremover sker via en multifunktionsmaskine. Hovedargumenterne for anskaffelse af personlige printere er som oftest følgende:
Multifunktionsmaskinerne kan sagtens håndtere fortroligt print, og mange er med elektroniske e-mail-bokse, så print kan opsamles og udskrives samlet. En blæk- eller laserprinter er meget billig at anskaffe, men er til gengæld ofte dyr i forbrugsstoffer. Inden en institution anskaffer sig en printer, bør følgende forhold derfor overvejes:
Den årlige volumen vil selvfølgelig være meget afgørende for det valg, institutionen skal træffe. Er der tale om en forholdsvis stor volumen (mere end 20.000 sort/hvid tryk og mere end Er der produktion i både sort/hvid og farver, er det også afgørende, hvor stor produktionen er. Det er dyrt at lave farvetryk, og tendensen er, at der vil ske en stigning i en eventuel farvevolumen over tid. Dækfladen er ligeledes meget afgørende, da printproducenter tjener deres penge på salg af forbrugsstoffer. I en almindelig printer skal der udskiftes maintenance kits, fuser, imagetrans, toner med videre. Institutionens pris for et print er derfor primært styret af disse forbrugsstoffer. Der er selvsagt stor forskel på, om institutionen har en dækflade på 5 eller 40 procent. Prisen for en side på en almindelig sort/hvid eller farveprinter er derfor meget styret af dækfladen på det enkelte dokument. Et sort/hvid print på en laserprinter har en sidepris, der svinger fra cirka otte øre ved lav dækflade til cirka 50 øre ved høj dækflade. Et farvedokument printet på en laserprinter har en sidepris, der svinger fra cirka 50 øre ved lav dækflade til cirka 3,50 kroner ved høj dækflade. Sideprisen per print er afhængig af indkøbspriserne på forbrugsstofferne. Produktionsprisen på en typisk blækprinter vil være endnu større, og da investeringsprisen på en laserprinter har været markant faldende, kan det ikke anbefales, at en institution investerer i en blækprinter. Volumen på en blækprinter skal være meget lille, før det kan betale sig. Printeren bør kunne undværes. På en multifunktionsmaskine kendes reparationsomkostninger, da hver enkelt side har en fast pris, som dækker service på maskinen, reservedele og forbrugsstoffer. På en printer er der som udgangspunkt ingen serviceaftale, og der vil komme ekstra omkostninger til eventuelle reparationer. Det vil ofte måske være billigere helt at udskifte printeren med en fabriksny. Flere leverandører på markedet er begyndt at tilbyde serviceaftaler på deres printere. Forholdet om netværksprinter kontra personlig printer er en for institutionen individuel afvejning. Det eneste brugbare argument for en personlig printer er afstanden til netværksprinteren eller multifunktionsmaskine. Netværksprinteren kan være en fornuftig løsning. Netværksprinteren har den fordel, at der er flere brugere, som kan benytte printeren, og hastigheden er som regel god. En netværksprinter er dog som oftest heller ikke den rigtige løsning, såfremt institutionens situation ser ud som nedenstående:
En printer kan også udbygges. Den kan leveres med dupleks, flere skuffer eller magasiner og så videre. Institutionen bør derfor også gøre sig overvejelser om, hvorledes printeren skal konfigureres, da det selvfølgelig vil påvirke den endelige pris. Såfremt institutionen alligevel ønsker at investere i en eller flere printere, bør man selvfølgelig indhente flere tilbud. Da langt den største omkostning til en printer er forbrugsstofferne, bør institutionen derfor også indhente tilbud fra leverandørerne på forbrugsstoffer. 3.3. Volumen og konfigurationUdgangspunktet er, at institutionen skal finde frem til, hvor stor den årlige print- og kopivolumen er. Tallet fremkommer typisk ved aflæsning af tællere på institutionens nuværende maskiner. Såfremt institutionen ikke kan finde en tæller på en maskine, bør den eksisterende leverandør kontaktes for oplysning om, hvor man kan finde tælleren. Institutionen bør være opmærksom på, at der typisk ikke er hverken fysiske eller elektroniske tællere på en blækprinter. Herefter bør institutionen stille følgende spørgsmål til sig selv: 3.3.1. Hastighed
Vær opmærksom på, at hastighed koster penge, jo større hastighed des større maskine, hvilket forventeligt betyder en større investering. 3.3.2. Dokumentfremfører
En dokumentfremfører, også kaldet en feeder/arkføder, er den enhed, som sidder oven på maskinen, og som gør, at maskinen kan håndtere flere ark ad gangen. Den bruges ofte ved større kopi-, scanne- og fax-opgaver. En dokumentfremfører må som udgangspunkt anses for at være uundværlig, såfremt institutionen har behov for en maskine, der kan håndtere en årlig volumen på 10.000 tryk og derover. 3.3.3. Papirkapacitet
Det er værd at bemærke, at en kassette som udgangspunkt er en skuffe med plads til 250 eller 500 ark A4 papir. Ønskes brevpapir i maskinen samtidig med almindelig kopipapir og eventuelt A3, er der brug for minimum tre papirindgange. Et magasin bliver ofte benyttet til almindelig kopipapir og er en skuffe, der rummer fra 1000 til 3500 ark papir. Papirvægten er et spørgsmål om, hvor tykt et papir institutionen ønsker at kunne trykke på. Den normale vægt er 80 gram, men ønskes for eksempel forsider i et kraftigt stykke papir eller karton, er institutionen nødt til at gøre leverandøren opmærksom på dette. Det er meget normalt, at enkeltarksindføringen kan håndtere op til 200 gram. 3.3.4. Efterbehandling
Disse spørgsmål drejer sig om efterbehandling. Som standard kan stort set alle maskiner udføre elektronisk sortering. Ønsker institutionen dette udbygget yderligere, øges prisen. Det er derfor vigtigt, at institutionen får analyseret det konkrete behov. Finisher med hjørnehæftning er en hæfteklamme i venstre hjørne. Denne efterbehandler har som regel ikke særlig stor kapacitet. Finisher med multipositionshæftning kan hæfte i forskellige positioner på papiret og kan som regel lave dobbelthæftning. Denne type finisher indeholder typisk den største kapacitet. En finisher med falsning og ryghæftning har ofte multipositionshæftning og kan samtidig false og lave ægte ryghæftning, for eksempel til at fremstille brochurer, skoleblade med videre. 3.3.5. På netværket
Såfremt institutionen ønsker at investere i en multifunktionsmaskine, bør der tages stilling til ovennævnte spørgsmål. Et godt råd kan være, at institutionens it-ansvarlige udarbejder en beskrivelse af institutionens netværk, da det vil hjælpe tilbudsgiveren til at afgive tilbud på en løsning, der med sikkerhed vil kunne køre på institutionens netværk. 3.3.6. Betalingssystem
Vær opmærksom på, at næsten alle maskiner i dag er udstyret med et kodesystem, som vil være dækkende, så længe der ikke er tale om betalende brugere. 3.4. Levering , installation og uddannelse
Det er altid vigtigt at få disse omkostninger med i sine beregninger, da det er omkostninger, der kan svinge en del fra leverandør til leverandør. 3.5. Serviceaftale
Institutionen bør gøre op med sig selv, om man har brug for fire eller otte timers responstid. Såfremt institutionen kun har én maskine, vil det typisk være en god idé at lave en aftale med fire timers responstid. Vær altid opmærksom på, om aftalen er inklusive toner, og at der ikke oprettes begrænsninger fra leverandørens side med hensyn til dette. Sørg altid for, at diverse printerboards med videre er dækket ind i serviceaftalen, da det kan være en særdeles bekostelig affære at udskifte. 3.6. Afslutning på behovsanalyseNår ovennævnte spørgsmål er besvaret, har institutionen grundlæggende lavet sin egen behovsanalyse. Det vil dog være vigtigt at få nævnt over for leverandøren, hvad institutionens forventede årlige volumen vil være. Institutionen bør få leverandøren til at oplyse, hvilken størrelse maskine de anbefaler institutionen. Få altid leverandøren til at oplyse, hvilken årlig volumen maskinen er gearet til at kunne håndtere over minimum en femårig periode. Som udgangspunkt bør institutionen ikke købe en maskine, der kommer til at køre under 50 procent af den af leverandøren oplyste volumen. Ligeledes bør institutionen heller ikke købe en maskine, der kommer til at køre 90-100 procent af den oplyste volumen. Tilpas multifunktionsmaskinen til skolens faktiske behov. Hvis denne form for behovsanalyse virker uoverskuelig eller for tidskrævende, kan institutionen benytte sig af uvildig rådgivning. Institutionen bør ikke springe denne analyse over, da den i det lange løb kan spare den enkelte institution for væsentlige beløb. 4. AfslutningGenerelt er konklusionen, at køb, leje og leasing af kopimaskiner og printere er et meget komplekst område, hvor det er vigtigt for institutionerne at have en indgående viden om området, hvis de skal kunne indgå fordelagtige og gennemskuelige kontrakter, der imødekommer institutionernes konkrete behov for kopimaskiner og printere – hverken mere eller mindre. Ved at følge vejledningens råd og eksempler er det ministeriets håb, at institutionerne står bedre rustet til i fremtiden at indgå fordelagtige og gennemskuelige kontrakter på området og dermed bidrage til en yderligere professionalisering og effektivisering af indkøb på kopi- og printområdet, end det allerede er sket på mange institutioner. Appendiks : TjeklisteFaser i forbindelse med anskaffelse af udstyr Ved anskaffelse af ny kopimaskine bør en institution typisk gennemgå følgende tre faser inden købet. Fase 1 Fase 2 Fase 3 Nedenfor er de vigtigste elementer fra selve vejledningen beskrevet kortfattet. Det skal bemærkes, at der her ikke er en uddybende forklaring af de enkelte punkter og begreber. Tjeklisten skal primært opfattes som en hjælp til gennemlæsningen af vejledningen og kan bruges som en opsummering efter hvert afsnit i vejledningen. Leasingkontrakter
Lejekontrakter Lejeaftaler er basalt set finansielle leasingaftaler med identiske forpligtelser. Institutionen skal derfor være opmærksom på de punkter, der er nævnt i forbindelse med leasingkontrakter. Derudover skal institutionen være opmærksom på følgende:
All-in-kontrakter En all-in-kontrakt er en leasingaftale, hvor der betales en pris per print – en klikpris. Denne klikpris findes ved at dividere den årlige leasingydelse med det aftalte årlige forbrug af kopitryk. All-in-kontrakten kan indeholde følgende faldgruber:
Det tilrådes altid at holde finansieringsaftaler og serviceaftaler adskilt. Serviceaftalen Uanset, om der er tale om en separat serviceaftale eller en serviceaftale, der er inkluderet i en leje- eller all-in-aftale, så er der følgende risikoområder:
Identificering af print- og kopibehov Det er vigtigt, at institutionen selv foretager en behovsanalyse for at undgå unødvendige investeringer eller en uhensigtsmæssig kontraktmæssig forpligtigelse. Farve kontra sort / hvid Prisen på en sort/hvid multifunktionsmaskine og en tilsvarende farvemaskine er stort set identisk. Opmærksomheden bør derfor henledes på følgende:
Institutionen bør overveje den printmæssige situation nøje. Der er tale om relativt små anskaffelsessummer, men omkostningerne til forbrugsstoffer kan være temmelig høje. Institutionen bør derfor overveje, om printeren ikke kan afskaffes, specielt hvis institutionen enten har investeret i en multifunktionsmaskine eller påtænker en sådan investering. Volumen og konfiguration Når den årlige kopi- og printvolumen er fastsat, skal institutionen definere behovet for ekstraudstyr på den nye maskine. Når dette er fastlagt, kan der indsamles løsningsforslag fra de af institutionen udvalgte leverandører. Undervisningsministeriets håndbogsserieI denne serie udsender Undervisningsministeriet publikationer med baggrundsorientering om lovgivningen, uddannelser og enkelte fag samt vejledninger om god praksis mv. Håndbøgerne er rettet mod uddannelsernes drift. 2006 : Nr. 1 – 2006: Overgang til selveje. Håndbog til de midlertidige bestyrelser på gymnasier og hf-kurser (UVM 4-053) Trykte publikationer – som i oversigten er forsynet med et UVM-bestillingsnummer – kan mod betaling af et ekspeditionsgebyr rekvireres hos Nordisk Bog Center eller hos boghandlere. Internetpublikationer kan frit downloades fra www.uvm.dk – til eget brug.
|
![]() |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
![]() Til sidens top |