Gymnasier og hf-kurser

Gymnasier og hf-kurser overgår den 1. januar 2007 til at være statsligt selvejende institutioner inden for den offentlige forvaltning. De vil være omfattet af forvaltningsloven, offentlighedsloven, ombudsmandsloven og reglerne i persondataloven for offentlige myndigheder

Gymnasier og hf-kurser udbyder uddannelserne til studentereksamen og/eller det 2-årige hf-kursus. Allerede i dag er de underlagt Undervisningsministeriets uddannelsesregler. Derfor vil den indholdsmæssige styring fortsætte som hidtil. Undervisningen reguleres gennem mål, struktur, eksamen, lærerkvalifikationer mv., der er fastlagt i bekendtgørelserne, og uddannelserne er underlagt ministeriets tilsyn.

Med Lov om gennem sigtighed og åbenhed i uddannelserne mv., der trådte i kraft 1. juli 2003, skal institutioner, kommuner og amtskommuner offentliggøre oplysninger om kvaliteten af deres uddannelser på deres hjemmeside. Det er således muligt at finde konkrete oplysninger på den enkelte institutions hjemmeside om bl.a. dens uddannelsesudbud, værdi grundlag, karaktergivning og gennemførte evalueringer.

1. august 2005 trådte en ny reform af de gymnasiale ungdomsuddannelser – stx, det 2-årige hf, hf-enkeltfag, hhx og htx – i kraft. Reformen ændrede struktur, indhold og formål for både det samlede gymnasiale uddannelsessystem og uddannelserne enkeltvis. Formålet med reformen var at tydeliggøre de enkelte uddannelsers særlige profil og at skabe bedre sammenhæng i de gymnasiale uddannelser. Undervisningsministeren har nedsat en følgegruppe, der løbende skal vurdere, om der er behov for justeringer af enten lov eller bekendtgørelser.

Uddannelsen til studentereksamen

Uddannelsen til studentereksamen (stx) er en 3-årig ungdomsuddannelse med et dobbelt formål: Den er både studieforberedende og almendannende. Eleverne skal udvikle faglig indsigt og studiekompetence, og de skal opnå fortrolighed med forskellige arbejdsformer og fungere i et studiemiljø, hvor krav til selvstændighed, samarbejde og sans for at opsøge viden er centrale.

Uddannelsens dannelsesperspektiv lægger vægt på udvikling af elevernes personlige myndighed og mulighed for aktiv demokratisk medvirken. Derudover skal uddannelsen udvikle elevernes kreative og innovative evner og deres kritiske sans.

Studenterkursus er en komprimeret, 2-årig tilrettelæggelse af stx, som afsluttes med den nationale studentereksamen.

Uddannelsens indhold og opbygning

Stx er opdelt i et grundforløb, der varer 1/2 år, og et studieretningsforløb, der varer 2 1/2 år. Den enkelte elev har med valg af fag en vis indflydelse på sammensætningen af fag på studieretningsforløbet. Det er dog den enkelte institution, der beslutter, hvilke studieretninger de vil udbyde og oprette.

Eleverne har både obligatoriske fag, studieretningsfag og valgfag. Fagene findes på op til tre niveauer: A, B og C, hvor A er det højeste. I stx skal mindst fire af fagene være på A-niveau, normalt tre af fagene på B-niveau og normalt syv af fagene på C-niveau.

Obligatoriske fag

* fransk, italiensk, russisk, spansk eller tysk
** fransk eller tysk

På studenterkursus vælger eleverne studieretning og valgfag ved starten af det 2-årige forløb. Kravene til det almene gymnasiums grundforløb overføres til studieretningsforløbet i en form, der er tilpasset studenterkursus.

Grundforløb

I grundforløbet har eleverne følgende obligatoriske fag: Dansk, engelsk, historie, idræt, matematik og samfundsfag. Desuden skal de vælge et 2. fremmedsprog, et naturvidenskabeligt fag og et kunstnerisk fag. Den enkelte institution udvælger for hver klasse det naturvidenskabelige fag på grundforløbet mellem fagene biologi, fysik, kemi og naturgeografi. Institutionen skal udbyde mindst to af de kunstneriske fag (billedkunst, dramatik, mediefag og musik). Institutionen kan vælge at sammensætte holdene i det kunstneriske fag på tværs af klasserne.

Gymnasiereformen giver nye rammer for fagligt samspil: Almen studieforberedelse, almen sprogforståelse og naturvidenskabeligt grundforløb. De tre forløb dækker over tværgående fagligt samarbejde mellem forskellige fag. Formålet er at øge den generelle studiekompetence. I almen sprogforståelse er det fx et samarbejde mellem fagene dansk, latin og andre fremmedsprog.

Hvis eleverne skulle have fortrudt deres valg af gymnasial ungdomsuddannelse, har de ved grundforløbets afslutning mulighed for at skifte uddannelse og tage studieretningsforløbet på enten hhx eller htx. Der vil dog være fag, de bliver nødt til at læse op.

Studieretningsforløb

Ved grundforløbets afslutning skal eleverne vælge en studieretning. En studieretning består af obligatoriske fag, studieretningsfag og valgfag. Hver studieretning indeholder tre studieretningsfag, der er på AAA-, AAB-, AAC-, ABB- eller ABC- niveau. Se skema på næste side.

Det er den enkelte institution, der efter centralt fastsatte principper sammensætter studieretningerne. Hver institution skal udbyde mindst fire studieretninger – og mindst en humanistisk-sproglig, en samfundsfaglig og en naturvidenskabelig retning. Fra 2006 skal hver institution udbyde en studieretning med matematik på A-niveau, kombineret med fysik og kemi på mindst B-niveau.

Mulige studieretningsfag

*Gælder kun, hvis eleven har begyndersprog på A-niveau som 2. fremmedsprog.
** Et af fagene biologi, kemi eller naturgeografi.
*** Et af fagene billedkunst, dramatik, mediefag eller musik, hvis det ikke er det obligatoriske kunstneriske fag.
**** Fag fra den fælles række af valgfag eller et fag på C-niveau fra en anden gymnasial uddannelse (fx design, erhvervsret, kommunikation/it og teknologihistorie) kan gælde som studieretningsfag i stx. Det gælder dog ikke sprogfag på C-niveau, bortset fra græsk og latin.

Valgfag

Institutionerne udbyder en række valgfag på A-, B- og C-niveau, som eleverne kan vælge på tværs af studieretningerne. Valgfag kan også være fag fra andre gymnasiale uddannelser eller fag, som er fælles for alle de gymnasiale uddannelser.

Ingen institutioner udbyder alle valgfag. Eleven skal have mindst ét valgfag.

Undervisningsformer

Der anvendes forskellige undervisningsog arbejdsformer i løbet af uddannelsen – blandt andet klasseundervisning, gruppearbejde, projektarbejde og opgaveskrivning. Der er mødepligt til undervisningen.

Den enkelte institution kan arrangere temadage og fællesarrangementer på tværs af klasser og årgange og tilbyde studiekredse og lektiecafé mv. Desuden skal institutionen tilbyde rådgivning og vejledning til eleverne.

Eksamen

Den samlede eksamen i stx består af mindst 10 skriftlige og mundtlige prøver og et studieretningsprojekt, som tager udgangspunkt i et af studieretningsfagene på A-niveau. Projektet skal inddrage et eller to andre studieretningsfag og/eller obligatoriske fag på A-niveau.

Det er ikke muligt senere at forbedre et eksamensgennemsnit ved fx at indregne karakterer fra enkeltfag, men det er muligt som led i uddannelsen at hæve niveauet for de enkelte fag.

Adgangskrav

Kravet for optagelse i 1. g er afsluttet 9. klassetrin i folkeskolen eller anden undervisning, der svarer til folkeskolens 9. klasse. Eleven skal derudover have udarbejdet en uddannelsesplan og må ikke være indstillet til optagelsesprøve.

Elever kan også optages efter en faglig vurdering, foretaget af den institution, eleven søger optagelse på. Institutionen kan bestemme, at eleven skal til optagelsesprøve i op til tre fag.

Det 2-årige hf-kursus

Højere forberedelseseksamen (hf) er en almendannende og studieforberedende uddannelse, der varer to år. Målet er, at kursisterne skal udvikle faglig indsigt, studiekompetence og fortrolighed med at anvende forskellige arbejdsformer. Derudover skal de kunne fungere i et studiemiljø, hvor kravene til selvstændighed, samarbejde og sans for at opsøge viden er centrale.

Uddannelsen har som stx et dannelsesperspektiv med vægt på udvikling af kursisternes personlige myndighed og mulighed for aktiv demokratisk medvirken. Derudover skal uddannelsen udvikle kursisternes kreative og innovative evner og deres kritiske sans.

Uddannelsens indhold og opbygning

Hf-uddannelsen er sammensat af obligatoriske fag, to obligatoriske faggrupper og valgfag. Fagene følger de gymnasiale niveauer A, B og C – hvor A er det højeste. Kursisten har selv indflydelse på uddannelsens indhold gennem valg af fag – nogle af fagene er dog obligatoriske. I løbet af det første halve års undervisning er der indlagt et særligt introduktionskursus på ca. fire uger, der går på tværs af fagene.

Obligatoriske fag og faggrupper

Valgfag

Institutionerne udbyder en række valgfag på A-, B- og C-niveau. Kursisterne skal normalt følge fagenes niveaudeling, dvs. at de skal have niveau C før B og niveau B før A.
Valgfag kan – ud over dem, der udbydes på hf – også være fag fra andre gymnasiale uddannelser eller fag, som er fælles for alle de gymnasiale uddannelser.

Undervisningsform

Undervisningen kan foregå som klasseundervisning, gruppearbejde, projektarbejde, opgaveskrivning og værkstedsundervisning. I værkstedsundervisningen bliver kursisterne trænet i studieteknik, metodisk arbejde og prøveaflæggelse. Der er mødepligt til undervisningen.

Den enkelte institution kan arrangere temadage, ekskursioner og fællesarrangementer på tværs af klasser og årgange og give mulighed for praktikophold. Desuden skal institutionen tilbyde rådgivning og vejledning under uddannelsestiden.

Eksamen

Den samlede eksamen på hf består af mindst 10 mundtlige eller skriftlige prøver, en større skriftlig opgave og et eksamensprojekt, som kursisten skal udarbejde enten alene eller sammen med andre. Det er ikke muligt senere at forbedre et gennemsnit ved fx at indregne karakterer fra enkeltfag.

Selvstudium

Kursister kan indstille sig til prøve uden at gå til undervisning.

Enkeltfag

Fagene fra hf kan også tages som enkeltfag og sammenstykkes til en samlet hf-eksamen.

Adgangskrav

For at have krav på optagelse på den 2-årige hf i 2006 skal kursisten have afsluttet 10. klassetrin i folkeskolen eller haft undervisning på tilsvarende niveau. Kursisten skal også have en udfyldt uddannelsesplan og må ikke være indstillet til optagelsesprøve. Derudover skal kursisten have aflagt 10. klasse-prøve i fagene dansk, engelsk og matematik og have aflagt prøve efter enten 9. eller 10. klasse i tysk eller fransk og i naturfag.

I folkeskolens afgangsprøve indeholder naturfag fagene fysik/kemi/biologi/geografi– biologi dog først fra 2006 og geografiførst fra 2007. I 10. klasse-prøven indeholder naturfag fagene fysik/kemi.

Opfylder en kursist ikke de ovennævnte krav, kan vedkommende eventuelt blive optaget på grundlag af en faglig vurdering, foretaget af institutionen. Institutionen kan beslutte, at kursisten skal til optagelsesprøve i op til tre fag.

Opgaver fra den hidtidige bestyrelse

I 2006 varetager den midlertidige bestyrelse på gymnasier og hf-kurser også de opgaver, som den hidtidige bestyrelse har varetaget. Det vil sige:

• Fastlægger efter indstilling fra rektor skolens ferieplan
  
• Formidler samarbejde mellem skole og hjem
  
• Medvirker ved løsningen af sociale opgaver i tilknytning til skolen
  
• Medvirker ved byggesager
  
• Fastlægger skolens budget efter indstilling fra rektor og inden for den økonomiske ramme.

De hidtidige bestyrelser på gymnasier og hf-kurser nedlægges med udgangen af 2005.

Institutionsbillede

Der er i dag 54 offentlige gymnasier, fire offentlige hf-kurser og 59 offentlige gymnasier med hf-kurser. Hertil kommer to offentlige studenterkurser med 2-årigt hf, 11 voksenuddannelsescentre med 2-årigt hf og et voksenuddannelsescenter med studenterkursus. Disse institutioner skal overgå til statsligt selveje. Hertil kommer tre seminarier med udbud af 2-årigt hf.

Disse institutioner er allerede selvejende institutioner under lov om CVU'er mv.

Herudover er der otte private gymnasier, to private gymnasier med 2-årigt hf, tre private studenterkurser og et privat studenterkursus med 2-årigt hf. De private institutioner er ikke omfattet af bestemmelserne om overgang til statsligt selveje.

Statistik om uddannelserne

De udvalgte statistiske oplysninger er kun en mindre del af alle de oplysninger, der kan findes på Undervisningsministeriets hjemmeside. Læs mere på hjemmesiden.

Tabel 1: Tilgang af elever ved de gymnasiale uddannelser fra 2000 til 2003, opgjort pr. 1/10 i året

Kilde: UNI-C Statistik & Analyse – alle tal og beregninger bygger på institutionernes indberetning til Danmarks Statistik.
I tabellen tælles en elev, som starter på mere end en uddannelse inden for sammen skoleår, med det antal gange, der påbegyndes en uddannelse. Tilgangen af elever er en anelse lavere, hvis det kun er den sidst valgte uddannelse i skoleåret, der tælles.

Tabel 2: Fuldførelsesprocenten ved de gymnasiale uddannelser fra 2000 til 2003 (tværsnitsberegning) ¹⁾

Kilde: UNI-C Statistik & Analyse – alle tal og beregninger bygger på institutionernes indberetning til Danmarks Statistik.
1) Procent af alle påbegyndte elever på uddannelsen, der forventes at fuldføre uddannelsen. Pauser på under 15 måneder regnes med i studietiden. Pauser over 15 måneder betragtes som afbrud (og genstart). Fuldførelsesprocenten beregnes ved en sammenregning af den observerede studieadfærd i løbet af et år for alle tilstedeværende elevårgange. Afbrudsprocent beregnes som 100 % minus fuldførelsesprocent.
2) Der er ikke angivet en samlet fuldførelsesprocent for de erhvervsgymnasiale uddannelser, idet denne gruppe indeholder flere uddannelser end hhx og htx. De foreliggende tal vil derfor være misvisende i forhold til denne tabel.

Tabel 3: Bestand ved de gymnasiale uddannelser 2003, fordelt på køn, opgjort pr. 1/10 i året 2003

Kilde: UNI-C Statistik & Analyse – alle tal og beregninger bygger på institutionernes indberetning til Danmarks Statistik.

Tabel 4: Overgangsmønster (procent) for elever, der fuldførte en gymnasial uddannelse, og som gik til en ny uddannelse, 2000 til 2003

Kilde: UVM – elevtal, fordelt på uddannelse, alder, køn og institution (1978-2003) – elevbevægelser, 1980 til 2003.
1) 2003 er p.t. det seneste indberetningsår. Der kan forekomme manglende eller forkerte indberetninger fra institutionerne. Indtil der bliver rettet op på disse, bør tallene i 2003 betragtes som foreløbige
2) Overgang til grundskole og ikke kompetencegivende almen uddannelse
3) Overgang til almene og erhvervsgymnasiale uddannelser
4) Overgang til både grundforløb og hovedforløb på erhvervsfaglige uddannelser
5) Overgang til korte videregående uddannelser, professionsbachelor-, bachelor- og kandidatuddannelser

Interview


Vi kan andet end at brokke os

Elever kan andet end at blive undervist og brokke sig. De kan også komme med konstruktive forslag til at forbedre deres skole. Det vil Anders Kunze Juul-Dam gerne signalere som elevernes repræsentant i bestyrelsen på Handelsskolen Sjælland Syd

Som elevrådsformand er Anders Kunze Juul-Dam automatisk med i bestyrelsen på sin skole, Handelsskolen Sjælland Syd, og fra sin plads ved bestyrelsesbordet forsøger han – med egne ord – at rykke lidt ved elevernes image som kværulanter.

”Jeg synes, der er det billede af elever, at vi altid brokker os og kræver ind. Vi klager over kantinen, og vi er sure over, at der er for få computere. Det er også problemer, der skal gøres noget ved, men jeg synes, vi skal være bedre til at komme med realistiske ændringsforslag i stedet for bare at være utilfredse”, siger Anders Kunze Juul-Dam.

Så det er med den indstilling, han går ind til bestyrelsesarbejdet på sin egen skole. Han ser sig selv som en konstruktiv talsmand for de 800 elever på skolen og ikke mindst som et filter mellem elever og bestyrelse.

”De fleste på skolen ved, hvem jeg er, og kommer til mig, hvis der er noget, de synes, ledelsen og bestyrelsen skal have at vide. Men jeg opstiller nogle kvalitetskrav og sorterer meget i det, de siger. For det er også min rolle at se en sag fra flere vinkler og vurdere, når noget er for useriøst eller ikke er en sag for bestyrelsen. Det kan godt gøre nogle elever lidt utilfredse en gang imellem”.

Også en virksomhed

Anders Kunze Juul-Dam understreger, at han på bestyrelsesmøderne ikke kun blander sig i sager, der har direkte med elevernes forhold at gøre. Han ser det som sin pligt at bidrage mere bredt til institutionens udvikling.

”Man giver sit bidrag til det hele, og når nu det drejer sig om en uddannelsesinstitution, synes jeg, det er sundt, at der også kommer nogle holdninger fra én på 19 år, så alle bidrag ikke kommer fra folk på 50. Men jeg kan da også godt fornemme, når der er noget, jeg ikke skal blande mig i”.

Generelt synes han, at der bliver lyttet i bestyrelsen, og han er glad, når han kan bringe noget nyt frem. For eksempel fortalte han på et tidspunkt om, hvor tæt eleverne sidder i klasselokalerne, og dér kunne han mærke, at flere bestyrelsesmedlemmer ikke anede, hvor slemt det stod til. Siden er der blevet gjort noget ved pladsproblemerne.

I det hele taget synes Anders Kunze Juul-Dam, at det er spændende at sidde med ved bestyrelsesbordet. Det giver blandt andet en utrolig indsigt i forholdene på hans egen institution.

”Mange elever tænker bare, at vi går på en skole. Men faktisk er det også en virksomhed med en omsætning. Det er spændende at se på institutionen som begge dele. Og det er spændende at følge med i, hvordan det hele løber rundt, og komme med ideer til, hvordan man kan gøre tingene anderledes”, siger Anders Kunze Juul-Dam.

Handelsskolen Sjælland Syd omfatter både uddannelsessteder i Næstved og Vordingborg. Anders Kunze Juul-Dam går på skole i Næstved og er i gang med det sidste år af sin højere handelseksamen (hhx). Han er den ene af to elevrepræsentanter i bestyrelsen.

Denne side indgår i publikationen "Overgang til selveje – Håndbog til de midlertidige bestyrelser på gymnasier og hf-kurser" som kapitel 4 af 5
© Undervisningsministeriet 2006