|
|
Transfer og partnerskab med
virksomheder er nøgleord,
når kursisters nye viden skal
udnyttes på deres arbejdsplads
Kort og godt er der ikke meget ved
at deltage i et kursus, man ikke kan
se, hvad man skal bruge til – hverken
personligt eller i praksis.
- Ordrerne står i kø, man føler
det er spild af tid, og jeg har travlt
på arbejdspladsen.
Så kontant ridsede Anne Lund,
Aarhus tekniske Skole, virkeligheden
op for nogle kursister under emnet:
»Fra viden om arbejdspraksis
til didaktik – nye lærerroller i praksisnær
kompetenceudvikling«, et
projekt, som i samarbejde med Kubix
er gennemført på TEC (Lager og
Transport) og skolen i Århus.
Nogle af de nye ord i åbenbaringen
er »partnerskab med virksomheder
«.
- Når emnet er aktuelt, er det
fordi, vi gerne vil fremme transfer
mellem arbejde og undervisning - og
omvendt, sagde Bruno Clematide,
Kubix. Men desværre virker transfer
ofte ikke i praksis, og i sidste ende
er det kun kursisterne, der kan sørge
for transformationen. De bringer
i bund og grund den viden ind og
får den viden fra undervisningen,
der gerne skulle være til gavn på arbejdspladsen.
Kolleger og ledelse skal
spille med
I et undervisningsforløb sker der noget
i både hoved og krop, men for at
transformation for alvor kan virke i
den anden ende, er det nødvendigt at
have kolleger at diskutere med og en
lydhør ledelse.
- I undervisningen kan lærerne støtte
deltagerne f.eks. ved aktivt at bruge
arbejdspladsernes læringsrum og måske
tematisere forløbet i forhold til den
arbejdsplads, de skal tilbage til. Det er i
høj grad de emner, projektet har handlet
om - hvordan man bringer ikke
bare branchen og arbejdet, men også
arbejdspladserne ind i undervisningen.
Og tale med deltagerne om, hvad der
skal ske, når de vender tilbage.
- Der er kanonstor forskel på, når
man med sin nye viden vender hjem og
møder en kollega, der siger: Det er godt
med dig, men vi har altså travlt – eller
møder kolleger, der siger, at det lyder
spændende, og det skal vi gøre noget
ved.
Bruno Clematide pegede også på et
andet skisma, der kan blokere for, at
der drages nytte af ny viden, og som i
høj grad handler om, hvordan faggrupper
har det indbyrdes.
- Jeg har oplevet en kursist, som
skulle lære noget om en skydelære (et
måleinstrument). Hun kom hjem, og
fik af en ansat at vide, at den skulle hun
ikke røre ved, for det var hans arbejde.
I andre virksomheder arbejder man
sammen om projekterne.
På den baggrund har uddannelseskonsulenter
og lærere arbejdet med at
analysere virksomheders læringsrum
med udgangspunkt i en spørgeguide
med de tre temaer: Arbejdet og dets
organisering, den politiske kultur og
det uformelle samliv i virksomheden.
Eller kort og godt: »Hvordan har I det
egentlig på jeres arbejdsplads?« Og få
deltagerne til indbyrdes at diskutere,
hvordan de i højere grad kan drage arbejdspladsen
ind.
- Der er tale om en vejledende guide
eller en hjælp til orientering, enten
når man taler med den virksomhed,
kursisterne kommer fra, eller spørge
deltagerne om, hvordan deres arbejdsplads
fungerer - bl.a. med hensyn til
logistik.
Lærere har også deltaget ved at lave
små analyser ude i virksomhederne. De
har talt med ansatte og ud fra resultater
af spørgeskemaer brugt oplysningerne
i undervisningen eller taget dele af undervisningen
og lagt dem ud i virksomheden.
Dette fremmer også forståelsen
for og betydningen af transfer.
LEGO-klodser – nej tak!
Kursisterne er dog ikke altid medgørlige.
Som eksempel nævnte Bruno
Clematide et forløb, hvor en virksomhed,
som var i gang med store omstillinger
– teknologiske og organisatoriske,
mente, den havde brug for et
kursus i logistik og samarbejde.
– I et simulationsspil arbejdede vi
undervejs med LEGO-klodser i forhold
til forståelse, flaskehalse mv., men
efter to dage kom kursisterne og sagde,
at det gider vi ikke, og at det ikke har
noget med vores verden at gøre. Så
transfer fra arbejde til undervisning
– eller omvendt – lykkedes overhovedet
ikke.
Reaktionen skyldtes, at kursisterne
ikke forstod, hvorfor det var relevant
for dem at sætte sig ind i de omstillinger,
der var i gang, men spurgte, om
ikke det var ledelsens ansvar?
- De tog hjem og begyndte at stille
spørgsmål til deres ledere, og vupti
– fandt de ud af, at logistik og samarbejde
var yderst centralt, og kunne så
også se, at arbejdet med LEGO-klodserne
var relevant.
Her gav det netop mening at bringe
arbejdspladsen ind i undervisningen.
Deres chef, som der blev stillet spørgsmål
til, mødte op og erkendte, at medarbejderne
skulle have mere at vide nu,
end han havde forestillet sig, og nåede
siden til den erkendelse, at det var langt
bedre at få medarbejderne involveret
tidligt i processen.
Pressede lærere
Kursisterne, som AMU møder, er typisk
en bred skare, og lærerne »erfarne
rotter«, som Anne Lund udtrykte det.
- De har en fornemmelse for deltagerne
og kan få et hold til at fungere,
men bliver også involveret i den her
proces, hvor de skal trække viden fra
deltagernes arbejdspladser ind i deres
undervisning. Et af de spørgsmål, de
tidligt rejste, var, om det overhovedet
er nødvendigt at pille ved deres undervisning,
som de allerede anså for at
være praksisnær. Og spurgte, om det
ikke netop er AMU’s kendemærke,
at vi altid tilpasser undervisningen, så
den er praksisnær?
- Eller sat på spidsen: Når lærerne
gennemfører et truckkursus, som kører
meget stramt, er der ikke altid plads til
at spørge Karl Ejnar, hvordan arbejdet
nu lige er organiseret på hans virksomhed,
når han skal løfte paller.
- Det skal også ses i lyset af, at lærerne
føler sig pressede, men det er
vigtigt at få emnet debatteret, og vi
har trods alt haft gode refleksioner fra
dem. Måske handler det snarere om, at
vi i højere grad skal synliggøre den nye
praksis, for når vi bliver os den bevidst,
er skridtet i virkeligheden ikke så langt
til at sige, at vi måske kan gøre det lidt
bedre.
- Man kan i bund og grund ikke lave
praksis i kompetenceudvikling uden at
have en viden om virksomheden eller
generelt om en branche og anvende oplysningerne
systematisk. Ligesom det
af gode grunde er vigtigt, at deltagerne
kan se, hvad de skal bruge deres nye
viden til i praksis. Men der er endnu
mange barrierer, der skal overvindes,
og det gør man ikke på få dage.
Workshop 2: Praksislæring
Både mestre og håndværkere
er enige om, at der er behov
for efteruddannelse, men tager
ikke selv initiativet og
kender meget lidt til det nye
AMU-system
- Blandt ledere i håndværksvirksomheder
og deres ansatte er der en utrolig
uvidenhed om, hvad det nye AMU-system
kan, og selv om de kan se behovet
for efteruddannelse, er det ganske
få, som har overskuddet til selv at tage
et initiativ, sagde Steen Elsborg fra
FOBU (Forskningsbaseret udvikling).
Netop i lyset af, at bygge- og anlægsbranchen
stort set ikke benytter
sig af arbejdsmarkedsuddannelser, er
han i gang med et pilotprojekt for at
undersøge baggrunden for den ringe
interesse, og interviewer i den forbindelse
både ledere og håndværkere i en
snes virksomheder for at få deres bud
på, hvad der skal til for at motivere
dem til efteruddannelse.
Han illustrerede problemstillingen
med et konkret og repræsentativt eksempel.
- Jeg har besøgt en murervirksomhed,
hvor lederen erkendte behovet for
større viden om nye materialer, mere
viden om nye lovkrav mv., men ikke
har taget initiativ til at få sat processen
i gang. Han har gjort sig nogle tanker
om at invitere konsulenter fra producenter
til at holde nogle kurser om
konkrete emner i firmaet, og til daglig
bliver han bombarderet med tilbud
om kurser fra sine egne organisationer,
og selv om de gerne bliver arkiveret
lodret, er det også dem, AMU er oppe
imod.
- Undervejs nævnte jeg emner
som ledelse, sikkerhed, samarbejde
og kommunikation, der fik ham til at
spærre øjnene op og indse, at det også
var meget relevante områder især i forhold
til sine kernemedarbejdere.
- Virksomheden er på få år vokset
fra 10 til cirka 25 ansatte, og han ser
sig selv løbe rundt som trold i en æske
og prøve at holde fast i det hele, men
oplever, at tingene er løbet fra ham, og
er overrasket over, at AMU kan være
en sparringspartner. Hidtil har han
ikke kendt mulighederne og siger, at
han har behov for at blive hjulpet til
at se sine egne behov, og at AMU henvender
sig direkte til ham, for at han
kan blive motiveret. Det afgørende er
ikke muligheden for refusion af løntab,
men at mestrene oplever, der er
kvalitet i AMU’s udbud, og at de har
mulighed for at få indflydelse på forløbet.
På den baggrund rejste Steen Elsborg
spørgsmålet, om AMU-systemet har
ressourcer til at tage ud og møde de
enkelte mestre.
- Får man kontakt med dem, er
der er for mig ingen tvivl om, at potentialet
er der, til at AMU kan vokse.
Med fokus på praksisnær kompetenceudvikling
at gå ud i virksomheden og
tage afsæt i den læring, som allerede
eksisterer der.
Lærere ud i virksomhederne
Undersøgelsen retter sig primært mod
mellemstore virksomheder – typisk
fra 8-25 mand, men et par af de store
med 150 ansatte eller flere er også med,
og netop de har opdaget, at der findes
et system med muligheder, som også
tilbyder organisations- og kompetenceudvikling.
- Derimod har de mellemstore firmaer
behov for coaching for at blive
præsenteret for processen, mens de
små til en start er sværere at få med.
Her er strategien nok først at få fat i de
mellemstore, som så siden kan trække
de små med.
Steen Elsborg nævnte også, at i
mange håndværksmestres erindring
står AMU som det sted, hvor man
lærte det gamle håndværk, der ikke
tager udgangspunkt i nuet, men hvor
man kan møde de samme lærere som
for 15-20 år siden.
- Derfor skal AMU formidle, at
systemet nu tager udgangspunkt i måden,
tingene bliver struktureret på i
dag med sigte på fremtiden.
For at øge faglærernes kompetence
anbefalede han også, at de skal ud og
blive en del af virksomhedskulturen.
- Man kunne overveje, om ikke lærerne
burde være konsulenter eller arbejde
i virksomhederne om sommeren
og undervise om vinteren. Behovet er
der, og ligesom virksomhedernes primære
sigte er produktion, er skolernes
sigte udviklingslogikken og altså deres
»produktion«, og det skal de erkende.
I det lys skal der skabes et ligeværdigt
samspil mellem parterne, men initiativet
skal komme fra skolerne, for det er
dem, der har overskuddet til at tænke,
og dem, der har det som deres primære
opgave.
Større tolerance og mindre
frafald er nogle af de resultater,
IBC har opnået ved at
tage fat i elevernes forskellige
intelligenser og sende dem i
praktik i virksomheder, eleverne
selv fandt
Mindre frafald og større tolerance i
klasserne er nogle af de resultater, IBC
(International Business College) i Fredericia-
Midddelfart har opnået ved at
udvikle og afprøve en ny indgang til
undervisningen for deres hg-elever.
- Vi havde det ønske, at eleverne
i højere grad fik mulighed for at relatere
teori til praksis og opleve »den
virkelige virkelighed«, sagde Ingvard
Houmøller.
Lærernes eget udgangspunkt var,
at de deltog i et kursus i praktisk undervisning,
hvor de kom ind på de syv
intelligenser. Og ud fra det argument,
at fornuft, intelligens, logik og viden
ikke er synonyme her, blev lærerne
præsenteret for den amerikanske psykolog
Howard Gardners argument
om et nyt syn på intelligens, der inkluderer
musik, rumlige forhold og
selverkendelse – udover matematiske
og sproglige evner.
Målet var at lave et erhvervsnært afklaringsforløb
med brug af forskellige
læringsmetoder og anvende undervisningsmaterialer
i forhold til den enkelte
elevprofil og bevidstgøre eleven
om sine stærke sider.
- Mange af eleverne har et lavt selvværd,
men vi vil gerne vise dem, at de
kan noget – herunder de kropsligt begavede
elever.
Hvert år – nyt forløb
Lærerne hos IBC har det princip aldrig
at lave de samme forløb to år i
træk og at tvinge sig selv til at tænke
nyt og udvikle nye metoder. Det seneste
forløb blev indledt med at screene
de 150 nye elever, som fik en lang række
spørgsmål, der skulle afsløre deres
intelligensprofil. Dette blev fulgt op
af en aktivitetsdag på Trelde Næs nær
Fredericia, hvor eleverne blev udsat
for 20 poster med forskellige opgaver
– praktiske og boglige - igen for at afprøve
deres forskellige intelligenser og
med det formål at fremme det sociale
samvær.
- Vi gav dem karakterer ved hver
post med ekstra point til de kreative
– opgaverne var lige fra at skrive en
sang, udføre en matematisk-logisk
opgave og til at lave en Storm P-opfindelse,
som skulle virke. For vi har
også erfaret, at eleverne kan lide at
konkurrere.
Find selv en virksomhed
Dagen blev siden fulgt op af en uges
praksisnær undervisning, hvor eleverne
ud over selv af finde en praktikvirksomhed
også skulle beskrive den.
- Før har vi fundet virksomhederne
til dem og var derfor spændte på,
om det kunne lade sig gøre, men det
lykkedes over al forventning, sagde
Ingvard Houmøller.
Faktisk fik de 150 elever positiv
kontakt med ikke færre end 47 virksomheder
i nærområdet – bortset fra
et par af elever, som foretrak en tøjforretning
i København.
- At eleverne skulle slippes løs og
selv finde en virksomhed, de gerne
ville besøge, fik hårene til at rejse sig
på flere, som forestillede sig at populære
forretninger som f. eks. sportsbutikker
ville blive rødglødende efter at
have fået 20 henvendelser, sagde Preben
Nielsen. Eleverne dannede nogle
grupper – typisk med to til tre elever
i hver, og vi oplevede ingen konflikter
og stort set ingen overlap i deres valg.
Fordelen ved, at eleverne selv valgte,
var, at de så kunne forberede sig til at
komme ud i en virksomhed, de virkelig
gerne ville være i. De kunne nu
besøge den og få svar på deres spørgsmål
og komme hjem med deres indtryk
og bearbejde oplysningerne.
Elever, som ikke selv fandt en virksomhed,
kunne blive på skolen og
løse en bunden opgave.
Før eleverne blev sendt af sted blev
de bedt om at lave en beskrivelse af
virksomheden og en problemformulering,
hvor de skulle liste en række
opgaver op - selv om det var svært
for flere, som gerne vil slippe for det
teoretiske stof, der lå i en del af opgaverne.
Eleverne skulle sikre sig et vist
antal point, men opnåede de flere og
løste opgaven godt, fik de en højere
karakter.
- Jeg tror meget på det her system,
hvor vi stiller nogle krav og siger, at
de som minimum skal opnå et vist
antal point, med den udfordring, der
ligger i, at har nogle elever større ambitioner,
kan de påtage sig flere opgaver
– gerne efter eget valg, som vi
siden vurderede.
Da eleverne på »den store dag«
skulle præsentere deres resultater,
var de traditionelle rapporter stort
set lagt på hylden. I stedet havde de
valgt andre medier som plancher og
Power Point – nogle havde taget fotos
eller lavet en video. Lærerne har godt
nok nemmere ved at læse en rapport
i forhold til at vurdere elevernes faglige
udbytte af praktikken, men som
Ole Nyborg Pedersen sagde, kan vi
godt høre, om »der er bund i det, de
siger«.
Virksomhederne gav også eleverne
en lille karakterbog, hvori de bl.a.
havde skrevet, hvordan det var at
have eleverne på besøg, om de havde
opført sig ordentligt – og det havde
de.
Forskel på lærere og elevers
intelligensprofil
Imellem aktivitetsdagen og praktikken
er der på skolen en periode »præget
af daglig kedelig undervisning«,
som Preben Nielsen udtrykte det.
- Men den vil vi også gerne peppe
lidt op. Vi repræsenterer fagene informationsteknologi,
erhvervsøkonomi
og samfundsfag, hvor vi i de enkelte
fag gerne vil tilgodese elevernes forskellige
læringsstile. Og gøre eleverne
bevidste om deres egne styrker og
forskellige intelligenser også med
det formål at eleverne bliver mere
tolerante over for hinanden. Ligesom
lærerne i øvrigt har fået større tolerance
over for elever med »alternativ
opførsel«.
I det forløb indgik også de syv intelligenser,
hvor en test af eleverne
ikke overraskende viste, at de især
scorer på social, visuel og kropslig intelligens
– »de er jo i den alder, hvor
hormonerne sprutter i alle retninger«,
som Preben Nielsen sagde, mens den
laveste score opnås på logisk, sproglig
og musisk intelligens. Og her er det
tankevækkende, at tilsvarende undersøgelser
blandt lærere typisk viser det
omvendte billede.
Netop i forhold til den kropslige
del af undervisningen er det en hæmsko
at skulle have 30 elever i et mindre
lokale, ligesom den del af undervisningen
kan være svær at »sælge« til
eleverne, hvis lærerne ikke føler sig tilpas
undervejs. Mens undervisningen
i forhold til den musiske intelligens,
hvor høretelefoner kan løse mange
problemer, også kan være en direkte
hindring i f. eks. gruppearbejde, hvor
nogle elever melder sig helt ud.
- Undervejs fik vi desuden besøg
af repræsentanter fra det lokale erhvervsliv,
som dækker brancherne
kontor, detail og engros, og bad også
dem fortælle, hvilke typer af intelligenser,
de søger efter, sagde Preben
Nielsen.
- Vi har ikke før arbejdet med
intelligenserne, men via vores karakter-
og pointgivning har eleverne fået
mere teori ind, og vi har oplevet et
større engagement hos dem.
Selv har lærerne fået mere viden og
flere ideer til variation af undervisningen
og i det lys bedre muligheder
for at tilgodese forskellige elevtypers
læringsstile. Og der har vist sig gode
muligheder for at tilgodese både svage
og stærke elever i det praksisnære
forløb, hvor eleverne selv kunne vælge
ambitionsniveau.
Oplæg v/ afdelingsleder Finn Brøndum, Grundfos
Store kendte virksomheder
er bannerførere i forsøg
Hvordan kan vi gøre noget for de
stærke elever? Fokus, når det gælder
nye uddannelsestiltag, er oftest rettet
mod de svage elever, som vi naturligvis
skal tage hånd om. Men vi må ikke
glemme de stærke og de muligheder,
der ligger i dem.
Denne holdning er udgangspunktet
for et forsøg på at kombinere EUDog
htx-uddannelserne. Forsøget er et
samarbejde mellem fire store danske
virksomheder, Danfoss, Grundfos,
Terma og B&O samt erhvervsskolerne
EUC Syd og EUC MIDT.
Uddannelsesleder Finn Brøndum fra
Grundfos fortalte som konferencens
sidste oplægsholder i plenum om baggrunden
for forsøget og de foreløbige
erfaringer med syv elektronikfagteknikerelever
og ni automatikfagteknikerelever.
- Vi er naturligvis hele tiden optaget
af at skabe arbejdskraft, som vi
kan have mest muligt gavn af i fremtiden.
Og vi kunne konstatere, at der
i dag stadig er meget lidt prestige i
erhvervsuddannelserne, mens der er
meget i gymnasieverdenen.
- Så vi spurgte os selv: Kunne det
være en idé at kombinere de to verdener,
så vi på én gang får nogle fagligt
stærke håndværkere og samtidig nogle
mennesker med ressourcer og lyst til
at læse videre, først og fremmest i ingeniøruddannelserne.
- Og det er det, vi er i gang med at
undersøge nu, sagde Finn Brøndum.
Han erkendte, at muligheden for, at
en del af dem forbliver på erhvervsuddannelsesniveauet,
er der.
- Det er da også helt OK, men ikke
helt, hvad vi har tænkt os med kombinationen.
Målet er, at de fleste skal
videreuddanne sig til gavn for den
fremtidige udvikling i vore virksomheder.
Og kombinationen giver fuld
studiekompetence på lige fod med
andre gymnasiale uddannelser, sagde
han.
Da forsøget endnu er meget nyt, var
det sparsomt, hvad Finn Brøndum
kunne byde på af konkrete erfaringer.
- Der ligger selvfølgelig mange nye
udfordringer i projektet, eksempelvis
nye typer vejledningsopgaver for såvel
virksomheder som uddannelsesinstitutioner.
Og så har vi en opgave med
at finde ud af, hvor de potentielle elever
er, hvem de er, og hvordan vi kommer
i kontakt med dem.
- Det har nemlig vist sig lidt svært
at rekruttere unge til uddannelseskombinationen,
fortalte Finn Brøndum
og sluttede:
- Derfor har vi nok også fortrudt,
at vi i markedsføringen af uddannelsen
har nedtonet kraftigt, at man får
løn under hele uddannelsen. Den oplysning
vil vi nok ikke holde helt så
tæt til kroppen fremover.
Denne side indgår i publikationen "FoU konferencen2006" som kapitel 3 af 6
© Undervisningsministeriet 2006
|
|