2 Metode

For at sikre et ens referencegrundlag for amternes oplysninger, er der anvendt baggrundstal fra Danmarks Statistik vedrørende antallet af børn og unge i den undervisningspligtige alder.

Herved undgår man de problemer, der kan opstå ved at basere opgørelsen på de elever, der til enhver tid er elever i folkeskolen, idet alle relevante aldersgrupper medregnes, uanset om de er elever i grundskolen eller på anden måde opfylder undervisningspligten.

Målgruppen for analysen er således antallet af børn og unge i alderen 6-16 år pr. 1. januar i hvert af årene fra 1991 til og med 2004. Disse vil alt andet lige være dem, som pr. 1. september samme år udgjorde de 7-16 årige, som var undervisningspligtige.

Herved medregnes i alt 11 årgange. Dette er gjort fordi en stor del af de elever, som modtager vidtgående specialundervisning afslutter grundskolen med et 11. skoleår i 10. klasse. Et udgangspunkt i 10 årgange vil derfor give en for høj frekvens, mens det valgte grundlag giver en lidt for lav frekvens, fordi ikke alle modtager 11 års skolegang. Og ikke samtlige amter tilbyder et 11. skoleår.

For at opnå så stor nøjagtighed som muligt i totalopgørelsen over antallet af elever i den vidtgående specialundervisning, er der også udregnet en frekvens, for de elever, der modtager undervisning ved frie grundskoler, som tilbyder vidtgående specialundervisning (svært handicappede) på linie med folkeskolen. Disse frekvenser fremgår af Tabel 3.1.

For Vestsjællands Amt mangler oplysningerne fra de tidligste år. De beregninger, som er foretaget for de år, hvor oplysningerne mangler, er alene baseret på, hvad der er indberettet. Der er dog i alle tilfælde tale om en god repræsentation.

Der eksisterer forskellig opgørelsespraksis af undervisningen fra amt til amt. Registreringen vedrørende skoleåret 2001/02 var stadig påvirket af det ændrede regelsæt, der trådte i kraft pr. 1. august 2000 og ændringen må formodes også at have påvirket registreringen vedrørende skoleåret 2002/03. Endvidere har København og Frederiksberg kommuner samt Bornholms Regionskommune (fra 1/1-03) en særstatus, da de varetager såvel primærkommunale som amtskommunale opgaver.

Blanke felter i tabellerne afspejler, at den pågældende amtskommune ikke har indberettet oplysninger om det pågældende emne.

Tabel 2.1 Antal børn og unge i alderen 6-16 år

Kilde: Danmarks Statistiks folketælling pr. 1. januar i hvert af årene 1991-2004

¹ Bornholms Regionskommune varetager fra 1/1-03 såvel primærkommunale som amtskommunale opgaver.

Tabel 2.1 viser udviklingen i antallet af 6 – 16 årige i perioden 1991-2004. I perioden er gruppen af 6-16 årige vokset med 74.848. Frem til 1995 var der et fald på ca. 40.000 i aldersgruppen, hvorefter gruppen er vokset med ca. 115.000.

Tabel 2.2 Antal børn og unge i den vidtgående specialundervisning i folkeskolens 1. – 10. klasse

¹ Vestsjællands Amt indsendte ikke oplysninger for 1999, hvorfor antallet af elever i 1999 er udregnet på baggrund af landstallene.

² Den korrigerede sum i Tabel 2.2 ovenfor er beregnet på grundlag af den gennemsnitlige landsfrekvens. I denne sum indgår således et antal elever fra det amt, der ikke har oplyst antallet af elever, beregnet på grundlag af landsfrekvensen i det pågældende år i forhold til det samlede antal 6-16 årige i amtet.

Tabel 2.2 viser udviklingen i antal elever i den vidtgående specialundervisning i folkeskolens 1.- 10. klasser for de enkelte amter i perioden 1991/92 – 2003/04.

Fra 1991 til 1995 faldt det samlede elevgrundlag med godt 6 pct., jf. Tabel 2.2. Til trods for dette betydelige fald steg antallet af elever i den vidtgående specialundervisning med ca. 14 pct. i samme periode. Fra 1995 til 2003 er elevgrundlaget steget med ca. 16 pct. I samme periode er antallet af elever i den vidtgående specialundervisning steget med knap 40 pct. Set over hele perioden har der været en gennemsnitlig procentvis stigning på 3,6 pct. p.a. Dvs. en gennemsnitlig faktisk ændring p.a. på 259 elever.

Figur 2.1 Udvikling i antal elever i folkeskolens vidtgående specialundervisning 1. - 10. klasse og det samlede antal 6-16 årige

En del af stigningen i antallet af elever i den vidtgående specialundervisning kan henføres til naturlige årsager så som ændringer i registreringen, justering af elevtal m.v., men sådanne forhold kan ikke forklare den markante tendens, som fremgår af kurven. At kurven "knækker" i 2000/01, og viser et fald i antallet af specialundervisningselever, hænger formodentlig sammen med de nye finansieringsregler på området. Faldet i 2000/01 havde været større, hvis ikke Københavns Kommune dette år havde en betydelig vækst i elevtallet grundet ændret registrering af elever på døgninstitutioner.

Tallene frem til 2002 viser, at den formodede virkning af de nye finansieringsregler aftog, og at der således blev registreret en kraftig stigning af antallet af elever i den vidtgående specialundervisning frem til skoleåret 2002/03.

Umiddelbart før lovændringen i 2000 udgjorde andelen af børn, der blev henvist til vidtgående specialundervisning 1,38 pct. af alle 6 – 16 årige (9.122 elever). Efterfølgende var der et midlertidigt fald i antallet af visiterede elever, men to år efter lovændringen var andelen af børn, der modtog vidtgående specialundervisning igen 1.38 pct. af alle 6 – 16 årige. I skoleåret 2003/04 registreres et fald (på 33 elever), set i forhold til året forinden, hvilket betyder at andelen af børn, der henvises til vidtgående specialundervisning udgør 1,35 pct. (9.868 elever) af alle 6 –16 årige. Dette fald kan henføres til at Københavns Kommune har reduceret antallet af henviste med næsten ¼. Se også Tabel 3.1.

Denne side indgår i publikationen "Folkeskolens vidtgående specialundervisning 1991/92 - 2003/04" som kapitel 2 af 7
© Undervisningsministeriet 2005