|
|
Pædagoguddannelsen og læreruddannelsen - Redegørelse til FolketingetKolofonTitel: Folkeskolens vidtgående specialundervisning 1991/92 - 2003/04 Indholdsfortegnelse
1 Udviklingen i den vidtgående specialundervisning. 2 Metode 3 Udviklingen i frekvensen af elever i den vidtgående specialundervisning 4 Foranstaltninger og indretning 5 Indretning af den vidtgående specialundervisning 6 Visiterede til specialundervisning 7 Nettodriftsudgifter til undervisning af børn med vidtgående handicap
Kolofon
Hele publikationen i PDF-format (344 kB)
ForordMed "Folkeskolens vidtgående specialundervisning 1991/91 - 2003/04" foreligger 4. udgave af denne netpublikation fra Undervisningsministeriet. Oplysninger, der vedrører skoleår før 2000/01, er baseret på tidligere offentliggjorte tal fra Amtsrådsforeningen. Skoleåret 2000/01 var det tidspunkt, hvor en ændret opgavefordeling vedrørende den vidtgående specialundervisning trådte i kraft (pr. 1. august 2000). Med ændringen fik kommunerne bl.a. tillagt kompetence til at træffe afgørelse om, at elevens behov for specialundervisning m.m. skal opfyldes ved amtskommunens foranstaltning. Det er amtskommunen, der skal indrette og sørge for specialundervisningen med udgangspunkt i kommunalbestyrelsens konkrete henvisning af børn og unge til specialundervisning ved amtsrådets foranstaltning. Amtsrådet træffer efter drøftelse med kommunen beslutning om den konkrete foranstaltning. Den ændrede kompetencefordeling indebærer, at amtet fortsat har ansvaret for udvikling og drift af specialskoletilbud, center- og specialklassetilbud og specialrådgivning samt for lands- og landsdelsdækkende institutioner til børn og unge, hvis udvikling kræver en særlig vidtgående hensyntagen eller støtte. Den vidtgående specialundervisning kan fortsat finde sted i almindelige klasser (enkeltintegrerede) eller specialklasser i folkeskolen mv. Kommunerne betaler amterne et såkaldt kommunalt takstbeløb for elever i den vidtgående specialundervisning i folkeskolen, der i 2001 var på 166.440 kr. i 2002 på 170.820 kr. og i 2003 er på 176.295 kr. I denne netpublikationen indgår ikke oplysninger om børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen, men som er henvist til specialpædagogisk bistand, iht. folkeskolelovens § 20, stk. 2. Undervisningsministeriet har pr. 1. januar 2004 overført hovedparten af statistik- og analyseopgaver fra ministeriet til UNI-C. De overførte opgaver er dataindsamling, datamodtagelse, databehandling, analyser og formidling af statistik og analyser. Denne netpublikation er udarbejdet af UNI-C, Statistik & analyse KommentarerMinisteriet har fra en række amter modtaget kommentarer til tallene i forbindelse med indberetning af data. En række amter har tillige, i forbindelse med udarbejdelse af publikationen, bidraget med forslag til præcisering af teksten og korrektion/justering af tal. 1 Udviklingen i den vidtgående specialundervisning.Denne statistikpublikation giver et billede af udviklingen indenfor den vidtgående specialundervisning siden skoleåret 1991/92. Enkelte tabeller og figurer indeholder tidsserier tilbage til midten af 1980'erne. Udviklingen er beskrevet ud fra antallet af elever i de vidtgående foranstaltninger sammenholdt med det samlede antal 6 - 16 årige i de enkelte amter samt på landsplan. 2 MetodeFor at sikre et ens referencegrundlag for amternes oplysninger, er der anvendt baggrundstal fra Danmarks Statistik vedrørende antallet af børn og unge i den undervisningspligtige alder. Herved undgår man de problemer, der kan opstå ved at basere opgørelsen på de elever, der til enhver tid er elever i folkeskolen, idet alle relevante aldersgrupper medregnes, uanset om de er elever i grundskolen eller på anden måde opfylder undervisningspligten. Målgruppen for analysen er således antallet af børn og unge i alderen 6-16 år pr. 1. januar i hvert af årene fra 1991 til og med 2004. Disse vil alt andet lige være dem, som pr. 1. september samme år udgjorde de 7-16 årige, som var undervisningspligtige. Herved medregnes i alt 11 årgange. Dette er gjort fordi en stor del af de elever, som modtager vidtgående specialundervisning afslutter grundskolen med et 11. skoleår i 10. klasse. Et udgangspunkt i 10 årgange vil derfor give en for høj frekvens, mens det valgte grundlag giver en lidt for lav frekvens, fordi ikke alle modtager 11 års skolegang. Og ikke samtlige amter tilbyder et 11. skoleår. For at opnå så stor nøjagtighed som muligt i totalopgørelsen over antallet af elever i den vidtgående specialundervisning, er der også udregnet en frekvens, for de elever, der modtager undervisning ved frie grundskoler, som tilbyder vidtgående specialundervisning (svært handicappede) på linie med folkeskolen. Disse frekvenser fremgår af Tabel 3.1. For Vestsjællands Amt mangler oplysningerne fra de tidligste år. De beregninger, som er foretaget for de år, hvor oplysningerne mangler, er alene baseret på, hvad der er indberettet. Der er dog i alle tilfælde tale om en god repræsentation. Der eksisterer forskellig opgørelsespraksis af undervisningen fra amt til amt. Registreringen vedrørende skoleåret 2001/02 var stadig påvirket af det ændrede regelsæt, der trådte i kraft pr. 1. august 2000 og ændringen må formodes også at have påvirket registreringen vedrørende skoleåret 2002/03. Endvidere har København og Frederiksberg kommuner samt Bornholms Regionskommune (fra 1/1-03) en særstatus, da de varetager såvel primærkommunale som amtskommunale opgaver. Blanke felter i tabellerne afspejler, at den pågældende amtskommune ikke har indberettet oplysninger om det pågældende emne. Tabel 2.1 Antal børn og unge i alderen 6-16 år
Kilde: Danmarks Statistiks folketælling pr. 1. januar i hvert af årene 1991-2004 1 Bornholms Regionskommune varetager fra 1/1-03 såvel primærkommunale som amtskommunale opgaver. Tabel 2.1 viser udviklingen i antallet af 6 – 16 årige i perioden 1991-2004. I perioden er gruppen af 6-16 årige vokset med 74.848. Frem til 1995 var der et fald på ca. 40.000 i aldersgruppen, hvorefter gruppen er vokset med ca. 115.000. Tabel 2.2 Antal børn og unge i den vidtgående specialundervisning i folkeskolens 1. – 10. klasse
1 Vestsjællands Amt indsendte ikke oplysninger for 1999, hvorfor antallet af elever i 1999 er udregnet på baggrund af landstallene. 2 Den korrigerede sum i Tabel 2.2 ovenfor er beregnet på grundlag af den gennemsnitlige landsfrekvens. I denne sum indgår således et antal elever fra det amt, der ikke har oplyst antallet af elever, beregnet på grundlag af landsfrekvensen i det pågældende år i forhold til det samlede antal 6-16 årige i amtet. Tabel 2.2 viser udviklingen i antal elever i den vidtgående specialundervisning i folkeskolens 1.- 10. klasser for de enkelte amter i perioden 1991/92 – 2003/04. Fra 1991 til 1995 faldt det samlede elevgrundlag med godt 6 pct., jf. Tabel 2.2. Til trods for dette betydelige fald steg antallet af elever i den vidtgående specialundervisning med ca. 14 pct. i samme periode. Fra 1995 til 2003 er elevgrundlaget steget med ca. 16 pct. I samme periode er antallet af elever i den vidtgående specialundervisning steget med knap 40 pct. Set over hele perioden har der været en gennemsnitlig procentvis stigning på 3,6 pct. p.a. Dvs. en gennemsnitlig faktisk ændring p.a. på 259 elever. Figur 2.1 Udvikling i antal elever i folkeskolens vidtgående specialundervisning 1. - 10. klasse og det samlede antal 6-16 årige
En del af stigningen i antallet af elever i den vidtgående specialundervisning kan henføres til naturlige årsager så som ændringer i registreringen, justering af elevtal m.v., men sådanne forhold kan ikke forklare den markante tendens, som fremgår af kurven. At kurven "knækker" i 2000/01, og viser et fald i antallet af specialundervisningselever, hænger formodentlig sammen med de nye finansieringsregler på området. Faldet i 2000/01 havde været større, hvis ikke Københavns Kommune dette år havde en betydelig vækst i elevtallet grundet ændret registrering af elever på døgninstitutioner. Tallene frem til 2002 viser, at den formodede virkning af de nye finansieringsregler aftog, og at der således blev registreret en kraftig stigning af antallet af elever i den vidtgående specialundervisning frem til skoleåret 2002/03. Umiddelbart før lovændringen i 2000 udgjorde andelen af børn, der blev henvist til vidtgående specialundervisning 1,38 pct. af alle 6 – 16 årige (9.122 elever). Efterfølgende var der et midlertidigt fald i antallet af visiterede elever, men to år efter lovændringen var andelen af børn, der modtog vidtgående specialundervisning igen 1.38 pct. af alle 6 – 16 årige. I skoleåret 2003/04 registreres et fald (på 33 elever), set i forhold til året forinden, hvilket betyder at andelen af børn, der henvises til vidtgående specialundervisning udgør 1,35 pct. (9.868 elever) af alle 6 –16 årige. Dette fald kan henføres til at Københavns Kommune har reduceret antallet af henviste med næsten ¼. Se også Tabel 3.1. 3 Udviklingen i frekvensen af elever i den vidtgående specialundervisningI Tabel 3.1 er udregnet en frekvens, som viser antallet af børn i den vidtgående specialundervisning i procent af det samlede antal børn og unge i aldersgruppen 6-16 årige (1.-10. klasse) fordelt på amter. Tabel 3.1 Frekvensen af elever i vidtgående specialundervisning i folkeskolens 1. – 10. klasse
1 Ændringen i procent er beregnet for perioden 1991/92 til 2003/04 undtagen for Vestsjællands Amt hvor den procentvise ændring er beregnet for perioden 94/95 til 03/04. 2 Vestsjællands Amt indsendte ikke oplysninger for 1999, hvorfor frekvensen for 1999 er udregnet på baggrund af landstallene. Frekvensen er således regnet ud som det forrige års frekvens plus den gennemsnitlige landsstigning for 1999, som var på 0,04 %. 3 Roskilde Amt tilbyder ikke 11. skoleår, hvorfor frekvensen i amtet er undervurderet i Tabel 3.1. Det fremgår af tabellen, at der er store forskelle i såvel frekvens som udvikling i frekvens mellem de enkelte amter. De største stigninger over perioden findes i Bornholms Regionskommune, Vestsjællands Amt og i Fyns Amt, med stigninger på op til 138,49 pct. fra 1991/92 til 2003/04. Kontrasten hertil er Ribe og Århus Amt, hvor periodens stigning kun ligger henholdsvis 19,96 og 11,87 pct. over udgangsåret. Det er Bornholms Regionskommune, der har den højeste frekvens med 2,19 i 2003/04, hvilket er en stigning på 0,5 procent point i forhold til året før. Her skal man dog være opmærksom på, at selv små udsving i elevtallet vil slå kraftigt igennem. Årene forinden havde Københavns Kommune den højeste frekvens. Det skal her nævnes at året 2000/01 er atypisk, idet Københavns Kommune dette ene år ikke havde § 20.2-elever med ophold på døgninstitutioner, jf. noten til Tabel 4.1. Man skal dog, som tidligere nævnt, være varsom med at sammenligne på tværs af amterne og årene imellem, idet indberetningsstrukturen har ændret sig flere gange undervejs. Desuden er der i amterne forskel på, hvilket år man startede med at registrere. Dette kan ikke udelukkes at påvirke udviklingen i landsfrekvensen i perioden 1985-2003, der er et afbildet i Tabel 3.1. Figur 3.1 Elever i den vidtgående specialundervisning i procent af det samlede antal børn i aldersgruppen 6-16 årige
Tabel 3.2 Udvikling i frekvensen af elever i den vidtgående specialundervisning i folkeskolen
Tabel 3.2 gengiver for perioden 1991/92 – 2003/04, udviklingen i landsfrekvensen af elever i den vidtgående specialundervisning. Det var moderate stigninger i landsfrekvensen til og med 1991/92, jf. Figur 3.1. Derefter ses markante stigninger fra år til år indtil 1999/00, hvorefter udviklingen er stabiliseret, endda med et fald fra 1999/00 til 2000/01, der hænger sammen med de ændrede regler på området. Fra 2001/02 til 2002/03 ses igen en stigning i frekvensen, som dermed er på niveau med skoleåret 1999/00. Denne stigning er stoppet og der registreres et lille fald i frekvensen af elever i vidtgående specialundervisning i folkeskolen fra 2002/03 til 2003/04. Tabel 3.3 Antallet af elever (svært handicappede), som modtager særlig tilrettelagt specialundervisning ved frie grundskoler
Note. Tallene kan umiddelbart kun sammenlignes med de to foregående udgaver af " Folkeskolens vidtgående specialundervisning". Tallene i denne udgave er tilsvarende baseret på oplysninger om de af ministeriet visiterede elever i frie grundskoler i, hvilket ikke er tilfældet i udgaverne før 2001/02. Tabel 3.3 viser, at antallet af elever, der modtager særlig støtte ved private skoler siden 1995/96, har været svagt stigende. Frekvensen er beregnet som den procentvise andel elever af det samlede antal elever i de frie grundskoler. At frekvensen ved de frie grundskoler ligger på et niveau, der er mindre end det halve af folkeskolens, hænger bl.a. sammen med, at de frie grundskoler, modsat folkeskolen, ikke har en forpligtelse til at optage alle børn, der søger skolerne. Den største ændring fra 2002/03 til 2003/04 er registreret i Århus Amt med en stigning på 35 elever, dernæst kommer Københavns og Frederiksborg amter der begge har en stigning på 16 elever. I Vejle og Roskilde amter samt i Frederiksberg Kommune er der fra skoleåret 2002/03 til 2003/04 registreret et fald i antallet af elever som modtager særlig tilrettelagt specialundervisning ved frie grundskoler. Det er tale om små elevtalsfald. 4 Foranstaltninger og indretningTabel 4.1 Oversigt over de hyppigst anvendte tilbud i folkeskolens vidtgående specialundervisning i udvalgt skoleår for 1.-10. klasse.Forkortelser for foranstaltninger: A: Specialskoler inkl. landsdels- og landsdækkendeB: Special- og centerklasser C: Almindelige klasser (enkeltintegrerede) D: Undervisning på opholdssted / døgninstitution
Note: Københavns Kommune besluttede for skoleåret 2001/02, at henføre eleverne på døgninstitutioner (kolonne D) til undervisning i henhold til § 20, stk. 1, da udgifterne var mindre end det kommunale takstbeløb. 1 Bemærk at summen af elever i Tabel 4.1 ikke altid stemmer overens med antallet af elever opgjort i TAbel 2.2. Det skyldes bl.a., at der kun er medtaget de hyppigst forekommende tilbud. 2 I forbindelse med indberetning for skoleåret 2003/04 har Storstrøms Amt påpeget at elevtallet for skoleåret 1991/92 er meget højt, når det tages i betragtning, at Amtets specialskoler på det tidspunkt var næsten afviklet. Tabel 4.1 viser de seneste 5 års udvikling, sammenholdt med 1991/92, i hvilken foranstaltning eleverne i den vidtgående specialundervisning i folkeskolen tilgodeses. Langt hovedparten af de ca. 9.800 elever, som er omfattet af denne undervisning i 2003/04 er elever enten i en specialskole eller i en specialklasse/ centerklasse. Det er kun for de seneste fire skoleår, at det er muligt at segregere elevgruppen med undervisning på døgninstitutioner. Elevtallet i denne gruppe er præget af et meget varieret elevtal indberettet fra Københavns Kommune. Der er siden begyndelsen af 90'er sket en udvikling i retning af, at relativt flere elever undervises i specialklasser. Men også antallet af elever i specialskoler har været konstant stigende i perioden. Fra 1999/00 til 2003/04 har den gennemsnitlige procentvise ændring pr. år været 3,7 pct. for elever der undervises i specialskoler men kun 1,2 pct. for elever der undervises i special/ centerklasser. Andelen, der undervises som enkeltintegrerede elever var markant faldende fra 1999/00 og til 2001/02, med en efterfølgende stigning i 2002/03 på ca. 33 %. Antallet af elever som undervises som enkeltintegrerede elever er faldet det seneste år og der er således registeret en gennemsnitlige procentvise ændring pr. år på 8,0 pct. siden 1999/00. Figur 4.1 Udvikling i de hyppigst anvendte tilbud
Note: Undervisning på opholdssted og døgninstitution indgik første gang i skoleåret 2000/01. Ser man på amterne imellem, er der imidlertid stor forskel på hvordan eleverne undervises. De fire nedenstående figurer illustrerer amternes brug af de fire hyppigst anvendte tilbud i folkeskolens vidtgående specialundervisning i skoleåret 2003/04, og viser, hvordan amtet ligger i forhold til landsgennemsnittet. Landgennemsnittet er brugt som vandret skillelinje for det enkelte tilbud og er oplyst i noten under figuren. Således illustreres, hvilke amter der ligger over og hvilke der under landsgennemsnittet. Figur 4.2 Andel af elever der er tilgodeses via Specialskoler inkl. lands- og landsdækkende
Note: Landsgennemsnit: 48,8 %. Figur 4.3 Andel af elever der er tilgodeses via special- og centerklasser
Note: Landsgennemsnit: 36,2 %. Figur 4.4 Andel af elever der er tilgodeses via Almindelige klasser (enkeltintegrerede)
Note: Landsgennemsnit: 9,8 %. Figur 4.5 Andel af elever der er tilgodeses via undervisning på opholdsted/døgninstitution
Note: Landsgennemsnit: 5,3 %. Af Figur 4.2 ses det at specielt Sønderjyllands Amt og Århus Amt tilgodeser elever i den vidtgående specialundervisning gennem specialskoler. Figur 4.3 viser at Storstrøms Amt og Ribe Amt i høj grad har deres elever, i den vidtgående specialundervisning, placeret i special- og centerklasser. Bornholms Regionskommune tilgodeser, set i forhold til landsgennemsnittet, en stor del af eleverne via almindelige klasser (enkeltintegreret), jf. Figur 4.4, og Frederiksborg og Sønderjyllands amter bruger i større omfang end de øvrige amter, undervisning på opholdssted/ døgninstitution. Tabel 4.2 Procentfordelingen af elever indenfor de fire (tre for årene før 2000/01) specialundervisningskategorier jf. tabel 4.1
Antallet af elever, der modtager vidtgående specialundervisning på opholdssteder er relativt beskedent, og udgør i 2003/04 5 pct., svarende til det halve af antallet af enkeltintegrerede elever, som faldt fra skoleåret 1997/98 til skoleåret 2000/01, og de efterfølgende år har ligget på 10 pct. med 2001/02 som eneste undtagelse. Tabel 4.3 Den procentvise fordeling af eleverne i folkeskolens vidtgående specialundervisning på årgang/klassetrin relateret til elevens fødselsår.
1 Landsgennemsnittet 02/03 er i denne publikation blevet korrigeret for manglende data. Tallene er derfor ikke identiske med Landsgennemsnittet 02/03 som ses i publikationen "Folkeskolens vidtgående specialundervisning 1991/92-2002/03". I Tabel 4.3 er vist, hvordan eleverne fordeler sig på årgang/klassetrin relateret til elevens fødselsår. Det fremgår, at der er betydelige variation på elevernes fordeling på årgang mellem de enkelte amter. Fx har Viborg Amt 10,2 pct. i 1. klasse, mens Bornholms Regionskommune kun har 5,8 pct., mens landsgennemsnittet er 8,1 pct. Udviklingen på landsplan i forhold til skoleåret 2003/2004 år er vist nederst i Tabel 4.3. Tabel 4.4 Den procentvise fordeling af elever i handikapkategorier i udvalgte skoleår.
For tallene vedr. de sidste fire skoleår gælder, at læse-, sprog-, tale-vanskeligheder kategorien dækker over to kategorier i amternes indberetninger, nemlig "svære læsevanskeligheder" og "sprog- og talevanskeligheder". Figur 4.6 Den relative vækst indenfor de forskellige handikapkategorier
Følgende tendenser fremgår af tabel 4.4 og figur 4.6: 1. Andelen af elever med generelle indlæringsvanskeligheder har været nogenlunde konstant i gennem det meste af registreringsperioden. Der er sket en niveauforskydning de seneste fire skoleår. Gruppen omfatter langt de fleste elever, og udgør 45 pct. af alle elever i den vidtgående specialundervisning. 2. Andelen af elever med svære adfærds/psykiske vanskeligheder steg kraftigt i 2002/03 efter en periode med svag vækst. Samme gruppe er faldet svagt fra 2002/03 til 2003/04, men ligger stadig væsentligt over det niveau der ses ved registreringsperiodens start. 3. Andelen af elever med læse/sprog/tale- vanskeligheder er mere end halveret siden registreringens start og udgør nu mindre end en tiendedel af det samlede antal elever. For det seneste år registreres en stigning for første gang siden 1996/97. 4. Andelen med bevægelsesvanskeligheder viser en svagt faldende tendens gennem årene, men da det er et relativt beskedent antal vil selv små udsving give relativt store udsving på indekset. 5. Andelen af elever med synsvanskeligheder er fordoblet fra 1985/86 til 1991/92. Forklaringen er bl.a. at amternes synskonsulent og andre ordninger udbyggedes i dette tidsrum. Med et kraftigt fald inden for de seneste tre år er disse elevers absolutte andel dog stadig beskeden. 6. Det absolutte antal af hørehæmmede er næsten halveret siden 1985/86. Fra 2000/01 til 2002/03 var andelen af disse elever faldende. I 2003/04 er der ikke registeret nogen nævneværdig ændring og andelen udgør omkring 5 pct. af det samlede antal specialundervisningselever ligesom det var tilfældet året forinden. 7. Gruppen "Andet" udgør i fleste tilfælde autistiske elever og elever med DAMP. Tallet kan i tidligere år være påvirket af, at Vejle Amt har brugt denne gruppe til registrering af udenamtsanbragte elever. 5 Indretning af den vidtgående specialundervisningFor de tre tabeller 5.1, 5.2 og 5.3 gælder, at der er en indbyrdes sammenhæng i opgørelsen, således at et fald i den ene form vil medføre en vækst i en eller begge af de andre former. I tabel 5.1 er der for de seneste to år vist hvordan de enkelte amter har indrettet deres specialundervisning i form af oplysninger om antal specialskoler, og deres elever opdelt efter, om skolerne drives i amtskommunalt regi eller primærkommunalt regi. Der foreligger nu tal for fire år og man kan derfor se tendenserne i udviklingen. Der foreligger dog ikke oplysninger for samtlige amter. Man skal være opmærksom på, at der kan være sket en ændret registreringsmetode i amterne. For de amter, hvor oplysningerne foreligger kan det konstateres, at Århus Amt har reduceret antallet af institutioner markant fra 2001/02 til 2002/03.. Det ses af , at antallet af kommunalt drevne institutioner er faldet gennem hele perioden. Dette fald er mest markant fra skoleåret 2000/01 til skoleåret 2001/02, hvor antallet blev halveret. Dette hænger sammen med, hvordan Københavns Kommune indplacere deres institutioner. Tabel 5.1 Indretning af den vidtgående specialundervisning - Selvstændige specialskoler
1 Det må formodes at der i 2003/04 er sket en fejl i indberetningen af selvstændige specialskoler i Københavns Kommune. 2 I Vestsjællands Amt er landsdækkende undervisning ikke inkluderet i opgørelsen. Tabel 5.2 og Tabel 5.3 viser henholdsvis antallet af specialundervisningscentre/specialklasserækker og antal gruppeordninger/gruppeintegration/enkeltintegrerede og elever i den vidtgående specialundervisning, der benytter disse. Ses der bort fra de amter, hvor der ikke foreligger oplysninger, kan det bl.a. konstateres, at Ribe Amt som reducerede antallet af specialundervisningscentre/specialklasserækker kraftigt fra 2000/01 til 2002/03 men har øget antallet det seneste år. Ligeledes har Fyns Amt, Sønderjyllands Amt, Vejle Amt samt Århus Amt oprettet flere centre end året forinden. Kun Københavns Kommune og Nordjyllands Amt har færre centre i 2003/04 end i 2002/03. Tabel 5.2 Indretning af den vidtgående specialundervisning - Specialundervisningscentre
I forbindelse med vurdering af tallene Tabel 5.2 i er det vigtigt at man lægger fokus på elevsiden og ikke så meget på institutionssiden, da den af naturlige årsager er vanskelig at afgrænse. Tabel 5.3 Indretning af den vidtgående specialundervisning - Antal gruppeordninger /gruppeintegration/enkeltintegrerede (elever)
Tabel 5.4 Antal børnehaveklassebørn i den vidtgående specialundervisning i folkeskolen
Note: Det er foretaget enkelte korrektioner i elevtallet set i forhold til den forrige udgave af denne publikation. Undervisningsministeriet har siden skoleåret 2000/01 bedt amterne om at indberette antal børnehaveklassebørn i den vidtgående specialundervisning. Tabel 5.4 viser, at der på landsplan skete et fald fra 2001/02 til 2002/03 i antallet af børnehaveklassebørn i den vidtgående specialundervisning i folkeskolen, hvilket til dels hang sammen med manglende indberetninger. Det kan dog konstateres, at der i Frederiksborg Amt næsten skete en halvering i antallet. Ribe Amt havde ligeledes færre børnehaveklassebørn henvist, mens Vejle Amt havde den største vækst blandt de amter hvor der blev registreret en tilgang af børnehaveklassebørn i den vidtgående specialundervisning. I 2003/04 er der på landsplan sket en samlet stigning på over 150 elever set i forhold til året forinden og således overstiger væksten forrige års fald og antallet af børnehaveklassebørn i den vidtgående specialundervisning er højere i 2003/04 end i 2001/02. Specielt i Vestsjællands Amt og Københavns Amt er der registeret en kraftig vækst, men også Frederiksborg og Fyns Amter har en haft en relativ kraftig vækst. Nordjyllands Amt, Københavns Kommune og Vejle Amt har alle haft et mindre fald i antallet af børnehaveklassebørn i den vidtgående specialundervisning i folkeskolen. 6 Visiterede til specialundervisningTabel 6.1 viser antallet af elever i 1. – 10. klasse, der er henvist til den vidtgående specialundervisning sammenholdt med hvor mange af disse, der er nyvisiteret. Man skal være varsom med at sammenligne landstotalerne for de tre år, da der ikke foreligger oplysninger for samtlige amter. I 2003/04 er der 1.765 nyvisiteret elever i den vidtgående specialundervisning, ud af det samlede antal på 9.868 elever. Københavns og Fyns amter, der har det største antal elever i den vidtgående specialundervisning, har også haft det højeste antal af nyvisiterede elever. Ser man på den største ændring i antallet af nyvisiterede elever, springer Bornholms, Sønderjyllands og Århus amter i øjnene med en stigning på henholdsvis 113, 116 og 195 elever. Storstrøms Amt samt Nordjyllands Amt har haft det største fald i antallet af nyvisiterede elever med henholdsvis 26 og 32 elever. Tabel 6.1 Samlet antal elever i den vidtgående specialundervisning i folkeskolen, samt heraf nyvisiterede elever
Note: Der gøres opmærksom på at ikke alle amter har opgjort antallet af nyvisiterede, hvorfor en sammenligning på landsplan, de tre år imellem, kan være misvisende. Note: Bornholms Regionskommune har anført at samtlige dens elever er nyvisiteret. 1 Under nyvisiterede elever kan det forekomme at børnehaveklasseelever er medregnet. 7 Nettodriftsudgifter til undervisning af børn med vidtgående handicapPå baggrund af de regnskabstal, som amterne indberetter til Danmarks Statistik vedrørende udgifter og indtægter til den vidtgående specialundervisning, er de samlede nettodriftsudgifter til området beregnet i Tabel 7.1. Det stigende antal elever, der er henvist til den vidtgående specialundervisning, har indtil år 2000 været afspejlet i stigende nettodriftsudgifterne for amterne til området. Det store fald i nettoudgifterne, der ses fra 2000 til 2001, skyldes en ændring i det kommunale takstbeløb for elever i den vidtgående specialundervisning i folkeskolen. I den tidligere udgave af denne publikation var nettoudgifterne opgjort i løbende priser og man så på budgetterne for 2002 og 2003. I denne udgave er nettoudgifterne opgjort i faste priser og det er amternes faktiske udgifter for 2002 og 2003 som er illustreret i Tabel 7.1. Amtskommunernes nettoudgifter (i faste priser) er steget med 51 pct. i perioden 1992 – 2003. I samme periode steg elevtallet (1. – 10. klasse) med knap 56 pct. Grundet den ovennævnte ændring i det kommunale takstbeløb kan tallene for perioden 2001 til 2003 ikke sammenlignes direkte med resten af de opgjorte tal. Man skal desuden være varsom med at sammenligne amternes nettoudgifter, da konteringspraksis kan være meget forskellig amterne imellem. Visse amter har f.eks. bogført en række fællesudgifter vedrørende voksne og børn på kontoen. Tabel 7.1 Amternes nettoudgifter (2003 priser) for undervisning af børn med vidtgående handikap. (1000 kr.)
Kilde: Danmarks Statistik – Statistikbanken – Tabel 3.07 Note: Bemærk at nettoudgifterne i forrige udgave af denne publikation ”Folkeskolens vidtgående specialundervisning 1991/92-2002/03” var opgjort i løbende priser. Desuden var nettoudgifterne for 2002 og 2003 også opgjort, men opgørelsen vedrørte da amternes budgetter. I denne publikation er det en opgørelse af faktiske nettoudgifter. Note: Det bemærkes at nettoudgifterne for Roskilde Amt i 2003 i høj grad afviger fra opgørelsen i 2002. Tallet er udregnet på baggrund af oplysninger fra Danmarks Statistik – Statistikbanken – Tabel 3.07. Det bemærkes også, at udgiften i Vestsjællands Amt er mere end halveret fra 2002 til 2003. Note: København og Frederiksberg kommuner samt Bornholms Regionskommune indtager en særstatus, da de varetager såvel de primær som amtskommunale opgaver ved den vidtgående specialundervisning. 1 Tal før og efter 1997 er ikke sammenlignelige, idet amtet i 1998 overgik til nyt økonomisystem og nye konteringsmetoder. Nettodriftsudgifterne fra 1998-2000 anskues således at være korrekte. 2 Nettoudgifterne for undervisning af børn med vidtgående handicap er endnu ikke tilgængelig for Bornholms Regionskommune. Tabel 7.2 viser udviklingen i amternes nettodriftsudgifter med 1992=100. Det fremgår, at alle amter har haft betydelige fluktueringer i perioden. Indekset afspejler bl.a. det varierede antal af henviste elever til den vidtgående specialundervisning fra 1992 til 2000, mens tallene for 2001 til 2003 må betragtes separat grundet ændringen i det kommunale takstbeløb. Tabel 7.2 Indekseret udvikling i amternes nettoudgifter (2003 priser) for undervisning af børn med vidtgående handikap (1992 = 100)
Note: Bemærk at nettoudgifterne i forrige udgave af denne publikation ”Folkeskolens vidtgående specialundervisning 1991/92-2002/03” var opgjort i løbende priser. Desuden var nettoudgifterne for 2002 og 2003 også opgjort, men opgørelsen vedrørte da amternes budgetter. I denne publikation er det en opgørelse af faktiske nettoudgifter. 1 Tal for årene 1997-2003 er ikke taget med i frekvensberegningerne, da de ikke giver det rigtige billede af udviklingen. 2 Nettoudgifterne for undervisning af børn med vidtgående handicap er endnu ikke tilgængelige for Bornholms Regionskommune. Jf. Tabel 7.1. Tabel 7.3 Nettoudgift (2003 priser) pr. elev. 1992 – 2003. I 1000 kr.
Kilde: Danmarks Statistik – Statistikbanken – Tabel 3.07 Note: Bemærk at nettoudgifterne i forrige udgave af denne publikation ”Folkeskolens vidtgående specialundervisning 1991/92-2002/03” var opgjort i løbende priser. Desuden var nettoudgifterne for 2002 og 2003 også opgjort, men opgørelsen vedrørte da amternes budgetter. I denne publikation er det en opgørelse af faktiske nettoudgifter. Note: Det bemærkes at nettoudgifterne for Roskilde Amt i 2003 i høj grad afviger fra opgørelsen i 2002. Tallet er udregnet på baggrund af oplysninger fra Danmarks Statistik – Statistikbanken – Tabel 3.07. Det bemærkes også, at udgiften i Vestsjællands Amt er mere end halveret fra 2002 til 2003. Note: København og Frederiksberg kommuner samt Bornholms Regionskommune indtager en særstatus, da de varetager såvel de primær som amtskommunale opgaver ved den vidtgående specialundervisning. 1 Tal før og efter 1997 er ikke sammenlignelige, idet amtet i 1998 overgik til nyt økonomisystem og nye konteringsmetoder. Nettodriftsudgifterne fra 1998-2000 anskues således at være korrekte. 2 Nettoudgifterne for undervisning af børn med vidtgående handicap er endnu ikke tilgængelig for Bornholms Regionskommune. Figur 7.1 Kommunernes nettoudgifter (1000 kr.) for undervisning af børn med vidtgående handikap. Efter år og 3.07 nettoudgift pct. andel af 3.01 nettoudgift. Opgjort i 2003 priser.
Figur 7.1 viser kommunernes samlede nettoudgifter (opgjort i 2003 priser) til undervisning af børn med vidtgående handicap (præsenteret i parentesen ved siden af det pågældende år). De samlede udgifter for de enkelte år er opdelt efter kommunernes nettoudgift til 3.07 (børn med vidtgående handicap) som pct. andel af nettoudgift til 3.01 (folkeskolen) for at illustrere ændringen i kommunernes udgiftsbyrde. Antallet af kommuner i de enkelte intervaller ses i Tabel 7.4. Sammenholdes Figur 7.1 med Tabel 7.4 ses det, at den samlede nettoudgift for kommunerne i 2003 er 1,913 mia. kr., hvoraf 0,458 mia. kr. betales af 29 kommuner som har en 3.07 nettoudgift der ligger på 2 – 3,9 pct. af 3.01 nettoudgiften. Ud fra Figur 7.1 og Tabel 7.4 ses også, hvordan kommunernes udgifter udvikler sig efter taksomlægningen i år 2000. Før takstomlægningen udgjorde 3.07 nettoudgiften, for tyve kommuners vedkommende mindre end 1,9 pct. af de samlede udgifter til folkeskolen. I 2001 var dette tal faldet til 8 kommuner og i 2003 havde kun 5 kommuner en nettougift til 3.07 som udgjorde under 2 pct. af kommunens samlede udgifter til folkeskolen. Ligeledes falder antallet af kommuner, hvor nettoudgiften til undervisning af børn med vidtgående handicap udgør mellem 2 og 3.9 pct. af kommunens samlede udgifter til folkeskolen. Fra 2000 til 2003 er den samlede nettoudgift (3.07) for kommunerne steget med ca. 0,874 mia., hvilket skal ses i sammenhæng med takstomlægningen i 2000, der som følge af den ændrede opgavefordeling indebar en overførsel fra det amtslige til det kommunale bloktilskud. Fuldt indfaset, blev det amtslige bloktilskud således reduceret med 0,96 mia. kr. (opgjort i 2001 prisniveau), hvilket svare til 1,06 mia. kr. i 2003. Dette beløb var udtryk for omfanget af § 20.2 foranstaltninger mellem det gamle og det nye takstbeløb, som herved forventedes fremover at blive en kommunal opgave samt takstforøgelsen for de § 20.2 elever, der fortsat måtte forventes at forblive en amtslig opgave, nemlig de foranstaltninger der udgiftsmæssigt oversteg det nye takstbeløb. Tabel 7.4 Antal kommuner inddelt efter 3.07 nettoudgift pct. andel af 3.01 nettoudgift
Kilde: Danmarks Statistik – Statistikbanken – (REG71, Tabel 3.07 og Tabel 3.01)
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Til sidens top |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Denne side indgår i publikationen "Folkeskolens vidtgående specialundervisning 1991/92 - 2003/04" som hele
publikationen