8 Noter

1. Vurderingspraktikker og sorteringskriterier bliver her sat i centrum sammen med "skolekulturen" og dens repræsentationer.

2. Hvilket kan forklares med, at disse unge formodentlig har de bedste materielle/økonomiske forudsætninger for at foretage en "dannelsesrejse"

3. Interessant resultat når det betænkes, at livsindkomsten for en faglært håndværker ligger på niveau med eller over en akademikers (humanist). Resultatet harmonerer ikke med mine egne undersøgelser, hvor elever i traditionelle håndværksfag (smed, VVS og tømrer) typisk vurderer muligheden for at tjene mange penge som vigtig for uddannelsesvalget).

4. Det kommer formodentlig an på, hvordan der spørges. Mine egne undersøgelser peger på, at netop omgivelsernes indirekte anerkendelse, som den kommer til udtryk i hverdagslivet, kan have stor betydning for valget af erhvervsuddannelse (Koudahl 2004).

5. Som allerede nævnt er der med revisioner af bekendtgørelser og justeringer af loven givet mulighed for en mere hensigtsmæssig placering af undervisningen i de almene grundfag.

6. Det bemærkes dog, at nogle skoler er tilbageholdende med at sende de mest umotiverede elever af sted i virksomhedsforlagt undervisning, fordi skolerne gerne vil bevare de "gode relationer til virksomhederne". Men det er formodentlig netop disse elever, som har mest brug for den virksomhedsforlagte undervisning og for at slippe for skoleundervisningen.

7. Denne rapport samler op på tidligere rapporter om etniske minoritetsunges frafald i erhvervsuddannelserne og i det øvrige uddannelsessystem. Blandt de rapporter, som er udarbejdet af Integrationsministeriets tænketank om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark (se litteraturliste). Rapporten indeholder endvidere to baggrundsrapporter: Ulla Højmark Jensen og Bo Tovby Jørgensen: Det vigtigste i livet er at få en uddannelse – undersøgelse af etniske minoritetsunges frafald fra erhvervsuddannelse, og rapporten: Bjørk Colding: En sammenligning af udlændinges og danskeres karakterer fra folkeskolens afgangsprøver og på de gymnasiale uddannelser. Begge fra amternes og kommunernes forskningsinstitution.

8. Det fremgår dog ikke, hvilke parametre denne er målt på.

Denne side indgår i publikationen "Frafald i erhvervsuddannelserne - årsager og forklaringer" som kapitel 8 af 8
© Undervisningsministeriet 2005