Forrige kapitel Til forsiden Næste kapitel
Krone 		Undervisningsministeriets logo

22. Litteraturliste







  • Ajzen, I. (1985). From intentions to action: A theory of planed behavior. I J. Kuhl & J. Beckmann (Eds.). Action control: From cognition to behavior (pp. 11-39). Berlin: Springer.
  • Ajzen, I. (1988). Attitudes, personality, and behavior. Milton Keynes, CA: Open University Press.
  • Andersen, D. & Appeldorn, A. (1995). Tiden efter tres. SFI-rapport 95:9. Social- forskningsinstituttet, København.
  • Andersen, V., Clematide, B. og Høyrup, S. (2004). Arbejdspladsen som Læringsmiljø. Roskilde Universitetsforlag.
  • Andersen, A.M., Egelund, N., Jensen, T.P., Krone, M., Lindenskov, L. & Mejding, J. (2001). Forventninger og færdigheder – danske unge i en international sammenhæng. Socialforskningsinstituttet, København.
  • Andersen, J. G. (2004). Magtudredningen – Et ganske levende demokrati. Aarhus Universitetsforlag.
  • Archibugi, D. and Lundvall, B.-Å. (eds.) (2000). The globalising learning economy: Major socio-economic trends and European innovation policy. Oxford: Oxford University Press.
  • Argyris, C. and Schön, D. A. (1978). Organisational learning: A theory of action perspective. Reading, Mass.: Addison-Wesley.
  • Baltes, P.B. (1991). The many faces of human ageing. Toward a psychological culture of old age. Psychological medicine, vol 21.
  • Beck, U. (2001). Risikosamfundet – på vej imod en ny modernitet. København: Hans Reitzels Forlag.
  • Becker, M. H. (1974). The health belief model and personal health behavior. Thoro-fare, NJ: Slack.
  • Beckmann, S., Brokmose, S. & Lind, R. L. (2001). Danske forbrugere og Økologiske fødevarer. Handelshøjskolen, København
  • Berger, B.G., & Motl, R.W. (2000). Exercise and mood: A selective review and synthesis of research employing the Profile of Mood States. Journal of Applied Sport Psychology, 12, 69 92.
  • Bjørnåvold, J. (2000). Making learning visible. Identification, assessment and recognition of non-formal learning in Europe. Thessaloniki: CEDEFOP.
  • Boothby, Daniel (2002). Literacy Skills, Occupational Assignment and Returns to Overand Under-Education.
  • Bontis, N. (2004). National Intellectual Capital Index: A United Nations Initiative for the Arab Region. In Journal of Intellectual Capital, 5, 1, pp. 13-39.
  • Borg, V. & Kristensen, T. S. (2000). Social class and self related health: can the gradient be explained by differences in life style or work environment. Social Science and Medicine. 2000, 51, 1019-1030.
  • Bottrup, P. og Høyrup, S. (2004). Bæredygtighed på arbejdspladsen. Refleksion og læring i arbejdet. LO.
  • Bottrup, P. og Jørgensen, C.H. (2004). Læring I et spændingsfelt – mellem uddannelse og arbejde. Learning Lab Denmark, Roskilde Universitetsforlag.
  • Boud, D. & Garrick, J. (1999). Understanding learning at work. Taylor & Francis Ltd.
  • Brown, P. (2001). The political economy of high skills. In: Brown, P., Green, A. & Lauder, H. (eds). High skills. Globalization, Competitiveness and skill formation. Oxford: Oxford University Press.
  • Bruun Pedersen, J. (1975). Aldringens psykologi. Gyldendal, København.
  • Chandola T., Kuper H., Singh-Manoux A., Bartley M. & Marmot M. (2004). The effect of control at home on CHD events in the Whitehall II study: Gender differences in psychosocial domestic pathways to social inequalities in CHD. Soc Sci Med. 2004 Apr; 58(8):1501-9.
  • CEDEFOP (v/Lynne Chisholm, Anne Larson & Anne-France Mossoux) (2004). Lifelong learning: citizens' wiev in close up. Findings from a dedicated Eurobarometer survey. Luxembourg.
  • CIRIUS Danmark. Information. Marts (2004a) Mobilitetsstatistik 3: Erasmusprogrammet i detaljer. www.ciriusonline.dk/download/erasmus_m obilitet_1014.pdf 27-05-04
  • CIRIUS Danmark. Information. Maj (2004b). Mobilitetsstatistik 2: Videregående uddannelse. www.ciriusonline.dk. www.ciriusonline.dk/download/711_mob-stat_2_2004_1032.pdf 26-05-04
  • CIRIUS Danmark (2003). Nye tal om mobilitet fra OECD. www.ciriusonline.dk/visaktivitet.asp?id=40 40&Menu=2174 27-05-04
  • Csonka, A. (2000). Ledelse og arbejde under forandring. SFI 2000/2.
  • Dansk Arbejdsgiverforening (1997). Senior på arbejdsmarkedet – muligheder og barrierer. DA, København.
  • Dansk Arbejdsgiverforening (2003). Ældre og arbejdsmarkedet. DA, København.
  • Dalgaard, C-J. (2003). Dansk økonomisk vækst og helbredskapital. I Samfundsøkonomen no. 1, pp. 9-14.
  • Danmarks Erhvervsråd (2004). Brugerdreven innovation i dansk erhvervsliv. Inside Consulting, Oxford Research og Kontrapunkt.
  • Danmarks Statistik og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (2004). Nøgletal om informationssamfundet Danmark. København.
  • Danmarks statistik. (2003). Tiårsoversigt. København.
  • Dansk Industri, Erhvervspolitisk Indsigt (2004a) nr. 9, p. 11.
  • Dansk Industri, Erhvervspolitisk Indsigt (2004b). Flere udenlandske investeringer i Danmark vil øge produktiviteten. www.di.dk/custom/page2.asp?page=doc&o bjno=300548 04-02-2004
  • Dansk Industri (2004c). Kompetenceindeks 2004.
  • DeSeCo (2002). Definition and selection of competences (deseco): theoretical and conceptual foundations. www.portalstat.admin.ch-/deseco/deseco_strategy_paper_final.pdf
  • Det Økonomiske Råd (2003). Dansk Økonomi, efterår 2003 – uddannelse.
  • Dragonetti, N.C; Roos, D.C., Ross, G. & Edvinsson, L. (1997). Intellectual capital: navigating in the new business landscape. Houndsmil: Macmillan Business.
  • Drucker, P. (1993). The Post-Capitalist Society. Butter Worth Heinemann, Oxford.
  • Erhvervsfremmestyrelsen (2000). Guideline for videnregnskaber – en nøgle til videnledelse.
  • Ellström, P-E. Gustavsson, B., Larsson, S. (eds.) (1996). Livslångt lärande. Studentlitteratur, Lund.
  • Ellström, P-E. (1992): Kompetens, utbildning och lärande i arbetslivet. Publica, Stockholm.
  • Erhvervs- og Boligstyrelsen (2002). De nye virksomheder og iværksættere anno 2000. København.
  • Erhvervsfremmestyrelsen (2000). En strøm af viden – videnregnskaber og videnstyring i kommunerne. København.
  • Erhvervsfremmestyrelsen (2001a). Kort og godt om danske iværksættere. København.
  • Erhvervsfremmestyrelsen (2001b). Global entrepreneurship monitor. København.
  • Erhvervs- og Byggestyrelsen (2004). Iværksætterindeks 2004 – Vilkår for iværksættere i Danmark. København.
  • Ernst, D. and Lundvall, B.-Å. (1997). Information technology in the learning economy – challenges for developing countries. DRUID Working Paper 97-11, Aalborg, Department of Business Studies.
  • EU-kommissionen (2003a). Erasmus student and teacher mobility 2002-2003. NA_04_06_Anneks. http://europa.eu.int/comm/education/pro-grammes/socrates/erasmus/stat_en.html p. 6, 26-05-04
  • EU-kommissionen (2003b). Eurobarometer 2003. CEDEFOP. www.eu.int
  • European Foundation (2000). Third European Working Conditions survey on working conditions. www.eurofound.eu.int/wor-king/3wc/3wcindex.htm
  • EUROSTAT (2001). Foreign owned enterprises. Statistics in focus. Theme 4. 20/2001.
  • EUROSTAT (2003). Statistics in Focus. Theme 4. 38/2003.
  • Ezzati, M., Lopez, A.D., Rodgers, A., Murray, C.J.L. (2003). Comparative Quantification of Health Risks – Global and Regional Burden of Diseases Attributable to Selected Major Risk Factors. Volume 1 & 2. WHO.
  • Finansministeriet (2000a). Finansredegørelse 2000.
  • Finansministeriet (2000b). Videnstyring og videnregnskaber i staten. København.
  • Finansministeriet (2002). Finansredegørelse 2002.
  • FORA (2003a). Et Benchmark Studie af Innovation og Innovationspolitik – hvad kan Danmark lære? www.foranet.dk
  • FORA (2003b). Et benchmark Studie af Iværksætteraktivitet – hvad kan Danmark lære? www.foranet.dk
  • FORA (2004). Et benchmark Studie af menneskelige ressourcer – hvad kan Danmark lære? www.foranet.dk
  • Foray, D. and Lundvall, B.-Å. (1996). The Knowledge-based Economy: From the Economics of Knowledge to the Learning Economy. In Foray, D. and Lundvall, B.-Å. (eds.), Employment and Growth in the Knowledge- based Economy. OECD Documents, Paris.
  • Forum for Motion (2002). Motion og sundhed. Pjece. København: Forum for Motion (se også: http://www.folkesundhed.dk/media/motio n_og_sundhed.pdf).
  • Fridberg, T. (2000). Kultur- og fritidsaktiviteter 1975-1998. København: Social- forskningsinstituttet.
  • Gertsen, M. C., Søderberg, A-M. (1995).Changes in Companies organization and Identity – Theoretical considerations in Connection With a Series of Case Studies of Foreign Acquisitions of Danish Companies. Paper published on the web at www.old.cbs.dk/departments/ikl/
  • Gjerding, A.N. (1996). Organizational innovation in the Danish private business. DRUID Working Paper, no. 96-16, Department of Business Studies, Aalborg University, Aalborg.
  • Green, David A. & Riddell, W. Craig (2001). Literacy, Numeracy and Labour Market Outcomes in Canada. www.statcan.ca
  • Grøn Information (1997). Gi'r grønne holdninger grønne handlinger?
  • Gullestrup, H. (2002). Interkulturel kompetence. I: Nøglekompetencer – forskerbidrag til Det Nationale Kompetenceregnskab. Sekretariatet for det Nationale Kompetenceregnskab. Undervisningsministeriet. NKR. pp. 168-181.
  • Gundelach, P. (2003). Danskernes særpræg. Hans Reitzels Forlag.
  • Husmer, L (2003). Miljø og forbrugeradfærd. Miljøstyrelsen, Miljøministeriet. www.mst.dk/udgiv/publikatio-ner/2003/87-7614-014-8/html
  • Høyrup, S. og Kjærsgaard, C. (2000). Nye læringsformer i arbejdslivet. Virksomhederne: Læring og udvikling i arbejdet. Delrapport.
  • IEFS (1999). A Pan-EU Survey on Consumer Attitudes to Physical Activity, Body Weight and Health. European Commission, Directorate V/F.3.
  • IFKA (1998). Kompetenceløft i Danmark. En kvantitativ analyse af uddannelsesaktiviteten på danske arbejdspladser.
  • IFKA (2004). Det danske kursusmarked – Kompetenceudvikling i den offentlige og private sektor.
  • IFKA (2005). Det danske kursusmarked – Kompetenceudvikling i den offentlige og private sektor.
  • Illeris, K. (2002). Udspil om læring i arbejdslivet. Learning Lab Denmark, Roskilde Universitetsforlag,
  • Jensen, B. (2002a). Social kompetence. I: Undervisningsministeriet (2002). Nøglekompetencer – forskerbidrag til Det Nationale Kompetenceregnskab. Sekretariatet for det Nationale Kompetenceregnskab. Undervisningsministeriet. pp. 1-20.
  • Jensen, B. (2002b). Evaluering af kompetence som "ny faglighed". I Uddannelse nr. 3, marts 2002, Undervisningsministeriet. København.
  • Jensen, B.B. & Jørgensen, M. S. (2002). Natur- og miljøkompetence. I: Undervisningsministeriet (2002). Nøglekompetencer – forskerbidrag til Det Nationale Kompetenceregnskab. Sekretariatet for det Nationale Kompetenceregnskab. Undervisningsministeriet. pp. 110-146.
  • Jensen, T. P. (2003). Internt notat til NKR om Literacy.
  • Jensen, T. P. og Holm, A. (2000). Danskernes læse- og regnefærdigheder – i et internationalt lys. AKF Forlag, København
  • Jørgensen, E. og Skærbæk, J. (1998). Efteruddannelse af medarbejdere over 40 år. Hvilke erfaringer – hvilke barrierer? DTI Arbejdsliv, Taastrup.
  • Jørgensen, K. (1997). Ældre og arbejdsliv. Tilbagetrækningsmønstre og seniorpolitik. Udviklingscenter for folkeoplysning og voksenundervisning, København.
  • Jørgensen, A.L.V., Lassen, M. og Houmann Sørensen, J. (2003). Forbundne Kar og Åbne Sind. Center for Arbejdsmarkedsforskning v/ Aalborg Universitet.
  • Kjøller, M & Rasmussen, N. Kr. (2002). Sundhed og sygelighed i Danmark 2000 & udviklingen siden 1987. Statens Institut for Folkesundhed. København.
  • KL (2000). En strøm af viden – videnregnskaber og videnstyring i kommunerne. København.
  • Kristensen, P.H. (1996). Denmark, An Experimental Laboratory of Industrial Organization. København.
  • Lam, A. (2000). Tacit knowledge, organisational learning and societal institutions: an integrated framework. In Organization Studies, 21/3. pp. 487-513.
  • Larsen, K. (2003). Idrætsdeltagelse og idrætsforbrug i Danmark. SFI. Klim. Århus.
  • Larsen, M. (2002). Hvordan fastholdes ældre på arbejdsmarkedet? Arbejdspapir 4:2002, Socialforskningsinstituttet, København.
  • Ledernes Hovedorganisation (2002). Det Danske Ledelsesbarometer 2002. København.
  • Lev, B. (2001). Intangibles. Management, measurement, and reporting. Brookings Institution Press, Washington.
  • Lund, R. and Gjerding, A.N. (1996). The flexible company, innovation, work organisation and human resource management. DRUID Working Paper 96-17, Department of Business Studies, Aalborg University, Aalborg.
  • Lundvall, B.-Å. (1996). The Social Dimension of the Learning Economy. DRUID Working Paper, No 1, Aalborg University, Department of Business Studies. Aalborg.
  • Lundvall, B.-Å. (2001). Universiteterne i den lærende økonomi. I Maskell, P. & Siggaard Jensen (red.). Universiteter for fremtiden – universiteterne og videnssamfundet. Rektorkollegiet. København.
  • Lundvall, B.-Å. (2002). Innovation, growth and social cohesion; the Danish model. Elgar. London.
  • Lundvall, B.-Å. and Johnson, B. (1994). The learning economy. In Journal of Industry Studies. Vol. 1, No. 2, December 1994, pp. 23-42.
  • Lundvall, B.-Å. and Nielsen, P. (1999). Competition and transformation in the learning economy – illustrated by the Danish case. Revue d'Economie Industrielle, No. 88, 1999, pp. 67-90.
  • Mandag Morgen (1998). Kompetencerådets rapport 1998. En ny dagsorden for Danmark. MM Strategisk Forum. København.
  • Mandag Morgen (1999). Kompetencerådets rapport 1999. Danmarks nationale kompetenceregnskab. MM Strategisk Forum. København.
  • Mandag Morgen (2001). Velfærdsbevægelsen – et debatoplæg om den nye civile velfærd. MM. Strategisk Forum. København.
  • Mandag Morgen (2003). Det uforløste potentiale. MM. Strategisk Forum. København.
  • Mandag Morgen (2001). Fremtidens Iværksættere – en analyse af unges drømme om egen virksomhed. MM. Strategisk Forum. København.
  • Mandag Morgen (2004). Temanummer. Nr. 20, 24. maj, 2004.
  • Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling og Undervisningsministeriet (2004). Implementering af innovation, iværksætterlyst og selvstændighedskultur i uddannelsessystemet. København.
  • Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (2003a). Nye veje mellem forskning og erhverv – fra tanke til faktura. København.
  • Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (2003b). Regeringens videnstrategi – viden i vækst.
  • Morgan, W.P. (1981). Psychological benefits of physical activity. In F.J. Nagle & H.J. Montoye (Eds.). Exercise in health and disease. pp. 299-314). Charles C. Thomas. Springfield, IL.
  • Morgan, W.P., & O'Connor, P.J. (1988). Exercise and mental health. In R.K. Dishman (Ed.). Exercise adherence: Its impact on public health. pp. 91-121. Human Kinetics. Champaign, IL.
  • Murray, T.S. (2003). Reflections on international competence assessments. Pp. 135-160 in Rychen/Salganik (2003).
  • Navrbjerg, S.E., Strøby, C. & Lubanski, N. (1998). Den samarbejdende tillidsrepræsentant: forhold til kollegaer og ledelse. Temarapport 2, Tillidsrepræsentantundersøgelsen 1998. LO, København.
  • Nitsch, J. R. (2000). Handlungstheoretische Grundlagen der Sportpsychologie. I H. Gabler, R., J. R. Nitsch & Singer (Hrsg.). Einführung in die Sportpsychologie, Teil 1: Grundthemen. Pp. 43-164. 3. gennemarbejdet oplag. Schorndorf. Hofmann.
  • Nonaka, I. & Takeuchi, H. (1991). The Knowledge-creating Company. Harvard Business Review, November-December.
  • Nonaka, I. (1994). A Dynamic Theory of Organizational Knowledge Creation. Organization Science, Vol. 5-1, February.
  • Nonaka, I. and Takeuchi, H. (1995). The Knowledge Creating Company. Oxford University Press. Oxford.
  • OECD (1996). Transitions to Learning Economies and Societies. Paris.
  • OECD (1996a). Measuring what people know – Human Capital accounting for the knowledge economy. Paris.
  • OECD (1996b). Measuring students knowledge and skills. A new framework for assessment. Paris.
  • OECD (2000). Literacy in the Information Age. Paris.
  • OECD (2001a). The New Economy: Beyond the Hype. Paris.
  • OECD (2001b). Programme for International Student Assessment (PISA). Paris.
  • Personalestyrelsen (2001). Hvordan motiverer og fastholder man seniorer? www.perst.dk/seniorpolitik/viden om seniorer. IDEALprojektet, Personalestyrelsen og CFU.
  • Personalestyrelsen (2003). ISOLA 2003. Finansministeriet.
  • Prahalad, C.K. & Hamel, G. (1990). The Core Competence of the Corporation. Harvard Business Review May-June, pp. 79-91.
  • Putnam, R. D. (2000). Bowling alone. The collapse and revival of American community. New York: Touchstone.
  • Rambøll Management (2004). Seniorers konkurrencekraft. Analyse af seniorpolitikker og seniorers værdi i fire nordiske lande. Rapport, København.
  • Regeringen. Folkeskoleloven. http://www.retsinfo.dk/index/UND/AT00 1437.htm
  • Regeringen. (2002). Bedre Uddannelser. København.
  • Regeringen. (2003). Danmarks nationale handlingsplan for beskæftigelsen. København.
  • Riis, J.O. (2004). Centrale kompetencer og vilkår for læring i vidensamfundets virksomheder. Danmarks Erhvervsråd.
  • Rosenstock, I. M. (1974). The health belief model and preventive health behavior. Health Education Monographs, 2, 4. pp. 355-387.
  • Rychen, D.S. & Salganik, L.H. (Eds.) (2003). Key Competencies for a Successful Life and a Well-Functioning Society. Hogrefe & Huber Publishers. Göttingen.
  • SBU (2003). Sjukskrivning – orsaker, konsekvenser och praxis. En systematisk litteraturöversikt. Stockholm.
  • Schultz, P.W & Zelezny, L (1999). Values as predictors of environmental attitudes. In Journal of Environmental Psychology, 19(3), pp. 255-276.
  • Scully, J. (1996). The Golden Age of Work – Job design for the Aging Workforce. University of Florida, Gainsville Fl.
  • Senge, P. (1990). The fifth discipline: The art and practice of learning. New York, Doubleday.
  • Sennett, R. (1999). Det fleksible menneske. Eller arbejdets forvandling og personlighedens nedsmeltning. Højbjerg: Forlaget Hovedland.
  • Shalla, V. og Schellenberg, G. (1998). The Value of Words: Literacy and Economic Security in Canada. The Centre for International Statistics Canadian Council on Social Development. www.statcan.ca
  • SIBIS (2003). SIBIS the Pocket Book 2002/03 – Measuring the Information Society in the EU. The EU succession Countries, Switzerland and the US. www.sibis-eu.org
  • Stelter, R. (1995). Oplevelse og iscenesættelse – identitetsudvikling i idrætten. DHL's Forlag/forlaget systime. København/Herning
  • Stelter, R. (1999). Med kroppen i centrum – idrætspsykologi i teori og praksis. Dansk psykologisk Forlag. København.
  • Stern, P.C. (2000). Towards a coherent theory of environmentally significant behaviour. In Journal of Social Issues, 56(3), pp. 407-424.
  • Strati, A. (1999). Organisation and Aesthetics. Sage Publications Ltd.
  • Sundhedsstyrelsen (2003). Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. København.
  • Sveiby, K.E. (1997). The New Organizational Wealth: Managing and Measuring Knowledge-based Assets. San Francisco: Berrett-Koehler.
  • Sørensen, E. & Torfing, J. (2000). Skanderborg på landkortet; et studie af lokale styringsnetværk og politisk handlekraft. Jurist- og Økonomiforbundets Forlag.
  • Tidemand, F. og Lindstrøm, P. (2003). Arbejde der uddanner. DI. København.
  • Thorgaard, D. og Schou, L. (2000). Seniorer og ledelse...jo før, jo bedre. Kommunernes Landsforening.
  • Undervisningsministeriet og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (2004). Styrket Internationalisering af uddannelserne. Redegørelse til Folketinget.
  • Undervisningsministeriet (2002). Nøglekompetencer – forskerbidrag til Det Nationale Kompetenceregnskab. Sekretariatet for det Nationale Kompetenceregnskab. Undervisningsministeriet.
  • Undervisningsministeriet (2003a). Fremtidens sprogfag – vinduer mod en større verden. Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie nr. 5 – 2003.
  • Undervisningsministeriet (2003b). Uddannelse: Viden, vækst og velfærd.
  • Undervisningsministeriet (2004a). Fremtidens uddannelser. Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie nr. 2 – 2004.
  • Undervisningsministeriet (2004b). OECD- rapport om grundskolen i Danmark – 2004. Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie nr. 5 – 2004.
  • Undervisningsministeriet (2004c). Innovation, iværksætterlyst og selvstændighedskultur i uddannelsessystemet.
  • United States Department of Health and Human Services (2000). Healthy People 2010 (2nd edition, vol. 2). Washington, DC: United States Government Printing Office.
  • Utdannings- og forskningsdepartementet (2003). Kan livslang læring måles? Kompetanseberetningens læringsbarometer. Norge.
  • von Hippel, E. and Tyre, M. (1995). How learning by doing is done: Problem identification and novel process equipment. In Research Policy vol. 24, No 5.
  • Wégens, J. (1994). Seniorlederen. Kompetenceudvikling og arbejdsengagement i senkarrieren. Handelshøjskolen i København. ph.d.-serie 8.94, København.
  • Wilkinson, R. G. (1996). Unhealthy societies. The Afflictions of Inequality. London: Routledge.
  • Winter, S. (1987). Knowledge and competence as strategic assets. In Teece, D. (ed.) The competitive challenge: strategy for industrial innovation and renewal. Ballinger Publishing Company. Cambridge, Mass.
  • Woercom, M. (2003). Critical reflection at Work. Bridging individual and Organisational learning. Twente University.
  • Woolcock, M. (1998). Social capital and economic development: toward a theoretical synthesis and policy framework. In Theory and Society, No. 2, Vol. 27, pp. 151-207.
  • Økonomi- og Erhvervsministeriet (2003).Vækst med vilje. København.

 

groslash;n streg Denne side indgår i publikationen "Det Nationale Kompetenceregnskab - hovedrapport" som kapitel 22 af 23
© Undervisningsministeriet 2005
Forrige kapitel Til forsiden Næste kapitel
Til sidens top