|
|
Til udvikling af innovation og iværksætterkultur i det danske uddannelsessystem- En strategi og 10 anbefalinger fra Visionspanelet for innovation og selvstændighedskultur i uddannelserneKolofonTitel: Til udvikling af innovation og iværksætterkultur i det danske uddannelsessystem Resumé: Rapporten er afleveret til undervisningsministeren i august 2004. Sprog: Dansk Indholdsfortegnelse
Resumé Rapporten er afleveret til undervisningsministeren i august 2004.
Indhold:Iværksætterkulturen skaber råstoffet til Danmarks fremtid Visionspanelets vision for uddannelsesindsatsen fra 2004 til 2010 Oversigt over Visionspanelets 10 anbefalinger Udfordringen fra identifikation til handling Visionspanelets vision for uddannelsesindsatsen fra 2004 til 2010 Pejlemærker hjælper med til at nå mål og delmål Uddybning af Visionspanelets 10 anbefalinger til ministeren Komplet indholdsfortegnelse Publikationen er kun udgivet i elektronisk form.
Undervisningsministeriet © Undervisningsministeriet 2004 Ministerens forordDet er regeringens mål, at Danmark i år 2010 skal ligge i den europæiske elite på iværksætterområdet. For at få inspiration til, hvordan uddannelsesområdet kan yde sit til, at vi når dette mål, nedsatte jeg i starten af 2003 Visionspanelet for innovation og selvstændighedskultur i uddannelserne. Visionspanelet har nu afholdt fem møder med mig, og vi har været igennem en lang række seriøse diskussioner om den bedste kvalificering af indsatsen. Visionspanelet har til fulde levet op til forventningerne om at skabe visioner for indsatsen for innovation, iværksætterlyst og selvstændighedskultur i uddannelsessystemet. Denne publikation er Visionspanelets afsluttende anbefalinger til mig som undervisningsminister. Panelets vision for innovation og selvstændighedskultur i uddannelsessystemet frem til år 2010 er ambitiøs, men rigtig. Og den understreger uddannelsernes betydning for samfundets udvikling til iværksættereliten i Europa. Visionspanelets arbejde vil få en stor effekt. Panelets 10 konkrete anbefalinger indgår i overvejelserne om den næste sammenhængende strategi for innovation, iværksætterlyst og selvstændighedskultur i uddannelsessystemet. Den første strategi er fra januar 2004, men det er ved at være tid at vurdere strategiens effekt og berige nye planer med Visionspanelets visioner. Ulla Tørnæs Undervisningsminister August 2004 Iværksætterkulturen skaber råstoffet til Danmarks fremtidDet er et faktum, at iværksættere og iværksætterkultur har stor økonomisk betydning. Danmark har behov for virkelystne borgere, der tænker anderledes, arbejder kreativt, skaber nye arbejdspladser og større vækst, samt fornyer eksisterende arbejdspladser. Samtidig har den enkelte behov for at kunne agere i en hverdag, der stiller stigende krav til kommunikative, kreative, innovative og faglige kompetencer - kompetencer, som også er tæt knyttet til det at være iværksætter. Et vigtigt indsatsområde er at sikre, at uddannelsessystemet kan udvikle nye iværksættere og kommende generationer med de innovative kompetencer, som en god placering på det globale marked kræver. De unges manglende risikovillighed og et utidssvarende syn på at være iværksætter får mange til at vælge den sikre og trygge tilværelse som lønmodtager. Holdningen ligger forankret i det danske velfærdssystem og i lønmodtagerkulturen, og det bliver svært og vil kræve langsigtet strategi og indsats af uddannelsessystemet at bryde mønstret og udvikle stærke iværksætterkompetencer hos de unge. Hvis uddannelserne styrker børn og unges selvstændighed, mod og virkelyst - og vi derigennem kan ændre kulturen - får vi flere iværksættere, øget værdiskabelse, og Danmark får større vækst. Visionspanelets medlemmerDirektør Jette Marianne Arnskjold, TIC Studievært Christine Antorini, Danmarks Radio (udtrådt september 2003) Sekretariatsfunktionen er varetaget af: Visionspanelets opgaverVisionspanelet er et forum for dialog inden for temaet "uddannelsernes rolle og betydning for innovation og selvstændighedskultur i Danmark". Formålet har været dels at kvalificere, hvordan man gennemfører regeringens iværksætterpolitik på uddannelsesområdet og dels at styrke og synliggøre dialogen mellem uddannelsesverdenen og erhvervslivet. Visionspanelet har desuden haft til opgave at overveje idéer og initiativer til, hvordan virksomheder og erhvervsliv kan spille sammen med uddannelserne. Denne strategi præsenterer resultaterne af en række indgående drøftelser i Visionspanelet fra januar 2003 til august 2004. Disse drøftelser er samlet i en vision for innovation og iværksætterkultur i uddannelsessystemet og 10 anbefalinger, der behandler de væsentligste indsatsområder for at gennemføre visionen. Visionspanelets vision for uddannelsesindsatsen fra 2004 til 2010Det danske uddannelsessystem skal fra 2004 til 2010 kunne vise resultater, der er på internationalt topniveau, når det gælder innovation og iværksætterkultur. Uddannelsessystemet skal på den måde bidrage til at skabe generationer af innovative medarbejdere og det vækstlag af iværksættere, der er nødvendigt for, at Danmark kan være i den europæiske elite på iværksætterområdet i 2010. Oversigt over Visionspanelets 10 anbefalinger1. Formulerede uddannelsesmål for de enkelte uddannelser 2. Strategiske mål for alle skoler og uddannelsesinstitutioner 3. En sammenhængende iværksættersøjle i uddannelsessystemet 4. Vekselvirkning mellem teori og praksis, understøttet af en udvikling af nye undervisningsformer og undervisningsmaterialer 5. Indsamling og spredning af virkningsfulde erfaringer 6. Iværksættere optræder som rollemodeller 7. Formaliserede partnerskaber mellem uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv 8. Strategi for opkvalificering af undervisernes kompetencer 9. Måling og formidling af indsatsen på alle uddannelsestrin 10. Internationalt samarbejde om formidling og udvikling af nye tiltag Udfordringen fra identifikation til handlingVisionspanelet har en fælles opfattelse af, at det danske uddannelsessystem allerede i dag udvikler selvstændighed, initiativ og en række relevante kompetencer hos elever og studerende. Men der er en række svagheder, og profilen er ikke skarp nok til i tilstrækkeligt omfang at kunne ændre kulturen og understøtte udviklingen af flere iværksættere. En spredt og usynlig indsats Kløft mellem de unges drømme og deres motivation, redskaber og kompetencer Svage koblinger mellem uddannelsessystemet og det omgivende samfund Kulturel modstand i det etablerede system Visionspanelets vision for uddannelsesindsatsen fra 2004 til 2010Det danske uddannelsessystem skal fra 2004 til 2010 kunne vise resultater, der er på internationalt topniveau, når det gælder innovation og iværksætterkultur. Uddannelsessystemet skal på den måde bidrage til at skabe generationer af innovative medarbejdere og det vækstlag af iværksættere, der er nødvendigt for, at Danmark kan være i den europæiske elite på iværksætterområdet i 2010. Visionen forudsætter handling
Visionen forudsætter opbakning Indsatsen skal være langsigtet, tværfaglig og bredspektret. Det er ikke en døgnflue at satse på, at innovation og iværksætterkultur skal styrkes, og der er behov for en indsats på alle niveauer (lokalt, regionalt og centralt) og i forhold til alle relevante målgrupper: Elever/studerende, undervisere, skole- og institutionsledere, virksomheder m.fl. Visionen forudsætter ressourcer Visionen forudsætter organisering Det har stor betydning, at indsatsen støttes af udvalgte kontaktpersoner. Ændringer af praksis forudsætter ændringer på det personlige og holdningsmæssige plan - en proces, som er tidskrævende. Ved at udpege lokale forandringsagenter (change agents), som kan tage højde for institutionernes kultur vil implementeringstiden mindskes. Forandringsagenterne kan med fordel arbejde tæt sammen med Undervisningsministeriet og med organisationer som Young Enterprise, European Business Games, Venture Cup. Forandringsagenterne kan f.eks. etablere netværk og øge kendskabet til iværksætterområdet og aktiviteterne via videndeling og eksempler på best practise. Visionspanelet stiller sig gerne til rådighed som en reference- og ressourcegruppe, der kan træde til i forbindelse med ad hoc projekter for at styrke og holde fast ved den fremtidige indsats. Pejlemærker hjælper med til at nå mål og delmålVisionspanelet peger på disse pejlemærker som barometer for, i hvilken udstrækning visionen realiseres. Formålet med at opstille pejlemærker er, at man kan justere på de områder, hvor delmålene ikke nås.
Visionspanelet foreslår, at der bliver igangsat iværksætterbarometre på alle institutionsområder, så der sker en benchmarking af uddannelsessystemets indsats i dag og nye initiativers effekt. Visionspanelet anbefaler ministeren, at der om 3 år bliver gennemført en undersøgelse af målopfyldelsen eventuelt ved hjælp af iværksætterbarometre. Uddybning af Visionspanelets 10 anbefalinger til ministeren1. Formulerede uddannelsesmål for de enkelte uddannelserUndervisningsministeriet skal igangsætte et arbejde med at formulere mål for alle uddannelser for, hvilket kundskabsniveau og hvilke kompetencer eleverne og de studerende skal nå inden for innovation og iværksætteri. Uddannelsesmål bør indføjes i regelsættet for uddannelserne, så iværksætterområdet er en del af de gældende curricula på et relevant niveau (fx. lov, bekendtgørelse, studieordning eller fagbeskrivelse). Rammerne for undervisningen skal understøtte, at innovation og entreprenørskab inddrages i emner, fag og undervisning. Fokus på både faglige og personlige kompetencer Forskellig indsats på forskellige klassetrin og uddannelsesniveauer Inspiration fra udland og inddragelse af erhvervsliv Visionspanelet lægger vægt på, at der sker en inddragelse af virksomheder i arbejdet med udarbejdelse af uddannelsesmål. Utraditionelt samarbejde åbner for en mere dynamisk tænkning og det kan bidrage til, at virksomheders erfaringer med kreativitet og innovation inddrages. 2. Strategiske mål for alle skoler og uddannelsesinstitutionerSideløbende med formulering af mål for uddannelserne skal et strategi- og målformulerende arbejde igangsættes på de enkelte skoler og uddannelsesinstitutioner. Målene skal tage hensyn til, at tværfagligt arbejde er nødvendigt for at opnå mål, der har de ønskede resultater. Lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne På tværs af uddannelsessystemet må lærere, studerende og elever, ledelser og forældre udnytte mulighederne for at inspirere hinanden gennem dialog og spredning af gode erfaringer. Samtidig må skolerne og uddannelsesinstitutionerne sikre, at de har systemer, der kan understøtte videndeling og samarbejde - både organisatorisk og pædagogisk. Netværk og videndeling rækker udover den enkelte klasse, team og skole og giver plads til nye samarbejdsflader - dels med andre lignende skoler og uddannelsesinstitutioner, dels med lokale og regionale virksomheder og organisationer, der kunne tænkes at bidrage til skolernes og institutionernes læreprocesser. Tilgængelige oplysninger på internettet 3. En sammenhængende iværksættersøjle i uddannelsessystemetDer skal oprettes en iværksættersøjle i uddannelsessystemet. Den skal bestå af et sammenhængende tilbud af undervisning og aktiviteter inden for innovation og iværksætteri fra grundskole til Ph.d. [3]. Iværksættersøjlen skal indeholde både obligatoriske og valgfrie forløb. Obligatoriske forløb er nødvendige for at sikre en bred indsats, hvor alle får mulighed for at arbejde med området. Valgfri forløb skal give udviklingsmuligheder for de særligt interesserede. Tilbudene kan bestå af fagspecifikke og tværgående emner i de eksisterende fag, projekter, særskilte fag, målrettede linier/retninger osv. Der skal oprettes en let tilgængelig oversigt over tilbudene. Undervisning og aktiviteter skal være præget af et handlingsorienteret, dynamisk og retningsgivende kvalitetskoncept. Hensigten er, at værktøjerne skal være handlingsorienterede i den forstand, at de peger på, hvordan iværksætteren løser sine problemer i praksis. Forankring af innovation og iværksætteri i kendte fag I folkeskolen kan innovation og iværksætteri fx indarbejdes som obligatoriske elementer i folkeskolens centrale fag dansk, matematik, historie, natur og teknik fysik/kemi og samfundsfag og som element i tværgående projektarbejde. Det vil også være relevant at stille krav om at inddrage produktorienteret undervisning, elevvirksomheder og opfinderforløb (fx i stil med det svenske "Snillarblixtarne"). For de interesserede elever bør der oprettes et nyt valgfag i innovation og iværksætteri og drift af egen virksomhed. Det skal ske for folkeskolens ældste klasser samtidig med, at der oprettes nye iværksætterlinier og valgfag på erhvervsuddannelserne. Samarbejde med erhvervsliv, anvendelse af praktiske øvelser, spil og konkurrencer Der findes allerede i dag mange aktiviteter inden for iværksætterområdet, der er relevante for uddannelsessystemet, men ikke er igangsat eller finder sted inden for dette, fx forretningsspil, konkurrencer og praktik. Sådan skal det fortsat være, men i uddannelsessystemet bør der i højere grad åbnes op for, at disse aktiviteter indgår i undervisningen. I ungdomsuddannelserne bør der således gives formel mulighed for at inddrage elevvirksomhed i undervisningen i relevante fag. Undervisningen bygger på ny viden om indlæring og eksperimentel metodik Det skal være et kendetegn ved undervisningsforløbene i iværksættersøjlen, at der sker en evaluering af elevernes og de studerendes innovative og iværksætterrelaterede kompetencer. Der bør derfor ske en udvikling af evalueringsformer i takt med formuleringen af uddannelsesmål og undervisningsforløb. 4. Vekselvirkning mellem teori og praksis, understøttet af en udvikling af nye undervisningsformer og undervisningsmaterialerVekselvirkning mellem teori og praksis Undervisningen "om" det faglige stof skal kombineres med træning "i" at iværksætte. Praksisnær undervisning og træning kan blandt andet bestå i etablering af prototypevirksomheder og deltagelse i konkurrencer som Young Entreprise og Venture Cup. Samarbejde om relevant undervisningsmateriale For yderligere at lægge pres på udviklingen skal et samarbejde igangsættes mellem undervisningsmiddelbranchen, Undervisningsministeriet og øvrige interessenter fx organisationer, foreninger, kommuner, faglige foreninger og uddannelsesinstitutioner om udvikling af undervisningsmaterialer. Ikke mindst til folkeskolen og ungdomsuddannelserne. Målet er, at samarbejdet om forsyningen af materialer til skolernes undervisning i innovation og entreprenørskab og derigennem sikrer udvikling og udbredelse af velegnede undervisningsmaterialer. En vellykket iværksætterundervisning sker ikke på ad hoc basis, men ved en systematisk og gennemgribende metode i hele uddannelsessystemet. Der bør bygges videre på allerede indhøstede erfaringer med afprøvning af pædagogiske metoder. Undervisningsmaterialer skal dermed også bidrage til, at metoder - der virker - bliver udbredt. For at sikre størst mulig og hurtig udbredelse af undervisningsmaterialer kan der etableres en sponsor-ordning, hvor virksomheder, ministerier m.fl. kan vælge at sponsorere, at undervisningsmaterialer distribueres til nedsat pris eller gratis. 5. Indsamling og spredning af virkningsfulde erfaringerDer skal ske en særlig og systematisk indsats for at identificere, synliggøre og sprede erfaringer og tiltag "der virker". Målet er at sikre, at de eksisterende erfaringer og ressourcer udnyttes bedst muligt. Indsatsen skal være vedholdende og langsigtet. Erfaringsspredning og -validering kan ske på en række måder. Visionspanelet foreslår konkret, at der oprettes flere faglige netværk mellem de ansvarlige lærere og undervisere på tværs af institutioner, og at der i samarbejde med organisationer som fx Young Enterprise, European Business Games og Venture Cup udvikles og iværksættes et sæt af værktøjer, paradigmer og vidensbaser, der gør det let for lærere og ledere at arbejde med innovation og entreprenørskab og bruge feltet som tilgang til at opfylde allerede stillede uddannelseskrav. At fungere aktivt i et netværk kræver tid, tålmodighed og ressourcer. Ofte er velfungerende netværk med videndeling og udveksling af praktiske ideer et resultat af en langvarig proces, hvor man ikke kun lærer at nyde, men også at der skal ydes. I dag netværker alle, og som iværksætter kan man ikke undvære et personligt netværk af personer, man kender, og samtidig udgør en ressource for én. Netværk skal vedligeholdes, og det er ressourcekrævende, men det er en vigtig investering, der kan give et stort afkast, hvis man finder balancen mellem at vedligeholde vigtige netværksrelationer samtidig med, at nye udvikles. Iværksætterakademiet skal tildeles en særlig rolle Selvstændighedsfonden kan konsulteres og anvendes aktivt Visionspanelet forestiller sig, at den kommende fond vil få stor betydning for den videre udvikling på området. Fonden må forventes at få pæne økonomiske ressourcer til rådighed for støtte til konkrete projekter, og fondens bestyrelse og øvrige bagland vil i sig selv kunne blive en ressource af engagerede personer, der kan tænkes at indgå aktivt i udviklingen, fx som sparringspartnere til ministerielle tiltag og som ressourcepersoner for projekter, der gennemføres. 6. Iværksættere optræder som rollemodellerVisionspanelet finder det vigtigt, at der gøres en særlig indsats for at fremme brugen af iværksættere som rollemodeller og ildsjæle i uddannelsesinstitutionerne, og tror på, at den bedste rådgivning kommer fra folk, der selv har været eller er iværksættere. Iværksættere er med til at skabe et erhvervsliv. De øger beskæftigelsesmulighederne ikke blot for iværksætteren selv, men også for de personer, som han eller hun med tiden ansætter i sin virksomhed. Iværksættere er positive rollemodeller for elever og studerende. De viser dem, at det kan nytte at gøre en indsats, og at samfundet rent faktisk støtter dem i at gøre det. Alle elever og studerende skal i løbet af hvert uddannelsestrin og som led i undervisningen møde mindst én iværksætter, fx som oplægsholder på temadag, som timelærer, som mentor eller som vejleder/rådgiver. I den sammenhæng kan skolens forældrekreds være en kilde til erfaringer og engagement, og kan med fordel inddrages, hvor det er relevant, at de fortæller om deres arbejdsliv. Ny teknologi i form af hjemmesider og e-mail øger uafhængigheden af tid og sted og åbner op for nye samarbejdsmuligheder. Hver skole og institution må i forventes at opbygge et netværk af lokale erhvervsfolk og iværksættere, der vil deltage i skolens undervisningsaktiviteter, samt gennemfører besøg på virksomheder. 7. Formaliserede partnerskaber mellem uddannelsesinstitutioner og erhvervslivPartnerskaber mellem uddannelsesinstitutionerne og virksomheder skal styrkes. Hver skole og institution skal – gerne i samarbejde med andre skoler og institutioner - forpligte sig til at indgå i netværk/partnerskaber med virksomheder. Partnerskab med mærkbar værdi for alle Genstanden for partnerskabet kan være forskelligt, fx fadderskab af klasser, gæstelærer, virksomhedsbesøg, udgangspunkt for netværk med gensidig inspiration, vejledning til elevvirksomheder, almindelig information samt løsning af konkrete problemer/opgaver inden for proces- og produktudvikling. Elever og studerende løser konkrete opgaver for erhvervslivet Efter- og videreuddannelse af (potentielle) iværksættere er et særligt område, hvor der er gode muligheder for partnerskab. 8. Strategi for opkvalificering af undervisernes kompetencerEfteruddannelse er en vigtig forudsætning for fortsat udvikling af iværksætterindsatsen. Der skal sættes særligt fokus på underviserne, og der skal lægges en strategi for opkvalificering af undervisernes kompetencer inden for innovation og entreprenørskab på alle niveauer. Der skal også her tages hensyn til, at en vis grad af tværfaglighed er nødvendig. Iværksætterindsatsen skal bæres igennem af lærerne og rollemodellerne. Det vil ikke være muligt at realisere visionen, hvis lærerne ikke selv har innovative kompetencer, er eksponenter for en iværksætterkultur og har kendskab til erhvervslivet. Visionspanelet anbefaler derfor, at der sættes særligt fokus på underviserne. Dette gælder såvel lærernes grunduddannelse som efteruddannelse. Obligatorisk innovativ metodik fremmer innovation i tanke og handling Innovation og iværksætteri skal indgå i læreruddannelsen. Både i den teoretiske undervisning og i de studerendes praktik. Innovation og pædagogiske metoder, der fremmer innovation, skal være en obligatorisk del af pædagogikum for nye gymnasie- og erhvervsskolelærere. Seminarier kan udvikle spydspidskompetencer, hvor man er særlig fokuseret på undervisningsmetoder og -former, som udvikler innovative iværksætterkompetencer, og hvor målet er, at alle studerende i uddannelsesforløbet kommer i kontakt med selvstændighedskulturen og iværksætterproblematikken set i en pædagogisk sammenhæng. 9. Måling og formidling af indsatsen på alle institutionsområderVisionspanelet foreslår, at der bliver igangsæt iværksætterbarometre på alle uddannelsestrin, således at der sker en benchmarking af uddannelsessystemets indsats i dag og nye initiativers effekt. Formålet er at måle, formidle og synliggøre uddannelsessystemets indsats. Anbefalingen sker med inspiration fra det iværksætterbarometer som allerede findes for universiteterne, og med udgangspunkt i Visionspanelets opfattelse af, at det er nødvendigt at identificere best practice og synliggøre indsatsen, herunder at kunne måle, i hvilket omfang Visionspanelets vision realiseres. Der bør stræbes efter, at analysen giver et struktureret overblik over indsatsen, og at der redegøres for, hvordan visionerne er omsat til konkrete former for praksis. Det bør ske efter et fælles og centralt fastlagt system med mulighed for at foretage sammenligninger og få vurderet, om der er balance mellem indsats og resultater. Man skal måle iværksætterkulturen i folks holdninger til iværksættere, i præferencerne for at være selvstændig og i iværksætterdynamikken. Barometeret er et analyseredskab, som giver et billede af institutionernes og virksomhedernes arbejde med iværksætteri, partnerskaber og innovation samt fremtidige indsatsområder. Iværksætterbarometeret udgør på den måde en ramme for kvalificeret at finde frem til samarbejde, dialog og udvikling. Måling er ikke et mål i sig selv, men et redskab i institutionernes og virksomhedernes udviklingsproces. Det er den nuancerede og brede vurdering af indsatsen, som er interessant. Ideelt set skal barometret være et redskab til at dokumentere og påvise fælles 'bevægelse' og kollektiv kompetencetilvækst på iværksætterområdet. Visionspanelet peger på fem pejlemærker, der kan indgå i iværksætterbarometret, jf. side 14. Visionspanelet foreslår, at der som minimum sker en måling af status for uddannelsessystemets indsats i dag og om tre år. 10. Internationalt samarbejde om formidling og udvikling af nye tiltagEuropa skal fremme iværksætterdynamikken mere effektivt, hvis de ønskede mål skal opnås: Inden 2010 skal Europa være den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden. Et gunstigt klima for etablering og udvikling af virksomheder er af central betydning for muligheden for at nå disse mål. Det største strukturelle problem består i en modvilje mod at løbe en risiko og en skepsis med hensyn til virksomhedsetablering, der præger de unge i mange europæiske lande. Dette problem kan ikke imødegås med nye støtteprogrammer, men der er snarere brug for at gribe tilbage til de kræfter, der styrer den sociale markedsøkonomi, og anspore potentielle iværksættere til at løbe en risiko og tage et ansvar. Danmark har et problem, som vi deler med mange andre lande. Det internationale samarbejde med henblik på en gensidig formidling af tiltag, der virker, og udvikling af innovative og iværksætterorienterede holdninger, viden og færdigheder i en global kontekst, skal udbygges. Danmark er allerede med i en række internationale samarbejder gennem fx Young Enterprise, European Business Games, Venture Cup og Connect Denmark, ligesom der løbende gennemføres sammenlignende analyser i regi af EU-kommissionen m.fl. Iværksætteri sat på dagsorden i hele den vestlige verden Elever og studerende skal klædes på til et globalt miljø BegrebsafklaringAllerede på Visionspanelets første møde handlede de indledende diskussioner om, hvilke termer man fandt mest dækkende. Det blev hurtigt nødvendigt at finde en fælles terminologi: Entreprenørskab/entreprenør: En entreprenør er en person, som har startet egen virksomhed, eller som fx har skabt innovation inden for ny produktion eller serviceydelse i eksisterende virksomheder. Innovation: At være innovativ bygger på evnen til at nytænke, hvor man kombinerer sin viden, erfaring og indsigt på nye områder og nye måder. Kreativitet er en vigtig forudsætning for innovation. Selvstændighed: Selvstændighed er en kombination af holdninger og personlige kvalifikationer. Mod, konstruktiv nysgerrighed, evne til selvorganisering og evne til samarbejde er forudsætninger. Selvstændighedskulturen indrammer de egenskaber, der ofte forbindes med at være iværksætter. Iværksætteri/Iværksætter: En iværksætter er en person, som starter egen virksomhed. Iværksætteren opbygger kendskab til virksomhedsdrift, produktion, økonomi og salg. Værdiskabelse: Gennem produkter og serviceydelser skaber man værdi for kunderne, for aktionærer, for medarbejdere og for samfundet. Værdiskabelse, er en nødvendig forudsætning for en bæredygtig udvikling af virksomheden og samfundet. BilagThe Consortium for Entrepreneurship Education The Consortium for Entrepreneurship Education has been providing leadership and gathering enthusiasm for teaching entrepreneurship since 1982. The Consortium was formed in response to a Policy Paper from the US Department of Education, signed by then Secretary Terrell Bell. His concept was that entrepreneurship should be part of the curriculum for all vocational programs in secondary and post-secondary education. Membership in the Consortium started with State Directors of Vocational Education who continue to be part of the Consortium leadership. Over the years, as the concept of entrepreneurship education spread to the broader K-12 education system and higher education, membership has expanded to include colleges and universities, local school systems, foundations, private businesses, and national organizations of many different types. Currently over 60 institutions and organizations - from inside and outside the US - are members of the Consortium. Vision Mission Entrepreneurship programs meet the needs of many diverse groups:
Consortium Goals
National Content Standards for Entrepreneurship Education http://www.entre-ed.org/Standards_Toolkit/ The Toolkit for the National Content Standards for Entrepreneurship Education is designed to give you the Standards and Performance Indicators framework necessary for developing curriculum for entrepreneurship programs as a lifelong learning process. Along with the Standards, the Toolkit contains background information on Entrepreneurship Education and the Lifelong Learning Model for Entrepreneurship Education, sample applications of the Standards, and information about the research used to develop the Standards. Fodnoter[1] Iværksætterbarometret er et måleredskab, der med udgangspunkt i pejlemærkerne kan bruges til at følge udviklingen - at vurdere, hvorvidt der sker fremskridt i retning af indfrielse af målsætningerne. [2] http://www.entre-ed.org/. Se bilag. [3] Undervisningsministeriet har en samlet strategi for at styrke og udvikle en iværksættende og innovativ kultur i uddannelsessystemet. Iværksætterkæden bygger på regeringens mål om, at eleverne og de studerende skal tilegne sig kompetencer og færdigheder relateret til iværksætteri og innovation, blandt andet gennem partnerskaber. Se: "Innovation, iværksætterlyst og selvstændighedskultur i uddannelsessystemet", kapitel 6. Undervisningsministeriet 2004. http://static.uvm.dk/publikationer/2004/innovation/kap06.html [4] Undervisningsminister Ulla Tørnæs: ”Initiativerne på folkeskoleområdet vil især handle om, hvordan skolen kan sikre, at eleverne tilegner sig de personlige egenskaber, som kræves for at blive igangsætter, uanset om det er som selvstændigt erhvervsdrivende eller som ansat: Fx kreativitet, nysgerrighed, risikovillighed og samarbejdsevne. Et udviklingsarbejde om »innovativ pædagogik« er ved at blive formuleret, og på baggrund af resultaterne herfra vil der blive udviklet efteruddannelsestilbud for lærerne.” http://www.folketinget.dk/Samling/20021/spor_sv/S1503.htm
|
|
|
Til sidens top |
Denne side indgår i publikationen "Til udvikling af innovation og iværksætterkultur i det danske uddannelsessystem" som hele publikationen