|
|
Tidlig indsatsKolofonTitel: Tidlig indsats Udgivet af Undervisningsministeriet, Uddannelsesstyrelsen, Område for grundskolen og folkeoplysning Bestilles (UVM 5-456) hos: eller hos boghandlere
Resumé Publikationen skal inspirere kommuner, amter og regioner til at igangsætte udviklingsarbejder om tidlig indsats over for småbørn med sproglige, begrebsmæssige og andre udviklingsmæssige problemer. Publikationen er inddelt i tre kapitler om: samarbejdsmodeller, forældreinddragelse og pædagogiske metoder. I hvert kapitel peges på en række dilemmaer, ligesom der peges på gode eksempler til inspiration for en konkret indsats. I det afsluttende kapitel formuleres - til en yderligere kvalificering af udviklingsarbejdet - et børneperspektiv på tidlig indsats.
Indhold:1. Tidlig indsats – samarbejdsmodeller 2. Tidlig indsats – forældreinddragelse 3. Tidlig indsats – pædagogiske metoder 4. Børneperspektivet – en udfordring for tidlig indsats Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie Kolofon
Undervisningsministeriet © Undervisningsministeriet 2004 ForordI disse år er der stor opmærksomhed på en tidlig indsats over for småbørn.
Dette hæfte skal inspirere til formulering og igangsættelse af udviklingsarbejder i kommuner, amter og regioner. Inspirationshæftet er udarbejdet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse blandt landets PPR-kontorer, hvor hensigten har været at kortlægge den eksisterende (amts)kommunale indsats. Undersøgelsen viser blandt andet, at den tidlige indsats i kommunerne er karakteristisk ved:
Efterfølgende er der foretaget interview med tale-hørekonsulenter, ledende sundhedsplejersker samt pædagogiske konsulenter i fem udvalgte kommuner. Ved udvælgelsen er der lagt vægt på variation i kommunestørrelse og geografisk spredning, samt på kommunernes forskellige organisering af indsatsen. Inspirationshæftet er inddelt i tre kapitler om: samarbejdsmodeller, forældreinddragelse og pædagogiske metoder. I hvert kapitel peges på en række dilemmaer, ligesom der peges på gode eksempler til
inspiration for en konkret indsats. Hæftet er udarbejdet af lektor Erik Hygum, adjunkt Bodil Kjær Nielsen og lektor Pia Østergaard, CVU Midt-Vest. Bodil K. Rasmussen 1. Tidlig indsats – samarbejdsmodellerDet horisontale og det vertikale samarbejdeEt fagligt samarbejde om en tidlig indsats over for småbørn med sprog- eller begrebsmæssige problemer kan etableres både på et horisontalt niveau, f.eks. mellem forvaltninger i en kommune, og på et vertikalt niveau, f.eks. mellem forvaltningspersoner og institutionslederen, pædagogen eller dagplejeren. I lovgivningen relaterer den tidlige indsats sig til folkeskolens § 4 stk. 1 og § 20, der bl.a. omhandler specialpædagogisk bistand til småbørn. Det faglige samarbejde er beskrevet to steder: i lov om forebyggende sundhedsfremme §7 og i serviceloven §37a. Kommunen har ansvaret for at oprette tværfaglige grupper, og målet med indsatsen er at sikre, at støtten til børn og unge med særlige behov ydes tidligt og sammenhængende, og med inddragelse af de fagpersoner, der har kendskab til barnet. Til sikring af den koordinerede indsats over for det enkelte barn skal den tværfaglige gruppe udpege en ansvarlig. Det horisontale samarbejde kan på et forvaltningsniveau bestå af den ledende sundhedsplejerske, den pædagogiske konsulent, lederen af dagplejen og/eller tale-hørekonsulenten. Det vertikale samarbejde
kan f.eks. bestå af samarbejde mellem sundhedspleje, tale-hørekonsulent, dagplejepædagog, pædagogisk konsulent og pædagoger eller dagplejere. Flerfaglighed – tværfaglighedEt flerfagligt samarbejde kan karakteriseres ved, at de forskellige fagpersoner arbejder parallelt med småbørns sproglige vanskeligheder.
Et tværfagligt samarbejde er betegnelsen for et samarbejde, hvor forskellige faggrupper udvikler en fælles målsætning og et fælles værdigrundlag for arbejdet med småbørn, og hvor ligeværdighed defineres som et ideal.
Samarbejde organiseret om det enkelte barnSamarbejdet om det enkelte barn kan gennemføres både i en flerfaglig og tværfaglig form. Samarbejdet organiseret som et refleksionsrumEtableringen af et refleksionsrum er en yderligere kvalificering af samarbejdet, hvor der ikke blot er fokus på et konkret barn, men også på fagpersonernes professionsbaserede børnesyn, sprogsyn, holdninger til praksis, m.m. At etablere et refleksionsrum betyder, at der ikke blot udvikles forskellige perspektiver på et barns sproglige udvikling, men at blikket vendes mod de voksne fagpersoner, der udfordres på deres faglige forforståelser og praksis. I en kommune har der f.eks. i et tværfagligt småbørnsteam med ledende sundhedsplejerske, tale-hørepædagog, institutionsledere og den pædagogisk konsulent i en periode været fokus på børn, der kan give anledning til skærpet opmærksomhed. Der arbejdes med fiktive cases, og konklusionen er bl.a., at fagpersonerne ikke har en entydig og fælles definition af disse børn, og at vurderingerne er betinget af, hvor et barn befinder sig i kommunen. Etableringen af et refleksionsrum er ikke afhængig af, at der på et forvaltningsniveau etableres en fælles organisationsstruktur for de forskellige fagpersoner. En enhedsforvaltning er ikke i sig selv en forudsætning for, at samarbejdet udvikler sig i tværfaglig retning, og at samarbejdet udvikler et refleksionsrum. Nære relationer og uformelle kontakter fremhæves ofte som den grundlæggende faktor for den yderligere kvalificering af et fagligt samarbejde, men det vil også være nødvendigt at skabe et stillads, hvis samarbejdet skal udvikle et refleksionsrum. Tværfaglighed og forældreperspektivI tværfagligt samarbejde er forældreinddragelse et helt nødvendigt perspektiv, uanset om det tværfaglige samarbejde har fokus på et konkret barn eller på at udvikle et refleksionsrum. Forældreinddragelse kan forstås på to måder: Som en direkte involvering af forældre, hvor forældre opfattes som aktører, der besidder værdifulde kompetencer. Som et perspektivskifte i refleksionsprocessen, hvor egen faglighed konfronteres med et ydre forældreperspektiv, så fagpersoner ser egen praksis “udefra”.
Refleksionsrum og kvalitetsudviklingRefleksionsprocessen etablerer et læringsrum for alle samarbejdspartnere, hvor fagpersonernes kompetencer bliver bragt i spil og ikke mindst på spil. Genstanden for refleksionsprocessen mellem de forskellige faggrupper kan f.eks. være faggruppernes forskellige perspektiver på børns sprogudvikling, jf. følgende udsagn: Tale-hørekonsulenten:
Den pædagogiske konsulent:
Sundhedsplejersken:
Refleksionsrummet skal skabe forstyrrelser i faggruppernes etablerede syn på, hvordan et sprogproblem og et barns udvikling defineres, herunder betydningen af barnets relationer og baggrund i forhold til sprog- og begrebsudvikling m.m. Forskning i egen praksisRefleksionsprocessen kan fremstå som praktikerens, f.eks. pædagogens og/eller dagplejerens, egne overvejelser over egen praksis og de “blinde pletter”, der ligger gemt bag en given praksis. I den forbindelse kan sundhedsplejersken, den pædagogiske konsulent eller talepædagogen fungere som konsulent i forhold til pædagogen eller dagplejeren, der grundlæggende forstås som aktør i feltet. I etableringen af et refleksionsrum er det vigtigt, at
Generelt handler det om, at pædagogen eller dagplejeren får anerkendelse for de problemer, som de selv definerer. Fra ekspert til konsulentGennem de seneste år er der sket en bevægelse i talepædagogernes arbejde i forbindelse med barnets sprog- og begrebsudvikling: fra undervisning af børn til faglig supervision af både pædagoger og forældre. En talepædagog udtrykker det således:
Udgangspunktet er, at ingen problemstilling isoleres fra barnets relationer, da relationen indeholder ressourcer, der konstruktivt kan bidrage til løsning af problemet. Dilemmaer i samarbejdetEn helt grundlæggende forudsætning for et velfungerende samarbejde om et barn eller for etablering af et refleksionsrum mellem forskellige faggrupper er, at samarbejdet opleves ligeværdigt. En god relation
mellem fagpersoner forveksles ofte med et tværfagligt samarbejde og kan være et meget skrøbeligt fundament for udvikling af et refleksionsrum. Samarbejdet mellem de forskellige fagpersoner aktualiseres i forbindelse med, at barnet møder nye omsorgspersoner i vuggestue/dagpleje, børnehave og skole. I forbindelse med barnets institutionsskift kan der i mange kommuner efterlyses procedurer for, hvordan nye og gamle fagpersoner afleverer og modtager barnet. Sundhedsplejersken er f.eks. den første og som regel den eneste fagperson, der besøger alle børn og deres familier.
Det tillidsforhold, sundhedsplejersken har opbygget, kan skabe et godt afsæt for det videre forebyggende samarbejde med forældrene, men ofte er der ingen overlevering mellem sundhedspleje og dagtilbudene.
Der kan også opstå et informationshul ved overgang til skolen:
Til inspirationAt skabe helhed for de voksne Enkelte kommuner har defineret “en rød tråd” for barnets institutionsliv fra 0-18 år, men der er kun få eksempler på, at der systematisk og metodisk skabes en helhedsforståelse om barnet hos de fagpersoner, som barnet enten forlader eller møder. Det handler således ikke om at skabe helhed i børns liv, men om at skabe en helhedsforståelse om barnet hos de forskellige fagpersoner, som barnet møder. Etablering af refleksionsrum Etableringen af et refleksionsrum rækker ud over de nære, personlige relationer mellem fagpersoner og ud over samarbejdet om et konkret barn. Det er derfor vigtigt, at
Pædagogiske læreplaner Horisontalt og vertikalt samarbejde om pædagogiske læreplaner i dagtilbud, herunder refleksioner over indhold og metoder for sprogtemaet i det konkrete dagtilbud. 2. Tidlig indsats – forældreinddragelseDen tidlige indsats over for småbørn må nødvendigvis tage afsæt i samarbejdet med forældrene. Forældreinddragelse som metode til at sikre forældrenes indflydelse og ansvar er tydeliggjort i lovgivningen, Forældresamarbejde er væsentlig fra den første bekymring til ophør af en pædagogisk støtteforanstaltning. Ifølge serviceloven skal forældrenes forståelse af problemet eksempelvis veje tungt, når barnets sag undersøges. Det præciseres ligeledes, at forældrenes løsningsforslag skal medtænkes i en evt. foranstaltning. I dag ligger problemafklaring således i hænderne på forældrene og de professionelle i fællesskab.
Forældrene som aktive i det tværfaglige samarbejdeInddragelse af forældre som en ligeværdig samarbejdspartner stiller store krav til fagpersonernes kommunikative kompetencer. Fagpersonens kendskab til barnets hele situation er begrænset, og derfor er det nødvendigt at mødes med forældrene i et gensidigt samarbejde. Ansvaret, for at samarbejdet fungerer, ligger i hænderne på fagpersonerne. Derfor er det nødvendigt, at faggrupperne udfordrer deres egen faglighed f.eks. i refleksionsrum og til stadighed styrker samarbejdet med forældrene på alle niveauer. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at pædagoger og dagplejere er den væsentligste kilde til henvisning af børn til PPR, men dernæst peges der på forældrene som den væsentligste kilde. Forældre er således både en betydningsfuld ressource til afdækning af sprogproblemet og en væsentlig samarbejdspartner i den opfølgende indsats. Dilemmaer ved forældreinddragelseSamarbejdet med forældre har altid været behæftet med mange komplekse dilemmaer for fagpersonen. Den professionelles faglighed kan komme i vejen for samarbejdet, hvis forældrene ikke anerkender den professionelle forståelse af problemet.
I relation til fagfæller kan problemet løses:
Magtfaktoren mellem fagperson og forældre kan blive yderligere forstærket i et tværfagligt samarbejde, idet tværfagligheden aktualiserer følgende problemstillinger: hvordan etableres et tillidsforhold til forældrene, når informationer spredes blandt mange fagpersoner? Og hvordan forhindres det, at forældrene føler afmagt i mødet med det tværfaglige team? Meget tyder på, at det første møde med de professionelle er afgørende for det fremtidige samarbejde. Det tværfaglige samarbejde bygger mange steder på uformel og anonym diskussion af enkelsager. Anonymitet kan have svære betingelser i det kommunale samarbejde. Blandt andet kommunestørrelse kan være et problem:
Den uformelle kontakt er væsentlig i det tværfaglige samarbejde, men det uformelle møde er fyldt med dilemmaer.
De professionelle har ikke tavshedspligt over for forældrene. Åbenhed og oprigtighed er væsentlig for at etablere et frugtbart samarbejde mellem forældre og de professionelle. Det er vigtigt, at de professionelle kender regelsættet: Hvor meget må de professionelle tale sammen, før forældrene inddrages? Den manglende inddragelse af forældrene skyldes tilsyneladende de professionelles “berøringsangst”. Flere kommuner nævner problemet med diskussion af anonyme børn.
For at etablere et ligeværdigt og udviklende samarbejde er det nødvendigt med åbenhed over for forældrene lige fra starten. Til inspirationForældrene som bindeled mellem fagpersoner via “Barnets Bog”: Forældre spiller en afgørende rolle i den forebyggende tidlige indsats. Meget tyder på, at forældre kan blive den afgørende faktor for at sikre en succesfuld indsats. Det gælder både i forhold til de problemer, der kan være ved overgange mellem forskellige offentlige dagtilbud og i det konkrete arbejde med småbørn.
“Barnets Bog” kan fremhæves som et redskab i dette samarbejde. Bogen skal være forældrenes ejendom og indeholde oplysninger om barnet fra sundhedsplejerske, talepædagog m.m. Forældrene inddrages hermed i formidling af viden mellem de forskellige fagpersoner. På denne måde styrkes samarbejdsrelationerne mellem pædagoger, dagplejere og forældre. Forældrene er de gennemgående personer i indsatsen, derfor er der en indlysende fordel ved at bruge forældrene som en særlig ressource i den forebyggende indsats. Forældrekurser: Information til forældre kan eksempelvis ske på følgende måder:
Samarbejde med biblioteket:
3. Tidlig indsats – pædagogiske metoderBarnets kommunikation med forældre og personale i dagtilbud er centralt for den tidlige indsats over for småbørn. Der er et særligt fokus på barnets sprogudvikling, fordi:
I en tidlig pædagogisk indsats er tilrettelæggelse af et sprogstimulerende miljø i dagtilbuddet, hvor barnet får mulighed for at forstå og blive forstået i samspillet med andre, derfor centralt. Målet er, at barnet opnår optimale muligheder for deltagelse og læring i dagtilbud og skole.
Børns sprogudviklingBørn tilegner sig sproget i forskellige tempi og med forskellige strategier, som er et produkt af både arv og miljø. Børn tilegner sig sprog i de relationer, de indgår i. Herved bidrager forskelle i opdragelsesmønstre og kulturel baggrund til stor mangfoldighed i børns sprogudvikling. Uanset social eller kulturel baggrund er det vigtigt, at pædagogen eller dagplejeren i samværet med barnet er opmærksom på:
I dagtilbuddet spiller pædagogen og dagplejeren en væsentlig rolle i forhold til barnets sprogudvikling og dermed for barnets mulighed for læring og deltagelse i fællesskabet. Tidlig forebyggende indsatsEn tidlig forebyggende indsats i dagtilbud bør først og fremmest være koncentreret om dagtilbuddets almene pædagogiske indsats. I dag er der en differentieret forståelse for variationer af barnets sprogudvikling. Den tidligere opfattelse af særlige kritiske perioder for barnets sprogudvikling med dertilhørende træningsprogrammer, er nu afløst af en mere almen pædagogisk indsats. Samtidig er det stadig vigtigt, at der er særlig opmærksomhed på børn med alvorlige sproglige vanskeligheder. Pædagoger kan efter rådgivning og vejledning tilrettelægge et særligt pædagogisk miljø for disse børn. Etablering af sproggrupper anvendes ofte som en vigtig målrettet pædagogisk foranstaltning. Dette udtrykker en pædagogisk konsulent på følgende måde: “ Det er vigtigt, at barnet forstår hensigterne i legen. Magter barnet ikke det, kan det have brug for et sted, hvor der er fred og ro til at øve sig, for derefter at komme tilbage til børnehaven.” SprogscreeningSprogscreening af småbørn gennemføres i danske kommuner på forskellig måde. Der tilbydes f.eks.
I daginstitutionerne bliver der også foretaget screening af børn. Aktuelt påtænker en række PPR-kontorer fx at introducere TRAS (Tidlig Registrering Af Sprogudvikling) som en tidlig opmærksomhed på børns sprogudvikling. En screening foretaget af pædagoger i daginstitutioner forudsætter refleksioner over:
En pædagogisk konsulent udtrykker det på denne måde:
Det er vigtigt, at pædagoger kan iagttage og dokumentere børns sproglige udvikling. En screening kræver viden om sprog, overvejelser over risiko for eksklusion af småbørn, ligesom der skal følges op af en målrettet refleksion og handling. Viden om børns sprogPædagogerne og dagplejepædagogerne spiller en central og betydningsfuld rolle, når det gælder henvisning af børn med sprogvanskeligheder til PPR. Pædagogernes observationer af og viden om børns sprog- og begrebsudvikling er derfor et centralt omdrejningspunkt for den tidlige indsats, ligesom inddragelse af forældre udgør en væsentlig kilde til viden, når det gælder det enkelte barns sprog og udvikling. Interviewundersøgelsen viser, at der er stor interesse for og nysgerrighed om børns sproglige udvikling blandt det pædagogiske personale, men der efterlyses større viden om børns sproglige udvikling hos frontpersonalet. En tale-hørekonsulent efterlyser f.eks. større systematik i forbindelse med iagttagelse af børns sproglige udvikling.
I den forbindelse peger en række udsagn på behovet for efteruddannelse af personalet i dagtilbud. Dilemmaer i pædagogiske metoderDer er knyttet en række dilemmaer til kvalificering af frontpersonalets konkrete pædagogiske indsats over for småbørns sprogvanskeligheder. Sprogscreening kan flytte ansvar for tidlig indsats fra frontpersonalet til talepædagogerne. En tale-hørekonsulent undrer sig f.eks. over, hvorfor henvisninger fra personalet i vuggestuerne først kommer efter en sprogscreening foretaget af talepædagogen.
Der er ofte knyttet en støttepædagog til et enkelt barn med store sprogvanskeligheder, f.eks. i nogle timer om dagen. En opkvalificering af støttepædagogen giver en personbunden ressourceudnyttelse frem for at udvikle et vidensflow blandt hele det pædagogiske personale i dagtilbudet. På den ene side skaber et entydigt fokus på screening ikke nødvendigvis en sprogstimulerende og sprogreflekterende institutionskultur. På den anden side kan screening være med til at dokumentere aspekter af sprogudviklingen, heriblandt relationen mellem barn og voksen. Til inspirationKvalificering af frontpersonale Efteruddannelse af frontpersonale skal tage udgangspunkt i den konkrete daginstitutions indsats over for småbørn. Det er vigtigt, at kurserne kvalitetssikres og følges op med evaluering, f.eks. hvert halve år som led i en løbende lærings- og udviklingsproces blandt personalet. Kvalificeringen kan indebære, at der etableres et sprogpædagogisk miljø, som med særlig viden og indsigt kan bidrage til udvikling af en almenpædagogisk sprogstimulerende indsats. Samarbejde med bibliotek Et samarbejde med folke- og/eller skolebiblioteket kan omfatte:
Sprogår Kvalificeringen af pædagoger og dagplejere kan på kommunalt (politisk) niveau forankres ved at definere f.eks. hvert femte år som et “Sprogår”, hvor kommunens dagtilbud, sundhedspleje, biblioteker m.m. er forpligtet til at arbejde med forskellige problemstillinger om børn og sprog, f.eks.:
4. Børneperspektivet – en udfordring for tidlig indsatsDette inspirationshæfte til den tidlige indsats over for småbørn med sproglige vanskeligheder har haft fokus på, hvordan der i samarbejdet mellem faggrupper kan udvikles et refleksionsrum og en læringskultur, og hvordan forældre kan inddrages i den tidlige indsats. Et yderligere udviklingsperspektiv på den tidlige indsats er at gøre op med en traditionel børne- og barndomsforståelse. Børneperspektivet forstår børn som sociale aktører i egen ret, dvs. som analyserende og meningsskabende (små) mennesker og ikke blot som vedhæng til en familie og kultur. Børneperspektivet sætter spørgsmålstegn ved en række traditionelle opfattelser af børn og barndom, herunder ikke mindst en række udviklingspsykologiske teorier. Et børneperspektiv giver børn “taleret” og har som udgangspunkt, at børn af helt indlysende grunde måske er de bedste til at beskrive, når de mangler ord, og når ord klumper sig sammen i munden. Et barneperspektiv retter opmærksomheden på børns hverdagsliv og undersøger, hvordan børn forstår og takler de sproglige forventninger, som forældre, dagplejere og pædagoger m.m. stiller til deres sprogudøvelse, og hvordan institutioners sprogkultur kan udvikle eller afvikle børns hverdagssprog. Et børneperspektivisk syn på børns sprogproblemer vil eksempelvis afdække:
For de forskellige faggrupper vil det være en stor udfordring metodisk og systematisk at anerkende barnet som informant i den tidlige indsats. Faggrupperne skal udvikle redskaber til at give børn “stemme”, dvs. udvikle dokumentationsredskaber, som kan opfange børns hverdagsliv og hverdagsforståelse. Børneperspektivet kan indgå som et vigtigt perspektiv i de voksnes refleksioner over børns deltagelse og læring. ReferencerUndervisningsministeriet: Socialministeriet: Udgivet med støtte fra Undervisningsministeriet: Uddannelsesstyrelsens temahæfteserieI denne serie udsender Uddannelsesstyrelsen publikationer om generelle eller mere specifikke aktuelle emner. Formålet er at skabe debat og inspirere til udvikling i uddannelserne. I 2003 og 2004 er følgende udkommet eller under udgivelse i serien: 2003:
2004:
Publikationerne kan købes hos Undervisningsministeriets forlag eller hos boghandlere. Visse publikationer er trykt i meget begrænset oplag og kan derfor kun rekvireres i ganske særlige tilfælde mod betaling af et ekspeditionsgebyr. På UVM's websted - på adressen: http://www.uvm.dk/katindek.htm - findes en oversigt over hæfter i Uddannelsesstyrelsens publikationsserier udgivet i 1999, 2000, 2001, 2002 og 2003
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Til sidens top |
Denne side indgår i publikationen "Tidlig indsats" som hele publikationen