Praktik-ja tak

- gode råd til dig i jagten på en praktikplads

Kolofon

Titel: Praktik-ja tak
Undertitel: - gode råd til dig i jagten på en praktikplads
Forfatter: Undervisningsministeriet
Udgiver:Undervisningsministeriet
Institution:Undervisningsministeriet
Copyright:Undervisningsministeriet
Anden bidragyder: Datagraf (Grafisk tilrettelæggelse og tryk)
Preben Søborg (Foto)
Schultz Grafisk (Web)
Emneord: praktikpladssøgning, erhvervsuddannelser, eud-elever, praktikpladser
Resumé: Pjecen giver eleverne i erhvervsuddannelserne gode råd til jagten på en praktikplads. Pjecen er skrevet direkte til de unge. Den indeholder både generelle gode råd om praktikpladssøgning og helt konkrete bud på, hvordan eleverne eventuelt kan skifte til en anden beslægtet uddannelse, en af de 23 nye korte erhvervsuddannelser eller en af de trindelte erhvervsuddannelser, hvis de har svært ved at finde praktikplads inden for den først valgte uddannelse. Pjecen er bygget op om cases for hver af de syv eud-indgange, så eleverne kan nøjes med at læse om de indgange, som er relevante for dem.
Sprog: Dansk
URL: pub.uvm.dk/2004/jatak
Den elektroniske udgaves ISBN: 87-603-2440-6
Pris for den elektroniske udgave: 0 DKK
Version: 1.0
Versionsdato: 2004-12-16
Formater: html, jpeg, gif, pdf, css
Inventarliste: hel.html, index.html, kap01.html, kap02.html, kap03.html, kap04.html, kap05.html, kap06.html, kap07.html, kap08.html, kap09.html, kolofon.html, fors.jpg, s06.jpg, s08.jpg, s10.jpg, s12.jpg, s14.jpg, s15.jpg, s16.jpg, s18.jpg, s20.jpg, baggr.gif, get_adobe_reader.gif, green.gif, pilh.gif, pilo.gif, pilv.gif, stdlogo.gif, tom.gif, jatak.pdf, publikation.css
Den trykte udgaves ISBN: 87-603-2439-2
Publiceringsstandard nr. 2.0

Resumé

Pjecen giver eleverne i erhvervsuddannelserne gode råd til jagten på en praktikplads. Pjecen er skrevet direkte til de unge. Den indeholder både generelle gode råd om praktikpladssøgning og helt konkrete bud på, hvordan eleverne eventuelt kan skifte til en anden beslægtet uddannelse, en af de 23 nye korte erhvervsuddannelser eller en af de trindelte erhvervsuddannelser, hvis de har svært ved at finde praktikplads inden for den først valgte uddannelse. Pjecen er bygget op om cases for hver af de syv eud-indgange, så eleverne kan nøjes med at læse om de indgange, som er relevante for dem.

Indhold:

Gode råd til dig i jagten på en praktikplads

Bygge og anlæg

Fra jord til bord

Håndværk og teknik

Teknologi og kommunikation

Det merkantile område

Mekanik,transport og logistik

Service

Faktasider

Kolofon
Hele publikationen i PDF-format (598 kB)
PDF er et printvenligt format. For at læse og printe publikationen i dette format, skal man have en version af Acrobat Reader installeret på sin computer. Dette program kan hentes gratis hos producenten Adobe"s hjemmeside, hvor der også findes installationsvejledning mv.

Undervisningsministeriet
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Telefon 3392 5000

© Undervisningsministeriet 2004
Teksten må med kildeangivelse frit anvendes.

Gode råd til dig i jagten på en praktikplads

Når du har tilmeldt dig et grundforløb i en erhvervsuddannelse, kan du få masser af støtte til at søge praktikplads. Det er dig selv, som skal søge praktikplads, men på din skole er der flere, som kan hjælpe dig og give dig gode råd. Det er:

• din kontaktlærer
• din uddannelses- og erhvervsvejleder
• skolens praktikpladsmedarbejdere

Denne pjece giver dig også en række gode råd og viser blandt andet, hvordan du kan skifte til en anden uddannelse, hvor det er lettere at få praktikplads. Nogle af mulighederne er helt nye. Fra 1. januar 2005 kan du vælge:

• en række nye, korte erhvervsuddannelser
• en række trin i både nye og eksisterende erhvervsuddannelser

Det er et tilbud til dig, som ønsker at komme hurtigt ud på arbejdsmarkedet, og til virksomheder, som har brug for medarbejdere med en kort erhvervsuddannelse.

Som noget nyt indføres også:

• eud+

Den er et tilbud til dig, som har gennemført første trin i en trindelt erhvervsuddannelse, og som ikke har en uddannelsesaftale for næste trin af uddannelsen. Eud+ gennemføres uden uddannelsesaftale.

Når du søger praktikplads, er det altid en god idé at lægge din profil ind på www.praktikpladsen.dk. Her kan du søge efter en praktikplads og samtidig finde en oversigt over virksomheder, der er godkendt som praktiksteder.

Nogle virksomheder vil helst have skriftlige ansøgninger, når de skal ansætte elever, mens andre foretrækker, at du ringer eller møder op på virksomheden. Du kan også godt søge uopfordret uden at vide, om virksomheden søger en elev. Hvis du er i tvivl, så spørg din kontaktlærer eller vejleder. De fleste elever og arbejdsgivere indgår almindelige uddannelsesaftaler for hele hovedforløbet, men praktikpladsmedarbejderen på din skole kan hjælpe med at indgå andre former for uddannelsesaftaler sidst i denne pjece.

Fra 1. januar 2005 vil der være adgangsbegrænsning til skolepraktik i otte erhvervsuddannelser:

• Data- og kommunikationsuddannelsen
• Elektronik- og svagstrømsuddannelsen
• Elektriker
• Træfagenes byggeuddannelse
• Snedkeruddannelsen
• Auto- og autoelektrouddannelsen
• Teknisk designer
• Kontoruddannelsen med specialer

Det betyder, at der kun er adgang til skolepraktik for elever, der uforskyldt får ophævet en uddannelsesaftale, og for elever, som deltager i forsøg med flex-kombinationsaftaler eller korte uddannelsesaftaler (se forklaring sidst i pjecen). Dette sker for at sikre, at du får en uddannelse med gode muligheder for at få arbejde bagefter.

På internettet kan du få flere informationer på: pub.uvm.dk/2004/eudmuligheder

Andre relevante links for dig kan være:
www.ug.dk - Den nye vejledningsportal "Uddannelsesguiden"
www.elevplan.dk - Erhvervsskolernes pædagogiske og webbaserede planlægningsværktøj
www.praktikpladsen.dk - Et websted, som formidler kontakt mellem virksomheder og elever

Bygge og anlæg

Du vil gerne være tømrer…

…men har – uden held – søgt en masse praktikpladser. Du kan ikke længere komme i skolepraktik i træfagenes byggeuddannelse. Derfor er det en god idé, at du sammen med din vejleder eller kontaktlærer ser på de muligheder, du har, hvis du ikke finder den praktikplads, du havde forestillet dig. Nogle af mulighederne er her:

• Du kan vælge at blive byggemontagetekniker. Det er en af de nye korte uddannelser, og den tager kun cirka et år inklusive grundforløb. Hele uddannelsen foregår på skolen. En byggemontagetekniker arbejder blandt andet med at opsætte lette vægge og gipslofter og med at montere elementer og skabe i kontorer, køkkener og badeværelser.
   
• Du kan overveje at blive bygningsmontør. Det er et trin i snedkeruddannelsen, så senere kan du overveje, om du vil uddanne dig videre til snedker. Det kan du gøre i eud+*.
   
• Eller du har mulighed for at lave korte uddannelsesaftaler* eller flex-kombinationsaftaler* med forskellige virksomheder.
   
• Du kan også vælge at skifte over til struktøruddannelsen. Hvis du vælger den løsning, skal du tage supplerende grundforløbsundervisning*. Det vil sige nogle ugers undervisning, der retter sig mod den nye uddannelse.

Ord markeret med en * kan du læse mere om sidst i pjecen

Fra jord til bord

Du vil gerne være dyrepasser…

…men har opdaget, at det kan være meget svært at finde en praktikplads. Det er derfor en god idé at tale med din vejleder eller kontaktlærer om, hvilke muligheder du ellers har. Et par af dem er her:

• Du kan stadig arbejde med at passe dyr, hvis du skifter til en landbrugsuddannelse. Du kan altså søge praktikplads hos en landmand.
   
• Måske er det lettere at få praktikplads, hvis du gør arbejdsgiverne opmærksomme på, at man også kan lave korte uddannelsesaftaler* eller flex-kombinationsaftaler*.

Du vil gerne være kok…

…men har problemer med at finde en praktikplads. Derfor er det en god idé at kigge på nogle af de andre valgmuligheder, som du har:

• Du kan tage trin 1 af gastronomuddannelsen og blive gastronomassistent. Senere kan du så tage hele uddannelsen i eud+*.
   
• Du kan også overveje, om uddannelsen til ferskvareassistent er noget for dig. Det er en ny uddannelse, som går på tværs af levnedsmiddelområdet og butiksområdet. Som ferskvareassistent arbejder du i dagligvarebutikker med salg af og rådgivning om ferskvarer og med tilberedning af mad i delikatesse-, kød- og bagerafdelinger.
   
• Eller du kan vælge at skifte til tjeneruddannelsen.
   
• Detailslagteruddannelsen kan også være en mulighed, hvis du gennemfører supplerende grundforløbsundervisning*. Det vil sige nogle ugers undervisning, som retter sig mod den nye uddannelse.
   
• Eller du kan forsøge at overtale arbejdsgiverne til at indgå flex-kombinationsaftaler* eller korte uddannelsesaftaler*.

Ord markeret med en * kan du læse mere om sidst i pjecen

Håndværk og teknik

Du vil gerne være smed...

…men bliver alligevel lidt i tvivl, da du skal til at finde en praktikplads. Heldigvis går du i en indgang, hvor der er mange uddannelser, og hvor der også er muligheder for at få praktikplads. Så det vil være en god idé at tale med din vejleder eller kontaktlærer om de andre veje, du kan vælge. Nogle af dem er her:

• Du kan søge over i en anden traditionel uddannelse inden for Håndværk og teknik. Det kan for eksempel være skibsbyggeruddannelsen, skibsmekanikeruddannelsen eller værktøjsmageruddannelsen. Du skal så gennemføre supplerende grundforløbsundervisning*. Det vil sige nogle ugers undervisning, som retter sig mod den nye uddannelse.
   
• Du kan også vælge en af de nye uddannelser i Håndværk og teknik. For eksempel CNC-teknikeruddannelsen, som tager 2½ år. CNC-teknikere og -assistenter arbejder blandt andet med computerstyrede fræse- og drejemaskiner. CNC-teknikeruddannelsen er en trindelt uddannelse, så du kan stige af efter 1½ år og blive CNC-assistent. Hvis du senere vil tage hele uddannelsen, kan du gøre det i eud+*.
   
• Eller du kan begynde i en af de nye korte uddannelser i din indgang og blive for eksempel vindmølletekniker eller industrisvejser. Uddannelserne tager to år, og inden du begynder, skal du gennemføre supplerende grundforløbsundervisning*.

Ord markeret med en * kan du læse mere om sidst i pjecen

Teknologi og kommunikation

Du vil gerne være elektriker…

…men har efter mange forsøg endnu ikke fundet en praktikplads. Du kan ikke længere komme i skolepraktik i elektrikeruddannelsen, så du er nødt til at finde dig en almindelig praktikplads. Det er en god idé at tage en snak med din vejleder eller kontaktlærer – de kan hjælpe dig med at få overblik over de andre muligheder, du har. Her er nogle af dem:

• Først og fremmest kan du forsøge at overtale arbejdsgiverne til at indgå korte uddannelsesaftaler* eller flex-kombinationsaftaler*.
   
• Så kan du overveje, om du i stedet vil skifte over til automatik- og procesuddannelsen, hvor der er muligheder for at få praktikplads. Hvis du vælger det, skal du have supplerende grundforløbsundervisning*. Det vil sige nogle ugers undervisning, som retter sig mod den nye uddannelse.
   
• Du kan også vælge uddannelsen til industrioperatør. Den tager kun to år. Igen skal du gennem supplerende grundforløbsundervisning*.
   
• Eller du kan vælge uddannelsen som procesoperatør. Her kan du stå af efter trin 1 og blive procesarbejder. Senere kan du vælge at tage hele uddannelsen i eud+ *.

Du vil gerne være datafagtekniker/datatekniker…

…men har svært ved at finde en praktikplads. Inden for data- og kommunikations uddannelsen kan du heller ikke komme i skolepraktik længere, så du er nødt til at finde en almindelig praktikplads. Men du kan også overveje disse muligheder:

• Du kan skifte til en af de nye korte uddannelser, som tager to år inklusive grundforløb. Du kan for eksempel vælge uddannelsen til frontline pc-supporter. En frontline pc-supporter arbejder med at opbygge og vedligeholde computere, servere og mindre netværk. En anden mulighed er uddannelsen til frontline radio/tv-supporter, hvor du både kommer til at arbejde med salg og med mindre reparationer af radio/tv-udstyr. Eller du kan vælge en uddannelse til webmaster, hvor hele forløbet gennemføres på skolen. I alle tre tilfælde skal du have supplerende grundforløbsundervisning* først. Det vil sige nogle ugers undervisning, som retter sig mod den nye uddannelse.
   
• Du kan også søge over i en uddannelse til salgsassistent med profil. Her kan du komme til at beskæftige dig med salg af for eksempel radio, tv og multimedier eller musik, video og software. Skolen vurderer, hvad du kan, når du starter i det nye grundforløb. På den måde kan du få godskrevet det, du har lært i grundforløbet på teknisk skole.
   
• Ellers kan du forsøge at overtale arbejdsgiverne til at lave korte uddannelsesaftaler* eller flex-kombinationsaftaler*.

Ord markeret med en * kan du læse mere om sidst i pjecen

Det merkantile område

Du vil gerne have en kontoruddannelse…

…men har ikke fået en praktikplads, selv om du har sendt en bunke ansøgninger. Du kan ikke længere komme i skolepraktik i kontoruddannelser med specialer, så du er nødt til at finde en almindelig praktikplads. Det kan også være en god idé at tale med din vejleder eller kontaktlærer om dine andre muligheder. Nogle af dem kan du læse om her:

• Du kan overveje en handelsuddannelse, hvor du også arbejder med administrative opgaver. Du kommer til at arbejde med handel i virksomheder. Du skal specialisere dig inden for enten salg, service, indkøb eller logistik.
   
• Eller du kan vælge en af de nye korte uddannelser, som har med kontorområdet at gøre:
  • Kontorserviceuddannelsen. Her kan det være lettere at skaffe en praktikplads, fordi du kun skal i praktik i et år. Som kontorserviceassistent kan du løse opgaver rettet mod virksomheders kunder og gæster, og du kan arbejde med servicefunktioner i virksomheders administration.
  • Kundekontaktcenteruddannelsen, hvor du også skal i praktik i et år. Som kundekontaktcenterassistent kan du for eksempel blive ansat i et call-center.
  • Uddannelse til sundhedssekretær. Som sundhedssekretær kan du søge job hos for eksempel læger eller fysioterapeuter. Hele uddannelsen foregår på skolen.
     
• Du kan også vælge en trindelt uddannelse. For eksempel inden for detailhandelsuddannelsen, hvor du kan blive butiksmedhjælper på 1. trin. Du kan på den måde få en uddannelse på kort tid og så senere vælge, om du vil bygge videre på din uddannelse i eud+*.
   
• Eller du kan foreslå en arbejdsgiver at indgå en kort uddannelsesaftale* eller flex-kombinationsaftale*.

Ord markeret med en * kan du læse mere om sidst i pjecen

Mekanik, transport og logistik

Du vil gerne være automekaniker…

…men har søgt en masse praktikpladser uden held. I auto- og autoelektrouddannelsen kan du ikke længere komme i skolepraktik, så hvis du holder fast i dit ønske om at blive automekaniker, er du nødt til at finde en almindelig praktikplads. Du kan også vælge at tale med din vejleder eller kontaktlærer om de andre muligheder, du har. Nogle af mulighederne kan du læse om her:

• Du kan vælge at tage en trindelt uddannelse inden for mekanikerområdet. Du kan for eksempel vælge at blive automontør. Det kan du gennemføre på to år inklusive grundforløbet. Automontøren arbejder typisk med eftersyn og reparation af benzin- og dieseldrevne køretøjer. Hvis du så senere vil uddanne dig videre for at blive automekaniker, kan du vælge en eud+*.
   
• Du kan også overveje at søge praktikplads som entreprenørmaskinmekaniker, landbrugs- maskinmekaniker eller lastvognsmekaniker. Eller måske som karosserismed, men så skal du tage supplerende grundforløbsundervisning*. Det vil sige nogle ugers undervisning, som retter sig mod den nye uddannelse.
   
• Eller du kan få hjælp af skolens praktikmedarbejder til at indgå flex-kombinationsaftaler* eller korte uddannelsesaftaler*.

Ord markeret med en * kan du læse mere om sidst i pjecen

Service

Du vil gerne være frisør...

…men er ved at miste modet, fordi det er så svært at finde en praktikplads. Der er adgangsbegrænsning til frisøruddannelsen, så du kan kun få adgang til grundforløbets uddannelsesrettede områdefag (uro-fag), hvis du har en uddannelsesaftale eller får en kvoteplads. Det er en god idé at tale med din vejleder eller kontaktlærer om de muligheder, du har. Du kan læse om flere af dem her:

• Du kan søge en kvoteplads som frisør, så du kan gennemføre uro-fagene, mens du sender masser af ansøgninger eller besøger praktiksteder i alle egne af landet. Måske kan du så være heldig at få en praktikplads bagefter.
   
• Du kan forsøge at overtale virksomheder til at indgå korte uddannelsesaftaler* med dig, så du kan komme til at vise, hvad du kan. Måske er der en virksomhed, som finder ud af, at de gerne vil lave en hel uddannelsesaftale med dig. Ellers må du fortsætte din søgning.
   
• Du kan også overveje, om du kunne tænke dig at skifte til en anden uddannelse, hvor det er lettere at få praktikplads. Måske er uddannelserne til tandklinikassistent eller serviceassistent noget for dig, som gerne vil arbejde med mennesker?
   
• Du har også mulighed for at skifte til en af handelsskolens uddannelser. Så skal skolen bare vurdere, hvad du kan i forhold til det nye grundforløb. Detailhandelsuddannelsen er en trindelt uddannelse, så der kan du hurtigt komme i gang med et job som butiksmedhjælper og så senere tage resten af uddannelsen i eud+*. Uddannelsen til sundhedssekretær er en ny kort uddannelse. Som sundhedssekretær kan du søge job hos for eksempel læger eller fysioterapeuter.
   
• Og så har du selvfølgelig også mulighed for at søge ind på en social- og sundhedsskole, hvor du kan komme til at arbejde med børn, unge og ældre, der har brug for lidt hjælp i hverdagen.

Ord markeret med en * kan du læse mere om sidst i pjecen

Faktasiders

Fakta om eud+

Eud+ er en mulighed for at vende tilbage til en trindelt uddannelse, hvor du allerede har gennemført 1. trin.

Du kan tage eud+,hvis du

• er under 25 år
• har gennemført et trin i en trindelt erhvervsuddannelse
• har haft mindst seks måneders lønnet, relevant arbejde på grundlag af et trin

Du tager eud+ uden uddannelsesaftale. Skolen vurderer, hvad du kan, og laver en uddannelsesplan med blandt andet skolemoduler og kurser til dig.

Du kan få VEU-godtgørelse. Til heltidsundervisning udgør den 3.115 kroner per uge. Det svarer til den højeste dagpengesats.

Fakta om de fire former for uddannelsesaftaler

Den almindelige uddannelsesaftale
Det er en uddannelsesaftale, som du laver med én virksomhed. Den dækker hele uddannelsen, og aftalen laves, inden du begynder i hovedforløbet.

Den almindelige kombinationsaftale
Det er en uddannelsesaftale, som du indgår med to eller flere virksomheder. Den skal være indgået, inden du begynder i hovedforløbet.

Flex-kombinationsaftale
Det er en uddannelsesaftale, som du indgår med to eller flere virksomheder, som ikke kan blive godkendt til et helt uddannelsesforløb. Aftalerne med de enkelte virksomheder indgås hen ad vejen. Den første aftale skal være indgået, når du begynder i hovedforløbet. Skolen garanterer, at du kan gøre din uddannelse færdig ved at tilbyde dig skolepraktik i de perioder, hvor du ikke har en uddannelsesaftale. Flex-kombinationsaftaler kan derfor kun laves i uddannelser med skolepraktik.

Den korte uddannelsesaftale
Det er en uddannelsesaftale, som du indgår med en virksomhed for en del af uddannelsen. Aftalen skal du lave med en virksomhed, der er fuldt ud godkendt som praktikplads, men som ikke kan overskue at have dig i et helt uddannelsesforløb. Aftalerne indgås hen ad vejen, og de skal mindst omfatte en praktikperiode og et skoleophold. Hvis du er i en uddannelse med skolepraktik, og du løber ind i perioder uden uddannelsesaftale, kan du komme i skolepraktik, indtil du har lavet den næste aftale.

Fakta om supplerende grundforløbsundervisning

Hvis du er færdig med et grundforløb og ikke har fået en praktikplads, kan du få supplerende grundforløbsundervisning. Du får på den måde mulighed for at kunne begynde i en anden uddannelse, hvor det er lettere at finde praktikplads. Det gælder også social- og sundhedsuddannelserne og landbrugets grunduddannelse.

Du vil først og fremmest få et tilbud om at supplere med de områdefag, som kræves til den uddannelse, du gerne vil skifte til. Du planlægger den supplerende grundforløbsundervisning sammen med skolen.

Du er berettiget til at modtage SU under den supplerende grundforløbsundervisning.

Denne side indgår i publikationen "Praktik-ja tak" som hele publikationen
© Undervisningsministeriet 2004