|
|
Styrket internationalisering af uddannelserne - Redegørelse til Folketinget April 2004KolofonTitel: Styrket internationalisering af uddannelserne - Redegørelse til Folketinget April 2004 Resumé: Publikation indeholder undervisningsministerens og videnskabsministerens redegørelse til Folketinget om styrket internationalisering af uddannelserne og et oplæg til en sammenhængende strategi herfor. De vigtigste af regeringens initiativer for en styrket internationalisering af uddannelserne er, at: den internationale dimension i uddannelsernes indhold skal styrkes, mobiliteten blandt elever, studerende og lærere skal styrkes, brugen af it som et redskab til internationalisering skal styrkes, institutioners muligheder for både at samarbejde og konkurrere internationalt skal øges, Danmarks deltagelse i internationale samarbejdsfora for uddannelse, herunder i internationale sammenligninger af uddannelsessystemerne, skal styrkes, og at internationaliseringsinitiativerne skal følges op og evalueres. Redegørelsen er afgivet til Folketinget i april 2004. Sprog: Dansk Indholdsfortegnelse1. Internationalisering af uddannelserne 2. Regeringens strategi for internationalisering af udannelserne 3. Bilag
Kolofon
ForordVi fremlægger med denne publikation en fælles redegørelse til Folketinget. Redegørelsen indeholder vort oplæg til en sammenhængende plan for styrket internationalisering af uddannelserne. Den skærpede globale konkurrence er en realitet, som vi skal forholde os offensivt til. Danmark har et godt udgangspunkt. Viden er en af de stærkeste faktorer i den globale konkurrence, og uddannelse er nøglen til fremgang og velfærd for både den enkelte og samfundet. Derfor er det vigtigt, at udfordringen tages op på alle niveauer og i hele bredden af uddannelsessystemets virkefelt. Dermed får vi øget både vores produktion af viden og vores evne til at tiltrække viden. En af forudsætningerne for, at dette kan ske er, at skoler og institutioner har muligheder for at udvikle sig på et internationalt grundlag, dvs. dels udvikle undervisning og uddannelse af international klasse dels udvikle sig som aktører i internationalt samarbejde og på det internationale uddannelsesmarked. Regeringens holdning og rolle er klar. Vi skal først og fremmest sætte mål og skabe gode rammer for arbejdet, mens aktørerne i uddannelsessystemet skal opfylde målene og udnytte rammerne. Det decentrale danske uddannelsessystem er i den forbindelse en styrke, men strategien for, hvordan vi når de opstillede mål, må vi være fælles om. Vi håber, at redegørelsen vil medvirke til at sætte fokus på og perspektiv i debatten, så vi kan udvikle og styrke vore fælles visioner, vilje, evne til fornyelse og bedre udnyttelse af eksisterende ressourcer. Og så handler det om at styrke og målrette en proces, der allerede er i gang. April 2004
1. Internationalisering af uddannelserneOverordnet skal internationaliseringen af uddannelserne bidrage til:
Hovedpunkterne i regeringens strategi for en styrket internationalisering af uddannelserne er:
1.1 Hvorfor internationalisering af uddannelserne?Verden bliver mindre, men samtidig mere kompliceret. Globaliseringen forstærker økonomisk, politisk og kulturel integration på globalt plan, og dette påvirker vilkårene på det nationale og det lokale plan. Den internationale konkurrence skærpes, og det økonomiske grundlag for et demokratisk velfærdssamfund er ikke en given ting. Valgmulighederne for den enkelte med hensyn til at arbejde, øve indflydelse og for at leve et rigt og spændende liv har altid været afhængige af, om man kan bringe relevante kompetencer og viden i spil. Dette sker nu på globaliseringens præmisser, og det udfordrer det danske uddannelsessystem på alle niveauer og i hele bredden af dets virkefelt, idet uddannelse både for den enkelte, for virksomhederne og for samfundet er nøglen til vækst og velfærd. Mobiliteten på det internationale arbejds- og uddannelsesmarked vil stige i de kommende år. Væksten i Danmark afhænger af, om vi kan tiltrække kvalificerede medarbejdere, studerende og forskere på de områder, hvor der er brug for det, og om vi kan give vore egne borgere afsæt til at klare sig i den skærpede konkurrence, uanset om de vælger at blive herhjemme eller drage udenlands. Danske virksomheder organiserer sig nu ofte på et transnationalt grundlag. De trækker på uddannelse, forskning samt viden- og kompetenceudvikling på tværs af grænserne. Virksomhedens opgaver løses overalt på kloden, hvor det nu er mest hensigtsmæssigt ud fra en samlet økonomisk og funktionel betragtning. Der rekrutteres medarbejdere med forskellig national baggrund. I mange tilfælde er koncernsproget ikke dansk, og der skal kommunikeres og samarbejdes effektivt på dette grundlag. For at sikre Danmarks velstand og velfærd må vi udnytte vore potentialer i den internationale arbejdsdeling, og vi må være blandt de fremmeste, når det gælder om at indhente ny viden og afprøve nye muligheder. Globaliseringens udviklingsmønster tegner lovende for erhvervsliv, borgere og institutioner, men der er også risiko for, at nogle sejles agterud, og at der opstår nye skel mellem nationer og mellem befolkningsgrupper i de enkelte lande. Navnlig må ungdommen ikke lades i stikken. Derfor skal der gøres en særlig indsats for at sikre de unge et godt udgangspunkt i en globaliseret verden. 1.2 Hvad er internationalisering af uddannelserne?For den enkelte elev, studerende, forsker eller lærer er internationalisering typisk forbundet med fysisk mobilitet i form af et udlandsophold med et studierelevant indhold. Eller det kan være en håndværker, som får anerkendt sine kvalifikationer, så han eller hun kan arbejde eller dygtiggøre sig i udlandet. I kraft af informationsteknologien kan mobiliteten også være virtuel, så man i en undervisningssituation befinder sig ét sted, men er i elektronisk kontakt med elever, studerende og lærere, der befinder sig et andet sted. Internationalisering er også en dimension i undervisningens indhold. Mest indlysende i formidlingen af fremmedsprog til såvel private som professionelle formål. Men det handler også om indsigt i sammenhængen mellem det lokale, det nationale og det internationale samt de forudsætninger, som disse forhold hviler på – denne indfaldsvinkel til internationalisering er relevant i mange fag. Der er forskel på den internationale dimension i de enkelte uddannelser. For en ingeniør er det afgørende, at uddannelsen har en høj international standard, ellers bliver man udkonkurreret af udenlandske ingeniører. For en folkeskolelærer er kvaliteten ligeledes afgørende, men indholdet i folkeskolen og i læreruddannelsen er forankret i dansk kultur og tradition. Her handler internationalisering især om, at læreren gennem sin undervisning kan formidle viden og holdninger, der sætter eleverne i stand til at begå sig i det globaliserede samfund uden tab af national og personlig identitet. En strategi for internationalisering af uddannelserne skal tage højde for formål og niveau i den enkelte uddannelse, og kvaliteten er et afgørende kriterium. Det er fx ikke et mål i sig selv at sende studerende udenlands. Hvis uddannelsen i udlandet savner kvalitet og relevans, er det bedre at blive hjemme. For uddannelsesinstitutionerne betyder internationalisering samarbejde og konkurrence med institutioner uden for Danmarks grænser. Borgerne kan i dag vælge uddannelser og kurser i hele verden – og gør det. En styrkelse af danske institutioners position på det internationale uddannelsesmarked kan også tage udgangspunkt i et rent dansk samarbejde. På samfundsniveau betyder internationalisering først og fremmest, at vi har ansvar for at udvikle det danske uddannelsessystem bedst muligt. Internationalisering betyder deltagelse i internationalt uddannelsessamarbejde, sammenligninger og målinger og dermed adgang til inspiration og kvalitetsudvikling. Men samarbejdet omhandler også fælles forståelse af uddannelsespolitiske spørgsmål, udvikling af fælles strategier, fælles regler og gensidig anerkendelse af kvalifikationer. 1.3 Hvor langt er vi?I 2002 investerede Danmark – såvel stat som amter og kommuner – i alt 110,9 mia. kr. i uddannelse. Heraf anvendes store beløb til internationalisering. Det er med andre ord ikke et nyt område, vi skal opdyrke – det drejer sig om at give retning, sætte fokus og understøtte processer, der allerede er i gang. Følgende tabel rummer et overslag over, hvilke midler der fra centralt hold, dvs. Undervisningsministeriet (UVM) og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (VTU), afsættes til internationalisering i snæver forstand samt et overslag over den danske andel af internationale uddannelsesprogrammer. Der er taget udgangspunkt i finansåret 20021:
Der er en lang tradition for, at uddannelsesverdenen arbejder med internationalisering i uddannelserne. Med iværksættelsen af regeringens strategi "Vækst Med Vilje", handlingsplanen "Bedre Uddannelser", den nye universitetslov, regeringens plan om "Vækst Gennem Globalisering" og senest det supplerende regeringsgrundlag, "Vækst, Velfærd og Fornyelse II", er der taget hul på den overordnede strategi for internationalisering generelt, herunder også af uddannelserne. Det fremgår bl.a. også af "Vækst Gennem Globalisering", at regeringen vil søge at øge udbuddet af velkvalificeret arbejdskraft ved at indgå flere bilaterale aftaler med tredjelande om gensidig anerkendelse af kvalifikationer. For at støtte internationaliseringen oprettede Undervisningsministeriet i 2000 et Center for Information og Rådgivning om Internationale Uddannelses- og Samarbejdsaktiviteter (Cirius) og et Center for Vurdering af Udenlandske Uddannelser (CVUU). Desuden arbejder regeringen på at udbygge overblikket over internationalisering i hele uddannelsessystemet og på at vurdere, i hvilken udstrækning mulighederne udnyttes. Der er således under Cirius' ledelse nedsat en arbejdsgruppe, som skal kortlægge omfanget af den aktuelle mobilitetsstatistik samt stille forslag om forbedringer. Derudover har EU-kommissionen nedsat en arbejdsgruppe, som skal komme med anbefalinger til forbedring af den europæiske mobilitetsstatistik. Men i øvrigt gælder det, at internationalisering i højere grad handler om holdninger, visioner, innovation og bedre udnyttelse af eksisterende ressourcer end om tilførelse af nye bevillinger. 1.4 Den eksisterende lovgivning og internationaliseringUddannelsessystemets opgaver er differentierede, og uddannelsesområderne er specialiserede, hvilket afspejles i lovgivningen. De lovgivningsmæssige rammer for en fortsat inter nationalisering er generelt til stede. Derimod er de økonomiske rammer ikke ens for alle sammenlignelige uddannelser. Disse forskelle skal udlignes i forbindelse med nye lovgivningsinitiativer, ligesom der er behov for at udvide institutionernes muligheder på det internationale uddannelsesmarked. Globaliseringen har haft væsentlig betydning for udformningen af den nye universitetslov, dannelsen af centre for videregående uddannelse (CVU) og lovgivningen inden for erhvervsuddannelserne og erhvervsakademierne. Med loven om mellemlange videregående uddannelser (MVU-loven) og introduktionen af professionsbachelortitlen er mulighederne for at styrke den internationale profil forbedrede2. 2. Regeringens strategi for internationalisering af uddannelserneDet danske uddannelsessystem er decentraliseret og bygger i høj grad på en grundlæggende tillid til, at man lokalt og på den enkelte skole/institution udnytter de givne rammer og muligheder for at skabe den bedste kvalitet for elever og studerende. Regeringens opgave er først og fremmest at sætte mål og fastlægge rammer for arbejdet. Dette afspejler sig også i hovedpunkterne i den strategi, som regeringen her fremlægger for internationaliseringen. Strategien omfatter:
2.1 Den internationale dimension i uddannelsernes indhold skal styrkesMotivation Danske elever, studerende og arbejdstagere skal kvalificeres til at klare sig i internationale miljøer. Derfor skal den internationale dimension integreres i uddannelsernes indhold, i de overordnede love og bekendtgørelser, og – hvor det er hensigtsmæssigt – i målbeskrivelser, studieordninger, læseplaner og vejledninger. Alle fag skal ikke have den samme grad af internationalisering. Nogle fag er født internationale, fx sprogfag, mens andre fag skal vurderes med hensyn til behovet for internationalisering. Desuden bør arbejdet med internationalisering på skole- og institutionsniveau synliggøres, både i undervisningen og i institutionens relationer til omverdenen, således at borgernes frie valg også på dette område kan ske på et kvalificeret grundlag. Handlinger
Status Generelt set er den internationale dimension godt integreret i de fleste uddannelser. Den internationale dimensions betydning er understreget i de seneste flerårsaftaler for erhvervsuddannelserne og de videregående uddannelser. Men der er forskelle, som dels begrundes i den enkelte uddannelses særlige karakter og dels skyldes, at uddannelsens indhold ikke er blevet revideret i nogen tid. Tværgående initiativer Sproglige, kulturelle og kommunikative kompetencer er en forudsætning for internationalisering. Derfor skal dette gives tilstrækkelig opmærksomhed i hele uddannelsesforløbet og ikke mindst i grunduddannelsernes fremmedsprogsundervisning. Skoler og institutioner bør formulere en politik for sprog og kommunikation jf. Rektorkollegiets rapport, "Sprogpolitik på de danske universiteter", marts 2003. Grundskole På grundskoleniveau er der sat fokus på udvikling af sproglige og kulturelle kompetencer, bl.a. gennem tidlig sprogundervisning og øget brug af informationsteknologi. Fagenes læseplaner og undervisningsvejledninger lægger op til, at den internationale dimension medtænkes i den lokale planlægning. Danmarks Evalueringsinstitut har evalueret den internationale dimension som tværgående tema i folkeskolen. For at styrke den internationale dimension i undervisningen anbefales det i rapporten, at ministeriet præciserer indsatsniveauet. Desuden skal kommuner og skoler samarbejde om at opstille fælles mål for dette tværgående arbejde. På baggrund af rapporten vil regeringen udarbejde et inspirationshæfte om, hvorledes arbejdet med internationalisering hensigtsmæssigt kan gribes an i kommuner og på skoler. Eksempel: De 33 skoler, der deltager i UNESCO's Associated Schools Project, har en international og interkulturel dimension i undervisningen, der rækker ud over sprogfagene, idet aktiviteten bl.a. har relevans for historie og samfundsfag. I forbindelse med det Europæiske Sprogår i 2001 er der lanceret en såkaldt "Sprogportfolio". I 2004 gennemføres et pilotprojekt omfattende i alt ca. 15.000 elever i 3. klasse. Udgangspunktet for projektet er de sproglige kompetencer, som børnene har på dette alderstrin. Der tages afsæt i dansk, men med fokus på andre sproglige kompetencer. Pilotprojektet vil bl.a. afdække, om eleverne inden skoleundervisningen har kompetencer i engelsk. Portfolioen er i øvrigt et redskab, der kan anvendes på alle uddannelsesniveauer. De gymnasiale uddannelser En øget faglighed og kvalitet målt med internationale standarder forudsætter, at den internationale dimension i de gymnasiale uddannelser styrkes. Internationale problemstillinger og perspektiver skal integreres i undervisningen, således at de unge opnår kompetence til at begå sig i en international verden. Regeringen vil med gymnasiereformen, der træder i kraft 2005, sikre sig, at der sættes fokus på den internationale dimension ved udformning af nye læreplaner. Eksempel: Køge Handelsskoles (hhx) internationaliseringspolitik:
Hvad gør vi?
tilbud om studiebesøg i andre lande, specielt tilrettelagte undervisningsforløb med fokus på eksport, kultur og sprog, engelsksproget uddannelse, gæstelærere fra udlandet, praktikplads i andre lande, videreuddannelse i udlandet, samarbejdsprojekter med elever i andre lande, tværfaglige projektforløb med fokus på den internationale dimension, internationale tema-arrangementer, alle personalegrupper inddrages i internationaliseringsprocessen, erfaringsudveksling med medarbejdere fra institutioner i udlandet, specielt tilrettelagte kurser på partnerskoler i udlandet, kurser i udlandet og job-shadowing. Eksempel: Der er stærk vækst i antallet af gymnasieskoler, der tilbyder International Studentereksamen (International Baccalaureate). I 2004 vil der være i alt 9: Birkerød Gymnasium, Copenhagen International School, Grenå Gymnasium, Hasseris Gymnasium, Herlufsholm Skole, Kolding Amtsgymnasium, Nyborg Gymnasium, Nørre Gymnasium og Struer Gymnasium. Erhvervsuddannelserne Erhvervsuddannelsesområdet fortsætter en mangeårig tradition for at beskæftige sig med internationale forhold og engagere sig i internationalt samarbejde og transnationale udviklingsprojekter om undervisningsindhold, metoder mv. Eksempel: I et strategisk samarbejde mellem Undervisningsministeriet og det amerikanske Department of Education er der taget initiativ til et samarbejde om udvikling og benchmarking af de erhvervsrettede uddannelser. Det dansk-amerikanske uddannelsessamarbejde fungerer inden for rammerne af et "Memorandum of Understanding" indgået mellem de to landes regeringer og støttes økonomisk bl.a. af tilskud fra DK-USA-programmet. Inden for it-området er der taget initiativ til at sammenligne uddannelserne på erhvervsskolerne med tilsvarende it-uddannelser på amerikanske community colleges. Det er en model, som kan tjene som inspiration for andre uddannelsesområder. De videregående uddannelser I alle bekendtgørelser er der nu krav om, at uddannelsen og undervisningen skal relateres til tilsvarende internationale uddannelser. Som anbefalet af MVU-Rådet skal der fokuseres på den internationale dimension i de mellemlange uddannelser, men denne fokusering skal være differentieret afhængigt af uddannelsens indhold og de studerendes fremtidige virke. Eksempel: Ingeniørhøjskolen i København har udviklet 3 internationale semestre på hver 30 ECTS3-point, hvor der bliver undervist på engelsk. Et af dem er European Project Semester. Semesteret har været udbudt på Ingeniørhøjskolen siden 1995, og i alt 420 ingeniørstuderende fra 24 nationer har gennemgået det. European Project Semester bliver tilbudt til 3. års ingeniørstuderende og består af projektarbejde inden for projektteam på 4-6 studerende. I begyndelsen af semesteret er der undervisning ved danske og udenlandske lektorer og professorer. Der skal i de videregående uddannelser udbydes flere forløb på fremmedsprog, især på engelsk. Dette er en forudsætning for at tiltrække udenlandske studerende, og det gavner danske studerende, der herved får lejlighed til at udvikle sproglige kompetencer i en faglig sammenhæng. Denne strategi skal ses i sammenhæng med regeringens bevidste bestræbelse på at styrke det danske sprog uden at nedprioritere engelsk eller andre relevante fremmedsprog, som det fremgår af den sprogpolitiske redegørelse fra december 2003. Heri hedder det: "For at imødegå domænetab er det regeringens ønske, at doktorafhandlinger, herunder ph.d.-afhandlinger, udarbejdet af danske forskere på fremmede sprog i fremtiden skal ledsages af en mere udførlig sammenfatning på dansk end den, der stilles krav om i dag. Tilsvarende bør afhandlinger skrevet på dansk ledsages af en mere udførlig sammenfatning på det relevante hovedsprog end den, der stilles krav om i dag"4. Udvidet anvendelse af engelsk rokker således ikke ved den kendsgerning, at der i det danske uddannelsessystem tales dansk. De fleste uddannelser vil fortsat være forankrede i det danske sprog, men engelsk har opnået status af "lingua franca", en neutral platform, som kan anvendes og udvikles, hvor mennesker med forskellig national og kulturel baggrund har brug for at kommunikere. Erfaringer viser, at udenlandske studerende ønsker at lære det lokale sprog og den lokale kultur at kende, når der er adgang hertil. Kulturmødet muliggør gensidig berigelse. Derfor skal der udvikles strategier for integration af de udenlandske studerende uden at give slip på danske værdier. Eksempel: Universiteterne har udviklet engelsksprogede uddannelser inden for alle fagområder, både som bachelor-, kandidat- og masteruddannelser. Der er således 59 uddannelser på engelsk inden for erhvervsøkonomi, teknologi og it, mens der på de øvrige områder, fx landbrugs- og veterinærvidenskab, sundhedsvidenskab, samfundsvidenskab og naturvidenskab, udbydes 28 uddannelser på engelsk. Som eksempler kan nævnes: Bachelor of Engineering/Mechatronics på Syddansk Universitet, MSc in Horticulture på Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og MA in European Studies på Aalborg Universitet. 2.2 Mobiliteten blandt elever, studerende og lærere skal styrkesMotivation Udvikling af det europæiske arbejdsmarked forudsætter, at der skabes øget mobilitet og adgang til uddannelse, så arbejdskraftens bevægelighed fremmes, hvilket er væsentligt for samfundsudviklingen og den økonomiske vækst. Det er et gode, når danske studerende uddanner sig i udlandet og bringer internationale erfaringer med hjem. På samme måde er det en berigelse, når udlændinge uddanner sig i Danmark. Efter endt uddannelse er det tillige en gevinst for samfundet, hvis de studerende får ansættelse i danske virksomheder og fungerer som ambassadører for Danmark, når de kommer hjem. Det er til gengæld uhensigtsmæssigt, hvis mange af vore bedste studerende og forskere tager varigt ophold i udlandet, uden at et tilsvarende antal højt kvalificerede udlændinge tager ophold i Danmark – det såkaldte "brain-drain". I rapporten "Vækst Gennem Globalisering" fra september 2003 har Økonomi- og Erhvervsministeriet påpeget, at der er en – om end beskeden – ubalance til ugunst for Danmark i dette forhold. Danske virksomheder, der organiserer sig på et transnationalt grundlag, efterspørger i stigende grad arbejdskraft med forskellig national baggrund. Det Økonomiske Råd påpegede i en rapport fra maj 2003, at de lande, der selv kan uddanne højt kvalificeret arbejdskraft, eller som er i stand til at tiltrække højtuddannede, klarer sig bedst i den internationale konkurrence. I rapporten "Samspil – nye veje mellem forskning og erhverv" peger Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling ligeledes på en række hidtil uudnyttede potentialer i samarbejde mellem forskning og erhvervsliv. Handlinger
Status Mobilitet i uddannelsessystemet rummer en mangfoldighed af aktiviteter, og der er etableret mange forskellige finansieringsformer og incitamenter. Mangfoldigheden giver sig også udtryk i, at disse aktiviteter prioriteres meget forskelligt i uddannelsessystemets mange grene og niveauer. Den følgende liste giver et rids af de rammer, der aktuelt er etableret omkring mobilitet i uddannelsesøjemed:
Danmark har desuden tradition for frivillig og ofte ikkekompetencegivende undervisning for voksne. Disse aktiviteter udbydes af fx folkehøjskoler, daghøjskoler og folkeoplysningsforbundenes aftenskoler. Især folkehøjskolerne har vist øget interesse for internationalisering. Dette viste sig bl.a. i forbindelse med det danske EU-formandskab i efteråret 2002, hvor ca. 25 pct. af højskolerne deltog i projektet Youth 2002. Her deltog 1000 unge fra hele Europa i et ophold af 2 ugers varighed, og resultatet heraf var et samlet forslag til en ny forfatning i den udvidede europæiske union. Den overvejende del af udenlandske studerende er i Danmark som led i udvekslingsprogrammerne, bilaterale statslige aftaler eller institutionsaftaler. Omfanget af udvekslinger kan ikke opgøres præcist, men i løbet af 2001 var der på de videregående uddannelsesinstitutioner ca. 5,9 pct. udenlandske studerende. Langt de fleste studerende opholder sig her i korte studieperioder, men mindst af 3 måneders varighed, hvis de skal opnå merit for uddannelsen. Danske elever, studerende og lærere deltager ofte i udvekslinger og udlandsophold som led i uddannelse (se bilag med mobilitetsstatistik). Men sammenligner man med de andre nordiske lande er Danmark bagefter. Studerende deltager typisk i EU-programmerne Leonardo, Sokrates, Ungdom og den danske PIU-ordning. I 2001 var der 4.735 studerende, som tog en hel uddannelse i udlandet (med SU). Eksempel:
Der er en stærk vækst i forskeruddannelserne, og der er p.t. 500 udenlandske ph.d.-studerende i Danmark, svarende til 9 pct. af de studerende. 250 danskere studerer i udlandet med henblik på erhvervelse af en ph.d.-grad i udlandet. Tværgående initiativer Internationaliseringstaxameter Regeringen vil indføre et internationaliseringstaxameter for korte videregående uddannelser og for erhvervsuddannelserne, således at alle uddannelser, der er omfattet af Bologna- og Københavner-deklarationerne, er stillet ens med hensyn til økonomiske incitamenter til internationalisering. Forberedelse af mobilitet via etablering af projektstøtte Regeringen vil iværksætte en kampagne for at engagere lærere, vejledere samt skole- og institutionsledere i denne opgave. Kampagnen indeholder en kombineret rejsestipendie- og projektforberedelsesordning, ligesom kampagnen skal medvirke til, at de nye muligheder for mobilitet, som er opnået gennem initiativerne i regeringens handlingsplan "Bedre Uddannelser", udnyttes bedst muligt. Formålet er at skabe kontakter og samarbejdsrelationer til andre lande med henblik på fælles projekter og udvekslinger. Strategiske partnerskaber Traditionen for at arbejde i partnerskaber inden for de forskningsbaserede universitetsuddannelser bør styrkes og udbredes i hele uddannelsessystemet, fx gennem udarbejdelse af fælles curricula, gennem udveksling af elever, studerende, lærere og forskere samt gennem udarbejdelse af "joint-"og "double-degrees". Det vil lette adgangen for danskere til det internationale uddannelses- og arbejdsmarked. Eksempel: Inden for Øresundsuniversitetet er der et voksende samarbejde om uddannelser, og der er allerede oprettet flere fælles uddannelser: En hortonomuddannelse, der omfatter både bachelor- og kandidatgrad, en bacheloruddannelse i "European studies" og en kandidatuddannelse i "Baltic studies". Eksempel: Tre danske universiteter er med i de europæiske pilotprojekter om fælles master-/kandidatuddannelser: Aalborg Universitet i "European Construction Engineering", Handelshøjskolen i København i "International Management" og Københavns Universitet i "International Health-Tropical Medicine". SU med til udlandet Regeringen vil fastholde danske studerendes mulighed for at tage en dansk SU med til studier i udlandet i op til 4 år. Regeringen vil i det internationale samarbejde forsøge at påvirke andre lande til at indføre tilsvarende muligheder. Et første skridt er taget i forbindelse med Berlin-kommunikeet fra sept. 2003 (se s. 32). Øget adgang til praktik i udlandet MVU-Rådet anbefalede, at der sættes øget fokus på den internationale dimension i de mellemlange videregående uddannelser, der typisk er professionsrettede. Fokuseringen skal være differentieret i forhold til uddannelsens art og sigte. Adgangen til kvalitetssikret praktik i udlandet for lærere og pædagoger bør fastholdes. Adgangen bør imidlertid øges for andre uddannelser på MVU-området. EU's Leonardo-program kan anvendes til denne udbygning. Vejledning om mulighederne for mobilitet Elever og studerende skal have et fyldestgørende kendskab til de eksisterende muligheder gennem en kompetent vejledning. Med vejledningsreformen fra foråret 2003 bliver den nye institutionsuafhængige vejledning om muligheder for mobilitet, herunder mulighederne for at få anerkendt et studieophold i udlandet, styrket. EU's nye uddannelsesprogrammer Regeringen vil sikre, at Danmark fortsat deltager aktivt i at udvikle EU's Erasmus Mundus program, og regeringen vil arbejde for, at EU's nye uddannelsesprogrammer fra 2007 bidrager til øget og forbedret mobilitet og samtidig aktivt understøtter målsætningerne for Lissabon-strategien fra år 2000. Synliggørelse af internationaliseringen og mobiliteten Danske og udenlandske studerende skal have mulighed for at vurdere den internationale dimension på de danske institutioner, når de søger optagelse. Uddannelsesinstitutionerne vil blive opfordret til at offentliggøre deres internationaliseringspolitik på institutionens websted. Institutionerne vil endvidere blive opfordret til at fastlægge målsætning og måltal for fordelingen mellem danske og udenlandske studerende på uddannelserne. Grundskolen Der er behov for, at gode eksempler synliggøres, hvilket kommuner og skoler vil blive opfordret til at drage omsorg for. Navnlig bør det synliggøres, hvorledes aktiviteterne bidrager til udvikling af sprog og interkulturel kompetence samt viden om andre lande og kulturer. Eksempel: Århus Kommune har med udgangspunkt i venskabsbysamarbejde tilrettelagt en overordnet handlingsplan for det internationale arbejde, der også ses som en del af kommunens integrationspolitik. Man anvender bl.a. begrebet "twinning cities" om et samarbejde med Julianehåb, Bergen, Göteborg, Skt. Petersborg, Turku og Harbin (Kina). Samarbejdet omfatter internordiske lejrskoler, elevudvekslinger samt videndeling blandt lærere og pædagoger. De ansatte udvikler i det internationale samarbejde nye metoder til interkulturel undervisning, nyt vejledningskoncept, kommunikativ fremmedsprogsundervisning samt evalueringsredskaber. Skoleforvaltningen har fremstillet et inspirationsmateriale til arbejdet med internationalisering og integration i skolen, som er tilgængelig på skoleforvaltningens websted. De gymnasiale uddannelser På gymnasialt niveau bør de øgede muligheder for udlandsophold udnyttes. Der er relativt flere programmidler afsat til dette niveau end på grundskoleområdet, og udlandsophold og interkulturel forståelse indgår med større vægt. Hertil kommer, at sproglige færdigheder understøttes gennem ophold i udlandet. Nordplus Junior og Comenius dækker ud over grundskoleområdet også det gymnasiale område, herunder hf-kurser og erhvervsgymnasiale uddannelser (hhx og htx). Eksempel: I forlængelse af regeringens handlingsplan for "Bedre Uddannelser" er der udviklet en ny model for stipendier til unge under 18 år, der tager på udvekslingsophold gennem godkendte frivillige organisationer. Der er også skabt mulighed for, at det almene gymnasium, hfkurser og erhvervsgymnasiale uddannelser (hhx og htx) kan tilbyde eleverne at gennemføre en del af uddannelsen i udlandet. Der er etableret et dansk/tysk bilateralt gymnasiesamarbejde mellem "St. Petrilinjen" i København og "Europaklasse" i grænseregionen (Tønder/Niebüll). Erhvervsuddannelser og arbejdsmarkedsuddannelser Inden for de erhvervsrettede uddannelser vil der blive fokuseret på øget praktik i udlandet, meritoverførsel og gensidig anerkendelse af faglige uddannelser. Antallet af erhvervsskoleelever på udveksling er p.t. ca. 400 elever pr. år, hvortil kommer ca. 1.000 i praktik i udlandet (PIU). Dette kan gennem vejledning og en forstærket udnyttelse af Leonardo-programmet øges væsentligt. Danmark og USA indgik i 2000 en uddannelsesaftale, "Memorandum of Understanding", om de erhvervsrettede uddannelser. Det blev besluttet at forlænge aftalen i september 2003. Aftalen omfatter bl.a. leder- og lærerophold i USA, college-ophold for erhvervsuddannelsesstuderende inden for metaluddannelserne og praktikophold for kvu-studerende inden for det merkantile område. Inden for it-området er målsætningen at skabe grundlag for gensidig anerkendelse af it-uddannelser på tværs af Atlanten. Nye samarbejdsfelter vil bl.a. omfatte metoder til måling og akkreditering af it-kompetencer, herunder kompetencer opnået uden for det formelle uddannelsessystem. Voksenuddannelse og folkeoplysning For voksenuddannelsescentrene, der beskæftiger sig med almen voksenuddannelse, sprogcentre og specialundervisning for voksne har internationalt samarbejde først i de senere år taget et betydeligt opsving, hvilket understøttes af EU's Grundtvig program. På højskolerne kan der optages op til 49 pct. udenlandske elever med taxametertilskud. Flere højskoler har desuden udlandsophold som led i et dansk forløb. Videregående uddannelser og forskeruddannelser Fra en spæd start med relativt få deltagere er antallet af danske studerende på ophold i andre europæiske lande steget støt (se bilag 5). Men der er stadig behov for at styrke mobiliteten inden for de videregående uddannelser, og den danske andel af projekter og studentermobilitet bør øges. Efterspørgslen af forskningskompetencer er stigende på det globale marked. Dynamik og mobilitet blandt forskere og ph.d.-studerende er nødvendig for, at kompetencer og viden kan være tilgængelig, hvor og når der er behov for dem. Danmark skal fortsat bidrage til at imødekomme den stigende efterspørgsel. Antallet af ph.d.-studerende er steget gennem 1990'erne, men i fx Sverige og Finland har væksten i antallet af erhvervede ph.d.- grader dog været større. På institutionsniveau er der veludviklede samarbejdsrelationer med USA. Herigennem sikres danske studerende pladser på universiteter, hvor danskere ellers har vanskeligt ved at blive optaget. Eksempel: En særlig model er visse universiteters aftaler om at udnytte sommerskoler, hvor især amerikanske studerende deltager i et 3-ugers ophold i Danmark som led i udvekslinger. Her er udvekslingsforholdet typisk, at 3 amerikanske studerende på hver 3 ugers ophold i Danmark giver mulighed for én dansk semesterstuderende på et amerikansk universitet. Eksempel: Som en udløber af den dansk-amerikanske uddannelsesaftale skal danske it-studerende og lærere inden for de korte videregående uddannelser deltage i meritgivende studieophold på amerikanske community colleges, og amerikanske studerende kommer på tilsvarende ophold i Danmark. 2.3 Brugen af it som et redskab til internationalisering skal styrkesMotivation It spiller en central rolle i globaliseringsprocessen. Regeringen vil sikre, at it integreres i undervisningen, så elever, studerende og lærere opøves i brugen af tidssvarende kommunikationsteknologi, som er en nødvendig forudsætning for begå sig i en international verden. Investeringer i it skal bidrage til, at det danske uddannelsessystem sikres en plads i den teknologiske verdenselite. It skal have en særlig plads i uddannelsessystemet. Teknologien skal integreres i fagene på alle trin og udnyttes på alle niveauer, hvor det er relevant. Øget brug af it i uddannelsessystemet kan medvirke til øget faglighed og kvalitet. Eleverne skal allerede i folkeskolen lære at udnytte it i faglige sammenhænge. Kendskab til og beherskelse af it som dagligt værktøj giver børn og unge de bedste betingelser for senere at begå sig i arbejdslivet og som borgere i samfundet. Desuden foregår der en stigende handel med uddannelse over Internettet. Danmark er kun sparsomt repræsenteret på dette marked, og uddannelsesinstitutionerne har her et stort uudnyttet og potentielt lukrativt aktivitetsområde. Udviklingsmulighederne begrænser sig ikke blot til økonomi; deltagelse i konkurrencen vil automatisk også bidrage til institutionernes egen kompetenceudvikling. Der må gøres en indsats for at sikre, at vi fortsat kan følge med i udviklingen. Handlinger
Status Der er i de forløbne år taget flere initiativer – både centralt og lokalt – og Danmark er dermed sikret en god placering i det globale it-landskab. Fx blev der i 1999 oprettet et ICT- league bestående af Canada, Holland og de nordiske lande. Baggrunden for samarbejdet er, at denne gruppe lande er førende med hensyn til integration af it i uddannelserne. I organisationen deles der viden om nye udviklingstendenser, og der samarbejdes om konkrete udviklingsprojekter på bieller multilateral basis. Imidlertid er udviklingsmulighederne langt fra udtømte. Tværgående initiativer Regeringen vil arbejde for, at it bruges til at øge muligheden for, at danske børn og unge kan modtage undervisning i dansk, selv om de opholder sig i udlandet. Regeringen vil undersøge mulighederne for at åbne en elektronisk platform for uddannelse og undervisning. Platformen skal sikre adgang til undervisningsmaterialer og information om det danske uddannelsessystem. På den måde kan danske børn og unge, der opholder sig i udlandet, lettere få undervisning i dansk, og danskere i udlandet får i almindelighed lettere ved at opretholde kontakten med det danske uddannelsessystem. Eksempel: Det europæiske skolenet (EUN) er en samarbejdsorganisation mellem 25 europæiske undervisningsministerier. Organisationen fungerer som fælleseuropæiske netværk for it-aktiviteter i medlemslandenes uddannelsessystemer. Bl.a. gennemføres løbende analyser af landenes it-udvikling på uddannelsesområdet. Der samarbejdes om fælles udvikling af undervisningsindhold på Internettet, videndeling om innovativ it-praksis i undervisningen, samt udvikling af samarbejdsplatforme for lærere, skoleledere og elever. Der er etableret et europæisk netværk af it-innovative skoler (1.- 12. uddannelsestrin), som bl.a. medvirker ved afprøvning af nye forsknings- og udviklingsresultater som led i EU-kommissionens forsknings- og udviklingsprogrammer. En lang række aktiviteter, der henvender sig til børn og unge med henblik på via Internettet at øge den europæiske dimension og samarbejde på europæisk plan mellem elever og skoler, gennemføres i tæt samarbejde med EU-kommissionen og EU-parlamentet. Grundskolen It skal integreres i undervisningen i folkeskolen, således at eleverne bliver forberedt til at begå sig i en international verden. Regeringen har afsat 495 mio. kr. over 4 år (2004-2007) til "IT i Folkeskolen". Pengene skal dels gå til indkøb af nye computere og dels til udvikling af nye undervisningsformer og -materialer. Videregående uddannelser Uddannelsesinstitutionerne vil blive opfordret til at engagere sig på det voksende marked for elektronisk formidlede uddannelsesydelser. EU's E-learning-program vil også på de videregående uddannelsers område give nye og forstærkede muligheder for, at institutionerne kan deltage i udviklingen på dette felt. 2.4 Institutioners muligheder for både at samarbejde og konkurrere internationalt skal øgesMotivation I et globalt perspektiv er der stigende behov for højtuddannede med internationale kompetencer. Derfor er mobiliteten blandt studerende og arbejdstagere af afgørende betydning. Allerede nu studerer flere millioner uden for deres hjemland, og antallet ventes at stige i de kommende år. For at opfylde det stigende behov for studiepladser til studerende, der vælger at studere uden for deres eget land, kan det konstateres, at der ved siden af et nationalt, offentligt uddannelsessystem i stigende grad udbydes uddannelsesydelser på det internationale uddannelsesmarked med øget konkurrence og stigende kommercialisering til følge. I flere lande udbydes der i stigende grad brugerbetalt uddannelse. Dette medvirker til øget konkurrence og dermed til en forventning om højere kvalitet i uddannelserne. Det danske uddannelsessystem bør være rustet til at deltage i denne udvikling, fordi det øgede internationale samkvem vil styrke kvaliteten i de danske uddannelser. Det vil gavne danske studerende, og det vil øge tiltrækningen af udenlandske studerende. Der er ligeledes vækst i antallet af internationale analyser og sammenligninger5, som udbydes i licitation af internationale samarbejdsfora. Danske universiteter og institutioner bør alene eller som partnere i internationale konsortier sikre sig deres del af sådanne opgaver – ikke kun af økonomiske grunde, men også for at få del i den kompetenceudvikling, der knytter sig til levering af komplekse udredninger med et højt vidensindhold. Handlinger
Status Danske uddannelsesinstitutioner har siden begyndelsen af 1980'erne haft mulighed for at sælge særligt tilrettelagte uddannelser på det internationale marked. Der udbydes fx en række korte og mellemlange uddannelser samt masteruddannelser på engelsk. Disse aktiviteter gennemføres som indtægtsdækket virksomhed, hvor de studerendes betaling dækker alle omkostninger, og der er ingen offentlig støtte til uddannelserne. Imidlertid deltager der også udenlandske studerende i ordinære uddannelser, når disse udbydes på engelsk til både danske og udenlandske studerende. Disse udenlandske studerende udløser i lighed med de danske studerende fuldt taxametertilskud. Det skal understreges, at de ordinære uddannelsers indhold og overordnede formål ikke ændres som følge af flere eller færre udenlandske studerende. På universitetsområdet udgør studerende fra lande uden for EU/EØS ca. 1 pct. af de studerende inden for de ordinære uddannelser. På korte og mellemlange ordinære uddannelser har der været et stort antal studerende fra lande uden for EU/EØS. Dette førte i sommeren 2003 til, at Undervisningsministeriet indførte en kvoteordning for optaget af udenlandske studerende fra lande uden for EU/EØS inden for korte og mellemlange videregående uddannelser. Der blev ikke indført kvoteordning på universitetsområdet. Formålet med kvoteordningen var at begrænse taxameterudgifterne, efter at det kunne konstateres, at der inden for ganske få uddannelser var en meget betydelig overvægt af udenlandske studerende. Kvotens størrelse på 15 pct. udenlandske studerende fra lande uden for EU/EØS pr. uddannelse blev fastsat på baggrund af opgørelser over antallet af disse udenlandske studerende i de korte og mellemlange videregående uddannelser. Antallet af uddannelser, der blev berørt af kvoteordningen, er begrænset, men det samlede antal af udenlandske studerende fra lande uden for EU/EØS var på opgørelsestidspunktet i størrelsesordenen knap 1.000 studerende, og tallet forventedes at ville stige. Ordningen gælder foreløbig til og med vinteroptaget 2004/2005. Der er i flere andre europæiske lande en debat om betaling for studerende fra lande uden for EU/EØS, herunder i flere af vore nabolande fx Sverige og Tyskland. Mange lande opkræver allerede studieafgifter af nationale studerende og dermed også af udenlandske studerende. Disse lande har en stor tiltrækningskraft på udenlandske studerende, bl.a. fordi betaling vurderes som et signal om højere kvalitet i uddannelserne. Tværgående initiativer Øget satsning på uddannelser på markedsvilkår for studerende fra lande uden for EU/EØS Det danske uddannelsessystem bør sikres de fornødne virkemidler til at deltage i konkurrencen på det internationale uddannelsesmarked på kommercielle vilkår. Derfor foreslår regeringen som et offensivt redskab til internationalisering, at der indføres en betalingsordning. Oversigt over studieafgiftspolitikker i udvalgte europæiske lande:
Kilde: Cirius Med henblik på at kvalificere efterspørgslen og at opnå balance mellem ønsket om at tiltrække flere udenlandske studerende og ønsket om styring af merudgifter som følge heraf, vil taxametertilskuddet til studerende fra lande uden for EU/EØS bortfalde. Samtidig tillades det, at institutionerne opkræver betaling for disse studerende. Regeringens forslag om bortfald af taxameter og indførelse af deltagerbetaling vil omfatte de studerende, som ifølge EU- retten (herunder EØS-aftalen) mv. ikke har ret til ligebe handling med danske statsborgere. Disse studerende kaldes "studerende fra lande uden for EU/EØS". Deltagerbetaling skal som noget nyt være muligt for individuelle studerende, der optages på almindelige adgangsvilkår i ordinære uddannelser, og hvor opholdsgrundlaget er uddannelse. Betalingsordningen omfatter således ikke personer, der på andet grundlag end uddannelse allerede har lovligt ophold i Danmark. Indførelse af en betalingsordning vil ikke anfægte Danmarks position i de igangværende forhandlinger i World Trade Organisation (WTO) om handel med serviceydelser. Her har Danmark sammen med de øvrige EU-lande den holdning, at offentligt styret uddannelse er et public-service område, der ikke er omfattet af aftalen General Agreement on Trade in Services (GATS). Betalingsordningen skal fra 2005 erstatte den nuværende og tidligere omtalte kvoteordning, da denne ikke harmonerer med ønsket om øget mobilitet. På universitetsområdet, hvor der ikke eksisterer kvoter, vil der ske en gradvis indfasning af betalingsordningen frem til 2008. Det skal pointeres, at der med forslaget ikke er lagt op til ændringer i forholdene for de udenlandske studerende i videregående uddannelser, der kommer på kortere udvekslingsophold. Der vil derfor fortsat være behov for at udnytte og forstærke anvendelsen af de eksisterende udvekslingsprogrammer og aftaler, hvor studerende "bytter" studieplads med hinanden i en kortere periode. Antallet af udenlandske studerende på udvekslingsophold i Danmark er langt større end det antal, der er berørt af den nuværende kvoteordning og den kommende betalingsordning. Etablering af en stipendieordning Indførelsen af betalingsordningen (studieafgift) og bortfaldet af taxametertilskud skal gennemføres samtidigt med, at der etableres en stipendieordning som – efter en nærmere udvælgelse – er rettet mod højt kvalificerede studerende fra lande uden for EU/EØS. Stipendierne skal finansiere studieafgiften gennem tildeling af friplads og yde tilskud til leveomkostninger. De 3 ændringer skal tilsammen danne grundlaget for, at der kan føres en offensiv og ekspansiv målrettet uddannelsespolitik. Regeringen har planer om at etablere en stipendieordning på universitetsområdet ved omlægning af de nuværende kulturaftaleprogrammer. Ordningen indebærer, at det offentlige fremover vil stille følgende finansielle rammer til rådighed for studerende inden for videregående uddannelser i Danmark:
Stipendierne udbydes til højt kvalificerede studerende fra prioriterede lande og inden for prioriterede uddannelser. For fx 4 år ad gangen udarbejdes der er en liste over de prioriterede uddannelser, hvortil der kan søges stipendier. Ordningen vil ikke berøre de stipendieaktiviteter, der foregår på Danidas område, hvor uddannelse behandles som et centralt element i bekæmpelsen af fattigdom og en forudsætning for bæredygtig vækst – jævnfør regeringens plan, "En verden til forskel", fra juni 2003. Før de europæiske mobilitetsprogrammer blev etableret, foregik studentermobilitet på grundlag af gensidige udvekslinger under kulturaftaler, som Danmark havde indgået med europæiske og oversøiske lande. Disse aftaler vil regeringen integrere i et samlet stipendieprogram for højt kvalificerede udenlandske universitetsstuderende. Andre lande har foretaget en lignende omlægning. Markedsføring af danske videregående uddannelser i udlandet Hvis Danmark skal begå sig på det internationale uddannelsesmarked, må synligheden forbedres gennem markedsføring. Undervisningsministeriet og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling vil tage initiativ til et pilotprojekt om en koordineret markedsføring af danske uddannelser fra de korte videregående uddannelser til universitetsuddannelserne. Markedsføringen kan medvirke til, at danske uddannelsesinstitutioner fremstår som kvalitetsudbydere for udenlandske studerende og attraktive samarbejdspartnere for udenlandske institutioner for videregående uddannelse og forskning. Som et væsentligt værktøj i markedsføringen vil det blive afklaret, om der kan etableres et samarbejde med universiteternes portal for efter- og videreuddannelse. Herudover skal det undersøges, om der kan skabes mulighed for at etablere en portal efter svensk model, hvor udenlandske studerende kan finde både faglige og praktiske oplysninger om at studere i Sverige. Det skal afdækkes, hvilke dele af uddannelsessystemet det er relevant at inddrage i en international profilering, og det skal overvejes, hvilke lande og hvilke befolkningssegmenter markedsføringen skal målrettes, så der tiltrækkes den type studerende og udbydes den type uddannelser, der giver den største nyttevirkning. Det skal desuden afdækkes, hvilke øvrige danske interessenter der kunne bidrage. Inddragelse af andre interessenter skal også bidrage til løsningen af nødvendige følgeopgaver. Understøtte danske institutioners deltagelse i internationale samarbejdsprogrammer med henblik på innovation og metodeudvikling Regeringen vil støtte danske institutioners deltagelse i europæiske udviklingsprojekter. Støtten gives i form af analyser af projekters relevans i forhold til den europæiske uddannelsespolitiske dagsorden eller i form af rådgivning til de skoler og institutioner, der ikke eller kun i begrænset omfang har erfaringer med at deltage i transnationale partnerskaber. På denne måde hjælpes skoler og institutioner til at modne projekterne, og dermed mindskes risikoen for afslag eller dårligt udbytte af imødekomne projekter. Det er ligeledes muligt gennem en øget fleksibilitet i planlægning og budgetlægning at sikre, at programmidler, der afsættes til danske aktiviteter, udnyttes fuldt ud. 2.5 Danmarks deltagelse i internationale samarbejdsfora for uddannelse – herunder i internationale sammenligninger af uddannelsessystemerne – skal styrkesMotivation Uddannelse er ikke længere en rent national sag, men også et fælles anliggende for Europa. Dette giver sig udtryk i Bologna-processen for de videregående uddannelser, Københavnerprocessen for de erhvervsrettede grund- og efteruddannelser og i bestræbelserne på at gøre Europa til den mest dynamiske videnbaserede økonomi inden 2010, som det blev vedtaget på Det Europæiske Råds møde i Lissabon i marts 2000. Dette mål indebærer også, at samarbejdet uden for Europa – ikke mindst med Nordamerika, Australien og Asien – må udbygges. Danmarks uddannelsespolitiske interesser fremmes i flere internationale fora, EU, OECD, UNESCO, Europarådet, Nordisk Ministerråd og i det bilaterale samarbejde. Der arbejdes her på at skabe fælles forståelse for uddannelsespolitiske spørgsmål, på at formulere fælles regler for meritoverførsel og gensidig anerkendelse af uddannelser, ligesom der samarbejdes om kvalitetsudvikling. Vi skal sikre, at det danske uddannelsessystem kan måle sig med verdens bedste, og derfor skal Danmark deltage i sammenligninger, vurderinger og målinger af uddannelsessystemer, som de fx udvikles og gennemføres af OECD. Det er en forudsætning, at resultaterne nyttiggøres i udviklingen af dansk uddannelsespolitik og i udviklingen af metoder og pædagogik på skole- og institutionsniveau. Handlinger
Status En del af de formelle barrierer for overførsel af merit, gensidig anerkendelse af eksamen og transparens fjernes ved at gennemføre principperne i Lissabon-konventionen (se bilag 4). Bologna-deklarationen (se bilag 1), Københavner-deklarationen (se bilag 2) og EU's Målsætningsrapport (se bilag 3) er væsentlige for den danske internationaliseringsproces, specielt på det centrale niveau. Danmark deltager i en række aktiviteter, som er initieret af OECD, fx PISA, og reviews som fx evalueringen af universiteterne og det igangværende OECD review "Pilot Review to Examine Quality and Equity of School Outcomes". Dertil bør nævnes, at Danmark har en ledende rolle i samarbejdet mellem asiatiske og europæiske lande (ASEM) inden for livslang læring, idet der på projektbasis foregår en fælles konceptudvikling og dannelse af partnerskaber. I forbindelse med opfølgningen på EU's Målsætningsrapport er Danmark aktiv i bestræbelserne på at gøre Europa til den mest dynamiske region i den videnbaserede økonomi. Der er tale om et langsigtet arbejde frem til 2010, hvor målsætningsrapportens mål skal være nået. Der er tale om 3 hovedmål:
Disse hovedmål er specificeret i 13 delmål. Der er nedsat 9 ekspertgrupper med dansk deltagelse. Grupperne arbejder på at formulere initiativer og definere indikatorer. EU's ministerråd og EU-kommissionen har i foråret 2004 afleveret en midtvejsrapport om de opnåede resultater til det europæiske råd. Tværgående initiativer Danmark skal spille en aktiv rolle i formuleringen af fx OECD's uddannelsespolitiske arbejdsprogram samt deltage i konceptudviklingen for de enkelte undersøgelser/analyser, og danske universiteter og institutioner skal deltage i løsningen af opgaverne. Danmark skal ligeledes deltage i relevante kvalitative vurderinger, der kan belyse sammenhænge mellem uddannelsessystemets praksis og de opnåede resultater. Eksempel: PISA-undersøgelsen har afdækket, at elevers udbytte i skolen i højere grad afhænger af deres sociale baggrund i Danmark end i lande, vi ellers sammenligner os med. Derfor er det besluttet at deltage i OECD-reviewet "Quality and Equity of School Outcomes", der med reference til Finland og Canada tager sigte på at belyse årsagssammenhænge mellem elevernes skoleudbytte og deres sociale baggrund. Resultatet af reviewet er relevant for afgrænsning af politiske indsatsområder, ligesom der kan blive afdækket metodiske og organisatoriske sammenhænge af betydning for skoler og lærere. Regeringen vil overveje mulighederne for at modernisere den danske karakterskala, bl.a. i lyset af internationale erfaringer og med henblik på at forbedre sammenlignelighed internationalt. Der er på nuværende tidspunkt nedsat en kommission med henblik på at afdække problemstillingen og stille forslag om ændringer. Overvejelser herom vil indgå i arbejdet med et samlet oplæg til modernisering af prøver, eksamener og karakterer, som regeringen har igangsat med baggrund i det supplerende regeringsgrundlag. Grundskoler Danmark deltager også i de kommende PISA-undersøgelser. December 2004 offentliggøres resultaterne af matematikundersøgelsen fra 2003, og i 2006 sætter PISA fokus på naturfag. Der skal lægges en plan for, hvorledes undersøgelsesresultatet kan nyttiggøres på skoleniveau. Erhvervsuddannelser Der er fortsat behov for en stor indsats i forbindelse med opfølgningen på Københavner-deklarationen fra november 2002, hvor de europæiske ministre under det danske EU-formandskab vedtog et forstærket samarbejde inden for erhvervsuddannelserne. Det skal i de kommende år gøre det nemmere for studerende at tage en del af deres uddannelse i udlandet og få anerkendt uddannelsen på det europæiske arbejdsmarked. Samarbejdet omhandler bl.a.:
Videregående uddannelser og forskeruddannelser Med Bologna-deklarationen af juni 1999 og de efterfølgende kommunikeer fra ministermøderne i Prag, 2001, og Berlin, 2003, har 40 europæiske lande forpligtet sig til at etablere et "Europæisk område for videregående uddannelse" (The European Higher Education Area), som skal være fuldført inden 2010. Deklarationen har det overordnede mål – under hensyntagen til det fælles demokratiske værdigrundlag og i fuld respekt for forskelligheden i kultur, sprog og nationale uddannelsessystemer – at fremme:
Danmark vil gøre en særlig indsats for kvalitetssikring, udvikling af europæiske fællesuddannelser og "joint-" og "doubledegrees" samt for en videreudvikling af kvalifikationsnøglen for videregående uddannelser. 2.6 Internationaliseringsinitiativerne skal følges op og evalueresRegeringen sætter med denne redegørelse fokus på internationalisering af uddannelserne og opstiller en strategi for det kommende arbejde. Regeringen vil sikre, at strategien føres ud i livet, og at der tages de fornødne skridt i tilknytning hertil. Arbejdet med administration af og information om Danmarks deltagelse i internationale uddannelsesprogrammer samt vurdering af udenlandske uddannelser skal yderligere styrkes. Dette sker ved at samle opgaveløsningen i en ny og slagkraftig statslig international uddannelsesforvaltning, der er en sammenlægning af Cirius og CVUU (se side 9). Regeringen vil ligeledes følge den internationale udvikling med henblik på at tage yderligere nødvendige initiativer. Som led i gennemførelsen af regeringens strategi vil der på Undervisningsministeriets område blive afsat en ramme på 15 mio. kr. til brug for særlige initiativer. Der synes i øvrigt ikke at være behov for meget store omlægninger, idet der allerede eksisterer et veludbygget juridisk, fagligt, indholdsmæssigt og økonomisk fundament for uddannelsernes internationalisering:
3. BilagBilag 1: Bologna-samarbejdet om højere uddannelseBologna-processen er det brede europæiske samarbejde om de videregående uddannelser, som tager sit udgangspunk i Bologna-deklarationen af 19. juni 1999. Denne blev vedtaget af de europæiske ministre med ansvar for højere uddannelse. Formålet med Bologna-processen er inden 2010 at skabe et fælles europæisk område for højere uddannelse med fri mobilitet for studerende, lærere og færdiguddannede samt at gøre europæisk højere uddannelse tiltrækkende for studerende fra andre verdensdele. I dag er 40 europæiske lande med i samarbejdet. Der er indtil i dag opstillet 10 mål, der skal føre frem til skabelsen af et europæisk område for videregående uddannelse. Mål 1: Let læselige og sammenlignelige eksamener Gensidig anerkendelse af uddannelse, hvad enten det drejer sig om grundlag for videreuddannelse eller for beskæftigelse/ arbejdsmarked, er helt centralt for bestræbelserne på fri studentermobilitet og skabelsen af et europæisk arbejdsmarked. Mål 2: Videregående uddannelse med to niveauer En studie-/eksamensstruktur, der er om ikke identisk så dog transparent, er i vid udstrækning en forudsætning for, at mobilitet og gensidig kvalifikationsanerkendelse kan fungere optimalt over grænserne. Mål 3: Meritsystem, der fremmer mobilitet Måling af omfang af uddannelser og deres elementer har indtil for nylig været et broget område. Uden et målesystem bliver godskrivning af tidligere uddannelse i en ny uddannelse helt vilkårlig. Bologna-deklarationen peger på nødvendigheden af et målesystem og anbefaler ECTS (European Credit Transfer System). Mål 4: Fremme af mobilitet I og med at europæisk højere uddannelse er opbygget i nationale systemer, er der naturligt en række barrierer for mobilitet, der skal overvindes. Mål 5: Europæisk samarbejde om kvalitetssikring Samarbejde om kvalitetssikring med det formål at udvikle sammenlignelige kriterier og metoder er en prioritet i Bologna-samarbejdet. Mål 6: Europæisk dimension i videregående uddannelse Dette mål har især sigtet på fælles indholdsudvikling af uddannelserne, samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne, udvekslingsordninger og fælles uddannelser. Mål 7: Livslang uddannelse Udviklingen af livslang uddannelse er blevet et selvstændigt punkt i Bologna-samarbejdet. Motiverne var dels udfordringerne fra den internationale konkurrence dels bidraget til social samhørighed, lige muligheder og bedre livskvalitet. Mål 8: Videregående uddannelsesinstitutioner og studerende Bologna-samarbejdet bygger på den grundlæggende antagelse af værdien af uddannelsesinstitutionernes autonomi, som den er udtrykt i de europæiske universiteters Magna Carta. For Bologna-processen betyder dette, at institutionernes og de studerendes medvirken i og bidrag til processen er en afgørende nødvendighed. Mål 9: Fremme de europæiske videregående uddannelsers tiltrækningskraft Et af udgangspunkterne for Bologna-deklarationen var erkendelsen af, at europæisk højere uddannelse ikke længere var attraktiv i konkurrence med uddannelse fra andre verdensdele. Mål 10: Højere uddannelse skal knyttes tættere sammen med forskning Det europæiske område for højere uddannelse skal knyttes tættere sammen med det europæiske forskningsområde. Derfor skal forskeruddannelsen (ph.d.-niveauet) inddrages som det tredje niveau i samarbejdet. Relevante links: www.bologna.dk og www.bologna-berlin2003.de Bilag 2: Københavner-deklarationen på erhvervsuddannelsesområdetUndervisningsministrene fra 30 europæiske lande – EU-landene, kommende EU-lande og EØS-landene – tilsluttede sig 30. november 2002 Københavner-deklarationen om et forstærket europæisk samarbejde på erhvervsuddannelsesområdet. Målet er at øge det frivillige samarbejde på erhvervsuddannelsesområdet med henblik på at fremme gensidig tillid, gennemsigtighed og anerkendelse af kompetencer og kvalifikationer og derved etablere et grundlag for at øge mobiliteten og lette adgangen til livslang læring. Følgende fire områder prioriteres: Europæisk dimension
Gennemsigtighed, information og vejledning
Anerkendelse af kompetencer og kvalifikationer
Kvalitetssikring
Relevant link: http://presse.uvm.dk/nyt/pm/deklaration.htm?menuid=0515 Bilag 3: Målsætningsrapporten: Forskellige systemer, fælles mål for 2010Undervisningsministrene i EU har med henblik på at bidrage til de strategiske mål for Europa, som blev fastlagt på Det Europæiske Råds møde i Lissabon i 2000, vedtaget tre strategiske mål for de kommende ti år på rådsmødet den 12. februar 2001. De tre strategiske mål er opdelt i 13 delmål: Mål 1: Øge kvaliteten og effektiviteten af uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne i Den Europæiske Union 1.1 Forbedre uddannelsen af lærere og undervisere Mål 2: Lette adgangen til uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne for alle
2.1 Åbent læringsmiljø Mål 3: Gøre uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne mere åbne over for omverdenen 3.1 Styrkelse af kontakten til arbejdslivet, forskningen og samfundet som helhed Bilag 4: Lissabon-konventionenDen 20. marts 2003 ratificerede Danmark Europarådets/UNESCO's konvention af 11. april 1997 om anerkendelse af kvalifikationer vedrørende videregående uddannelse i Europa-regionen (Lissabon-konventionen). Lissabon-konventionen vedrører gensidig anerkendelse af adgangsgivende eksamener, studieperioder og eksamensbeviser inden for videregående uddannelse. Konventionen bygger på følgende to overordnede hensyn: 1) Enhver ansøger skal have behørig adgang til at få foretaget en vurdering af sin udenlandske uddannelse. 2) En udenlandsk uddannelse anerkendes, medmindre der kan påvises væsentlige forskelle i uddannelsernes længde, faglige indhold mv. Som opfølgning på Lissabon-konventionen har konventionens deltagerlande vedtaget anbefaling af 6. juni 2001 om kriterier og procedurer for vurdering af udenlandske kvalifikationer. Lissabon-konventionen med tilhørende anbefaling er omsat til dansk lovgivning med lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 74 af 24. januar 2003. Center for Vurdering af Udenlandske Uddannelser (CVUU) er udpeget til at udfylde funktionen som nationalt informationscenter, som konventionen kræver etableret i hvert deltagerland. Relevant link: http://cvuu.uvm.dk/vurderinger/aftaler.htm?menuid=2025 Bilag 5: MobilitetsstatistikRedegørelsen lægger op til en generel forbedring af internationaliseringsstatistikken, så det i fremtiden bliver lettere at belyse internationaliseringen6. Den eksisterende mobilitetsstatistik giver ikke et fyldestgørende billede af den samlede mobilitet. Dels er data baseret på forskellige kilder, som ikke umiddelbart kan sammenlignes, og dels mangler data på nogle områder. Følgende tabeller, som giver et indblik i omfanget af mobiliteten, er baseret på statistik fra Cirius, SU- styrelsen, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling samt Undervisningsministeriet. Eksempel:
Tabel 1: Danske studerende, der gennemfører en hel uddannelse i udlandet med SU-støtte, 1992-2001
Kilde: SU-styrelsen og Cirius Mobilitet inden for videregående uddannelser Tabel 1 giver en oversigt over hvor mange danskere, der tager en hel uddannelse i udlandet med SU-støtte. Betingelsen for at opnå SU-støtte til en hel uddannelse i udlandet er bl.a., at der er tale om en offentligt anerkendt uddannelse, og at uddannelsen har et erhvervssigte. Tabel 2: Antal danske studerende i udlandet fordelt på modtagerlande 2001
Kilde: SU-styrelsen og Cirius Tabel 2 viser, at 7.189 danskere i 2001 opholdt sig på udenlandske videregående uddannelsesinstitutioner. Det svarer til 3,9 pct. af den samlede danske studenterstyrke. Tallene for de kortere udlandsophold er opdelt på fagområde, hvilket ikke registreres for hele uddannelsesforløb i udlandet, som derfor udgør kategorien "uoplyst". Det fremgår af tabellen, at flertallet af de danske udrejsende studerende opholdt sig i andre EU-lande, i alt 65 pct. Det bør bemærkes, at der for de kortere studieophold kun registreres ophold i europæiske lande, mens det for hele uddannelsesforløb ikke er muligt at udskille lande, der er underskrivere af Bologna-erklæringen. Uddannelserne er ikke opdelt på kvu, mvu og lvu, idet disse tal ikke foreligger. Tabel 3 (s. 43) viser antal udenlandske studerende på danske uddannelsesinstitutioner fordelt efter afsenderlande. Grupperingerne Norden, EU, Bologna og udland skal ikke forstås som adskilte grupperingskategorier, idet et land (fx Sverige) godt kan forekomme i alle fire grupperinger. Kolonnen Bologna dækker over de 32 lande, der på daværende tidspunkt i 2001 havde underskrevet Bologna-erklæringen. I 2001 var 11.498 udenlandske studerende på studieophold på danske videregående uddannelsesinstitutioner. Tallet svarer til 5,9 pct. af bestanden og dækker både kortere studieophold og hele uddannelser. På de danske korte videregående uddannelser (kvu) udgjorde de udenlandske studerende 7,7 pct. For de mellemlange videregående uddannelser (mvu) var andelen på 4,2 pct. og for universitetsuddannelserne (lvu) 6,7 pct. Med hensyn til udveksling af forskere er der under EU's femte rammeprogram for forskning i perioden 1999-2002 tildelt følgende mobilitetsstipendier: Tabel 3: Antal udenlandske studerende på danske uddannelsesinstitutioner i 2001 fordelt på kvu, mvu og lvu
Kilde: Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling
Det kan tilføjes, at der under EU's rammeprogrammer for forskning også ydes støtte til mobilitet af kortere varighed i forbindelse med adgang til større europæiske forskningsanlæg, deltagelse i sommerkurser mv. Sammenligning med andre lande Danmark ligger over OECD-gennemsnittet vedrørende andel af udenlandske studerende i de videregående uddannelser – se tabel 4 (s. 45). I 2000 var 6,8 pct. af de studerende inden for de videregående uddannelser i Danmark, svarende til ca. 12.900 personer, udenlandske statsborgere. De højeste andele udenlandske studerende findes i Schweiz (16,6 pct.), Australien (12,5 pct.), Storbritannien (11,0 pct.), Østrig (11,6 pct.) og Belgien (10,9 pct.). Selv om USA har langt flest udenlandske studerende, er også antallet af indenlandske studerende stort, og andelen er derfor nede på 3,6 pct. Det reelle antal, der studerer i udlandet, er formodentligt noget højere, da mange af de kortere udlandsophold ikke bliver registreret. I modsat retning trækker, at studerende, der ikke er statsborgere, men bor fast i landet, tælles med som udenlandske studerende. I 2000 er der registreret 1,52 millioner udlændinge (udenlandske statsborgere) indskrevet på videregående uddannelsesinstitutioner i OECD landene. 70 pct. af disse studerende læste i blot 5 lande. USA modtog 28 pct. og var dermed det land, der modtog langt de fleste udenlandske studerende. UK modtog 14 pct., Tyskland 12 pct., herefter fulgte Frankrig og Australien med hhv. 8 pct. og 7 pct. af de udenlandske studerende. Tabel 4: Udveksling af studerende inden for videregående uddannelser (2000) – udvalgte lande
De sidste tre søjler i tabellen giver et billede af udvekslingen af studerende internt i en gruppe af lande bestående af OECD- og enkelte ikke-OECD-lande, jf. note 1 til tabellen ovenfor. Forskellen mellem 6,8 pct. og 2,6 pct. reflekterer, at Danmark modtager mange udenlandske studerende fra ikke- OECD-lande, samt at det ikke er muligt at opgøre nationaliteten på en meget stor andel af de udenlandske studerende i Danmark. Når man trækker andel udenlandske studerende i landet fra den andel af landets statsborgere, der læser i udlandet, får man et mål for udvekslingen af studerende. Tallet er positivt, hvis landet netto modtager studerende, dvs. flere rejser ind end ud. De store modtagerlande er Storbritannien (4,6 pct.), Tyskland (1,9 pct.) og USA (1,5 pct.). At netop disse lande er store modtagerlande, kan bl.a. forklares via udbredelse af deres sprog, deres markeders størrelse og deres uddannelsesinstitutioners ry. Ifølge tabellen sender Danmark lidt flere studerende ud, end vi modtager (-0,9), men vi er tættere på balance end fx Norge (-4,8), Finland (-2,9) eller OECD som helhed (-1,2). Vi er dog ikke så tæt på balance som Sverige (-0,1). Mobilitetsprogrammer De fleste af de programmer, som koordineres i Cirius, indeholder tilskud til elev-, studenter- og lærermobilitet inden for forskellige uddannelsesområder. I alt 4.993 elever, studerende, undervisere og arbejdstagere deltog i uddannelses- eller praktikophold i udlandet i skole-/studieåret 2000/2001. En nærmere beskrivelse af programmernes formål, målgrupper mv. findes på www.Ciriusonline.dk Tabel 5: Udgående mobilitet fra Danmark, 2000-2001. Statistikken omfatter uddannelses-, undervisnings- og praktikophold af mindst 5 dages varighed
Kilde: Cirius Tabel 6: Indgående mobilitet til Danmark, 2000-2001. Statistikken omfatter uddannelses-, undervisnings- og praktikophold af mindst 5 dages varighed
Kilde: Cirius Bilag 6: Styrket internationalisering af uddannelserne – Oversigt over strategi og handlingerStrategi Overordnet skal internationaliseringen af uddannelserne bidrage til:
Hovedpunkterne i regeringens strategi for en styrket internationalisering af uddannelserne er:
Handlinger Den internationale dimension i uddannelsernes indhold skal styrkes
Mobiliteten blandt elever, studerende og lærere skal styrkes
Brugen af it som et redskab til internationalisering skal styrkes
Institutioners muligheder for både at samarbejde og konkurrere internationalt skal øges
Danmarks deltagelse i internationale samarbejdsfora for uddannelse – herunder i internationale sammenligninger af uddannelsessystemerne – skal styrkes
Internationaliseringsinitiativerne skal følges op og evalueres Regeringen sætter med denne redegørelse fokus på internationalisering af uddannelserne og opstiller en strategi for det kommende arbejde. Regeringen vil sikre, at strategien føres ud i livet, og at der tages de fornødne skridt i tilknytning hertil. Arbejdet med administration af og information om Danmarks deltagelse i internationale uddannelsesprogrammer samt vurdering af udenlandske uddannelser, skal yderligere styrkes. Dette sker ved at samle opgaveløsningen i en ny statslig international uddannelsesforvaltning. Regeringen vil ligeledes følge den internationale udvikling med henblik på at tage yderligere nødvendige initiativer.
Fodnoter1 Tabellen afspejler udgifter til internationale aktiviteter som fx udveksling, men indeholder ikke udgifter til undervisning i fremmedsprog eller internationale forhold. Det bør også medtænkes, at kommuner, amter, skoler og institutioner afsætter betydelige beløb på egne konti til internationalisering. 2 MVU-rådets rapport, "Internationalisering af MVU-uddannelserne" (2003) og Rektorkollegiets "Internationalisering af de danske universiteter" (2004) indeholder en lang række anbefalinger. 3 European Credit Transfer System 4 Sprogpolitisk redegørelse, Kulturministeriet, 2003, p 3. 5 Fx PISA-undersøgelsen eller ALL (adult literacy lifeskills survey). 6 Under ledelse af Cirius er der nedsat en arbejdsgruppe, som skal kortlægge omfanget af den aktuelle mobilitetsstatistik samt stille forslag om forbedringer. Derudover har EU-kommissionen nedsat en europæisk arbejdsgruppe, som skal komme med anbefalinger til forbedring af europæisk mobilitetsstatistik. 7 I alt fra udlandet dækker over studerende, som indgår i de tre efterfølgende kolonner (Norden, EU og underskrivere af Bologna-erklæringen) samt studerende fra andre lande som fx USA, Canada, Brasilien, Kina, Japan og Australien. 8 Indrapporteret direkte af de enkelte lande, dækker alle lande. 9 Disse opgørelser er beregnet ud fra de OECD- og ikke OECD-lande, der har rapporteret tilgangen til deres uddannelsessystem opdelt på statsborgerskab. Fra OECD har Luxemburg og Slovakiet ikke rapporteret. Følgende ikke-OECD-lande har rapporteret: Argentina, Chile, Indien, Indonesien, Jamaica, Jordan, Malaysia, Filippinerne, Rusland, Tunesien og Uruguay. Kilde. Tabellen er et udsnit af tabel C3.1 Exchange of students in tertiary education (2000), Education at a Glance, pp. 243, OECD, 2002.
|
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Til sidens top |
Denne side indgår i publikationen "Styrket internationalisering af uddannelserne - Redegørelse til Folketinget April 2004" som hele
publikationen