|
|
Innovation, iværksætterlyst og selvstændighedskultur i uddannelsessystemetKolofonTitel: Innovation, iværksætterlyst og selvstændighedskultur i uddannelsessystemet Indholdsfortegnelse1. Regeringens handlingsplaner 5. Udbredelse af implementeringsstrategien ForordDanmark skal rykke op i den europæiske elite på iværksætterområdet. Evnen til at sætte i værk og skabe nyt er en forudsætning for, at Danmark kan bevare – og forbedre – sin position på det globale marked og i det globale samfund. Skal ambitionen nås, kræver det en udvikling af iværksætter- og selvstændighedskulturen i Danmark. Centralt i den udvikling står undervisningssystemet. Denne strategi er forbindelsesleddet mellem regeringens overordnede mål og den praktiske gennemførelse. Strategien har til formål at skabe sammenhæng i indsatsen, så elever og studerende på alle uddannelsesniveauer løbende stifter bekendtskab med mulighederne som iværksætter i bred forstand. Der skal blive grobund for en styrket iværksætterkultur. En række undersøgelser viser, at det ikke er mangel på motivation eller lyst til at forandre og skabe nyt, der præger de unge i dagens Danmark, men snarere mangel på metodiske og praktiske redskaber. Der bør derfor tænkes i at give elever og studerende uddannelsestilbud, der styrker idéudvikling og handlekraft, og som ruster dem til at starte egen virksomhed. På denne baggrund tilstræber vi at skabe et handlingsorienteret partnerskab mellem de forskellige uddannelsesinstitutioner og erhvervslivet. Brug af rollemodeller og flere undervisere, eksterne censorer, foredragsholdere, mentorer osv. med iværksætterbaggrund vil give en større og bredere viden og indsigt i selvstændighedskulturens virkelige verden. På den måde bliver innovation og iværksætteri ikke blot et fag, men også en levende kultur.
1. Regeringens handlingsplanerAllerede i sommeren 2002 ("Bedre uddannelser, Handlingsplan") fremhævede regeringen innovation som et af fem centrale områder, hvor en markant styrket indsats må gøres for at nå frem til målet om, at de danske uddannelsestilbud skal stå mål med de bedste i verden. Med Iværksætterhandlingsplanen fra januar 2003 har regeringen slået fast, at uddannelsesområdet har en central rolle i indsatsen for, at Danmark i 2010 vil ligge i den europæiske elite på iværksætterområdet – for det er i uddannelsessystemet, at kimen til en stærk selvstændighedskultur skal lægges. Med "Et samfund med plads til det frie initiativ" fra oktober 2003 har regeringen derfor fremlagt en række nye tiltag på uddannelsesområdet, der skal bidrage til at give det frie initiativ mere plads i Danmark. Det første i rækken er denne sammenhængende strategi for implementering af regeringens politik, og den vil udgøre grundlaget for indsatsen på langs og på tværs af uddannelsessektoren inden for Undervisningsministeriets og Videnskabsministeriets områder. Målet for indsatsen er at skabe et bredt fundament for innovation og iværksætterlyst, der kan styrke elevernes motivation til at arbejde innovativt og med åbent sind over for tanker om at starte egen virksomhed. Det kræver en langsigtet indsats, og indsatsen skal over tid bidrage til en ændret, mere positiv iværksætterkultur blandt elever og studerende i Danmark. Strategien skal tage højde for forskellige behov på de enkelte trin i et uddannelsesforløb og spænder derfor over folkeskolens fokus på udvikling af personlige kompetencer – som fx kreativitet, opfindsomhed, initiativ og selvstændig opgaveløsning – til behovet på de videregående uddannelser for konkrete redskabsfag – fx udarbejdelse af forretningsplaner og regnskaber – og generelle fag som ledelse, organisation og marketing. Strategien skal fungere som en samlende ramme for det videre arbejde med innovation og iværksætterkultur og vil derved bidrage til koordinering af de forskellige undervisningstilbud. Endvidere vil det kommende iværksætterakademi blive et samlende omdrejningspunkt for de videregående uddannelser for uddannelse inden for innovation og entrepreneurship. 2. Analyser og anbefalingerEn vurdering, som blev fremlagt i den danske nationalrapport for 2001 under "Global Entrepreneurship Monitor" (GEM), betoner, at det danske uddannelsessystem nok indgyder eleverne en selvstændig tankegang, men at det ikke formår at transformere denne selvstændighed til kommerciel handlekraft. I november 2002 anbefalede en ekspertgruppe under EU-kommissionen i rapporten "Best-projekt om Iværksætteruddannelse", at der generelt bør udstikkes rammer for iværksætteruddannelse på nationalt (eller regionalt) niveau, så det bliver muligt at udvikle specifikke initiativer og opstille langsigtede perspektiver, skabe bæredygtighed og i sidste instans opnå en reel effekt. De nuværende foranstaltninger bør integreres i en omfattende strategi til fremme af iværksætterkulturen. Det bør sikres, at programmer og kurser gøres almindeligt tilgængelige for elever og studerende på alle uddannelsesniveauer, uanset hvilke fag der er tale om. "Opplæring i entreprenørskab. Omfang, kvalitet og nasjonale forskjeller. En nordisk kartlegging, 2002" udført af Norlandsforskning for Nordisk Ministerråd beskriver tre områder, hvor uddannelsessektoren kan systematisere indsatsen:
En konsulentanalyse udført for Undervisningsministeriet i august 2003 "Bedre uddannelser: Øget innovation og økonomisk vækst – Status og perspektiver" tager udgangspunkt i en ændret opfattelse af iværksætterens situation. Mens iværksætteren i tidligere forestillinger er blevet forbundet med en traditionel virksomhedsform, tegner der sig nu et billede af innovation som en kollektiv proces, der udspiller sig i nye kreative virksomhedsformer. Dette rejser nye forventninger til uddannelsessystemets evne til at udvikle og udfolde netop de faglige, almene, sociale og personlige kompetencer hos den enkelte, som betyder, at han eller hun vil være motiveret til og kunne magte en tilværelse som entrepreneur eller intrapreneur. Uddannelserne skal – ud over den faglige kvalificering – styrke den enkeltes kompetencer, motivation og handlekraft. Det er derfor regeringens ambition at:
3. ImplementeringsstrategienDenne implementeringsplan er undervisningsministerens og videnskabsministerens fælles strategi for gennemførelse i sammenhæng af regeringens handlingsplaner – et bindeled mellem de overordnede mål og de konkrete initiativer. Det er målet, at der fra børnenes start i skolen frem til afslutningen af deres erhvervskompetencegivende uddannelse skal være en ubrudt kæde af uddannelses- og læringstilbud, der, set under ét, styrker elevers og studerendes innovative kompetencer, øger deres kendskab til og forståelse af erhvervslivet og bibringer dem faglige kvalifikationer af relevans for start og drift af egen virksomhed. Indsatsen for selvstændigheds- og iværksætterkultur i uddannelserne gennemføres med sigte på blivende langtidseffekt og med midler, som på forskellig måde og i forskellig grad er knyttet til uddannelses- og undervisningsordningerne. Valget af middel og graden af forpligtelse varierer og er på langs i uddannelsessystemet afstemt efter uddannelsesniveauerne og på tværs tilpasset uddannelsernes egne formål. Hovedlinjen er den, at konkretiseringsgraden og forpligtelsen er voksende i takt med uddannelsesniveauet. Indsatsen er flerdelt: For det første en bred og almendannende indsats for at styrke selvstændigheds- og iværksætterkulturen. For det andet en målrettet udvikling og udbredelse af undervisnings- og læringsmetoder, der styrker elevers og studerendes innovative kompetencer. For det tredje central opbakning til målrettede tilbud om "værktøjsundervisning" i relation til start og drift af egen virksomhed. Og endelig en fortsat udvikling af de videregående uddannelsers funktion som regionale dynamoer for vækst og udvikling. Indsatsen afspejler progressionen i de kompetencer og kvalifikationer, som er relevante mål for eleverne og de studerende på de forskellige niveauer. Således er målet for grundskolen, at eleverne udvikler kompetencer som kreativitet, initiativ og opfindsomhed, mens målet i de videregående uddannelser generelt er, at de studerende tilegner sig viden om og kompetencer inden for innovative processer, faglig synergi, innovationsledelse, kommercialisering mv. Iværksætterpolitikken skal derfor også forankres i de enkelte uddannelsesområders særlige faglighed, herunder i de faglige og pædagogiske metoder, som er karakteristiske for området. Udvikling af undervisernes kompetencer skal fortrinsvis ske gennem undervisernes direkte deltagelse i udviklingsarbejder, praktik, forskning mv. Der skal desuden være reelle tilbud for underviserne om videreudvikling og efteruddannelse inden for innovative undervisnings- og læringsmetoder. Et af de fem principper, regeringen lancerer som fundamentet for vejen til "et samfund med plads til det frie initiativ", er princippet om, at uddannelsessystemet skal åbnes mere for verden udenfor – "Den åbne skole". Afhængigt af uddannelsernes forskellige mål og niveauer stiles der mod at udvide institutionernes og uddannelsernes konkrete tilknytning til erhvervslivet, blandt andet gennem partnerskaber med erhvervsvirksomheder. Denne fortløbende række af partnerskaber mellem uddannelse og erhvervsliv er således et centralt element i "iværksætterkæden" (se bilag). Som et alternativ til den direkte kontakt med erhvervslivet og som en øvelsesplatform stiles der mod en udvidelse af mulighederne for deltagelse i virksomhedskonkurrencer, virksomhedsspil eller anden simulering af virksomhedsdrift i tilknytning til uddannelsesforløb. Det er på skoler og institutioner, at uddannelserne tilrettelægges, udvikles og fornys – der skal derfor være plads til, at der kan tænkes nyt, samarbejdes på tværs og laves forsøg med nye uddannelsestiltag. Den centrale koordinering går derfor i høj grad ud på at skabe rammerne og at etablere incitamenter til, at uddannelsesinstitutionerne samarbejder med private organisationer og virksomheder om innovation og entrepreneurship. Med denne strategi er rammerne fastlagt for en stærk, bred og koordineret indsats for styrkelse af innovation, iværksætterlyst og selvstændighedskultur i uddannelsessystemet. 4. Konkrete initiativerFolkeskolen I folkeskolen lægges der særligt vægt på de helt grundlæggende personlige kompetencer som fx lysten og evnen til at undersøge, eksperimentere og opfinde samt på at samarbejde om konkrete produkter. Desuden fokuseres der på at bringe skolekulturen i kontakt med erhvervslivet, herunder innovative miljøer i store og små virksomheder. - "Naturfag og selvstændighedskultur" (tidligere "Teknologipiloter i skolen"). Lærerudvikling inden for naturvidenskab med fokus på opfindsomhed og produktudvikling. - Åbne uddannelsesinstitutioner. Bredt anlagt tiltag, der skal motivere skolerne til at inddrage rollemodeller i undervisningen, fx forældre og dimittender. Desuden indstiftelse af pris for "årets iværksætterskole". - Udvikling af undervisningsmaterialer, herunder en internetbaseret iværksættersimulator. Simulatoren skal give unge en ramme for at arbejde som iværksætter med forretningsplan, produktudvikling, forhandling med investorer mv. i en simuleret virkelighed. - Uddannelse og efteruddannelse af lærere. Se side 15 under KVU og MVU. - Folkeskolens prøver søges indrettet, så de ikke bliver begrænsende, men så vidt muligt kan komme til også at give plads til mere eksperimenterende, innovative og praksisrettede arbejdsformer og inddrage de personlige kompetencer. Initiativet er samtidig et led i udviklingsprogrammet "En skole i bevægelse". Gymnasiale uddannelser Inden for de gymnasiale uddannelser lægges vægten i indsatsen på elevernes metodiske kompetencer, så som viden om og anvendelse af innovative processer samt faglig synergi i samarbejdet mellem forskellige fagligheder. Indsatsen tilrettelægges i sammenhæng med reformen af de gymnasiale uddannelser og er knyttet til følgende væsentlige elementer: Samspil mellem fag, styrkelse af studiekompetencen, nye modeller for procesevalueringer og prøver samt frit valgfag fælles for alle fire uddannelser. - Implementering af gymnasiereformen. Det er regelfastsat, at innovation og selvstændighedskultur skal medtænkes i de fire gymnasiale uddannelser, således at elevernes kreative og innovative evner samt deres kritiske sans udvikles. - Valgfag inden for innovation. Det kommende valgfag "Innovation" skal fremme initiativ, selvstændighed og kreativitet, formidle viden om erhvervslivet, innovation og entrepreneurship og træne metoder til idéudvikling samt anvende teorier inden for området. - Young Enterprise og European Business Game. Eleverne kan i tilknytning til den ordinære undervisning deltage i virksomhedskonkurrencer og andre programmer. For eksempel kan økonomiske fag og valgfaget "Innovation" indeholde planlægning og gennemførelse af elevvirksomheder og projekter i partnerskab med erhvervsvirksomheder. - Parat til start. Et vejledningsprojekt, hvor skolerne tilbydes en temadag med et multimedieshow. Formålet er at vejlede og forberede de unge til fremtidens arbejdsmarked og dermed styrke deres lyst til og indsigt i et selvstændigt erhvervsliv. Skole, elever og lærere skal selv være aktive i tilrettelæggelsen af dagen. Erhvervsuddannelser og arbejdsmarkedsuddannelser Inden for de erhvervsrettede ungdomsuddannelser er uddannelsessigtet ofte rettet mod professioner og håndværk med tradition for selvstændig virksomhed. Der er et udviklet samspil med virksomheder og erhvervsliv, og eleverne er i tæt kontakt med erhvervslivet under hele deres uddannelse. Erhvervsuddannelserne er vekseluddannelser og består typisk af ca. 1/3 skoleophold og ca. 2/3 virksomhedsophold. - Revision af grundfaget "Virksomhedslære og innovation". Kernekompetencer inden for iværksætteri og innovation bliver konkrete kompetencemål for faget. Elevernes kompetenceudvikling relateres til den enkelte uddannelses faglighed og karakter. - Inspirationsseminar i 2004 for lærere og ledere med henblik på at skærpe opmærksomheden på innovation og iværksætteri i uddannelserne og etablere netværk. - Iværksætteri og innovation gøres til indsatsområde i Forsøgs- og Udviklingsprogrammet år 2004. Skolerne kan søge midler til bl.a. relevant udvikling inden for pædagogik og faglige mål og til udvikling af lokale valgfag inden for innovation og etablering af egen virksomhed. Korte og mellemlange videregående uddannelser (KVU og MVU) samt videregående voksenuddannelser (VVU) og diplomuddannelser Korte og mellemlange videregående uddannelser er erhvervs- og professionsrettede, og indsatsen vil her lægge vægt på yderligere at styrke samspillet med erhvervslivet og på at udvikle de studerendes kompetencer inden for innovation og iværksætteri. De studerende skal beskæftige sig med praksisorienterede problemstillinger i virksomhederne og derigennem få større fokus på innovation og etablering af egen virksomhed. Erhvervsakademier og CVU'er skal fungere som regionale dynamoer for vækst og udvikling og skabe mere innovation og iværksætterkultur i uddannelserne. Institutionerne skal fungere som innovative læringsmiljøer, hvor studerende og undervisere deltager i udviklingsprojekter i et tæt samspil med professioner, erhvervsliv, erhvervsfremmeaktører og andre. - Kompetencemål inden for innovation og iværksætteri fastlægges i uddannelserne. - Solution Camp (tidligere: Real Problem Solving Camp). Pilotprojekt, hvor studerende (inden for økonomi-, design- og ingeniørområderne) skal samarbejde om at udvikle løsninger på virkelige problemer stillet af danske virksomheder. - Pædagogisk udviklingsprojekt om innovativ metode. Udviklingsprojekt ved CVU'er, som har til formål at styrke den enkelte lærers kompetencer til at integrere innovation og iværksætteri i den daglige undervisning. - Videncentre. Styrkelse af uddannelsesinstitutionernes rolle i forhold til innovation. Etablering af videncentre ved erhvervsakademier, CVU'er og andre mellemlange videregående uddannelsesinstitutioner med henblik på hurtig og effektiv omsætning af viden og forskning i innovation. - Idékatalog over uddannelser, uddannelsesforløb og udviklingstiltag inden for innovation og iværksætteri. Lange videregående uddannelser (LVU), ph.d. og masteruddannelser En indsats hen imod forøgelse af innovation, iværksætterlyst og selvstændighedskultur inden for universitetsuddannelserne bør især fokusere på omsætning af akademisk viden til kommerciel anvendelse. Ud over basale iværksætterfærdigheder kræver det konkret viden om fx patentering og licensiering samt innovationsledelse og organisationsforandring. Desuden er viden om fænomenerne iværksætteri og innovation samt entre- og intrapreneurship også en del af disse uddannelser. Indsatsen tager især sigte på at forbedre universiteternes rammer for at udvikle iværksætterkulturen og for muligheder for kommercialisering. - Mulighed for, at universiteter kan etablere selskaber til at tage hånd om aktiviteter i forbindelse med kommercialisering af forskningsresultater. - Overveje, om ansættelsesbekendtgørelsen i tilstrækkelig grad gør det muligt at tage hensyn til iværksætterkompetencer som en del af rekrutteringsgrundlaget ved ansættelse af undervisere. - Et årligt iværksætterbarometer, der måler iværksætterkulturen blandt universitetsstuderende og kårer årets iværksætteruniversitet. Et forsøgsprogram om intrapreneurship på Syddansk Universitet i samarbejde med det lokale erhvervsliv, der tilbydes studerende på flere uddannelsesinstitutioner. Undersøge muligheder for udviklingen af et uddannelsesprogram om kultur- og oplevelsesøkonomi med fokus på iværksætteri og innovation. Tværgående initiativer - Iværksætterakademi. Akademiet vil bygge på et samarbejde mellem flere videregående uddannelsesinstitutioner. Akademiet vil blive samlingspunkt for uddannelse inden for innovation og entrepreneurship samt pædagogisk udvikling og forskning på området. - Styrket vejledning i iværksætteri og drift af virksomhed. Efter vejledningsreformen skal ungdomsvejledningen bl.a. synliggøre mulighederne for at blive selvstændig erhvervsdrivende. Ny, fælles vejlederuddannelse fokuserer på kendskab til arbejdsmarked og forskellige livsformer. På universitetsniveau handler det om at skabe bedre rammer for intensivering af den individuelle studievejledning og synliggørelse af karrieremulighederne som iværksætter. - Uddannelsernes Iværksætterportal. Webstedet vil formidle gode erfaringer fra uddannelsesarbejde med innovation og iværksætteri, indeholde redskaber til undervisningen, redskaber til partnerskaber og samarbejder med virksomheder, information om virksomhedsetablering mv. - Selvstændighedsfond. Der etableres en fond, som kan understøtte udviklingen af en stærk dansk selvstændighedskultur. Via offentlige og private midler kan fonden både støtte generelle initiativer, der medvirker til at gøre det mere prestigefyldt at drive selvstændig virksomhed, og initiativer knyttet til uddannelsessystemet, der fremmer interessen for at blive selvstændig. Fondens bestyrelse vil blive sammensat af repræsentanter fra både erhvervslivet og uddannelsessektoren. 5. Udbredelse af implementeringsstrategienHensigten med at offentliggøre denne strategi er at udbrede de overordnede mål med indsatsen for innovation og selvstændighedskultur og dermed bidrage til sammenhæng mellem de forskellige – ofte lokale – initiativer. Det er derfor vigtigt, at strategien udbredes til undervisere, ledere, skoler og uddannelsesinstitutioner samt deres ejere og bestyrelser. Også erhvervsfolk, iværksættere og meningsdannere med interesse for sagen er relevante målgrupper. I første omgang offentliggøres strategien på de to ministeriers websteder (www.vtu.dk og www.uvm.dk) og vil blive knyttet til Iværksætterportalen på www.emu.dk. I næste fase overvejes, hvordan strategien og listen af initiativer både kan holdes dynamisk og på samme tid sikres en relevant udbredelse i uddannelsesverdenen. Iværksætterkæden – en iværksætterstrategi for uddannelsessystemet
Iværksætterkæden bygger på regeringens mål om, at eleverne og de studerende skal tilegne sig kompetencer og færdigheder relateret til iværksætteri og innovation, blandt andet gennem partnerskaber. Iværksætterkæden læses både på langs og på tværs. Den består af tre delkæder, som hver har fem led. Den bærende delkæde er den øverste blå, som viser uddannelsessystemets fem led. Den midterste grønne kæde viser de færdigheder og kompetencer, eleverne og de studerende skal erhverve sig på de enkelte uddannelsesniveauer. Den nederste røde kæde viser nogle eksempler på partnerskaber med omverdenen, som uddannelsesinstitutionerne kan indgå i med henblik på at give elever og studerende de ønskede færdigheder og kompetencer.
|
|
||||
|
Til sidens top |
Denne side indgår i publikationen "Innovation, iværksætterlyst og selvstændighedskultur i uddannelsessystemet" som hele
publikationen