Forrige kapitel Til forsiden Næste kapitel
Krone
Undervisningsministeriets logo

Elevplan i praksis







Forord

Denne publikation har til formål at analysere og formidle gode erfaringer fra en række erhvervsskolers anvendelse af det pædagogisk/administrative webværktøj Elevplan i erhvervsuddannelserne. På baggrund af skolers konkrete erfaringer formulerer de to forfattere et sæt anbefalinger for at

  • kvalificere den individuelle uddannelsesplanlægning og brugen af Elevplan
  • inspirere til en mere varieret anvendelse af Elevplan i forbindelse med den individuelle uddannelsesplanlægning
  • medvirke til at flere skoler får kendskab til Elevplan og de potentialer, systemet rummer
  • identificere barrierer for anvendelsen af Elevplan, herunder barrierer i form af holdning til og viden om værktøjet
  • inspirere til øget involvering af elever i planlægning og valg
  • give input til den videre udvikling af Elevplan.

Derudover analyseres og formidles erfaringerne fra en stor og en mindre virksomheds arbejde med og visioner om fremtidig uddannelsesplanlægning for at inspirere til og styrke samarbejdet mellem virksomheder og skoler i forbindelse med elevernes individuelle uddannelsesplanlægning. Og netop skole-virksomhedssamspillet har fået nye muligheder i forbindelse med den seneste version af Elevplan (januar 2004), hvor virksomheder fik adgang til at følge elevens uddannelsesforløb online.

Publikationens målgruppe er skolernes ledelse og lærere her- under kontaktlærere og uddannelses- og erhvervsvejledere, uddannelsesansvarlige på elevernes praktiksteder (virksomhederne) m.fl.

Det er ministeriets håb, at publikationens anbefalinger vil inspirere erhvervsskolerne til yderligere at styrke en systematisk og målrettet indsats for at implementere Elevplan.

Publikationen er udarbejdet af to medarbejdere fra CUTA (Center for Uddannelse, Teknologi og Arbejdsmarked).

Undervisningsministeriet har finansieret udarbejdelsen og udgivelsen af publikationen. Det skal bemærkes, at ansvaret for formuleringer og konklusioner i publikationen alene påhviler forfatterne.

Finn Togo
Undervisningsministeriet
Uddannelsesstyrelsen
Område for de erhvervsfaglige uddannelser Maj 2004

 

groslash;n streg Denne side indgår i publikationen "Elevplan i praksis - erfaringer og perspektiver" som forord
© Undervisningsministeriet 2004

Forrige kapitel Til forsiden Næste kapitel
Til sidens top