|
|
Det er aldrig for sent– om undervisning af unge sent ankomne i ungdomsskolenKolofonTitel: Det er aldrig for sent Resumé: Ungdomsskoletilbuddet har i en årrække blandt andet omfattet særlig tilrettelagt undervisning for unge indvandrere i dansk sprog, dansk kultur og danske samfundsforhold for unge mellem 14 og 18 år. Med en ændring af ungdomsskolelovgivningen fik ungdomsskolerne mulighed for at tilbyde undervisning i dansk for udlændinge mellem 18 og 25 år, hvis kommunalbestyrelsen beslutter dette. Med artikelsamlingen ønsker Undervisningsministeriet at videregive en række erfaringer fra det hidtidige arbejde med undervisning af sent ankomne unge i ungdomsskolen samt at give inspiration til arbejdet fremover. Erfaringerne er indsamlet i syv forskellige kommuner, og der gives eksempler på givtige tværkommunale samarbejder. Sprog: Dansk Udgivet af Undervisningsministeriet, Uddannelsesstyrelsen, Område for grundskolen og folkeoplysning Bestilles (UVM 5-454) hos: eller hos boghandlere
Resumé Det er aldrig for sent er en artikelsamling om undervisning af unge sent ankomne i ungdomsskolen. Ungdomsskoletilbuddet har i en årrække blandt andet omfattet særlig tilrettelagt undervisning for unge indvandrere i dansk sprog, dansk kultur og danske samfundsforhold for unge mellem 14 og 18 år. Med en ændring af ungdomsskolelovgivningen fik ungdomsskolerne mulighed for at tilbyde undervisning i dansk for udlændinge mellem 18 og 25 år, hvis kommunalbestyrelsen beslutter dette. Med artikelsamlingen ønsker Undervisningsministeriet at videregive en række erfaringer fra det hidtidige arbejde med undervisning af sent ankomne unge i ungdomsskolen samt at give inspiration til arbejdet fremover. Erfaringerne er indsamlet i syv forskellige kommuner, og der gives eksempler på givtige tværkommunale samarbejder.
Indhold:Sent ankomne tosprogede – et portræt af en blandet gruppe! Dansk som andetsprog – et fagområde også i ungdomsskolen Helsingørmodellen – de Internationale Ungdomsklasser på Helsingør Ungdomsskole “Sproggangen” ved Holstebro kommunale Ungdomsskole PULS – Personlig Udvikling Læring Socialisering, Kolding Nord Ungdomsskole Multiskolen, Hedensted og Juelsminde Undervisning af sent ankomne flygtninge og indvandrere i Lyngby-Taarbæk Kommunes Ungdomsskole Den koordinerede integrationsindsats for tosprogede unge i Aalborg Risingprojektet Hvad kan vi lære af det – og hvad så? Kolofon
Undervisningsministeriet © Undervisningsministeriet 2004 ForordNår vi benytter udtrykket “sent ankomne unge”, tænker vi på flygtninge/indvandrere, der kommer til Danmark som unge mennesker, det vil sige fra 14-årsalderen eller senere. Disse unge står i en særlig situation. De kan på grund af deres sene ankomst til Danmark have vanskeligt ved at nå at erhverve de kompetencer, der almindeligvis forventes for at kunne påbegynde en ungdomsuddannelse på lige fod med andre unge. Og de sent ankomne unge er frem for alt unge, som gennemgår en stor personlig udvikling og har behov for at være knyttet til jævnaldrende. Hidtil har unge sent ankomne over 18 år med behov for en grundlæggende undervisning i dansk som andetsprog modtaget undervisning på et af landets mange sprogcentre i henhold til danskundervisningsloven for voksne. Undervisningen her kan for mange være en glimrende overgang til senere at påbegynde en ungdomsuddannelse og/eller få adgang til arbejdsmarkedet. Der er imidlertid nogle unge sent ankomne tosprogede i alderen 18 til 25 år, som vil profitere mere af at få samme tilbud om danskundervisning i ungdomsskolen, hvor en ungeprofil i højere grad kan tilgodeses. Med den ændring af lovgivningen, der trådte i kraft den 1. januar 2003, er der nu åbnet for, at de sent ankomne unge kan undervises i ungdomsskolerne, indtil de er 25 år gamle. Det betyder, at der gives mulighed for, at de unge tilegner sig de fornødne dansksproglige og faglige færdigheder i et ungemiljø. Med artikelsamlingen “Det er aldrig for sent” ønsker ministeriet at videregive erfaringer fra ungdomsskoler, der har etableret undervisning for sent ankomne unge tosprogede. Det er ministeriets håb, at erfaringerne kan inspirere andre i det videre arbejde med at etablere et undervisningstilbud, der imødekommer de sent ankomne unge tosprogedes forudsætninger og behov. Ministeriet retter en varm tak til alle bidragsyderne til denne publikation. KIM MØRCH JAKOBSEN IndledningDenne publikation om undervisning af sent ankomne tosprogede unge i de kommunale ungdomsskoler er udgivet med det formål at vejlede og give inspiration til undervisningen af unge udlændinge i ungdomsskolen. Ungdomsskoletilbuddet har i en årrække blandt andet omfattet særligt tilrettelagt undervisning for unge indvandrere mellem 14 og 18 år1 i dansk sprog, dansk kultur og danske samfundsforhold. Baggrunden for nærværende publikation er, at de kommunale ungdomsskoler ved ændringen af ungdomsskoleloven, der trådte i kraft 1. januar 20032, fik mulighed for at tilbyde undervisning i dansk for udlændinge mellem 18 og 25 år, hvis kommunalbestyrelsen beslutter dette. Hensigten med ændringen er, at også unge udlændinge over 18 år skal have mulighed for at lære dansk i et ungemiljø og være sammen med jævnaldrende og derved få indblik i danske unges leveforhold og vilkår. Ud over behovet for undervisning i dansk sprog og danske kultur- og samfundsforhold har de unge udlændinge individuelle behov for tilegnelse af almene, grundlæggende kundskaber. Undervisningstilbuddet for de sent ankomne i dansk som andetsprog vil sammen med ungdomsskolens almindelige tilbud kunne give de unge et fleksibelt og individuelt tilrettelagt undervisningstilbud, som kan sikre de kompetencer, der gør det muligt for den enkelte unge på længere sigt at påbegynde en ungdomsuddannelse. Flere ungdomsskoler har allerede i dag etableret sådanne undervisningstilbud for sent ankomne over 14 år, heriblandt også tilbud for de over 18-årige. Deres erfaringer videregives i denne publikation til gensidig inspiration i arbejdet med at etablere et undervisningsforløb, som modsvarer de sent ankomne unges behov og forudsætninger. Erfaringerne rummer blandt andet eksempler på tværkommunalt samarbejde, som kan være hensigtsmæssigt for kommuner, der har ganske få unge i denne målgruppe. “Det er aldrig for sent” indledes med en beskrivelse – et portræt – af sent ankomne unge i al deres forskellighed med fokus på barrierer og muligheder for et godt skoleog uddannelsesforløb. Herefter følger en artikel om undervisning i dansk som andetsprog – om andetsprogstilegnelse, andetsprogsdidaktik/-pædagogik og lærerkvalifikationer. Derudover består publikationen af bidrag fra syv kommunale ungdomsskoler, som allerede gør en indsats. De giver hver deres bud på, hvordan undervisnings- og integrationsopgaven kan gribes an. Skolerne er udvalgt, så de repræsenterer hele landet, både små og store kommuner. Blandt disse har nogle af skolerne allerede erfaring med undervisning af de 18-25-årige. Alle skoler er blevet bedt om at beskrive, hvordan de tilrettelægger undervisningen pædagogisk og organisatorisk, og trods forskelle kommunerne imellem, viser der sig mange fælles overvejelser om f.eks. visitering, niveaudeling og vejledningsindsatsen både under og efter skoleforløbet. Hver skole har også beskrevet et eller flere områder, hvor de har særlig fokus eller gør en særlig indsats. Artiklen om de Internationale Ungdomsklasser på Helsingør Ungdomsskole fokuserer på samarbejde, både det brede tværkommunale og samarbejdet med andre skoleformer. På “Sproggangen” ved Holstebro Kommunale Ungdomsskole har dansk som andetsprog i dansk og andre fag en central placering, hvilket der bl.a. gøres rede for i artiklen derfra. På Kolding Nord Ungdomsskole er der stor opmærksomhed på forældresamarbejdet, ligesom skolen gør et stort opsøgende arbejde i forbindelse med undervisnings- og integrationsforløbet. I artiklen fra Multiskolen, som er opstået i et samarbejde mellem Hedensted og Juelsminde kommuner, beskrives bl.a. de fordele, det giver, når to mindre kommuner driver skole på tværs af kommunegrænser. Lyngby-Taarbæk Kommunes Ungdomsskole har et særligt fokus på traumatiserede unge, for hvem en “omsorgsmedarbejder” spiller en afgørende rolle. Fra Aalborg Ungdomsskole er der bl.a. en udførlig beskrivelse af de mange differentieringsmuligheder, der gør det muligt at tilrettelægge en undervisning ud fra den enkelte elevs personlige og faglige forudsætninger. Det sidste bidrag fra ungdomsskolerne er en artikel fra medarbejdere ved Risingprojektet i Odense, der bl.a. har fokus på pigeidræt og ud-af-huset aktiviteter. Publikationen slutter med et kapitel, der sætter ungdomsskolernes undervisningsopgave ind i en større integrationssammenhæng og giver et bud på den videre udvikling.
Fodnoter1. Jf. § 3, stk. 1, nr. 4 i ungdomsskoleloven. 2. Lov nr. 1043 af 17. december 2002, der indsatte § 3, stk. 2, nr. 4. Sent ankomne tosprogede
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Hold 1: | Unge sent ankomne med ingen eller meget lidt skolegang fra deres hjemland og ingen skolegang i Danmark. |
| Hold 2: | Unge, som har almindelig skolegang fra deres hjemland, men ingen eller meget lidt skolegang i Danmark. |
| Hold 3: | Unge, som har haft skolegang i Danmark og er på et fagligt niveau, der svarer til 4.-7. klasse i folkeskolen. |
| Hold 4: | Unge med et fagligt niveau svarende til folkeskolens 7.-9. klasse, og som skal til folkeskolens afgangsprøver inden for et til to år. |
Hvis der er behov, oprettes der klasser for analfabeter, alfaklasser.
Omfanget af undervisningen er følgende: Hold 1 og 2 har 15 timers dansk som andetsprog, fire timers danske samfundsforhold og seks timers matematik om ugen. Hold 3 og 4 har 13 timers dansk som andetsprog, fire timers danske samfundsforhold, fire timers engelsk og seks timers matematik om ugen. Det ugentlige skema er tilrettelagt, så fagene gennemføres parallelt, således at de unge i andre fag end dansk kan deltage på et andet niveau, end deres danskkundskaber berettiger dem til.
Alle har svømning/idræt to timer om ugen, og tre dage om ugen er der lektielæsning. De fleste unge i dagundervisningen deltager på et eller flere hold – prøveforberedende og/eller kreative – i den almene ungdomsskole samt i klubbens aktiviteter.
Vigtige samarbejdspartnere
Der er indgået samarbejde med nogle mindre nabokommuner, der har så begrænset elevtal, at de vanskeligt vil kunne tilbyde de unge tosprogede en undervisning på de forskellige niveauer, der er behov for. Udbyttet ved dette samarbejde er, at de unge kan få en undervisning, som er tilrettelagt i forhold til tidligere skolegang og læringsparathed. Derfor er et større antal elever på skolen en gevinst og en forudsætning for, at de unge løbende kan foretage niveauskift i de forskellige fag.
Visiteringen foretages af kommunernes integrationsmedarbejdere i social- og arbejdsmarkedsafdelingerne. Disse medarbejdere er meget bevidste om de tilbud, der kan gives i en større skole med et ungemiljø, der styrker de unges sociale og integrationsmæssige muligheder.
Rent økonomisk indebærer samarbejdet, at kommunerne afregner efter takster for betaling af danskundervisning i sprogcentrene.
Ungeafdelingen i socialforvaltningen inddrages i en vurdering af, om der er unge, som har behov for en særlig indsats i form af revalidering. I de seneste år har 15 unge været igennem et revalideringsforløb. Disse unge bliver testet af PPR.
Samarbejde med sprogskolen praktiseres ud fra en samarbejdsaftale, som er godkendt af kommunens uddannelsesudvalg. I aftalen slås det fast, at undervisningen af unge mellem 18 og 25 år primært forestås af ungdomsskolen. Hvis den unge imidlertid med fordel kan undervises i et voksenpædagogisk miljø, henvises der til sprogskolen.
Forældresamarbejde
Samarbejdet med de unges forældre har en helt særlig status her. Det kræver en del overvejelser, når ungdomsskolen modtager forældre og elever med anden etnisk baggrund, og som er kommet sent til landet. Det er ikke uden grund, at vi her nævner forældrene først. I den danske skoleverden er man vant til, at når der arbejdes med unge i aldersgruppen fra 14 år og opefter, så sker dette i vid udstrækning på de unges præmisser, og jo ældre eleverne bliver, des mere medbestemmende er de. Man spørger, hvilke interesser de har, og hvilke tanker de har gjort sig om fremtiden etc. Hvis man benytter samme indgangsvinkel over for familier med anden etnisk baggrund end dansk, er der allerede begået en fejltagelse eller overset nogle kulturelle forskelle. Her har forældrene langt større påvirkning i forhold til den unges valg. Det er derfor vigtigt at få etableret et godt og solidt samarbejde med forældrene.
Som forældre vil man jo altid det, som man selv umiddelbart mener, er det bedste for ens børn. Men på skoleområdet kommer mange af forældrene til de unge tosprogede til kort. De kan ikke hjælpe med lektier, gå med dem på kommunens kontorer eller lære dem om danske samfundsforhold og normer. Det betyder, at skolen – enten ledelsen eller den enkelte klasselærer – må tage over. For at dette skal lykkes, er det afgørende helt fra starten at involvere forældrene mest muligt.
Introduktion til skolen
Ved skolestart får forældrene sammen med den unge en rundvisning på skolen og en første gennemgang af de regler, der er gældende. Det foregår med tolk. Ledelsen/klasselæreren kan ved denne lejlighed prøve på at danne sig et billede af forældrene og deres baggrund.
Umiddelbart efter skolestart afholdes der et forældremøde, hvor en tolk fortæller om skolens politik, og hvor de etniske grupper har mulighed for indbyrdes at diskutere tingene og høste erfaringer fra de “gamle” forældre.
På dette møde fortælles der blandt meget andet om:
- ungdomsskolens almene hold og klubtilbud
- folderen om skolens regler
- lejrskoler
- svømning/idræt
- mødepligt til alle fag
- at møde til tiden
- vigtigheden af lektielæsning.
Den almene del af ungdomsskolen og klubtilbuddet er ungdomsskolens force. Deltagelsen i disse tilbud letter tilgangen til det danske sprog, og det er vigtigt, at forældrene forstår og accepterer, at de unge deltager i disse tilbud – også pigerne.
Kontinuerlige samtaler
Efterfølgende afholdes kontinuerligt samtaler med forældrene. I løbet af et skoleår kommer forældrene sammen med de unge på skolen i alt syv gange:
| August: | Fælles forældremøde, hvor alle lærere og ledelsen er til stede. |
| September: | Skole/hjemsamtaler, hvor klasselæreren er til stede. |
| November: | Skole/hjemsamtaler, hvor klasselærer, matematiklærer og engelsklærer er til stede. |
| December: | Fælles forældremøde, hvor alle lærere og ledelsen er til stede. |
| Februar: | Skole/hjemsamtaler, hvor klasselæreren er til stede. |
| Maj: | Skole/hjemsamtaler, hvor klasselærer, matematiklærer og engelsklærer er til stede. |
| Juni: | Fælles forældremøde (dimission), hvor alle lærere og ledelsen er til stede. |
Fælles mål for disse samtaler er:
- At forældrene forstår, at vi som undervisere vil være behjælpelige med så meget som muligt, men at ansvaret ligger hos forældrene.
- At sørge for, at forældrene så meget som overhovedet muligt bliver inddraget i beslutningsprocessen. Det gælder fx uddannelse, valgfag i den almene ungdomsskole og fritidsliv.
På disse møder tales der også om de mål, som eleven har. Her kan forskellen til etnisk danske unge være stor. Man må ikke glemme, at elevens mål i høj grad er lig forældrenes til tider urealistiske mål. Vores erfaring er, at man skal lade være med at skyde advokatdrømmen i sænk med det samme. Det er vigtigt i stedet for at have fakta om drømmen parat, fx løn, studiested, studiets længde etc. Derefter kan man lave nogle delmål, som så tages op på de kommende møder.
Evaluering af eleverne i form af test er også et godt udgangspunkt i forældresamtalen. Det er af stor betydning, at man som underviser kan fremlægge noget konkret materiale, som kan være med til at sætte målet/drømmen i perspektiv.
Det er ligeledes af stor betydning, at både forældre og elever får forklaret, at man her i landet skal tage ansvar for egen læring. Det er virkelig en af de store forskelle fra de skolesystemer, som mange af disse elever kommer fra. Det nytter ikke, at forældrene går med den vildfarelse, at bare de unge er tilstede i undervisningstimerne, så “får” man et eksamensbevis. Det kræver en aktiv indsats fra de unge.
I løbet af skoleåret har vi yderligere to forældrearrangementer, hvor skolens personale og familierne får lejlighed til at være sammen på en anderledes og mere uformel måde. Vi har blandt andet brugt at sætte fokus på et specielt tema fx sundhed – herunder områder som anoreksi og motion.
Tolkens betydning
Ved al samtale med forældre bruges der tolk. Der er i projektet ansat en somalisk lærer, der ud over somali behersker arabisk. Vi har draget den erfaring, at det er af afgørende betydning, at man bruger gode tolke, hvis forældresamarbejdet skal blive optimalt. Ved gode tolke forstås tolke, som har et udbredt kendskab til det danske uddannelsessystem og den danske pædagogik, og som samtidig er uafhængige af de involverede parter. At gribe til den nemme løsning og bruge en af de andre elever må absolut frarådes. Det er desuden vigtigt, at tolken ikke kender familien privat.
Det har vist sig at være en rigtig god investering at bruge tid på samtale med tolken, som gøres bekendt med det værdigrundlag, som ungdomsskolen arbejder ud fra, og de regler, som gælder der, inden forældrene og den unge er med i samtalen.
Et ressourcekrævende arbejde
Et optimalt skole/hjemsamarbejde, som kan fremme de unges lærings- og integrationsproces, forudsætter, at man afsætter de nødvendige ressourcer. Begrundelserne for dette er blandt andet:
- Kommunikationen med forældrene kan i langt de fleste tilfælde kun foregå med tolk, hvilket betyder, at det tager længere tid.
- Man skal være sikker på, at budskabet er forstået, derfor kan telefonen ofte ikke bruges som kommunikationsmiddel.
- Det er skolens ansvar, at forældrene får indblik i det danske skolesystems opbygning.
Vi har gennem de år, hvor vi har arbejdet med undervisning af sent ankomne unge, fundet ud af, at det er af afgørende betydning, at skolen er bevidst om omfanget af det arbejde, der er nødvendigt, for at indsatsen skal lykkes for den unge. Således at det ikke kun drejer sig om ren og skær undervisning, men om en helhedsindsats over for både faglige, personlige, sociale og familiemæssige aspekter af den unges liv.
Opsøgende arbejde i forbindelse med undervisnings- og integrationsforløbet
Som det fremgår, er forældresamarbejdet et meget vigtigt element i Kolding Nords undervisnings- og integrationsforløb. Det samme gælder den opsøgende indsats. I ungdomsskolens regi er der ansat to opsøgende medarbejdere, der udelukkende arbejder med unge tosprogede. Medarbejderne har hele Kolding som arbejdsområde. Som udgangspunkt og base har de ungdomsskolen og ungdomsskolens klubber, hvor de fleste af de unge tosprogede kommer. Medarbejdernes hovedopgave er vejledning på det skole/uddannelsesmæssige plan og rådgivning på det personlige/sociale plan. Medarbejderne vil ofte erstatte den vejledning og rådgivning, som mange etnisk danske forældre giver deres unge, men som forældrene til de sent ankomne unge ikke altid har baggrund for at give.
I forhold til skole/uddannelsesvejledning samarbejdes der tæt med de tre uddannede skolevejledere, som også har til huse i ungdomsskolen. Når eleverne udsluses fra ungdomsskolen, er det ungdomsskolens
vejleder, de tre ungdomsvejledere5 samt ungdomsskolens ledelse, der jævnligt har kontakt til aftagende uddannelsesinstitutioner (fx VUC,
10. klasse i folkeskolen, produktionsskole med henblik på egu).
De opsøgende medarbejdere har base i ungdomsskolen. Det betyder, at deres kendskab til de unge, der deltager i ungdomsskolens dagundervisning, er ekstra stort. De unge og medarbejderne får opbygget det tillidsforhold, der skal til, for at en effektiv vejledning og rådgivning kan finde sted.
En afgørende faktor for, at de unge er i stand til at kunne modtage en effektiv undervisning, er, at deres hverdag “hænger sammen”. Sammen med de øvrige medarbejdere afkoder de opsøgende medarbejdere de unges reaktionsmønstre både i skoletiden og i fritiden, og der bliver hurtigt indsat hjælp ved samtaler og andre løsningsmuligheder, hvis der er behov herfor.
Af problemfelter kan nævnes:
- De unge bor ofte i meget små lejligheder med mange familiemedlemmer, således at den nødvendige plads til en selvstændig tilværelse er udelukket. Mange af de unge har ikke den ro, der skal til, for at de
kan studere. I familierne kan der opstå konflikter, idet de unge i samværet med andre unge hurtigere end deres forældre bliver indstillet på at leve efter de normer, som findes i det danske samfund. Mange af
de unge har fået hjælp til at finde ungdomsboliger, lejligheder eller andre boligformer, så den nødvendige ro og mulighed for selvstændighed kan skabes. Disse løsninger foretages i videst muligt omfang altid
med accept fra forældrene.
- Det hænder, at nogle af de unge kommer i konflikt med lovgivningen. Der er mange fristelser i det danske samfund, og det er ikke alle, som kan modstå dem. Der kan være unge blandt de tosprogede, som
er i en risikogruppe for at blive involveret i voldelige konflikter med andre unge og derved komme i kontakt med politi og sociale myndigheder. Medarbejderne følger disse unge tæt i den sagsbehandling, der
skal foretages i forbindelse med ulovlighederne. Derfor er der oparbejdet et meget tæt og funktionelt SSP-samarbejde, så det forebyggende arbejde på alle områder prioriteres højt.
- Som alle andre unge ønsker de unge tosprogede at få tilknytning til arbejdsmarkedet ved fritidsjob, praktikperioder, arbejdsprøvning eller fuldtidsjob, når de er kørt træt i den meget koncentrerede undervisning, som de deltager i. De opsøgende medarbejdere forsøger at skabe et net af arbejdspladser til brug for de unge. Medarbejderne udarbejder personbeskrivelser sammen med de unge og følger dem ud på virksomhederne. Medarbejderne er kontaktpersoner for virksomhederne, og der bliver løbende fulgt op på de unges situation på arbejdspladsen.
Der lægges stor vægt på det positive udbytte, som de unge kan få i samværet med andre unge ved deltagelse i idrætsforeningerne. Styrkelse af de unges positive, sociale netværk og brugen af det danske sprog fremmer integrationsforløbet. De unge følges ud i foreningerne, for at de kan finde netop det område, hvor der er mulighed for positive oplevelser for den enkelte.
Ved at tage udgangspunkt i de unge og deres forældres baggrund og ved at være opmærksom på de nævnte problemfelter og sætte ind, hvis der er behov for det, forsøger PULS på Kolding Nord Ungdomsskole at ruste de unge sent ankomne tosprogede til en fremtid i Danmark – både fagligt, personligt og socialt.
“Jeg håber, jeg får en god uddannelse. Jeg vil gerne gå i skole og lære noget mere dansk. Jeg håber også at komme tilbage til Somalia, når der bliver fred.”
(dreng, 15 år, Somalia)“Jeg ønsker altid at være læge, men mine drømme er blevet ødelagt pga. mit sprog. Hvis jeg var god til dansk, ville jeg hellere være læge i stedet for at blive buschauffør. Derfor er jeg lidt ked af det, for jeg kan ikke blive læge, selvom det er min største drøm. Men det er godt nok at være buschauffør.”
(dreng, 18 år, Tyrkiet)
Fodnoter
5. Kolding kommune har modtaget ressourcer fra projekt “Kvalitet i ungdomsvejledningen" til disse tre ungdomsvejledere. Vejlederne har til huse hos ungdomsskolen.
Multiskolen, Hedensted og Juelsminde
Af Connie Hadberg, leder af Multiskolen, Hedensted Ungdomsskole
“I projektundervisningen arbejder vi med forskellige temaer og organiserer undervisningen i grupper. Det er en arbejdsform, som er fremmed for vore elever, men nødvendig hvis de skal begå sig i enten uddannelsessystemet eller på arbejdsmarkedet.”
Multiskolen er organiseret i et samarbejde mellem to mindre kommuner, nemlig Hedensted og Juelsminde. Multiskolen har erfaret, at dette samarbejde giver nogle fordele både organisatorisk og pædagogisk. De unge sent ankomne drager fordel af, at målgruppen er større, hvorved muligheden for en mere omfattende pædagogisk indsats og undervisning forbedres. At drive skole på tværs af kommunegrænser giver derudover bedre mulighed for, at de unge sent ankomne kan indgå i et ungemiljø, som kan have en positiv indflydelse på den enkelte unges udvikling og integration.
Hedensted og Juelsminde kommuner er to mindre landkommuner med ca. 15.000 indbyggere hver – altså et samlet befolkningsgrundlag på godt 30.000 indbyggere. Multiskolen er etableret under Hedensted Ungdomsskole som en selvstændig afdeling med en afdelingsleder. Afdelingslederen har reference til ungdomsskolelederen og hører under Hedensted Kommunes Skoleforvaltning.
Hedensted og Juelsminde Kommuner har etableret en fælles administrativ integrationsenhed, som varetager de første opgaver i forbindelse med flygtninge, der kommer til de to kommuner – modtagelse, bolig, etablering, skoletilbud mv. Så snart flygtningene er etableret, overgår de til de respektive socialforvaltninger, hvorfra eventuelle ydelser og aktivering administreres.
Multiskolen tilbyder undervisning af unge sent ankomne flygtninge, som aldersmæssigt ligger mellem 15 og 18 år, og som ikke ideelt passer ind i folkeskolens undervisning eller i voksenundervisningens dansk- og aktiveringstilbud.
Rent fysisk ligger Multiskolen i Hedensted by tæt ved Hedensted Skole. Vi har to undervisningslokaler og administration i en selvstændig bygning (ombygget bungalow) og yderligere to undervisningslokaler på Hedensted Skole i Top 10's afdeling – Hedensted Kommunes 10. klasse-center. Der er dog ingen tvivl om, at vore elever i pauserne i det store hele føler sig mest hjemme i bungalowen, hvor der ligeledes er computeradgang.
Primært er Multiskolen forankret i ungdomsskolen af administrative årsager. Samtidig er der også for elevernes vedkommende flere fordele ved denne placering. Ungdomsskolen har et stort netværk af lærere tilknyttet og stor erfaring med at tilknytte andre personalegrupper end undervisere. Derfor er det for alle parter mest hensigtsmæssigt at bruge de ressourcer og erfaringer, som ungdomsskolen er rig på.
Målgruppe
De flygtninge, der aktuelt er i Hedensted og Juelsminde Kommuner, er fortrinsvis fra Irak, både kurdisk og arabisk talende. Der er desuden enkelte bosniere og afghanske elever.
Gruppen af flygtninge i kommunerne er for forældrenes vedkommende med enkelte undtagelser uuddannede. De unge i Multiskolen er altså hverken vant til studiemiljøer eller til skoleformen. Især for pigernes vedkommende er skolegangen kort og mangelfuld. Der er endda flere af vores elever, der slet ikke har gået i skole, og altså er analfabeter. Enkelte af vore elever er uledsagede unge, andre kommer fra hjem med traumatiserede forældre – og disse forhold præger naturligvis de unge.
For alle vore elever gælder dog, at de krav, der stilles i et dansk skolesystem, kun vanskeligt kan matches af det, de tidligere har lært. Projektopgaven i 9. kl. og eksamensformen i fx matematik kræver gruppesamarbejde, og eleverne har hverken redskaberne til at samarbejde med hinanden eller til at arbejde selvstændigt. Så selv for elever, der efterhånden er blevet gode til dansk, er der et stykke vej til forståelsen af og deltagelsen i det danske uddannelsessystem.
Målgruppen kan bedst kategoriseres og beskrives med nedenstående skema, der tager udgangspunkt i et materiale, som findes beskrevet i bogen “Undervisning af 16-25-årige flygtninge og indvandrere – en undersøgelse af særlige tilbud”. Ifølge dette kan Multiskolens elever fordeles procentuelt i fire grupper. Vores opgørelse for 1. kvartal 2003 ser således ud:
| Gruppe 1 | Gruppe 2 | Gruppe 3 | Gruppe 4 |
| 20-25% | ca. 50% | ca. 25% | 0-5% |
| Manglende forældrestøtte Ingen eller ringe skolegang Indlærings- vanskeligheder Sociale og faglige problemer Psykiske problemer |
Svag skolebaggrund Sproglige, faglige og kulturelle vanskeligheder Stort behov for støtte og vejledning |
Nogen skolegang Sproglige, faglige og kulturelle barrierer Manglende kendskab til undervisningsform |
Danskfaglige barrierer, som kan afhjælpes ved kontinuerlig sprogstimuli og undervisning |
Det pædagogiske indhold
Målene for Multiskolens arbejde er:
- at give den enkelte elev en undervisning, som giver den unge mulighed for at forme sin fremtid i Danmark,
- at give et undervisningstilbud, der i videst mulige omfang kvalificerer eleven til at fortsætte i en ungdomsuddannelse eller tage et varigt arbejde,
- at give eleverne en grundlæggende samfunds-, kultur- og erhvervsorientering, der gør det muligt for dem at foretage nogle realistiske valg for fremtiden og få en større forståelse for og indsigt i det samfund, de lever i.
Visitering
For at kunne målrette tilbuddet i forhold til den enkelte unge er det nødvendigt, at der sker en grundig afdækning af den enkelte elevs forudsætninger. Til det formål anvendes et hjælpeskema ved visitationssamtalerne. Før skolestart er der en visitationssamtale med hver enkelt elev og dennes forældre. Det er vejlederen (afdelingslederen), der i samarbejde med integrationsmedarbejderen indkalder til samtalen, og vejlederen, som gennemfører samtalen. Vi benytter altid tolk ved vejledningssamtaler og forældremøder og benytter da et bureau samt en kommunalt tilknyttet tolk.
Det anvendte hjælpeskema indeholder følgende punkter:
| Navn, alder, nationalitet, familie- relationer, fritids- interesser |
Sammen- hængende skolegang i hjemlandet – antal år |
Skolegang i Danmark – herunder det sproglige niveau | Psykosocial situation, den helbreds- mæssige tilstand |
Indlærings- muligheder og motivation |
Handleplan, herunder anbefalet tilbud |
Ved samtalen er det ligeledes væsentligt, at både eleven og forældrene bliver præsenteret for skolens hverdag og værdisæt. Fx bliver det ved hver samtale forklaret, at ekskursioner og andre aktiviteter er en ligeså væsentlig del af skolegangen som grammatik og matematik.
Undervisning og læringsmiljø i Multiskolen
Undervisningen har et omfang på 28 lektioner pr. uge. Hovedvægten lægges på dansk sprog og kultur med folkeskolens afgangsprøve som mål. Eleverne er inddelt i tre klasser efter niveau samt en alfa-/specialklasse. Alle holdene har dansk som andetsprog, matematik og engelsk som grundfag og desuden orientering og projektundervisning. De elever, som har de ringeste forudsætninger, har dansk i stedet for engelsk.
I projektundervisningen arbejder vi med forskellige temaer og organiserer undervisningen i grupper. Det er en arbejdsform, som er fremmed for vore elever, men nødvendig hvis de skal begå sig i enten uddannelsessystemet eller på arbejdsmarkedet.
Klasserne etableres med et elevtal på syv-otte. Det er nødvendigt at arbejde med små hold, da undervisningen skal dække mange forskellige “huller” hos de unge. Det drejer sig ikke blot om faglig indlæring, men også om indlæring i forhold til fx:
- at få greb om arbejdsmetoder
- at lytte og tale
- at analysere – både grammatisk og indholdsmæssigt
- at give udtryk for følelser
- at få arbejdet med mange sider af den sproglige kompetence sideløbende med den faglige læring.
Ud over de nævnte fag har eleverne idræt med “Top 10”, og hvor det indgår naturligt, deltager de i almindelige skolearrangementer, fx skolernes motionsdag og uddannelsesmesser. Både projektundervisning, praktisk-musiske og idrætslige aktiviteter stiller krav til eleverne om – og opøver evnen til – at håndtere og efterleve sociale spilleregler.
Af hensyn til elevernes fortsatte uddannelse, er det vigtigt at bruge edb som redskab i undervisningen, så de unge bliver fortrolige med de elektroniske medier, og for at manglende kendskab til edb ikke kommer til at udgøre en barriere i de unges videre forløb.
Multiskolens elever og lærere indgår i Hedensted Skoles skriftlige eksamener. Lærerne som tilsynsførende. De mundtlige eksamener afholdes af Multiskolen selv. På Multiskolen bliver der arbejdet hen mod folkeskolens afgangsprøve, men enkelte elever bliver dog tilmeldt Sprogcentrenes prøver som privatister, idet de ikke kan honorere de faglige krav, der stilles i dansk, matematik eller engelsk ved folkeskolens afgangsprøve.
Ud over den almindelige undervisning i skolefag lægger vi vægt på et højskoleagtigt miljø, hvor der ca. en gang hver måned arrangeres ekskursioner med eleverne – enten holdvis eller samlet. Ekskursionerne bruges til at give de unge oplevelser af forskellig karakter – i tilfældig orden kan nævnes: lokale museer (historiske), skøjtehal, skovtur, fisketur, heldagsbesøg på efterskoler, beach-volley og kælkebakke – alt efter sæson. I samarbejde med 10. klasserne arrangerer Multiskolen desuden fire årlige fællesdage med forskellige aktiviteter på tværs af klasser og kulturer. Ved disse arrangementer er der ofte praktisk-musiske eller idrætslige aktiviteter på dagsordenen.
Også de unges fritidsliv tages der hånd om. I samarbejde med en projektleder har en række foreninger i Hedensted og Juelsminde kommuner specielle tilbud, der har til formål at integrere flygtninge og indvandrere i lokalområdets foreninger. Konkret tilbydes der gratis medlemskab i starten samt tilknytning af en mentor/besøgsven, som følger den unge. Mentoren/besøgsvennen fungerer som en slags isbryder, som kan hjælpe i kommunikationen undervejs. Lærere og familierådgiver har også hjulpet de unge ud i forenings- og aftenskolelivet.
Vejledning af de unge
En del af målsætningen er at føre de unge videre i uddannelsessystemet eller ud på arbejdsmarkedet, og for at kunne opfylde denne målsætning er det nødvendigt, at der gives en viden om dette område. I den forbindelse er det vigtigt at sætte ind med vejledning og praktik fra begyndelsen af undervisningsforløbet, da de unge har brug for stor indsigt og megen erfaring samt mange oplevelser for at kunne træffe et realistisk valg, hvad angår uddannelse og erhverv. I forbindelse med undervisningstilbuddet etableres der for enkelte elever praktikforløb af kortere eller længere varighed hos lokale virksomheder. Desuden deltager Multiskolens elever i brobygningsforløb på fx tekniske skoler, og enkelte elever har deltaget i højskoleophold.
Multiskolen gennemfører hvert halve år vejledningssamtaler med eleverne og deres forældre. I disse samtaler ser vi dels på status for indlæring, og hvordan det går i skolen og fritiden (fx med sportsklubber og fritidsjob), og dels sætter vi fokus på fremtidens uddannelses- og jobmuligheder for den enkelte. Deri ligger en dobbelt formidling, idet både elever og forældre skal informeres om uddannelsesmuligheder og krav på arbejdsmarkedet, og samtidig skal forældrene ofte overbevises om, at eksempelvis håndværkeruddannelser er anerkendte – ikke kun læge- eller jurastudiet.
Udslusning
I forbindelse med udslusning er det nødvendigt, at de unge har en vejleder, som ud over uddannelsesrelateret rådgivning og vejledning også tager sig af andre typer af problemer. Det er afdelingslederen, som har ansvaret for, at der foregår vejledning. I praksis foregår vejledningen i et samarbejde mellem afdelingslederen, familierådgiver og socialrådgiver. Efter afslutningen af undervisningsforløbet er vejlederen forpligtet til udvidet vejledning af den enkelte unge, ligesom de unge skal have mulighed for løbende at kontakte vejlederen, hvis der er behov for råd og vejledning.
Hver gang en elev udsluses, tager Multiskolen kontakt til den modtagende skole. Det sker i første omgang ved almindelig tilmelding til fx teknisk skole, hvor der medsendes følgebrev og eventuel karakterliste eller eksamensbevis. Dernæst er der oftest telefonisk kontakt. Inden eleven begynder, sender vejlederen en kort beskrivelse af eleven. Beskrivelsen omfatter elevens faglige niveau, arbejdsindsats samt sociale relationer og måde at fungere på i fællesskabet.
Som efterværn for eleverne tilbyder ungdomsskolen lektielæsningskurser, som relaterer sig til almene fag i forskellige ungdomsuddannelser. Det har fungeret med stor succes. Sideløbende har både vejleder og familierådgiver haft kontakt med de unge. Vejlederen fungerer også som sparringspartner og rådgiver for skolevejledere.
Dels via lektielæsning og dels via tæt samarbejde med familierådgiveren forhindrer vi, at unge, som dropper ud, “glemmes” i flere måneder, inden der reageres. Og som ved al hjælp er hurtig hjælp dobbelt hjælp, så der laves en realistisk og realiserbar ny plan for den unge.
De ansattes kvalifikationer
Arbejdet med unge med en anden etnisk baggrund end dansk kræver, at underviseren:
- er i besiddelse af interkulturel kompetence, hvilket betyder, at man besidder viden nok til at kunne se og acceptere forskelle mellem og ligheder med sin egen kultur og de unges kultur. At man kan skelne mellem det, der er almenmenneskeligt, og det, der er kulturelt betinget, og at man er i stand til at se tingene gennem en anden kulturs briller,
- har uddannelse eller erfaring i undervisning i dansk som andetsprog,
- har grundig erfaring som underviser, gerne med erfaring fra begynderundervisning, fremmedsprogsundervisning og specialundervisning,
- har viden om og erfaring med undervisning af unge, som har dansk som andetsprog.
Aktuelt har alle ansatte på Multiskolen en læreruddannelse. Undtaget herfra er en tilknyttet familierådgiver, som har en socialrådgiveruddannelse. Derudover dækker lærernes erfaring både arbejdet med tosprogede, integration, højskole, ungdomsskole/efterskole, bofællesskab samt almindelig folkeskoleerfaring. To lærere er henholdsvis i gang med eller har gennemført kurser i dansk som andetsprog.
Samarbejdspartnere
Når man som to små kommuner i fællesskab organiserer integrationsarbejdet, herunder undervisningen, opnår man nogle fordele. Først og fremmest kan man i forbindelse med undervisningen pege på, at målgruppen bliver fordoblet, hvilket betyder, at man pædagogisk, organisatorisk og økonomisk kan tilbyde en bedre undervisning.
Skoletilbuddet for de unge kan kun vanskeligt realiseres lokalt, hvis ikke elevgrundlaget er af en vis størrelse. Dernæst betyder det tværkommunale samarbejde, at de unge kan færdes og knytte kontakter i hinandens lokalområder.
Et undervisningstilbud, som fungerer på tværs af to kommuner, fordrer naturligvis et bredt samarbejde mellem forskellige faggrupper samt megen og kontinuerlig kommunikation. Primært har Multiskolen et tæt samarbejde med Integrationskontoret, som er en koordinerende fælles enhed for de to kommuner. Desuden er familierådgivere en meget vigtig samarbejdspartner i forhold til de unge og deres forældre og i et vist omfang sagsbehandlerne i de respektive kommuner.
Der er nedsat en mindre administrativ følgegruppe bestående af repræsentanter fra hver forvaltning i de to kommuner, ungdomsskoleinspektøren og afdelingslederen. Følgegruppen skal sikre kommunikation og koordinering på forvaltningsniveau samt information fra Multiskolen til begge kommuner.
Der er selvfølgelig enkelte områder, hvor det giver en ekstra instans at kommunikere med. For eksempel skal skoleforvaltningen i hver enkelt kommune sørge for skolelæge og bustransport for elever fra deres kommune. Det vil sige, at der er to skolelæger, som kontakter skolen og laver aftaler.
Alt i alt er det altså ikke så stor en administrativ byrde at drive skole for to kommuner, som man måske kunne formode. I virkeligheden er det, hvad sprogcentre og daghøjskoler gør. Den største forhindring er i praksis afstand og transport. Eleverne bor spredt og i relativt små landsbysamfund, hvor der kan være flere timer mellem rutebilafgangene. Det betyder, at transport til og fra skolen for ca. halvdelen af elevernes vedkommende må foregå med en særlig bus, som transporterer både børn og voksne. Det medfører, at hverdagen bliver ufleksibel i forhold til møde- og sluttidspunkter. Den pædagogiske konsekvens er også, at mulighederne for venskaber og fritid i hinandens selskab for flere af de unge er begrænsede. Det kan fx ske, at der kun er én tosproget på et fodboldhold, hvilket kan være positivt i forhold til sproglige udfordringer og udviklingsmuligheder, men desværre ser vi også, at nogle fravælger samværet med etniske danskere, fordi de føler sig meget sårbare helt alene.
Konklusion
Alt i alt kan vi konkludere, at vi i Multiskolen har positive erfaringer med at drive skole for unge flygtninge på tværs af kommunegrænsen. Det giver mulighed for at skabe et helt specielt ungdomsmiljø, hvor den enkelte unge kan udvikle sig og tilegne sig både viden og færdigheder samt sociale og sproglige kompetencer, som betyder, at den unge kan gennemføre et uddannelsesforløb og dermed opnå at blive selvforsørgende og få et liv som aktiv medborger i samfundet.
“Ungdomsskolen har et stort netværk af lærere tilknyttet og stor erfaring med at tilknytte andre personalegrupper end undervisere.”
Undervisning af sent ankomne flygtninge og indvandrere i Lyngby-Taarbæk Kommunes Ungdomsskole
Af ungdomsskoleinspektør Torben Nellemose, Lyngby-Taarbæk Kommunes Ungdomsskole
I Lyngby-Taarbæk Kommunes Ungdomsskole lægges der vægt på at se de unge sent ankomne tosprogede i et helhedsperspektiv. Ungdomsskolen har stor erfaring med traumatiserede unge, som har behov for støtte og rådgivning, der rækker ud over den almindelige undervisning. I samarbejde med professionelle behandlere hjælpes disse unge på vej, så de sikres de bedste muligheder for at få udbytte af undervisningen. Endvidere har ungdomsskolen i Lyngby-Taarbæk kommune et særligt fokus på, at de unge sent ankomne erhverver sig kompetencer inden for gruppe- og projektorienteret arbejde. Sådanne arbejdsformer fordrer bl.a., at man tager ansvar for egen læring, hvilket er betydningsfuldt i forhold til såvel de unges personlige udvikling som deres videre uddannelses- og/eller arbejdsforløb.
I Lyngby Taarbæk kommune er det blevet besluttet at lade alle unge flygtninge og indvandrere undervise i særlige modtagelsesklasser i ungdomsskolen. Et væsentligt argument for, at undervisningen foregår i ungdomsskolen, er, at de unge her har mulighed for at møde andre (etnisk danske) unge, ligesom de her kan få tæt tilknytning til ungdomsskolens øvrige undervisningstilbud og således også har mulighed for en aktiv fritid.
Målgruppe og visitation
Målgruppen er unge, sent ankomne flygtninge og indvandrere i alderen 14-23 år. De unge kommer fortrinsvis fra Iran, Irak og Afghanistan, men der er også unge fra Somalia, Kina, Thailand og Marokko.
De fleste har gået i skole i deres hjemland, men deres udbytte af skolegangen varierer stærkt. Kun ganske få er analfabeter og har aldrig modtaget undervisning. En del af de unge er stærkt præget af deres opvækst i krigszoner og lider under svære traumer, hvilket har stor indflydelse på deres hverdag både i og uden for skolen.
De unge visiteres til ungdomsskolen af kommunens integrationsafsnit. Ved indskrivningen foretager vi med hjælp fra udefrakommende tolk selv så grundig en kortlægning af elevens forudsætninger for at gå i skole, som det er muligt at gøre. Det er af afgørende betydning hurtigst muligt at finde ud af, om elever, som ikke har en alderssvarende skolefaglig viden, halter bagud på grund af manglende skolegang eller på grund af et egentligt specialundervisningsbehov.
I forbindelse med indskrivningen laves en simpel mål- og handleplan for den første periode. Planen udbygges i takt med, at lærerne får større kendskab til eleven og dennes forudsætninger, og planen følges løbende op i et samarbejde mellem eleven og dennes kontaktlærer.
Organisering af tilbuddet
Undervisningen gennemføres på ungdomsskolen, som har egne bygninger, i hvilke al ungdomsskolevirksomhed i kommunen foregår. I et vist omfang deles bygningen med den lokale handelsskole. Det betyder, at de sent ankomne unge dagligt færdes i et miljø omgivet af etnisk danske unge. Vi anser det for at være af væsentlig betydning, at gruppen af sent ankomne ikke afsondres mere end højst nødvendigt. Rent undervisningsmæssigt er det kun få aktiviteter, vi kan tilrettelægge som “integrerede hold”, men socialt kan der uden videre foregå forskellige aktiviteter.
Undervisningen differentieres mest muligt i overensstemmelse med elevernes forudsætninger. I visse tilfælde må vi gennemføre individuelle undervisningsforløb for at kunne tilgodese den enkelte bedst muligt, men hovedreglen er, at vi opererer med fire “linier”: En alfalinie (med ganske få elever), en begynderlinie 1 og 2 samt en prøvelinie. Hertil kommer, at der arrangeres specialundervisning for elever med særlige indlæringsvanskeligheder. Vi har hidtil satset på at føre dem, der klarer sig bedst, op til FSA, men med de nye regler indføres sprogcentertesten formentlig også.
Undervisningen tilrettelægges i 46 uger om året, med 30 timer om ugen. Hovedformålet er at lære de unge dansk og at lære dem om danske samfundsforhold. Undervisningen i dansk som andetsprog foregår ikke kun i faget dansk, men i hele fagrækken. Andre vigtige fag på skemaet er matematik og engelsk. Nogle elever kan allerede efter det første år i modtagelsesklassen bestå FSA i engelsk. Herudover undervises de unge i fysik og idræt sammen med heltidsundervisningens danske unge. Hertil kommer alle de praktiske/musiske fag, hvor eleverne får mulighed for at udnytte andre evner end de boglige. Der arrangeres desuden lejrskoler i såvel ind- som udland.
For at støtte undervisningen bedst muligt har vi tilrettelagt lektielæsningen og arbejdet med mål- og handleplan, så det foregår hver dag – midt på dagen – og med lærere tilstede. Det er lærerens opgave at bistå eleven med de lektier, eleven er blevet pålagt. Eleverne har ligeledes lektier, som skal bearbejdes hjemme. I nogle tilfælde hindrer boligens størrelse og indretning, at eleven kan få udbytte af hjemmearbejde. Her tilbyder vi faciliteter på skolen efter normal undervisningstid.
For at kunne følge med i den enkelte elevs faglige udvikling foretages løbende samtaler mellem læreren og eleven. Samtalen gennemføres ca. hver femte uge, og resultatet registreres i mål- og handleplanen.
Ud over den mere boglige undervisning gennemføres en række integrationsfremmende aktiviteter – alt fra deltagelse i den almene ungdomsskoleundervisning til lejrskoler og ekskursioner til forskellige områder af Danmark. Vi forsøger at få de unge tilmeldt mere interessebetonede fritidsaktiviteter, herunder medlemskab af lokale sportsklubber. Herved opnår vi den bedste form for integration. I weekender og ferier har vi ligeledes forskellige aktiviteter til målgruppen, der skal medvirke til en vellykket integration.
Lærerkvalifikationer
Samtlige undervisere har lærereksamen. En af lærerne er fra Iran, hvor han er uddannet som lærer. To af lærerne er uddannet i at undervise i dansk som andetsprog, og de øvrige har mange års erfaring i at undervise målgruppen. Der er tilknyttet en tosproget socialpædagogisk medarbejder, som ofte får rollen som konfliktløser, og som i perioder nærmest er uundværlig.
Det er altafgørende, at læreren ud over at være faglig velkvalificeret besidder særlige menneskelige egenskaber, der rækker til at arbejde med unge, der er belastede med andre vanskeligheder end faglige. Man skal have stor forståelse for og viden om vanskeligt stillede unge. Ind imellem kan de unges baggrund være så belastet og så “hemmelighedsstemplet”, at det kommer i vejen for en god integration.
Erfaringer med traumatiserede unge
Et helt særligt kapitel er de traumatiserede unge. Vi må grundlæggende konstatere, at traumer i meget høj grad påvirker de unges mulighed for læring. Særlig problematisk er situationen for unge, som er ankommet til Danmark uledsaget. Det er ikke mindst i forhold til denne gruppe, vores “omsorgsmedarbejder” spiller en helt afgørende rolle.
Omsorgsmedarbejderen, der tidligere var lærer i projektet, er nu forsøgsvis ansat af socialforvaltningen hele 2003. Omsorgsmedarbejderen varetager en lang række forskellige rådgivningsmæssige opgaver for de unge, som ikke har støtte i hverdagen fra forældre eller andre ansvarlige voksne. Der har vist sig at være et næsten ubeskrivelig stort behov for støtte og rådgivning, herunder ikke mindst af traumatiserede unge.
Vi kan ikke undervise os fra de væsentligste problemer. Hverdagen uden for skolen belaster ofte de unge i så høj grad, at de ikke er i stand til at profitere af den undervisning, de modtager. Vi anser rådgivning i “hverdagsliv i Danmark” for at være en af vore kerneydelser i erkendelse af, at store, private problemer, der bunder i flugtsituationen og usikkerheden omkring den familie, man forlod i hjemlandet, kan trænge sig så voldsomt på, at de må lindres, inden den egentlige undervisning kan give tilstrækkeligt udbytte.
Omsorgsmedarbejderen er en vigtig brik i disse unges tilværelse, men kan ikke hjælpe dem gennem alle deres problemer. Det er af yderste vigtighed, at der bliver taget hånd om disse unge også af professionelle behandlere, der ved, hvad de har med at gøre. Vi har derfor samarbejde dels med CEPAR (Center for Psykosocialt Arbejde med flygtninge og indvandrere), dels med psykologer og psykiatere i de tilfælde, hvor traumerne er af så stort omfang, at de unge i perioder ikke kan modtage undervisning. Vi må dog ikke bagatellisere vigtigheden af den daglige kontakt med en dygtig og omsorgsfuld lærer. Ofte er det samarbejdet mellem denne og de professionelle, der skaber gode resultater. Der må derfor afsættes arbejdstid til lærerne, så også disse opgaver kan løses.
Den projektorienterede arbejdsform – en særlig udfordring
Det kræver en meget stor indsats at lære eleverne vores – ofte helt anderledes – indlæringsform og metode. Mange af vores elever har en meget gammeldags og traditionel opfattelse af undervisningsbegrebet, og de føler sig kun undervist, hvis læreren har doceret for dem i timevis. Gruppearbejde og projektundervisning er for mange ukendte begreber, der i første omgang møder stor modstand og uvilje. Derfor må eleverne sikres en gradvis introduktion til den projektorienterede arbejdsform. Vi mener, det er helt afgørende, at eleverne allerede tidligt i deres skoleforløb hos os får prøvet kræfter med dette svære begreb. For det første er det efter vores opfattelse en god og rigtig måde at arbejde på. For det andet vil de unge senere i deres eventuelle uddannelsesforløb løbe ind i store vanskeligheder, hvis de ikke er i stand til at påtage sig det ansvar for egen læring, som arbejdsformen lægger op til.
Det er vores erfaring, at det kan tage meget lang tid, før den arbejdsform lykkes med disse elever. De er ofte vant til, at der til den stillede opgave findes et enkelt, klart og præcist svar. De bliver frustrerede, når situationen nu er en anden. Det er nødvendigt, at eleverne ledes på vej gennem gradvist mere åbne opgaver, og at de ikke fra starten har ansvar for hele processen fra idé til produkt. Som led i processen har vi på det seneste vist dem DR-programmet “Den sorte skole”. Her beskrives på bedste vis, hvor langt det er muligt at rykke eleverne med denne pædagogik.
Flere elever er blevet undervist autoritært i hjemlandet. Det kan være en brat overgang til undervisningsformen i Danmark, hvor det vægtes, at eleverne er kritiske og selvstændige. Derfor er det et centralt mål ikke kun at arbejde med undervisningens indhold, men i lige så høj grad med selve formen og i den forbindelse diskutere læringsbegreber, kvalifikationer og omgangsformer med elever og forældre. En af grundene til, at nogle af de tosprogede elever, der fortsætter i ungdomsuddannelserne, bliver isolerede, er, at de ikke behersker projekt- og gruppearbejdsformen.
Udslusning – brobygning til ungdomsuddannelserne
En væsentlig del af elevens “pensum” hos os er uddannelses- og erhvervsvejledning. Det kræver ofte mange timers samtaler at forklare eleverne, hvordan det danske uddannelsessystem er bygget op, hvordan det fungerer, og hvilke krav der stilles til uddannelse og viden for at kunne gennemføre en uddannelse.
Der samarbejdes med andre uddannelsesinstitutioner i området, fx teknisk skole, hvor eleverne deltager i brobygningsforløb af fire ugers varighed, så snart de mestrer dansk i rimeligt omfang. Herudover deltager en del elever i erhvervspraktikforløb. Et tæt samarbejde med kommunens erhvervs- og uddannelseskonsulent sikrer en god udslusning. Når eleverne er udsluset, holder vi kontakt med dem i en længere periode, med mindre de frabeder sig hjælp. Formålet er at kunne træde hjælpende til med rådgivning og vejledning, hvis udslusningen mislykkes.
Mere end kun dansk…
Det er altid forbundet med store vanskeligheder at skulle forlade hjemlandet, og – midt i puberteten – starte et nyt liv et nyt sted, der ikke alene er fremmed, men som oven i købet på flere punkter er direkte modsætningsfuld i forhold til den hjemlige kultur. I skolen ses disse modsætninger blandt andet i forholdet mellem kønnene og i selve undervisningsformen.
Det er væsentligt at være bevidst om helheden i den enkelte elevs nye livssituation. Ignorerer man alt, hvad der foregår uden for skolen, når man ikke langt i undervisningen. Eleven kan have en masse problemer, som skal afhjælpes, før han/hun er “parat” til at lære. Derfor er det nødvendigt, at skolen afsætter ressourcer til at understøtte danskindlæringen uden for skoletiden. Det indebærer, at man sørger for, at eleven bliver introduceret til det danske fritidsliv i form af kontakt til klubber, foreninger og lokale netværk. Helt optimalt er det, når eleven kan starte i et fritidsjob. En reel vilje til at tage hånd om alt det, der kræves for at leve i Danmark, er en nødvendig forudsætning for integration.
“Det er væsentligt at være bevidst om helheden i den enkelte elevs nye livssituation.”
Den koordinerede integrationsindsats for tosprogede unge i Aalborg
Af afdelingsleder Vivi Kirch, Aalborg Ungdomsskole
“Ignorerer man alt, hvad der foregår uden for skolen, når man ikke langt i undervisningen.”
På Aalborg Ungdomsskole er der mange differentieringsmuligheder, som sikrer, at den enkelte elev bliver mødt ud fra sine personlige såvel som faglige forudsætninger og behov. På alle niveauer arbejdes der med dansk som andetsprog. Det er karakteristisk, at dansk som andetsprog ikke kun betragtes som et selvstændigt fag, men også indgår som en integreret del af undervisningen i de øvrige fag og fagområder. På Aalborg Ungdomsskole tilpasses også udslusningen individuelt efter elevens standpunkt, ønsker og muligheder, således at den enkelte elev får den optimale støtte i forbindelse med overgangen til det videre forløb.
Målgruppe
Indsatsens målgruppe er sent ankomne tosprogede unge i alderen 16-25 år, som enten er for gamle til folkeskolens ordinære tilbud eller på vej til at blive det. Det kan også være unge, som på grund af deres alder og sociale status ikke passer til voksenundervisningen, eller unge, som mangler forudsætninger for at indgå direkte i ordinære tilbud. Det er Indsatsens opgave at analysere de unges behov og at oprette tilbud for alle unge i målgruppen. Fra august 2003 udvides målgruppen til at omfatte alle tosprogede unge med behov for en integrationsindsats i forhold til uddannelse eller arbejde.
De cirka 150 elever repræsenterer 30-35 modersmål, hvoraf somalisk, arabisk, kurdisk og tyrkisk udgør 70%. De unge kommer med vidt forskellige forudsætninger og baggrunde.
Visitation
En visitationsgruppe med vejledere fra sprogcentret, folkeskolen og ungdomsskolen samt en socialrådgiver behandler henvisninger af de unge. Herefter indkalder skolevejlederen den enkelte til en samtale med tolkebistand og så vidt muligt deltagelse af pårørende. Nyankomne placeres i basisundervisningen og øvrige unge klasseplaceres efter deres aktuelle profil. Den egentlige afdækning af elevens faglige, sproglige og sociale kompetencer foregår på baggrund af lærerteamets observationer i det daglige arbejde over en periode på en til to måneder.
Uddannelsesplan
Den første uddannelsessamtale foregår tre måneder efter indskrivningen. Her udarbejdes en uddannelsesplan på baggrund af en statusbeskrivelse fra lærerteamet og fremmødeopgørelser. Uddannelsesplanen følger den enkelte unge ved klasseskift internt i Indsatsen og ved udslusning. Der gennemføres to årlige uddannelsessamtaler for alle elever og for over 18-årige på kontanthjælp yderligere to samtaler med deltagelse af sagsbehandler og klasselærer. Hensigten med uddannelsesplanen er dels, at den enkelte unge bliver stadig mere bevidst om sine muligheder i relation til uddannelse og erhverv, dels at medarbejderne får et redskab til at tilrettelægge målrettede aktiviteter.
Lærerkvalifikationer
Indsatsens lærergruppe består af lærere med lærer- og vejlederuddannelse, relevante linjefag samt indvandrerlærere/lærere med uddannelse i dansk som andetsprog for voksne. En del undervisning varetages i et samarbejde mellem Indsatsens lærere og faglærere ved ungdomsuddannelserne. Afgørende ressourcer i den samlede medarbejdergruppe er foruden det faglige fundament evnen til at kommunikere interkulturelt, interesse for og evne til at arbejde med tosprogede unge og til at samarbejde internt og eksternt. Der gennemføres to gange årligt fælles kompetenceudviklende forløb for samtlige medarbejdere med tilknytning til Indsatsen. Her arbejdes med de fælles mål og den fælles tilgang til opgaven og de unge.
Organisering af tilbud
Målet for alle unge i Indsatsen er integration i uddannelse, på arbejdsmarkedet og i fritidslivet. Tilbuddene er organiseret som forskellige klassetyper samt indslusningsordninger til ungdomsuddannelserne og arbejdsmarkedet. Aktuelle tilbud er beskrevet med målgruppe, mål og indhold på webstedet www.2sprogede.dk.
I folkeskoleregi har Indsatsen modtagelsesklasser og 10. klasse Tosproget Linje. Ungdomsskolens afdeling for tosprogede unge ligger på teknisk skole og er base for modtagelses-, erhvervs-, praktik-, forberedelses- og afgangsklasse. På VUC har Indsatsen en ungeklasse og på teknisk skole indslusningsklassen TEK11.
Unge, som er påbegyndt ordinære uddannelser, eller som har fået arbejde, støttes på mindre hold eller individuelt. Endvidere er der socialpædagogisk støtte til alle elever med behov – herunder støtte til deltagelse i fritidsbaserede tilbud blandt andet i ungdomsskolen.
Den enkelte klasse har som udgangspunkt 30 ugentlige lektioner med følgende fagfordeling: dansk som andetsprog (12 timer), samfundsfag (fire timer), engelsk (fire timer), matematik (fire timer), naturfag (fire timer) og it (to timer). Alle elever har to x en uges erhvervspraktik. Flere klasser er på præsentationskurser og i forskellige brobygningsforløb.
Indsatsen er baseret på de tosprogede unges ret til udvikling af både sproglige, faglige, sociale, kulturelle og personlige kompetencer. Derfor vægtes den brede fagrække, erhvervspraktik og forskellige kulturelle og sociale aktiviteter. For at kunne tilgodese mobiliteten og mangfoldigheden i målgruppen og den fortløbende sproglige og faglige progression samarbejder lærerne i team om større elevgrupper/klasser med samme overordnede mål. Hvert team, som består af klasse- og faglærere, har stort råderum i forhold til den konkrete gennemførelse af undervisning, vejledning og øvrige aktiviteter. Dette har vist sig at være et middel til udvikling, implementering af viden og erfaringer og til fleksibel og målrettet planlægning. Foruden den daglige undervisning tilrettelægger lærerteamet ekskursioner, lejrskoler, temauger og forskellige kulturelle og sociale arrangementer. Skole/hjemsamarbejdet prioriteres højt i alle klasser – også samarbejdet med pårørende til elever over 18 år.
Indsatsen kan opdeles i tre overordnede profiler: Basisundervisning, prøveforberedende undervisning og erhvervsforberedende undervisning. Under hver profil er der forskellige klassetyper, der modsvarer elevernes forudsætninger og mål.
Basisundervisning
er betegnelsen for undervisningen af nyankomne unge eller unge, som af en eller anden årsag ikke har tilegnet sig basale dansksproglige og faglige kompetencer. Her lægges vægt på at bruge det danske
sprog i mange forskellige situationer samt på at opbygge selvtillid som sprogbruger. Dette foregår dels i faget dansk som andetsprog og dels som en integreret del af undervisningen i de øvrige fag og
fagområder samt ved aktiviteter som temauger og ekskursioner. Samarbejdet med pårørende foregår overvejende i form af arrangementer, hvor elever og lærere i fællesskab giver et indblik i skoledagen.
Basisundervisningen er organiseret i introklasser og forskellige modtagelses- og læseklasser. Afhængigt af elevernes forudsætninger varer dette forløb et til to år.
Prøveforberedende undervisning
betegner den undervisning, som tilrettelægges for elever, der inden for et – to år vil kunne afslutte med en danskprøve eller med en ordinær FSA eller almen voksenuddannelses prøve (AVU). Både i forhold
til vejledning og undervisning frem mod de ordinære prøver i fagene dansk, matematik, engelsk og fysik er dansk som andetsprog et fagområde, hvor der arbejdes med at få de unge til at forholde sig bevidst
til tosprogethed, andetsprogstilegnelse og til tilegnelse af strategier, fx i forhold til nye arbejdsformer og fag/fagsprog. Den prøveforberedende undervisning er p.t. organiseret i fire forskellige klassetyper.
Forberedelsesklassen er for 17-25-årige tosprogede unge, der alle stiler mod en prøve. Denne klasse “samler op” på elever, som er over basisniveau, men som i øvrigt har vidt forskellige forudsætninger. For eksempel elever med et velfungerende mundtligt dansk, men mangelfulde læse- og skrivefærdigheder, elever, som mestrer det skriftlige bedre end det talte, eller elever, som af forskellige årsager ikke har et tilstrækkeligt fundament i forhold til engelsk, matematik, samfundsfag eller edb. Dansk som andetsprog er her både et fag og et redskab til den videre udvikling. Der er derfor en høj grad af undervisningsdifferentiering.
10. klasse Tosproget Linje er for 16-17-årige tosprogede unge, som forventes at afslutte med FSA. Klassen er en del af et 10. klasse-center og deltager i ugentlige fællestimer og introtur. Forskellen på denne klasse og de øvrige i 10. klasse-centret er, at dansk som andetsprog er et redskab i samtlige fag, at der er obligatorisk lektiecafé og et udvidet skole/hjemsamarbejde.
Afgangsklassen er for 17-23-årige tosprogede unge, som forventes at afslutte med FSA. Undervisningen er overvejende projektorienteret. Den dansksproglige og faglige udvikling samt behovet for udvidet vejledning tilgodeses ved at kombinere undervisningen med særligt tilrettelagte brobygningsforløb, hvor det faste lærerteam samarbejder med ungdomsuddannelsernes faglærere.
VUC's ungeklasse er for 18-25-årige, som forventes at skulle fortsætte i en erhvervsuddannelse eller i en gymnasial uddannelse. VUC har i samarbejde med Indsatsen oprettet en fagpakke til tosprogede unge, der består af fagene dansk som andetsprog, matematik og engelsk samt valgfagene it og naturfag. I dansk som andetsprog og matematik er der er en tolærerordning med en lærer fra VUC og en lærer fra Indsatsen, hvorved det er muligt at tilbyde prøver på to niveauer.
Som det er fremgået, udbydes prøver i forskellige regi. I folkeskolen og i ungdomsskolen udbydes FSA, mens VUC udbyder AVU-prøve trin 1 og 2. Endvidere er der mulighed for at aflægge prøver i sprogcentrets regi. Fra skoleåret 2003/2004 tilbydes de nye danskprøver i et samarbejde mellem ungdomsskolen og sprogcentret.
I den Erhvervsforberedende undervisning udvikles elevernes almene forudsætninger i konkrete erfaringer med erhvervsuddannelserne og arbejdsmarkedet. Erhvervsforberedende undervisning anvendes som afklaring i forhold til uddannelse eller erhverv og som videreudvikling af sproglige, faglige og kulturelle kompetencer. Dansk som andetsprog er her både et fag og et redskab.
Erhvervsklassen er for 15-17-årige tosprogede unge, som har behov for at styrke deres dansksproglige og faglige niveau. En tredjedel af undervisningen foregår på ungdomsskolens værkstedsskole, hvor eleverne i løbet af et skoleår præsenteres for forskellige værksteder som fx handel/kontor/reklame, jern/metal, snedker, teknisk tegning og mode/design. Værkstedsundervisningen anvendes som et middel i den dansksproglige og begrebsmæssige udvikling, til forskellige samarbejdsformer og til uddannelses- og erhvervsorientering. Den resterende del af undervisningen består af almene skolefag: dansk som andetsprog, matematik, naturfag, engelsk og samfundsfag.
Praktikklassen er for 18-25-årige tosprogede unge, som ikke p.t. er motiverede for eller i stand til at vælge uddannelse eller erhverv. Undervisningen foregår to dage på skole og tre dage på en arbejdsplads. Indsatsen finder en praktikplads, der så vidt muligt opfylder den unges ønske. Efter besøg på virksomheden udfærdiges en skriftlig aftale, som indeholder en beskrivelse af praktikkens formål og varighed, arbejdstider og navn på skolens og virksomhedens kontaktperson. For at nyttiggøre elevernes forskellige praktikerfaringer bliver der på de to skoledage arbejdet tværfagligt med forskellige arbejdspladskulturer, fagsprog samt emner som arbejdsmiljø, arbejdsmarkedets organisationer mv. Klasselæreren aflægger jævnlige opfølgningsbesøg på virksomheden og fungerer herved som brobyggeren, der analyserer kommunikationen og afdækker og forebygger sproglige og kulturelle misforståelser. Dette er medvirkende til, at både den unge og virksomhedens kontaktperson får redskaber til det fremtidige samarbejde.
Indslusningsklassen TEK11 er for 17-25-årige tosprogede unge, som med støtte vil kunne påbegynde en erhvervsuddannelse. Undervisningen består af særligt tilrettelagte forløb af fem ugers varighed inden for udvalgte grundforløb på teknisk skole. Dansk som andetsprog, matematik og engelsk varetages af en lærer fra Indsatsen og udgør 1/3 af undervisningen. Der arbejdes blandt andet med forforståelse og efterbehandling af værkstedsundervisningen, som varetages af faglærerne på teknisk skole i samarbejde med Indsatsens lærer. Tolærerordningen medvirker også til sproglig og kulturel brobygning mellem faglærerne og de unge.
Samarbejdspartnere
Indsatsen er etableret i et samarbejde mellem Skoleforvaltningen (Ungdomsskolen og PPR) og Socialforvaltningen (Integrationscentret og Ungdomsvejledningen) i Aalborg Kommune og forskellige ungdomsuddannelser. Dette samarbejde er oprettet i erkendelse af, at et bredt og koordineret samarbejde på tværs er nødvendigt for at løfte integrationsopgaven vedrørende tosprogede unge. Indsatsen er organiseret under Aalborg Ungdomsskole med en styregruppe bestående af ledelsesrepræsentanter fra de involverede institutioner, et visitationsteam bestående af skole- og studievejledere fra medvirkende uddannelsesinstitutioner, en visitationsgruppe samt en koordinerende afdelingsleder. Foruden de formelle mødefora og daglige samarbejdsrelationer vedrørende undervisning og øvrige aktiviteter samarbejdes med Aalborg Seminarium om skoleovertagelse og praktik for studerende, med Fritidsforvaltningen og ungdomsskolens almene afdelinger og ungdomshuse om fritids- og kulturelle arrangementer samt med en række virksomheder om praktikordninger, besøg mv.
Udslusning og brobygning
Udslusning til ordinær uddannelse eller arbejde sker i et tæt samarbejde mellem den unge, klasselærer, skolevejleder og eventuelt sagsbehandler/pårørende. Det er afgørende, at overgangen er gennemskuelig og synlig. De unge skal vide, hvor og hvordan de får hjælp.
Udslusning til arbejdsmarkedet sker oftest efter en længerevarende praktik i en virksomhed. Der laves aftaler om fx overgang via kursus på AMU, løntilskud eller fortsat tilbud om fx arbejdsdansk på Sprogcentret. Klasselæreren/skolevejlederen fortsætter opfølgningen ved besøg på virksomheden og personlig kontakt med den unge.
Indslusningsklassen TEK11 er den primære faktor i forhold til udslusning til teknisk skole. TEK11 har løbende ind- og udslusning, og et ophold her varer mellem 10 og 40 uger. Overgangen til ordinært grundforløb sker, når klasselærer og vejleder vurderer, at den unge er sproglig, faglig og social parat blandt andet på baggrund af faktorer som fremmøde, arbejdsindsats, samarbejdsevne og kvalitet i løsning af de opgaver, der er stillet på værkstedet. Eleven tilbydes individuel støtte i grundforløbet, og når eleven skal finde og begynde i en praktikplads – jævnfør ovenstående vedrørende udslusning til arbejdsmarkedet.
Udslusning til handelsskolen er foregået ved at placere en mindre gruppe tosprogede unge i samme HG1-klasse og tilknytte en lærer fra Indsatsen i et antal lektioner om ugen. Herved opnås en overgang til gavn for alle parter. Indsatsens lærer kan formidle metodiske og interkulturelle redskaber til den modtagende lærergruppe samtidig med, at der med eleverne kan arbejdes med nye strategier vedrørende læring og social omgang.
Ved overgangen og udslusningen til øvrige uddannelser, fx social- og sundhedsuddannelserne, hf, indgangsår til pædagog- eller ingeniørstudier er både klasselærer og skolevejleder vigtige brobyggere. I starten kontaktes både den unge og uddannelsesstedet, og den unge tilbydes studiestøtte. Som en konsekvens af de unges tilbøjelighed til at kontakte den “gamle” klasselærer, skolevejleder eller Indsatsens socialpædagog, hvis de kommer i vanskeligheder, er en del af medarbejdernes arbejdstid defineret som kontakt med udslusede elever.
Succes i integrationsarbejde handler om kvalitet i samarbejdet, det vil sige evne og vilje til dialog mellem afgivende og modtagende institutioner – brobygning mellem “det særlige” og “det ordinære”. Mens vi som afgivende institution har ansvar for grundig og faglig formidling af målgruppens forudsætninger og behov, har de modtagende institutioner ansvar for reelt at tilgodese den “nye” målgruppe – også når det indebærer ændringer i den pædagogiske praksis i en ungdomsuddannelse eller tilpasninger på en arbejdsplads.
Integrationsarbejdet lykkes, når vi anerkender og respekterer hinandens faglighed og i fællesskab formår at flytte fokus fra “mangler hos de unge” til “udfordringer for institutionen”.
“Mit største håb, ønske og drøm er at få en god uddannelse, for når man har en uddannelse, er alting nemmere. For eksempel er det nemmere at søge et job, når der er bevis på, at du har en uddannelse. Så får du mere respekt end den, der ingenting har. Når du ikke har uddannelse, kan du ikke få fast arbejde eller det specielle arbejde, du gerne vil have. Jeg ønsker ikke at leve resten af mit liv med at arbejde forskellige steder eller blive fyret hver gang. Uddannelse det giver en lys fremtid.”
(pige, 15 år, Somalia)“Min moster hun har været læge. Så sagde hun, dengang jeg skulle til Danmark, så sagde hun, jeg skulle være læge.”
(pige, 15 år, Somalia)
Risingprojektet
Af undervisere ved projektet Randi Kleist, Tanja Møller og Sisi Buch samt afdelingsleder Claus Voetmann
“Vi er meget opmærksomme på, at de enkelte elever er i gang med en identitetsmæssig udviklingsproces, der tager tid. Vi prøver at finde en balancegang, hvor vi guider dem ind i dansk kultur under hensyntagen til deres egen kultur og familiære traditioner.”
Risingprojektet på ungdomsskolen i Odense sætter også pædagogikken og undervisningsdifferentieringen i højsæde. Det ses blandt andet i visitationsfasen, hvor der arbejdes med en længere indslusningsfase med henblik på at sikre, at hver enkelt elev får tilbudt en undervisning, der passer til vedkommende. Det ses tillige i arbejdet med pigeidræt, som Rising-projektet har haft stor succes med. Her har det vist sig afgørende at være i stand til at bøje egne regler og normer for at skabe den gensidige respekt, der har været grundlaget for pigernes deltagelse i idrætten. Endvidere står Risingprojektets omsorgsperson centralt i arbejdet med at bistå de unge.
Risingprojektet er nok et af Danmarks ældste undervisnings- og integrationsprojekter for unge flygtninge og indvandrere. Projektet startede i 1989, da det i Odense kommune stod klart, at mange unge faldt i “det uddannelsesmæssige hul” mellem folkeskole og sprogskole.
Rising Ungdomsskole påbegyndte i samarbejde med Dansk Flygtningehjælp, Fyns Amt, Odense kommunes Socialforvaltning, Skoleforvaltning og Ungdomsvejledning et undervisnings- og integrationsforløb, som i første omgang var for unge, uledsagede vietnamesiske bådflygtninge.
Odense kommune valgte dengang at benytte ungdomsskolen som omdrejningspunkt ud fra en betragtning om, at ungdomsskolen havde ungdomspædagogiske erfaringer, erfaring med undervisning i dansk som andetsprog og var vant til at indgå i tværfaglige samarbejdsrelationer. Det er et tydeligt eksempel på, at ungdomsskolelovgivningen med sin fleksibilitet under kommunalt ansvar kan bruges til at løse presserende opgaver, som ellers falder uden for andre ressortområder.
Det blev gjort for at tage vare på de unge ud fra deres totale livssituation og for at give struktureret andetsprogsundervisning, da dansksprogskompetence alt andet lige er “adgangstegnet” til uddannelse eller arbejdsmarkedstilknytning. Lige så vigtigt var dog at være til stede i en intensiv personlig og uddannelsesmæssig vejledning. Alle medarbejdere i projektet havde og har til opgave at “vejlede” de unge i det, som i OECD-sprog ville hedde “life-skills”, ligesom der var og er særlige vejledere, der tager sig af den mere specifikke vejledning.
“Life-skills” er ikke blot at kunne klare sig, at “overleve”, hvilket jo er en naturlig del af en flygtnings tilværelse i mange henseender. Life-skills er også at kunne nyorientere sig, langsomt at kunne tilegne sig evnen til at perspektivere sit liv, træffe valg og omvalg, at afprøve nye retninger med en tæt opfølgning fra en uddannelsesinstitution med et klart dannelsesansvar. Risingprojektet står således klar til at bistå og vejlede, ikke omklamre.
Risingprojektet optager nu unge fra såvel Odense som fra fynske omegnskommuner. Fra august 2002 valgte Odense kommune at oprette en særlig 10. klasse under ungdomsskolevilkår. Det blev til 10+, hvor unge med anden etnisk baggrund kan visiteres til et 10. klasse-forløb, som kan vare op til to år. 10+ er tæt sammenknyttet med Risingprojektet, så de unge derved oplever et samlet ungdomsmiljø, og medarbejderpotentialer og erfaringer udnyttes optimalt.
Risingprojektets unge har som udgangspunkt de samme kvaler som andre unge, men oven i dette ligger ofte en meget svag skolebaggrund – hvis overhovedet nogen, et mangelfuldt “fællessprog” (dansk), ligesom adskillelses-, krigs- eller torturtraumer ligger tungt oven i bagagen for disse unge. Disse svære traumer medførte, at Risingprojektet tog initiativ til at iværksætte en traumebehandling. Flere af de unge havde symptomer på posttraumatisk stress-syndrom – PTSD, som kan føre til, at de unge har svært ved at fastholde sig selv i et uddannelsesforløb, og det kan give problemer i relation til kammerater, hjemmeliv/fritid mv.
Visitation
Eleverne i Risingprojektet kommer fra flere forskellige kommuner på Fyn, og der er stor forskel på kommunernes forarbejde. Vores målgruppe er unge, nyankomne flygtninge og indvandrere mellem 18 og 25 år. Der kan fra tid til anden optages unge, som er lidt ældre eller lidt yngre, men det drejer sig om ganske få. Endvidere har vi også unge, der har været i Danmark i flere år, men som har været placeret i et folkeskoletilbud, som de unge ikke har haft meget udbytte af, eller de har været på højskole eller i arbejde.
Ved den første samtale med sagsbehandler, afdelingsleder og eventuelt en lærer gør vi den unge opmærksom på, at alle i projektet starter på Introholdet uanset tidligere skolegang i hjemlandet og/eller i Danmark. Det er vores erfaring, at det er vigtigt, at den unge forud forstår, at vi anerkender hans/hendes dansk- og skolekundskaber, men skal have mulighed for at finde den mest hensigtsmæssige videreplacering.
Vi oplever, at elever kan fremstå meget skolevante i begyndelsen og så alligevel vise sig at have store vanskeligheder, når vi lærer dem lidt at kende. Ved en længere indslusning gennem Introholdet får vi afværget nogle fejlplaceringer på holdene. Andre er bare så gode – måske endnu bedre – end vi troede.
Elever, der er på vej mod Prøve i Dansk 3, eller mod en 9. klasse afgangsprøve, visiteres direkte til vores Team 2, der selv forestår holdplacering.
Fælles for alle på Introholdet er, at de får mulighed for at finde sig til rette på Risingprojektet og lære elever, lærere og omgivelser at kende.
Når lærerne på Introholdet mener, at de nødvendige forudsætninger er opfyldt, kan testen/visitationen til andet hold gennemføres. Der skal blandt meget andet vises parathed til at indgå i større, sociale sammenhænge samt lyst og forudsætninger til at lære yderligere. Vi arbejder desuden med nogle grundemner på Introholdet, således at vi sikrer os, at kendskab til tid, familie, transport m.m. følger til næste hold.
Når eleven har været igennem visitation/test, placeres vedkommende fra Introholdet ud på et hold, der passer til vedkommendes dansk- og indlæringsforudsætninger.
Testen
Testeren/læreren fra Introholdet har forud for testen vurderet, hvilket niveau eleven skal testes på, og hvilke områder der skal testes. Der benyttes flere forskellige materialer fx Visitationsmaterialet, Evalueringsmaterialet fra Integrationsministeriet “På vej mod waystage” og ideer fra “Skal vi Danske Test”. Derudover benytter testeren spørgsmål fra Quiz-materialer. Hovedvægten er lagt på at finde elevens stærke og svage sider i dansk samt elevens arbejdsstrategier. Testen giver os et bredt billede af den unge, og det bliver nemmere at holdplacere. Testen giver samtidig den unge et realistisk billede af eget niveau, og det bliver nemmere at acceptere holdplaceringen.
På holdet observerer lærerne den nye elev sammen med kammeraterne. Her vurderer lærerne, hvordan eleven går til arbejdet på holdet og elevens samspil med både lærere og holdkammerater.
Testeren udfærdiger en rapport, der har til formål at give et klart billede af den unge til gavn for de nye lærere, som får mulighed for at tilrettelægge undervisningen ud fra de styrkesider og de specifikke problemer, den unge måtte have.
Dyslektikere
Ideen med introhold er også at opdage dysleksi eller andre handicap. Testeren/introlæreren kan få henvist unge fra andre hold til en test for eksempelvis dysleksi. Når vi har klarhed over problemet, kan vi henvise til den rette undervisning og dermed yde den bedst mulige hjælp.
Foreløbige erfaringer
Vi har arbejdet med Introholdet siden januar 2003, og der har da været frustrationer over de store niveauudsving og ikke mindst over den stadige strøm af nye elever. Vi skal hele tiden være parate til at mærke sammensætningen på holdet og reagere derudfra. Men det, der umiddelbart kan virke forvirrende og håbløst, kan vendes til noget positivt. Eleverne på Introholdet deltager nu aktivt med at hjælpe nye elever til rette. Vi planlægger, at “gamle elever” kan overtage en del af introduktionsfasen, og ved indførelsen af en fast procedure forventer vi at skabe bevidsthed om, at det er vigtigt, at vi alle tager hånd om hinanden.
Vi har lært, at det er vigtigt, at lærerne har stor indflydelse på, hvornår eleven kan begynde i Risingprojektet, således at lærerne kan føle sig parate og planlægge aktiviteter, der tager hensyn til både nye og gamle elever.
Pædagogiske overvejelser i tilrettelæggelsen af undervisningen på Introholdet
Elevgruppen har spredt sig fra analfabeter fra Libanon og Thailand til en engelsktalende gymnasiepige fra Gambia. Betingelsen for at have et godt Introhold og tilfredsstillende arbejdsdage er, at vi differentierer med både materialer, pædagogik og undervisning, og blækspruttearmene bliver da også længere og længere. Vi forsøger at få Introholdet til at bestå af “hold” – altså at skabe grupper af elever, der kan følges ad med hensyn til materialer og progression for derigennem at skabe gruppeånd og udnytte synergien. Vi oplever, at eleverne viser gode evner til at hjælpe hinanden i stedet for at sidde og “holde på” eget arbejde.
Til hjælp har vi fire computere på holdet, og eleverne har mulighed for at sætte sig der og arbejde med danskprogrammer, når læreren er optaget hos en anden elev. Formålet med disse computere er selvfølgelig, at eleven har en anderledes vej til at lære dansk, men i høj grad også at vænne eleven til at tage egne beslutninger og være aktiv i forhold til egen læring.
Vi arbejder med at udvikle elevernes sproglige bevidsthed ved at styrke deres lyst til at gå på opdagelse i både form og indhold. Lærerens engagement og parathed til at smage, fjolle og “hoppe” ord og stavelser, hvis det er nødvendigt, smitter, og vi møder sjældent uvilje til at sige mærkelige lyde eller underlige ord.
Fælles undervisning er stadig en vigtig del af hverdagen. Historier i forhold til billedmateriale er et godt materiale at være sammen om, og eleverne bidrager på hvert deres niveau. Fællesoplevelser med elevbilleder taget med digitalkamera og printet ud udgør et godt materiale til fællesfølelse og -undervisning. Emner som fx familie og bolig kan ligeledes forstås og arbejdes med af alle. Fælles er også stemningen og “grinet”. Der skal ikke mange ord i ordforrådskammeret til at forstå sjov og glæde. Fælles er desuden svømning, idræt og andre “ud af holdet”-oplevelser.
Vi er meget opmærksomme på, at vores elevgruppe spænder vidt. En analfabet fra en lille landsby har et helt anderledes undervisningsbehov end den skolevante gymnasiepige fra et større bysamfund. Eleven med gode skoleforudsætninger vil typisk hurtigt tilegne sig sprog og forståelse for det omliggende samfund. Denne unge er ofte presset af forældre til at løbe hurtigt gennem Risingprojektet for at videreuddanne sig. Vi mener dog, at det er vigtigt, at alle unge oplever ungdommens sus og får ungeoplevelser ind under huden. Og ind imellem bliver vores funktion paradoksalt nok tilsyneladende at slå bremsen i. Vores erfaring er, at den unge bliver gladere og mere helstøbt i sin adfærd, og på længere sigt har denne unge langt bedre muligheder for at blive i uddannelsessystemet.
Vi er dansklærere med stort D, så vi finder det vigtigt, at vores elever bliver dygtige og korrekte til dansk, men vi mener, at sproget skal ønskes, mærkes, smages og leges med, således at der opstår et forhold mellem elev og sprog.
Den stærke debat om læsning og læseindlæring, forudgående læseforberedende aktiviteter og sproglig bevidsthed har sat sine spor i materialeudvalget til dansk som andetsprog, således at det er blevet langt sjovere at finde på og langt nemmere at supplere de færdige materialer med egne og omvendt.
Fokus på pigeidræt
For at sætte fokus på pigeidræt blev der i foråret 2002 ansat to kvindelige undervisere. Den ene er en ung lærer med idræt som linjefag og aktiv idrætsudøver i fritiden. Den anden er en midaldrende sundhedsplejerske med mangeårig erfaring i flygtninge- og indvandrerarbejdet og friluftsmenneske.
Vores umiddelbare indtryk var dengang, at pigerne overhovedet ikke ville deltage i idræt. De var trætte, havde ondt i hele kroppen, var initiativløse og stod som “naglet” til væggen, når vi skulle lave noget. Mange af dem virkede forkrampede og triste, og med deres livshistorier i tankerne, hvor mange havde store, traumatiske oplevelser bag sig, valgte vi meget bevidst at bruge motion til at give velvære.
Vi begyndte med at lade pigerne få en oplevelse af, at bevægelse er dejligt. Vi gik ture i naturen, lavede aerobic til musik, spillede bold udendørs og fik dem til at blive opmærksomme på, hvor glade de var, når de havde bevæget sig.
I eftersommeren blev der arrangeret en kanotur på Odense Å. Til stor overraskelse deltog alle pigerne uden diskussion. Kort tid efter tog vi til Langesøskoven, hvor pigerne prøvede forhindringsbane på jorden og i ti meter høje trætoppe under kyndig vejledning af en mandlig instruktør, uden at det gav problemer.
Med tankerne på, at der i Koranen står, at du skal lære din søn og datter at ride, skyde og svømme, fik vi mulighed for at tilbyde svømmeundervisning en gang om ugen i en offentlig svømmehal med både mandlige og kvindelige ansatte. I begyndelsen var der kun få piger i vandet. Det var obligatorisk at tage med i svømmehallen for blot at se på og derved få afdramatiseret svømningen. Vi har i hele forløbet været bevidste om, at vi som personer skulle være rollemodeller og har derfor aktivt deltaget på lige fod med pigerne. Manglende badetøj var ingen undskyldning, da vi anskaffede badedragter og håndklæder “second hand”. I dag har vi stort set alle piger i vandet, og resten er begyndt at vove sig ind i saunaen til en afslappende pigesnak, hvor de får en oplevelse af velvære.
Vi er meget opmærksomme på, at de enkelte elever er i gang med en identitetsmæssig udviklingsproces, der tager tid. Vi prøver at finde en balancegang, hvor vi guider dem ind i dansk kultur under hensyntagen til deres egen kultur og familiære traditioner.
Med disse positive oplevelser havde vi lyst til at give dem et indblik i de fritidsmuligheder, som findes i Danmark. Vores håb var, at de kunne lære nogle danske unge at kende og få en meningsfuld fritid.
Projekt “Ud i foreningerne – ind i kulturen” – et samarbejde med DGI Odense
I foråret 2003 fik vi etableret et samarbejde med DGI. Vi havde en idrætsdag, hvor drenge og piger fik mulighed for at afprøve forskellige idrætsgrene. Herefter har eleverne i de obligatoriske idrætstimer fået mulighed for i længere perioder at afprøve flere idrætsgrene med instruktører fra diverse klubber. Eksempelvis havde vi i otte uger lagt undervisningen i et motionscenter, da mange af eleverne havde ønsket denne aktivitet. De piger, som brugte tørklæde, trænede alene med en kvindelig instruktør i et separat lokale. Det var nødvendigt, da vores mål var, at de deltog og fik en positiv oplevelse.
Med respekt for forskellige kulturer har vi via en dialog fundet en balance mellem disse. Den nyuddannede idrætslærer har måttet erkende, at de firkantede idealer om, “at alle går i bad og har idrætstøj med”, og at piger og drenge er sammen, ikke kan gennemføres, hvis målet er positive oplevelser med bevægelse. Både vi og de unge skal turde give slip på vores traditionelle værdier og sammen forhandle os frem til en acceptabel løsning i gensidig respekt.
Med økonomisk hjælp fra DGI er det blevet muligt at hjælpe eleverne i gang med en selvvalgt idrætsaktivitet. Vi følger konkret de unge ud i klubberne og kan støtte dem med kontingent og idrætsudstyr. Nogle har behov for meget støtte, mens andre ikke ønsker så meget. Vores fornemste opgave er at fastholde de unge og være forbindelsesled mellem foreninger og familie for at forebygge frafald og fremme integrationen.
De foreninger, vi samarbejder med, har fra starten været meget positivt indstillet på at få de unge integreret i deres klubber for på sigt at få uddannet nydanskere som instruktører. De kan forhåbentlig blive forbilleder for andre unge nydanskere. Denne imødekommenhed har været utrolig gavnlig for de unge.
Arbejdet som “omsorgsperson”
I Risingprojektet har vi elever fra store dele af Fyn. De elever, som kommer fra Odense kommune, har deres to fuldtidsansatte sagsbehandlere fysisk placeret ved Risingprojektet. Cirka en femtedel af eleverne kommer fra andre kommuner og har deres sagsbehandlere i hjemkommunen.
I foråret 2002 blev der ansat en underviser i en kombineret stilling som underviser og omsorgsperson og med specielt ansvar for samarbejdet om de unge, som bor uden for Odense. Hovedsigtet med omsorgspersonen er at støtte de enkelte unge så meget, som der måtte være behov for, således at de får mulighed for at skabe sig et godt liv i Danmark.
Som underviser og omsorgsperson er der daglig kontakt, hvilket gør det muligt at skabe gode relationer til den enkelte elev samtidig med, at de unge kan følges tæt.
Ved indskrivningen af nye elever fra andre kommuner end Odense deltager omsorgspersonen og får her ofte lejlighed til at hilse på den unge og dennes familie samt sagsbehandler, således at alle er klar over, hvem der skal samarbejde.
Efter at den unge er startet på skolen, arrangeres et hjemmebesøg, hvis den unge ønsker det, og hvor omsorgspersonen, en tolk og en lærer deltager. Der tales om hverdagen i skolen og fremtidsønsker, og ikke mindst bedes den unge fortælle sin livshistorie, dels for at give indsigt i, hvad vedkommende har bag sig, dels også som hjælp til at se fremad.
Arbejdet som omsorgsperson er mangesidigt. Det kan være rådgivning i forbindelse med køb af buskort og køreplaner, hjælp til bestilling af tid hos læge eller tandlæge, at ledsage til politi for forlængelse af opholdstilladelse, åbning af bankkonto, hvordan man får et dankort, indmeldelse i en idrætsforening osv. Alt sammen opgaver, som danske forældre i reglen ville hjælpe deres børn og unge med.
Derudover hjælpes den unge til at få styr på økonomien. Hos sagsbehandlerne søges der eksempelvis om økonomisk hjælp til større tandlægearbejder, idet alle de unge er på kontanthjælp. Boligen skal være passende, og planlægningen af fremtidig uddannelse eller arbejde skal på plads for at skabe tryghed for fremtiden. Den unge ledsages til andre uddannelsesinstitutioner for studievejledning, indskrivning, ansøgning af SU, fritidsarbejde m.m., såfremt det ønskes. Alt sammen i samarbejde med den pågældende sagsbehandler.
Hvis der i hverdagen ses tegn på manglende indlæringsevne, mistrivsel, fysisk eller psykisk sygdom, bliver der i samarbejde med den unge etableret kontakt til respektive behandlere så som læger, psykologer, fysioterapeuter eller andre hjælpepersoner som fx advokater, politi eller psykiatriske støttekontaktpersoner og ikke mindst den unges sagsbehandler. Til tider kan det være en lang proces, idet det ofte viser sig, at der ligger store, personlige lidelser bag, som den unge ikke umiddelbart kan se sammenhængen i, i relation til den nuværende situation. Det kan for eksempel være børnemishandling, tortur, voldsomme krigstraumer eller psykisk sygdom.
I situationer, hvor det vurderes, at den unge har brug for professionel hjælp, men ikke umiddelbart er parat til at tage imod denne, arbejdes der meget bevidst i hverdagen på, at den unge kan få hjælp, og at det ikke nødvendigvis bringer skam over familien. Som regel lykkes det, og ofte bliver resten af familien inddraget i forståelsen af den unges problemer, således at de også kan støtte på hjemmefronten. For at hjælpe den unge optimalt er der her ofte tale om et meget langvarigt, tæt, tværfagligt samarbejde med mange professionelle, og hvor den unge ledsages i de ofte svære situationer.
For at sikre, at de elever, der stopper på skolen, stadig har nogle kendte mennesker til at støtte, holdes der kontakt med den enkelte, således at der kan hjælpes med justeringer, såfremt der er behov herfor i uddannelses- eller arbejdsmæssigt øjemed. Det kan være overvældende at begynde et nyt sted, hvor hjælpen måske ikke er så nær, eller hvor familien ikke kan støtte.
“En på 20 har måske mest ud af at blive undervist med de voksne, mens en anden elev på 20 ikke får optimalt udbytte af at blive undervist og gå på samme skole som `forældre og onkler'.”
Hvad kan vi lære af det – og hvad så?
Af Udviklingschef Gitte Miller Balslev, US-centret
“De bløde værdier og den brede faglighed er flydende størrelser. I den forbindelse er der behov for en overordnet målsætning for ungdomsskolens integrationsarbejde.”
De foregående bidrag fra forskellige ungdomsskoler viser, at en del kommuner allerede længe har gjort et stort arbejde for de sent ankomne unge, siden kommunerne den 1. januar 1999 overtog integrationsopgaven.
I dag overlader kommunerne udførelsen af bestemte opgaver i integrationsarbejdet til organisationer, foreninger og uddannelsesinstitutioner – blandt andet ungdomsskolen. Som det fremgår af publikationens artikler, indgår ungdomsskolen i integrationsarbejdet med helhedsorienterede og samarbejdsbaserede indsatser over for unge etniske minoriteter.
Med den ændring af integrationsloven og danskundervisningsloven (lov nr. 1043 af
17. december 2002), der trådte i kraft i januar 2003, blev ungdomsskolens aktiviteter udvidet til også at kunne omfatte undervisning i dansk som andetsprog for udlændinge i aldersgruppen 18 til 25 år, hvis
kommunalbestyrelsen beslutter dette. Det vil sige, at kommunerne nu frit kan vælge, at unge tosprogede mellem 18 og 25 år kan modtage undervisning i dansk som andetsprog i ungdomsskolen. Det er
naturligt, at en sådan aktivitet lægges i ungdomsskolen, idet forudsætningerne for, at integrationsopgaven lykkes, ofte vil være, at undervisningen foregår i de ungemiljøer, hvor unge færdes og i kraft af miljøet
føler et naturligt tilhørsforhold til.
Faglighed i et helhedsperspektiv
Beskrivelserne af undervisningsforløb i nærværende publikation viser mangfoldighed på detaljeniveau, men lighed på generelt niveau i forhold til opgaven i forbindelse med de tosprogede unge, som den løses i ungdomsskolen i dag. Et fællestræk er, at der ikke udelukkende satses på snæver faglig kvalificering, men også på den brede faglighed, der sigter mod at opbygge unges livsfærdigheder – “Life-skills” – og dermed formidle en grundlæggende kvalificering til fremtiden ved at (gen)etablere selvtilliden, den kollektive ansvarlighed, troen på fremtiden og evnen til selv at styre den – det vil sige faglighed i et helhedsperspektiv bestående af en passende blanding af faglige, personlige og sociale kompetencer. Dette fokus på det hele menneske i ungdomsskolens måde at møde de unge på, “der hvor de står”, er en væsentlig ballast i de undervisningstilbud for tosprogede, der allerede eksisterer. Det vil sige netop en evne til ikke at klientgøre de unge tosprogede (se også delrapporten “Erfaringer med integration i ungdomsskolen”).
En overordnet målsætning
De bløde værdier og den brede faglighed er flydende størrelser. I den forbindelse er der behov for en overordnet målsætning for ungdomsskolens integrationsarbejde. Er det målet, at de unge tosprogede bliver mere danske hurtigere? Er det udelukkende målet at få flere unge i uddannelse og arbejde? Er målene de samme i et storbymiljø som i et landsbymiljø? Hvad er i det hele taget vægtningen mellem de “bløde” og de “hårde” mål? Disse er blot få af de mange spørgsmål, der fremover bør tages stilling til i en decideret målsætning for ungdomsskolens arbejde med de unge tosprogede.
Visioner og strategier for bedre integration
Med den nye lovgivning er ungdomsskolen igen aktivt indtænkt i forhold til en specifik samfundsopgave. Og som det ses i publikationens artikler, er ungdomsskolen parat til at gøre en yderligere målrettet og nytænkende indsats i forhold til undervisning af de unge tosprogede, og dermed at leve op til regeringens vision og strategier for bedre integration.
Allerede på nuværende tidspunkt er undervisning af tosprogede unge i ungdomsskolen med til at understøtte dele af regeringens tre strategier for bedre integration (Regeringens vision og strategier for bedre integration, juni 2003):
- Første strategi: Indsats for at sikre et sammenhængende og åbent demokratisk samfund
Gennem undervisning i danske samfunds- og kulturforhold samt arbejde med elevdemokrati er ungdomsskolens tilbud til tosprogede med til at sikre et sammenhængende og åbent demokratisk samfund.
I forhold til regeringens anbefalinger om et udvidet forældresamarbejde, er ungdomsskolens undervisningstilbud til tosprogede unge allerede godt i gang.
I forhold til anbefalingerne om at styrke de tosprogedes idrætsdeltagelse er ungdomsskolernes tilbud til tosprogede også godt på vej. Tilbudene bidrager desuden til at styrke indsatsen for, at udlændinge deltager i det organiserede fritids- og foreningsliv ved et aktivt samarbejde med de frivillige foreninger og organisationer.
- Anden strategi: Indsats for at sikre, at personer med anden etnisk baggrund end dansk klarer sig bedre i uddannelsessystemet
I denne forbindelse er undervisningstilbudenes aktive efterværn, forældresamarbejde og mentorordninger vigtige faktorer dels i forhold til at sikre, at de unge tosprogede klarer sig i videre uddannelse, dels i forhold til at sikre rammer for mere fleksible overgange til erhvervsuddannelserne.
- Tredje strategi: Indsats for at flere udlændinge kan komme i arbejde
Gennem blandt andet praktikophold, erhvervsforberedende undervisning, brobygningsforløb og grundig vejledning er ungdomsskolens undervisningsforløb med til at hjælpe de unge tosprogede ind på arbejdsmarkedet.
Desuden er det, siden integrationsloven trådte i kraft i 1999, blevet nemmere for kommunerne at samarbejde indbyrdes om integrationsindsatsen. Dermed er der skabt grundlag for, at indsatsen i højere grad kan erhvervsrettes og specialiseres. Dette er Multiskolen, Hedensted og Juelsminde et fint eksempel på. Her samarbejder de to mindre landkommuner om et fælles tilbud til unge tosprogede med særlig vægt på det erhvervsrettede aspekt.
At ungdomsskolerne på nuværende tidspunkt lever op til dele af regeringens vision og strategi for bedre integration, er dog ikke ensbetydende med, at det ikke kan gøres bedre – der skal naturligvis løbende udvikling til.
Den videre udvikling
Nogle ungdomsskoler har i adskillige år løst en undervisnings- og integrationsopgave i forhold til de tosprogede unge i alderen 14-18 år. Alligevel er det en ny og spændende udfordring, der nu sættes på dagsordenen med udvidelsen af målgruppen. I den forbindelse skal der her nævnes to vigtige perspektiver for den videre udvikling, for det første en styrket vejledningsindsats og for det andet en sikring af, at personalet er kvalificeret til opgaven.
1. Styrket vejledningsindsats – tutorordning
Mange elever med anden etnisk baggrund lever i et krydsfelt mellem to kulturer, der oftest er meget forskellige fra hinanden. Deres kulturelle bagage er i de fleste tilfælde i skarp modsætning til den mere
individ-orienterede livsanskuelse, som er kendetegnende for det danske samfund, herunder i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet, og deres netværk i det danske samfund er sparsomt.
Ungdomsskolernes erfaring er, at det normalt varer fire – syv år for de unge tosprogede at tilegne sig danskkundskaber på et niveau, der sætter dem i stand til at indgå i det ordinære ungdomsuddannelsestilbud. Det betyder, at ungdomsskolen ikke altid har mulighed for følge de unge “til dørs” i deres udvikling. Derfor er en styrket vejledningsindsats fx gennem en tutorordning et af de centrale områder for videre udvikling af ungdomsskolernes aktiviteter til de unge tosprogede. En tutorordning med tilknytning til ungdomsskolens undervisningstilbud for tosprogede, der kunne give den nødvendige individuelle og differentierede støtte. Samtidig vil et tilbud om lektiehjælp og eventuel prøveforberedende enkeltfagsundervisning kunne støtte den faglige udvikling hos de unge.
At tale med en troværdig voksen
Tutorordningen kan desuden være med til at kompensere for manglen på netværk. Det er vigtigt, at den unge kan tale med en troværdig voksen under mere “private” forhold – en voksen, der på den ene
side ikke er en del af systemet, og som på den anden side har tæt kontakt til det etablerede vejledningssystem. I de større kommuner kan det derfor være fordelagtigt, at ungdomsskoler får mulighed for i en
nærmere fastsat periode at tilknytte en tutor, som kan stå til rådighed for denne gruppe unge under, mellem og efter uddannelserne. Det sociale, kulturelle og uddannelsesmæssige krydsfelt kan på den måde
blive en tand mere overskueligt i kraft af et styrket tilbud om støtte og samtale.
2. Kvalificering af lærerne
Et andet centralt område i forhold til udviklingen er videre kvalificering af lærerkræfterne i ungdomsskolen, så den nye målgruppes behov såvel som de metodiske, pædagogiske og faglige aspekter i faget
dansk som andetsprog imødekommes. Som det ses i artiklerne, stilles der store krav til underviserne. I lyset af den nye lovgivning er der på nuværende tidspunkt især brug for målrettede tilbud om
opkvalificering af lærere, hvad angår undervisning i dansk som andetsprog i dansk og andre fag.
Hvad angår undervisningen af de 18-25-årige, kræver den nye lovgivning, at underviserne har en egentlig kompetencegivende uddannelse “Uddannelse til underviser i dansk som andetsprog for voksne”, hvilket ikke er tilfældet, når det gælder undervisning af de 14-18-årige. Der er imidlertid andre længerevarende efter- og videreuddannelsesmuligheder, som retter sig mod denne målgruppe nemlig:
- Pædagogiske diplomuddannelser i henholdsvis “Dansk som andetsprog” og “Flerkulturel pædagogik”.
- Linjefaget “Dansk som andetsprog”, der som en forsøgsordning er oprettet på flere seminarier.
- “Den grundlæggende uddannelse i undervisning af tosprogede elever”. Et 240 timers modulopbygget efteruddannelsestilbud som udbydes på flere CVU'er.
Derudover kan man forestille sig korterevarende, opkvalificerende tilbud, der både retter sig mod den brede faglighed, det vil sige lærernes evner til at give de unge de nødvendige realkompetencer for at kunne begå sig i det danske samfund, og mod en ungdomspædagogisk tilgang til undervisning i dansk som andetsprog med folkeskolens afgangsprøve som mål.
I forhold til det videre arbejde med de unge tosprogede i ungdomsskolen er der dels behov for en målsætning for ungdomsskolens integrationsarbejde, dels behov for at styrke vejledningsindsatsen fx i form af en tutorordning og dels behov for videre kvalificering af medarbejderne i dansk som andetsprog, hvor helhedsperspektivet indtænkes i en bredt funderet faglighed i forbindelse med faget. Dansk som andetsprog er ikke noget, “der går over”. Det er et vilkår, som vil følge den tosprogede resten af livet, og det må uddannelsesverdenen tage højde for.
Som det fremgår af artiklerne i denne publikation har ungdomsskolen potentialet til at løfte dette samfundsbærende arbejde. Og ungdomsskolen har tradition for tværfaglig opgaveløsning med det rette element af ildhu, engagement og faglighed. Ungdomsskolen er en skoleform med et klart dannelsesansvar, fokus på det hele menneske og plads til forskellighed.
Kilder
Balslev, Gitte Miller: Delrapporten “Erfaringer med integration i ungdomsskolen” i: Pilotundersøgelse af heltidsundervisningen i den kommunale ungdomsskole (§33.3-undervisning). 2002
Regeringens vision og strategier for bedre integration. Regeringen. Juni 2003
Tosprogethed. Temanummer af Sprog og Integration, nr. 3, uc2, oktober 2002
“Med den nye lovgivning er ungdomsskolen igen aktivt indtænkt i forhold til en specifik samfundsopgave.”
Litteratur
Dansk som andetsprog
Alver, Vigdis og Lauhag Vigdis: Alfabetisering – merr enn å lære bogstavene, Novus, 1999
Andetsprogspædagogik. Du er vel nok heldig, at du har to sprog, Ufe-Tema 2001, udgivet af ufe-nyt
Carlsen, Benny Bang: Vision og virkelighed – andetsprogsdidaktik i skolen, Gyldendal, 2001
Danskundervisning og aktivering i samspil, Uddannelsesstyrelsen, Undervisningsministeriet, 2000
Fleksible læringsmiljøer i andetsprogsundervisningen – en antologi, Uddannelsesstyrelsen, Undervisningsministeriet, 2001
Frederiksen, Pernille Rosberg og Stine Kragholm Knudsen: Skriv! – procesorienteret skrivning i dansk som andetsprog, Akademisk Forlag, 2000
Fælles mål – Dansk som andetsprog, Uddannelsesstyrelsen, Undervisningsministeriet, http://www.faellesmaal.uvm.dk/
Holm, Lars og Helle Pia Laursen: Andetsprogsdidaktik, Dansklærerforeningen, 2000
Holmen, Anne og Karen Lund (red.): Studier i dansk som andetsprog, Akademisk Forlag, 1999
Intern evaluering i andetsprogsundervisningen – en antologi, Uddannelsesstyrelsen, Undervisningsministeriet, 2001
Hvenekilde, Anne m.fl.: Alfa og omega. Om alfabetiseringsundervisning for voksne språklige minoriteter, Novus, 1996
Materialer til dansk som andetsprog, Katalog, Stout 2004, Specialpædagogisk Forlag
Steensig, Jakob: Sprog i Danmark og i verden – forskelle og ligheder blandt verdens sprog, i Dansk sproglære, Dansklærerforeningen, 1996
Temahæfte 4: Utilpassede unge tosprogede og danskundervisning, udgivet af HLFU – Heltidslærerforeningen i ungdomsskolen, marts 2002
Undervisning i andetsprogslæsning og -skrivning. Uddannelsesstyrelsen, Undervisningsministeriet, 2001
Dansk som andetsprog i fagene
Andetsprogsdimensionen i fagene. Faglærere er også sproglærere. Ufe-Tema 2004, udgivet af ufe-nyt
Fokus på fag. Temanummer af Sprog og Integration, nr. 4, uc2, december 2001
Laursen, Helle Pia (red.): Dansk som andetsprog i fagene. Findes på www.tosprogede.kk.dk
Matematik for voksne udlændinge, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, 2004
Wallengren, Gudrun og Viggo Bank Jensen: Natur/teknik og tosprogede elever. Findes på www.uc2.dk
Interkulturel kommunikation og pædagogik
Horst, Christian (red.): Interkulturel pædagogik. Flere sprog – et problem eller ressource?, Kroghs Forlag, 2003
Interkulturalitet. Temanummer af Sprog og Integration, nr. 2, uc2, juni 2003
Jensen, Iben: Interkulturel kommunikation i komplekse samfund, Roskilde Universitetsforlag, 1998
Jensen, Iben: Kulturel kompetence, i Det Nationale Kompetenceregnskab 2002, findes på www.uvm.dk eller direkte på http://nkr.dk
Khader, Naser: Ære og skam. Det islamiske familie- og livsmønster i Danmark og Mellemøsten, Borgen, 2003
Værdier – Holdninger – Interkulturel undervisning, Ufe-Tema 2002, udgivet af ufe-nyt
Ærsøe, Lotte (ansv. red.): Skolen i Verden. Udvikling af interkulturel kompetence, ICTT, 2004
Vejledning af tosprogede unge
Jakobsen, Karin og Per S. Søndergaard: Multikulturel vejledning, Uddannelsesstyrelsen, Undervisningsministeriet, 2002
Kofoed, Jette: Med tvivlen som retning, Dansk Flygtningehjælp, 1997
Paulsen, Lise Galal og Ehab Galal: Goddag mand – økseskaft. Samtale gennem tolk, Mellemfolkeligt Samvirke, 1999
Vejledning. Temanummer af Sprog og Integration, nr. 1, uc2, april 2003
Om sent ankomne tosprogede unge
Erfaringer fra forsøg med undervisning af unge flygtninge og indvandrere. Udarbejdet for Undervisningsministeriet af Esbjerg Handelsskole og Niels Brock Copenhagen Business College, marts 2004, us.uvm.dk/erhverv/integration
Evaluering af forsøget med undervisningstilbud af 1 til 3 års varighed til 16-25-årige flygtninge og indvandrere. Evalueringsrapport ved Rambøll Management, Undervisningsministeriet, januar 2004, us.uvm.dk/erhverv/integration
Undervisning af 16-25-årige flygtninge og indvandrere – en undersøgelse af særlige tilbud, UVI og uc2, 1999
Om flygtninge og traumer
Herman, Judith Lewis: I voldens kølvand: psykiske traumer og deres heling, Hans Reitzel, 1995
Jacobsen, Lone og Knud Smidt-Nielsen: Torturoverlever – traume og rehabilitering, IRCT, 1996
Lauritzen, Marianne og Stinne Marie Nørregaard (red.): Når det almindelige bliver ualmindeligt vigtigt – en bog om børn og traumer, Specialpædagogisk Forlag, 2002
Svendsen, Grethe: Traumatiserede flygtninge og socialt arbejde, Dansk Flygtningehjælp, 2001
Temahæfte - Traumatiserede unge tosprogede, udgivet af HLFU – Heltidslærerforeningen i ungdomsskolen, marts 2002
Udlændinge med særlige undervisningsbehov – en antologi, (red. Karina Kleivan, Jette Skadhauge og Peter Villads Vedel), udgivet af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, 2002
Tidsskrifter
Sprog og Integration, udgives af uc2, Videncenter om tosprogethed og interkulturalitet i CVU København og Nordsjælland. www.uc2.dk
Sprogforum: Tidsskrift for sprog- og kulturpædagogik, udgives af Danmarks Pædagogiske Bibliotek. http://dpb.dpu.dk/infodok/sprogforum
Ufe-nyt, udgives af Undervisere for tosprogede elever. www.ufe.dk
Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie
I denne serie udsender Uddannelsesstyrelsen publikationer om generelle eller mere specifikke aktuelle emner. Formålet er at skabe debat og inspirere til udvikling i uddannelserne. I 2003 og 2004 er følgende udkommet eller under udgivelse i serien:
| 2003: | |
| Nr. 1-2003: | Fremtidens danskfag – en diskussion af danskfaglighed og et bud på dens fremtid (UVM 6-289) (Uddannelsesområderne) |
| Nr. 2-2003: | Oversigt over dansksystemet – kortlægning af danskfaget i alle uddannelsesniveauer (UVM 6-290) (Uddannelsesområderne) |
| Nr. 3-2003: | Rapport fra Udvalg om fornyelse af vekseluddannelsesprincippet mv. for visse tekniske erhvervsuddannelser (Internetpublikation) (Erhvervsfaglige uddannelser) |
| Nr. 4-2003: | Skolens rummelighed – fra idé til handling (UVM 5-429) (Grundskolen) Nr. 5-2003: Fremtidens sprogfag – vinduer mod en større verden. Fremmedsprog i Danmark – hvorfor og hvordan? (UVM 6-291) (Uddannelsesområderne) |
| Nr. 6-2003: | Læring på jobbet – strategier og systematik, ideer og metoder (UVM 7-359) (Erhvervsfaglige uddannelser) |
| Nr. 7-2003: | Fremtidens naturfaglige uddannelser. Naturfag for alle – vision og oplæg til strategi (UVM 6-292) (Uddannelsesområderne) |
| Nr. 8-2003: | Inspiration til fremtidens naturfaglige uddannelser. En antologi (UVM 6-293) (Uddannelsesområderne) |
| Nr. 9-2003: | Forbundne kar og Åbne sind. Arbejdsmarkedsuddannelsernes bidrag til innovative virksomhedsudviklinger belyst ud fra erfaringer fra den nordjyske elektronikbranche (Internetpublikation) (Arbejdsmarkedsuddannelser) |
| Nr. 10-2003: | Opdatering af evaluering af Unge-TAMU (Internetpublikation) (Arbejdsmarkedsuddannelser) Nr. 11-2003: Inspiration til bedre integration i folkeskolen (UVM 5-428) (Grundskolen) |
| 2004: | |
| Nr. 1-2004: | Forskellighed som ressource – undervisning i det flerkulturelle læringsrum – i de gymnasiale uddannelser og avu (Internetpublikation) (Gymnasiale uddannelser og avu) |
| Nr. 2-2004: | Fremtidens uddannelser. Den ny faglighed og dens forudsætninger (UVM 6-294) (Uddannelsesområderne) |
| Nr. 3-2004: | Bæredygtig udvikling – uddannelse (UVM 12-101) (Uddannelsesområderne) Nr. 4-2004: Elevplan i praksis – erfaringer og perspektiver (UVM 7-362) (Erhvervsfaglige uddannelser) |
| Nr. 5-2004: | OECD-rapport om grundskolen i Danmark – 2004 (UVM 5-453) (Grundskolen) |
| Nr. 6-2004: | Det er aldrig for sent – om undervisning af unge sent ankomne i ungdomsskolen (UVM 5-454) (Ungdomsskolen) |
Publikationerne kan købes hos Undervisningsministeriets forlag eller hos boghandlere. Visse publikationer er trykt i meget begrænset oplag og kan derfor kun rekvireres i ganske særlige tilfælde mod betaling af et ekspeditionsgebyr. På UVM's websted – på adressen: http://www.uvm.dk/katindek.htm – findes en oversigt over hæfter i Uddannelsesstyrelsens publikationsserier udgivet i 1999, 2000, 2001, 2002 og 2003
Denne side indgår i publikationen "Det er aldrig for sent – om undervisning af unge sent ankomne i ungdomsskolen" som hele publikationen
© Undervisningsministeriet 2004
Til sidens top