![]() ![]() |
![]() |
![]() Vejledningsreformen- kort fortalt
Indhold: Nationale mål og krav
ForordDet skal være lettere at finde og vælge uddannelse og arbejde. Derfor bliver hele vejledningssystemet ændret og forenklet. Vejledningen om valg af uddannelse og erhverv skal fremover samles
i et mere sammenhængende system, hvor vejledningen er mere uafhængig
af de enkelte uddannelser, institutioner og sektorer. Vejledning om ungdomsuddannelser og erhverv bliver samlet i en række
enheder af Ungdommens Uddannelsesvejledning, som kommunerne får
ansvaret for. Vejledningsreformen træder i kraft 1. august 2004. Denne pjece fortæller kort om nogle af de vigtigste ændringer, som reformen medfører.
Nationale mål og krav
Der er to overordnede mål for vejledningen:
Desuden skal vejledningen understøtte målene om livslang læring og styrke selvstændighedskulturen.
Øvrige mål med loven er bl.a.:
Vejledning i grundskolenElever i folkeskolen skal fortsat vejledes på den enkelte skole og i tilknytning til undervisningen. Og de skal fortsat arbejde med uddannelsesplaner, som følger dem videre i uddannelsessystemet og indgår i den videre planlægning og vejledning. Men ansvaret for vejledningen flyttes fra folkeskolerne, kommunernes ungdomsvejledning og ungdomsuddannelsesinstitutionerne til Ungdommens Uddannelsesvejledning. Vejledningen skal tilrettelægges i samarbejde med skolens ledelse. Skolen skal sørge for, at vejledningssamtaler og arbejdet med at planlægge elevernes uddannelse kan foregå i skolens lokaler og inden for almindelig undervisningstid. Ungdommens Uddannelsesvejledning skal til gengæld sørge for, at vejledningen i forbindelse med uddannelsesplanlægningen kan indgå i skolens planlægning og undervisning. Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering er fortsat obligatorisk i folkeskolen, men Ungdommens Uddannelsesvejledning vil bistå ved tilrettelæggelsen. Såvel folkeskolen som Ungdommens Uddannelsesvejledning kan indstille en elev, der vil i gymnasiet, til optagelsesprøve. Elever i ungdomsskolens heltidsundervisning vil fortsat få vejledning på skolen, men kommunen kan bede Ungdommens Uddannelsesvejledning om at tage sig af vejledningen. Fra 2007 har kommunen pligt til at sørge for vejledningen på frie grundskoler fra og med 6. klassetrin, hvis skolen beder om det. Ungdommens Uddannelsesvejledning vil så sørge for vejledning på skolen i forlængelse af undervisningen. Det samme gælder fra 1. august 2004 for efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, men de skal betale for vejledningen.
Ungdommens UddannelsesvejledningAnsvaret for vejledning om ungdomsuddannelse og erhverv samles i Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU). Inden 1. januar 2004 skal kommunerne lokalt arbejde sammen om at oprette ca. 50 UU’er på landsplan. UU skal samarbejde med folkeskolen og ungdomsuddannelsesinstitutionerne og med andre relevante aktører, bl.a. repræsentanter fra arbejdsmarkedet. UU skal vejlede om valg af ungdomsuddannelser samt brobygning og andre forløb mellem uddannelse og erhverv. Desuden skal UU tage initiativ til samarbejde om udbud af brobygningsforløb. Vejledningen kan kombineres med kommunens vejledningspligt efter lov om aktiv socialpolitik.
Unge med særlige behovVejledningen af unge med særlige behov for vejledning skal styrkes. Især for disse unge skal hele deres livssituation tænkes med, så der ikke kun fokuseres på uddannelse og erhverv, men også på personlig udvikling og sociale kompetencer. Det kan være børn og unge, som i store dele af deres skoleforløb har fået specialundervisning enten i folkeskolen eller på en specialskole. Eller det kan være børn og unge med handikap, der kræver specialpædagogisk støtte. Denne vejledning indgår i Ungdommens Uddannelsesvejledning, uanset om kommunen i dag har kuratorordning eller ej. Unge fra etniske minoritetsgrupper og deres forældre kan have særlige behov for information om kravene på det danske arbejdsmarked og om vigtigheden af uddannelse. Vejledningen til denne gruppe skal derfor også styrkes. Ungdommens Uddannelsesvejledning skal spænde et sikkerhedsnet ud under unge under 19 år, der ikke er i tilfredsstillende uddannelse, beskæftigelse eller vejledningsforløb. Det kan fx være unge, der ikke er i gang, eller som er ved at droppe ud af en uddannelse. Ungdommens Uddannelsesvejledning skal opsøge disse unge og tilbyde vejledning. De 19-25-årige kan selv henvende sig til Ungdommens Uddannelsesvejledning og få vejledning, der retter sig mod ungdomsuddannelse og mod at få et job. Målet for vejledningen er, at den unge kommer i gang med en uddannelse eller et arbejde.
Vejledning om videregående uddannelse og erhvervAnsvaret for vejledningen om videregående uddannelse og erhverv samles i Undervisningsministeriet, som opretter et nyt Landscenter for Uddannelses- og Erhvervsvejledning (LUE). Vejledning om videregående uddannelse og erhverv vil fortsat være let tilgængelig i de unges nærområde. Det vil ske gennem syv regionale vejledningscentre. Vejledningen skal tilbydes elever i ungdomsuddannelser og unge og voksne, der ikke længere har tilknytning til en ungdomsuddannelsesinstitution. Vejledningen skal foregå i samarbejde mellem de regionale centre, ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser. Samarbejdet skal sikre sammenhæng i vejledningen, udveksling af erfaringer og videndeling. Den del af vejledningen, der drejer sig om at gennemføre en uddannelse, den unge allerede er i gang med, ændres ikke. Denne vejledning bevares som en integreret del af uddannelserne ud fra principper om nærhed og sammenhæng mellem valg undervejs i uddannelsen og efterfølgende uddannelse og erhverv. Voksne i beskæftigelse, der er fyldt 25 år, og som ønsker en ungdomsuddannelse eller en grundlæggende voksenuddannelse, vil blive omfattet af en kommende vejledningsreform for voksne. De er derfor ikke omfattet af vejledningen fra Ungdommens Uddannelsesvejledning og LUE. Indtil videre skal de søge informationer og vejledning i den virtuelle vejledningsportal (se nedenfor), på uddannelsesinstitutionerne eller hos AF. Ledige skal fortsat vejledes af kommuner og AF.
Landscenter for Uddannelses og ErhvervsvejledningAnsvaret for vejledning om videregående uddannelse og erhverv og om videreuddannelsessystemet for voksne samles i et nyt Landscenter for Uddannelses- og Erhvervsvejledning (LUE) i Undervisningsministeriet. Syv regionale vejledningscentre får ansvar for den konkrete vejledning. Centrene skal samarbejde med uddannelsesinstitutionerne, arbejdsmarkedets parter, kommunerne m.fl. LUE bliver nationalt videnscenter for vejledning.
Vejledningsportal på InternettetUndervisningsministeriet opretter en vejledningsportal på Internettet. Den bliver landsdækkende og henvender sig både til børn, unge og voksne, der søger information og vejledning, og til vejledere, lærere, uddannelseskonsulenter og andre, der beskæftiger sig med vejledning. Portalen vil bl.a. indeholde:
Mange unge vil selv kunne søge nødvendige informationer via portalen. Dermed bliver der flere ressourcer til at vejlede unge, der har behov for en særlig indsats. Portalen bliver også et væsentligt værktøj for vejledere og andre, der har ansvar for vejledning. Portalen afløser mange af de informationsmaterialer, opslagsværker (fx DUEL, Uddannelses- og erhvervsvalget) og videnscenterfunktioner, som i dag varetages af R.U.E.
Digital tilmeldingFra 2004 kan man søge optagelse på en videregående uddannelse via Internettet. Det samme gælder grundskoleelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne. Man kan dog stadig udskrive skemaer mv. og sende dem med posten.
Fælles vejlederuddannelseEn ny fælles vejlederuddannelse skal erstatte de mange nuværende vejlederuddannelser. Målet er at forbedre vejledernes kompetence og gøre vejledningen mere professionel. Den nye uddannelse henvender sig til alle, der beskæftiger sig med uddannelses- og erhvervsvejledning. Det er planen, at uddannelsen skal bestå af følgende tre moduler:
Uddannelsen er på deltid og udbydes som åben uddannelse. Adgangskravet er mindst en kort videregående uddannelse. Omfanget svarer til et halvt års fuldtidsstudium, men tilrettelægges så man kan passe sit arbejde ved siden af. Uddannelsen kan indgå som del af en diplomuddannelse.
Nationalt dialogforumDer oprettes et nationalt dialogforum, som skal diskutere, udveksle erfaringer, afprøve ideer og være i dialog med ministeren. Formålet er at udvikle kvaliteten i vejledningen. Deltagerne vil være organisationer, foreninger, ministerier og øvrige interessenter og aktører på området. Rådet for Uddannelses- og Erhvervsvejledning, R.U.E., nedlægges 1. januar 2004.
Få mere at vide på: www.uvm.dk/vejledningsreformen
![]() Denne side indgår i publikationen "Vejledningsreformen - kort
fortalt " som hele publikationen |
![]() |
|
![]() Til sidens top |