|
|
Nyt AMU
- en kort introduktion
Samlet set fører det nye AMU-koncept til
- Gennemsigtighed og åbenhed i den erhvervsrettede kompetenceudvikling
for voksne
- Målretning af uddannelsernes arbejdsmarkedsrelevans
- Brugervenlig fleksibilitet og faglig målretning
- Lokale tilpasningsmuligheder
- Dynamisk udvikling af uddannelsesområdet
- Hovedvægt på kvalitetssikring af output i steder for inputstyring
- Enkel og hurtig administration
- Målrettet og effektiv ressourceudnyttelse
Indhold:
Forord
Fra uddannelser til kompetencer
Sådan kan en fælles kompetencebeskrivelse bruges
Øget fleksibilitet
Øvrige nydannelser i AMU-konceptet
Enstrenget institutionsstruktur
Skolefusion er en succes i Randers
Forord
Aldrig før har det danske arbejdsmarked ændret sig så hurtigt som i
disse år. Det stiller store krav til virksomhedernes og medarbejdernes
fleksibilitet og omstillingsevne, og det stiller krav om, at den erhvervsrettede
uddannelsesindsats hele tiden er relevant i forhold til nye teknologier,
ændrede produktionsprocesser og nye måder at organisere arbejdet på.
Da Regeringen ved sin tiltræden i november 2001 flyttede AMU til Undervisningsministeriet
var formålet da også at skabe et dynamisk samspil mellem de erhvervsrettede
grund-, voksen- og efteruddannelser. I de forløbne to år har der været
arbejdet intensivt på at skabe rammer for, at den fremtidige uddannelsesindsats
bliver så målrettet og fleksibel, at den kan imødekomme den store variation,
der er i virksomhedernes og medarbejdernes behov for kompetenceudvikling.
Første fase var en ændring af finansieringen af den erhvervsrettede
uddannelsesindsats for ufaglærte og faglærte. Det betød bl.a., at muligheden
for at opkræve kollektivt arbejdsgiverbidrag blev fjernet, og at der
blev indført deltagerbetaling for at kvalificere efterspørgslen.
Anden fase var loven om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.
Den giver fælles regler for AMU-centre, tekniske skoler, handelsskoler
og landbrugsskoler og fremmer dermed muligheden for en enstrenget institutionsstruktur
med fagligt og økonomisk bæredygtige og regionalt forankrede uddannelsesinstitutioner.
Da folketinget i juni 2003 vedtog bl.a. den nye lov om arbejdsmarkedsuddannelser
m.v., afsluttede regeringen fase 3 i det samlede lovkompleks på det
erhvervsrettede voksen og efteruddannelsesområde. Denne publikation
giver en kort introduktion til fase 3 - det nye fleksible AMU-koncept
- og et eksempel på en vellykket AMU-fusion.
I Undervisningsministeriets publikation “Nyt AMU - med brugeren i centrum”
fra november 2003 uddybes det nye AMU-koncept, og der redegøres for
det øgede samspil mellem den erhvervsrettede grund-, voksen- og efteruddannelsesindsats
og for, hvordan den ændrede økonomistyring og den nye institutionsstruktur
understøtter AMU-konceptet.
ULLA TØRNÆS
Undervisningsminister
Fra uddannelser til kompetencer
Den 1. januar 2004 træder den nye lov om arbejdsmarkedsuddannelser
m.v. i kraft. Formålet med loven er fortsat, at den erhvervsrettede
voksen- og efteruddannelse for ufaglærte og faglærte skal tage
udgangspunkt i arbejdsmarkedets og deltagernes behov, men med det nye
AMU-koncept er der samtidig sket et totalt skift i uddannelsestænkningen
- fra at tænke i enkeltuddannelser til at tænke i kompetencer på
arbejdsmarkedet.
Ved at sætte fokus på de kompetencer, der er relevante for
arbejdsmarkedet, åbnes der for at tænke kompetenceudvikling som en
proces, der effektivt kobler formaliseret uddannelse og læring på
arbejdspladsen.
Hele grundlaget for nytænkningen er fælles kompetencebeskrivelser.
De 12 efteruddannelsesudvalg, som er sammensat af arbejdsmarkedets
parter inden for forskellige fag- og brancheområder, har - i tæt
samarbejde med Undervisningsministeriet - i løbet af 2003 udviklet knap
140 kompetencebeskrivelser, som retter sig mod let genkendelige jobområder
på det danske arbejdsmarked.
Beskrivelserne vil give virksomheder og medarbejdere et godt grundlag
for at gå i dialog om behovet for den konkrete kompetenceudvikling - på
kort og lidt længere sigt.
Hver kompetencebeskrivelse består af tre dele:
- En beskrivelse af jobområdet
- En beskrivelse af de kompetencer, der er relevante inden for
jobområdet
- En oversigt over de arbejdsmarkedsuddannelser og udvalgte
enkeltfag fra de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser, som kan
føre frem til kompetencerne
Arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag fra de grundlæggende
erhvervsrettede uddannelser, dvs. erhvervsuddannelserne, de grundlæggende
social- og sundhedsuddannelser og uddannelsen til faglært landmand, er
dermed tænkt sammen. Det har to fordele for brugerne. For det første
er uddannelsesudbuddet blevet overskueligt, og for det andet vil de
udvalgte enkeltfag, som ligger i kompetencebeskrivelserne, få samme
vilkår som arbejdsmarkedsuddannelser.
Sådan kan en fælles kompetencebeskrivelse
bruges
Virksomheden “2004” er en mellemstor isoleringsvirksomhed,
som er i stand til at påtage sig de fleste opgavetyper. Arbejdet
på virksomheden består af en række jobfunktioner, og både
medarbejdere og ledelse er enige om, at de store udsving i
arbejdsmængden inden for de forskellige jobfunktioner betyder, at
medarbejderne skal være mere fleksible, så hver medarbejder i højere
grad kan varetage flere funktioner.
Medarbejdere og ledelse sætter sig derfor sammen om den fælles
kompetencebeskrivelse Isolering af tekniske anlæg. De drøfter
fx, hvilke af de isoleringsopgaver, der i kompetencebeskrivelsen
er beskrevet under den arbejdsmarkedsrelevante kompetence, der er
relevante for virksomheden, fx varmeisolering, køleisolering,
lydisolering, brandisolering osv.
De drøfter også, hvilke af de beskrevne arbejdsprocesser der
er relevante, fx fremskaffelse af materialer og udstyr, montering
af isolering, bortskaffelse af affald, kundebetjening m.v., og
hvordan arbejdet for tiden er organiseret.
Ledelse og medarbejdere har nu et godt udgangspunkt for at se på,
hvilke af de ca. 40 arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, det
vil være relevant, at nogle af de faglærte og ufaglærte
medarbejderne deltager i. Det kan fx være kanalisolering,
brandisolering, kundeorientering, pladeudfoldning, dansk som
andetsprog for flygtninge og indvandrere eller kvalitetssikring.
Virksomheden har nu et gennemarbejdet grundlag for at gå i
dialog med den regionale uddannelsesinstitution om, hvordan
uddannelserne kan sammensættes til kurser, der tilgodeser
ledelsens og den enkelte medarbejders behov, og hvordan
uddannelserne kan tilrettelægges, så de passer ind i
virksomhedens arbejdsrytme. |
Øget fleksibilitet
Det konkrete behov for kompetenceudvikling er forskelligt fra
virksomhed til virksomhed og fra medarbejder til medarbejder. I dag
tilrettelægger virksomheder inden for samme jobområde ofte arbejdet
meget forskelligt, og de vil derfor have forskellige strategier for
medarbejderudvikling og dermed forskellige uddannelsesbehov. Det nye
AMU-koncept kan imødekomme den store variation i brugernes behov:
- Med de fælles kompetencebeskrivelser er der skabt rammer om
uddannelsesudviklingen, som betyder, at nye og ændrede uddannelser
kan godkendes inden for 6 uger
- Uddannelsesinstitutionerne kan sammensætte de korte uddannelser
helt fleksibelt, så indholdet i kurserne svarer til brugernes
konkrete behov
- Kurserne kan gennemføres på uddannelsesinstitutioner, på
virksomheder og som fjernundervisning, og på alle tider af døgnet
alle ugens dage
- Hver uddannelse har en vejledende varighed, men deltagerne kan
afslutte uddannelsen, så snart de har nået uddannelsens mål
- Mange uddannelser gennemføres i et “åbent værksted”, så
deltagerne løbende kan begynde på en uddannelse, uden at de skal
vente på, at uddannelsesinstitutionen har samlet et helt hold
Øvrige nydannelser i AMU-konceptet
Ud over indførelsen af kompetencebeskrivelser og en øget
fleksibilitet i udvikling, indhold og tilrettelæggelse er der en række
øvrige nydannelser i det nye AMU-koncept. De væsentligste er:
- Uddannelsesindsatsen for flygtninge og indvandrere tager
udgangspunkt i de fælles kompetencebeskrivelser, så det sikres, at
indsatsen for alle målgrupper fører frem til præcis de samme
kompetencer
- Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU), som er
uddannelse for unge danskere og indvandrere, der har særlige
tilpasningsvanskeligheder, giver faglige og arbejdsmæssige
kompetencer i forhold til jobområderne
- Enkeltfag, der indgår i kompetencebeskrivelserne, bliver omfattet
af den samme kvalitetssikring som arbejdsmarkedsuddannelserne
- Medarbejdere, der har en uddannelse, der er højere end
erhvervsuddannelsesniveauet, får mulighed for at deltage i
arbejdsmarkedsuddannelser, så medarbejderteam med forskellig
uddannelsesbaggrund kan deltage sammen i uddannelse
- Der er indført en række styringsmæssige “håndtag”, som
sikrer, at hovedmålgruppen fortsat er ufaglærte og faglærte
Enstrenget institutionsstruktur
Formålet med den nye institutionsstruktur er på samme tid at bevare
lokale uddannelsesmiljøer og at sikre brede uddannelsesmiljøer i alle
regioner med valgmuligheder for unge, voksne og virksomheder.
Skolefusion er en succes i Randers
AMU Østjyllands afdeling i Randers er fusioneret med Randers
Tekniske Skole til stor tilfredshed for begge skoler og til gavn
for det lokale arbejdsmarked og erhvervsliv.
Et af de AMU-centre, der i dag er fusioneret med en
erhvervsskole, er AMU Østjylland. AMU-centerets afdeling i
Randers er blevet overdraget til Randers Tekniske Skole. Fra begge
sider melder parterne om stor tilfredshed med fusionen. “Faciliteterne
udnyttes langt bedre. Det gælder lokaler, bygninger og lærerkræfter.
Skolernes samlede uddannelsestilbud er blevet langt bredere, så
nu har vi mulighed for at lave totalløsninger for langt flere af
virksomhedernes ansatte,” siger Per Fisker, uddannelseschef
for AMU-afdelingen på Randers Tekniske Skole og tidligere chef
for AMU Østjyllands Randers-afdeling. “AMU-afdelingen
bidrager helt konkret med virksomhedskonsulenter, der laver opsøgende
arbejde i virksomhederne. Nu kan de få hele teknisk skoles
koncept med ud til virksomhederne,” siger han.
Per Fisker bekræfter, at der før fusionen har været meget
konkurrence mellem AMU-afdelingen og Randers Tekniske Skole om at
levere efteruddannelse til virksomheder. “Konkurrencen var
til ulempe, fordi der ikke var elever nok til at fylde begge
uddannelsesinstitutioner. Derfor har vi brugt for mange ressourcer
på at løse den samme opgave,” forklarer Per Fisker.
Næstformand i bestyrelsen, adm. Direktør Søren Fischer,
mener, at den ny AMU-afdeling bidrager til teknisk skole med mere
dynamik. “AMU-kurserne er meget målrettede og hurtige. Det
giver et kompetenceløft, som vi har brug for set i lyset af den
stigende globalisering, hvor kravene til virksomhederne bliver
stadig større,” forklarer han. Selv om erhvervsskolerne
fylder mest i en fusion med et AMUcenter, er kravet for en succes,
at der ikke blot bliver tale om en overtagelse af AMU-centrene fra
erhvervsskolernes side. Ligeværdighed synes at være kodeordet
for succes.
Der er i dag mere liv på Randers Tekniske Skole. De hurtige og
korte AMU-kurser gør, at der hele tiden kommer mange nye
mennesker på skolen. “Det hele handler om, at samfundets
ressourcer skal bruges optimalt,” siger Søren Fischer. |
Denne side indgår i publikationen "Nyt AMU - en kort
introduktion" som hele publikationen
© Undervisningsministeriet 2003
|
|