4. Fag og fagområder m.v. der kræver særlig opmærksomhed

Undervisningsministeriets Integrationsprojekt fra 1994 -1998 har vist, at skoler, der i undervisningen har udviklet gensidighed i kulturforståelsen ved at inddrage alle elevers viden og erfaringer, giver både tosprogede elever og øvrige elever øget tillid til egne muligheder samt baggrund for at tage stilling og handle.

4.1 Hjemkundskab

Traditioner knytter sig ofte til religiøse forskrifter og kulturelle normer, men det er ikke kun religion, der afgør, hvilke spisevaner man har i den enkelte familie. Der er familier, der er vegetarer, og der er børn, der er allergikere. På skolen vil mange forskellige traditioner og normer i forbindelse med mad og madlavning gøre sig gældende. Derfor er der behov for, at man tager disse forhold i betragtning, når der tilberedes og serveres mad på skolen. Det gælder både i hjemkundskabslokalet og i forhold til den mad, der bliver solgt i skolebod eller kantine.

Gode råd

• Inddrag eleverne i planlægning og indkøb til hjemkundskabstimerne.
• Som en evt. erstatning for svinekød kan der købes kyllinge-, kalkun-, lammeeller oksekød til muslimske eller jødiske elever.
• Der kan arbejdes med temaet "mad fra hele verden". Der er udkommet adskillige spændende kogebøger med dette tema.
• Inddrag forældrene i undervisningen.

Humlehøj-Skolen i Sønderborg gør i "Integrationshåndbogen 2002" vedrørende hjemkundskab blandt andet opmærksom på følgende:

"I læseplanen foreslås, at man tilbereder måltider, der er typiske for forskellige kulturer, og at eleverne arbejder med danske retter og andre kulturers kostvaner. Faget er for alle, og vi kan ikke tage hensyn til visse drenges vægring ved at gøre "kvindearbejde". Under Ramadanen kan de muslimske elever opfordres til at tage fx plastikbokse med til den tilberedte mad, som de så kan tage med hjem og spise senere. Ramadanen kan gøres til bagemåned. Alle bager brød, boller mv., som pakkes ind og tages med hjem. Når solen er gået ned, kan man spise sit bagværk sammen med familien".

4.2 Kristendomskundskab

Kristendomskundskab er et obligatorisk fag i folkeskolen, og det giver børnene et godt udgangspunkt for at forstå dansk kulturtradition og forskellige normer og værdier i det danske samfund.

Kristendomskundskab handler om almenmenneskelige spørgsmål. På de ældste klassetrin skal undervisningen inddrage fremmede religioner og andre livsanskuelser. På de øvrige klassetrin er det en lokal beslutning, hvorvidt man vælger dette. Deltagelse i kristendomskundskab kan give eleverne et godt fundament for refleksion over livsspørgsmål, herunder en kritisk og selvstændig stillingtagen til disse.

I medfør af folkeskolelovens § 6, stk. 2, skal et barn fritages for at deltage i undervisningen i kristendomskundskab, når forældremyndighedens indehaver skriftligt over for skolens leder erklærer selv at ville sørge for barnets religionsundervisning. I fortsættelse af cikulæreskrivelse nr. 125 af 28. oktober 1986 om fritagelse for undervisningen i kristendomskundskab i folkeskolen (kan ses på ministeriets hjemmeside på adressen www.uvm.dk, under love og regler for folkeskolen) gøres der opmærksom på, at kristendomskundskab er et obligatorisk fag i folkeskolen, og at faget er kundskabsmeddelende og ikke forkyndende.

Fritagelsesadgangen efter folkeskolelovens § 6, stk. 2, er derfor efter sin karakter alene tænkt anvendt i ganske særlige tilfælde. I forbindelse med administrationen af fritagelsesbestemmelsen i § 6, stk. 2, anbefales følgende ved administrationen af bestemmelsen: Skolerne anbefales at gennemføre en samtale med forældre og elev, før en anmodning om fritagelse imødekommes, så det sikres, at forældrene er informeret om de forhold, der er nævnt i den omtalte cirkulæreskrivelse. Om fagets mål og indhold bør skolen henvise til lovens § 6, stk. 1, og bekendtgørelse om fælles mål samt læseplan mv.

Eksempler fra kommuner og skoler:

Hundigeskolen i Greve
På skolen fritages kun ganske få elever fra undervisningen i kristendomskundskab. Skolen inviterer de forældre, som beder deres børn fritaget, til en samtale om fagets indhold.

Humlehøj-Skolen i Sønderborg
Skolen skriver i "Integrationshåndbogen 2002" følgende om faget kristendomskundskab:

"Det er et stort ønske for os, at alle elever deltager i kristendomskundskab for at også de tosprogede elever opnår en forståelse af værdigrundlaget i vor kulturkreds. Vi er kundskabsformidlende, og ikke forkyndende eller indoktrinerende. Dette gælder i al undervisning! Vores erfaring er, at muslimske elever kan bidrage positivt til undervisningen i faget og til et frugtbart kulturmøde. Forældrene har ret til at få barnet fritaget, men vi kan gennem gode argumenter prøve at overbevise dem om det hensigtsmæssige, i at barnet deltager. Vi har blandet andet følgende argumenter:

• Vi tilbyder ikke anden undervisning, men fører tilsyn
• Deltagelse i faget styrker indlæringen i det danske sprog
• I gymnasierne forudsættes det, at eleverne har deltaget i faget kristendom i folkeskolen
• Vi synes at alle skal være bekendt med dette kulturelle grundsyn
• Vi lægger vægt på at give eleverne forståelse for andre kulturer

Såfremt forældre efter samtale med klasselæreren fastholder ønsket om fritagelse, oplyses de om, at der skal udfærdiges skriftlig anmodning til skolens ledelse. Skema findes på kontoret. Forældrene forpligter sig ved barnets fritagelse til selv at forestå undervisningen".

Gode råd

• Informér forældrene om undervisningen i kristendomskundskab ved det første forældremøde. Fortæl forældrene om fagets indhold, og at faget kan inddrages i tværgående emner og problemstillinger. Nogle forældre tror, at det drejer sig om forkyndende undervisning. Invitér dem eventuelt til at deltage i en time.
• Synliggør, at undervisningen, udover at give en viden om faget, også er alment dannende.
• Vær opmærksom på, at den religiøse dimension har betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og for dets forhold til andre.
• Ved anmodning om fritagelse fra undervisning i kristendomskundskab henvises til Cirkulæreskrivelse nr. 125. af 28. oktober 1986. Desuden henvises til nyhedsbrev 3, Om fornyelse af folkeskoleloven juni 2003, der findes på Undervisningsministeriets hjemmeside: http://us.uvm.dk/grundskole/fornyelseaffolkeskoleloven/.

4.3 Idræt

Idræt er et obligatorisk fag på alle klassetrin, og derfor skal alle elever deltage i undervisningen. Tilbyder skolen svømmeundervisning, er denne ligeledes obligatorisk. Forældre kan anmode om, at deres børn bruger idrætstøj, der dækker hele kroppen. Almindeligt konditøj (træningsdragt) eller gymnastikdragter, der dækker arme og ben kan normalt bruges.

Fritagelse for idræt

Skolelederen kan efter forældrenes anmodning fritage en elev fra idrætsundervisning af helbredsmæssige årsager. Skolelederen afgør, hvilken dokumentation der er nødvendig for at imødekomme anmodningen.

Der har været enkelte eksempler på, at flygtningebørn har oplevet særlige traumer i forhold til vand, der gør, at de bliver meget angste for at deltage i svømmeundervisningen.

Fritagelse for badning i forbindelse med idræt

Skolen bør være opmærksom på, at der er elever, som af religiøse, kulturelle eller andre grunde ikke ønsker at deltage i fælles badning og eventuelt give mulighed for, at disse elever får mulighed for separat omklædning og badning. 

I forbindelse med alle idrætsaktiviteter skal der tages bad, og her må skolen finde en løsning på, at der hersker forskellige normer for, hvor afklædt man må vise sig over for andre.

Nogle familier ønsker deres børn fritaget for badning i forbindelse med idræt i de fire uger ramadanen varer. De fortæller, at det er forbudt at drikke vand, mens man faster, og at det er uhensigtsmæssigt at motionere, når man faster. 

Der er ikke nogen ens praksis for, hvordan man håndterer denne situation. Her bør læreren vurdere, om det er hensigtsmæssigt at kræve, at eleven deltager i samme tempo, som de andre elever. Nogle skoler vælger at orientere forældrene om, at badning i idræt altid er obligatorisk, og at det samme gælder for deltagelse i svømmeundervisningen. En anden løsning er, at lærere og elev kan blive enige om, at eleven deltager i det omfang, han/hun kan.

Med hensyn til disse konkrete problemstillinger har skolelederen en generel kompetence til at beslutte skolens politik, herunder at vælge løsninger, som imødekommer individuelle hensyn. Det er vigtigt, at skolen tydeligt informerer forældrene om skolens beslutninger.

Eksempler fra kommuner og skoler:

Tilst Skole, Århus
"Idrætsundervisningen på skolen er en obligatorisk del af undervisningen. Det vil sige, at alle deltager i undervisningen. Fra 2. klasse er der adskilte omklædningsrum og baderum for drenge og piger, og badning kan foregå med et håndklæde om livet. I børnehaveklassen og 1. klasse har lærerne særlige aftaler med deres klasser angående idrætsundervisning. Af hensyn til hygiejnen i svømmehallen er nøgen afvaskning et krav, derfor er håndklædeløsningen den eneste acceptable. I modtagelsesklasserne kan der, hvis det er nødvendigt, laves en særlig aftale med læreren med det formål at vænne eleverne til skolens krav til idræts- og svømmeundervisning.
På skolen kan man skriftligt bede barnet fritaget for svømning under ramadan.
Eleverne skal være til stede ved undervisningen".

Odense Kommune
Kommunen har udgivet en særlig pjece på en række indvandrersprog. På dansk er titlen "Til dig som snart skal til svømning". Pjecen er til brug for skolerne i forbindelse med svømmeundervisning. Teksten lyder:
"Svømning er en obligatorisk del af faget idræt i 4. og 5. klasse. Alle elever skal vaskes inden svømmeundervisningen. I svømmehallens baderum er der mulighed for bad bag et forhæng. Drenge og piger klæder om hver for sig. Hvis eleven af religiøse grunde ikke kan bade i en almindelig badedragt med bare arme og ben, kan man købe en dragt med lange ærmer og lange ben og en badehætte til at dække håret. Skolen kan hjælpe med dette indkøb. Hvis man glemmer sin badedragt, kan en ren dragt lånes. Eleven skal selv have håndklæde med. Der undervises af en uddannet svømmelærer, der tager hensyn til den enkelte elevs niveau. Muslimske børn, som faster, kan ikke fritages for svømning".

Ballerup Kommune
I kommunens pjece om folkeskolen står: "Idræt har en lang tradition bag sig i den danske folkeskole. Idræt er med til at styrke kroppens funktioner. Derudover er idræt med til at forebygge sygdomme både i barndommen og senere i livet. Derfor er faget idræt obligatorisk på linje med folkeskolens øvrige fag. Faget idræt omfatter forskellige former for sport samt gymnastik og svømning. Det betyder, at alle børn skal følge undervisningen, med mindre der er særlige helbredsårsager til en fritagelse. Ved fritagelse over 4 uger skal der foreligge en lægeerklæring. Ved tilrettelæggelsen af gymnastik- og svømmeundervisning tages der hensyn til særlige ønsker om omklædning, badning, gymnastik og beklædning. Skolerne og svømmehallen er indstillet på, at der tages vidtstrakte hensyn til forældrenes ønsker.
Men deltagelsen i undervisningen kan ikke diskuteres, da undervisningen er en del af lovgivningen og dermed omfattet af undervisningspligten".

Gode råd

• Husk, at der for nogle tosprogede familier er tradition for, at man bader iført beklædning.
• I forbindelse med indskrivning på skolen kan forældrene vises rundt på skolen, hvor de bl.a. ser idrætslokalerne og omklædningsrummene.
• Tal med forældrene om forholdene i forbindelse med idræt.
• Spørg, om der er særlige forholdsregler i forhold til elevernes blufærdighed og diskutér mulige løsningsforslag med elever og forældre.

4.4 Sundheds- og seksualundervisning

Sundheds- og seksualundervisning er et obligatorisk emne i folkeskolen og et område, der løbende bliver taget op i undervisningen både på baggrund af spørgsmål fra eleverne og som en naturlig del af emner, man arbejder med.

Som i de fleste øvrige forhold må man være opmærksom på de kulturelle forskelle
- herunder graden af åbenhed i forhold til emnet. Det er forskelligt, hvordan familier oplyser deres børn om emner som kroppens biologi, seksualitet, prævention med mere. Nogle familier mener, at det ikke er skolens opgave at formidle denne viden til børnene, men ser det som et privat anliggende. Derudover er nogle ikke vant til, at man taler om seksuelle emner i hjemmet, hvorfor det kan være svært pludselig at sætte ord på tingene. Det er flere læreres indtryk, at elever, som ikke taler med deres forældre om disse emner, heller ikke fortæller forældrene om sundheds-og seksualundervisningen.

Gode råd

• Det er vigtigt, at eleverne lærer at respektere hinandens grænser og at tolke hinandens signaler.
• Vær opmærksom på, at billeder og film kan virke anstødelige på nogle elever, hvis der vises nøgne personer eller erotiske billeder.
• Vær opmærksom på, at mange tosprogede elever har andre blufærdighedsgrænser.
• Tag højde for, at nogle elever kun i begrænset omfang har talt med deres forældre om menneskets udvikling og prævention.
• Vælg eventuelt at kønsopdele eleverne i forbindelse med dele af seksualundervisningen. Det giver erfaringsmæssigt større åbenhed og spørgelyst.

4.5 Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering

Undersøgelser viser, at der er færre tosprogede unge end danske unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse. Hovedparten af de tosprogede forældre ønsker, som hovedparten af alle andre forældre, at deres børn får en uddannelse. De kan imidlertid have svært ved at støtte op om deres børn, da uddannelsessystemets opbygning og de uudtalte forventninger til den unge ikke altid er gennemskuelige. Valg af uddannelse er ofte et familieanliggende, hvilket i særlig grad gør sig gældende i tosprogede familier.

Erfaringer viser, at personlig vejledning, der tager udgangspunkt i vejledning af den unge i samråd med familien, har stor effekt på såvel uddannelsesvalget som fastholdelsen heri. Udover samarbejdet om uddannelsesbøgerne kan der på et forældremøde sættes fokus på uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsforhold. 

Udskolingen kan være vanskelig for mange unge. Her har ungdomsvejlederen en særlig funktion. Særlig opmærksomhed skal rettes mod elever, der kommer sent i skoleforløbet. Da al uddannelse efter grundskolen oftest bygger på 9 års skolegang, er det særlig vigtigt at udarbejde uddannelsesplaner, som tager højde for denne problemstilling. Erfaringerne viser igen, at det personlige møde med den unge og familien kan have stor betydning for et godt uddannelsesforløb og for at hindre eventuelt frafald. Samtidig kan vejlederen med sit kendskab til den enkelte familie give værdifuld information til uddannelsesinstitutionerne og arbejdsgiverne.

Gode råd

• Inddrag forældrene i samarbejdet om realistiske uddannelsesplaner.
• Sørg for en løbende dialog med den unge og dennes familie om de forhold, der eksisterer på det nuværende arbejdsmarked og uddannelseslivet.
• Inddrag de tosprogede lærere i samarbejdet herom. Deres flerkulturelle kendskab samt status i familierne kan være betydningsfuld.
• Informationsvirksomhed rettet mod såvel familierne som uddannelsesinstitutionerne kan modvirke gensidige fordomme.
• Der kan etableres personlig, kontinuerlig kontakt mellem ungdomsvejlederen og den unge samt dennes familie, uanset om den unge er under uddannelse eller ej.

4.6 Ekskursioner, lejrskoler og skolerejser

Ekskursioner og lejrskoler er forlagt undervisning og derfor en del af den obligatoriske undervisning i folkeskolen. En del skoler har oplevet, at forældre til tosprogede elever ikke ønsker, at deres børn skal deltage, derfor gør de et stort arbejde ud af at informere forældrene om, hvad formålet er med lejrskoleophold og ekskursioner samt at disse er en del af den obligatoriske undervisning. Nogle skoler vælger, at en tosproget lærer eller en forælder deltager.

Før lejrskolen

På det forældremøde, der er placeret før lejrskolen, kan lejrskolen sættes på dagsordenen. Hvis skolen har et etnisk råd, kan man bede dette om at fortælle om lejrskoler.

På forældremødet kan det erfaringsmæssigt være en fordel at medtænke følgende:

• Lærerne kan fortælle, at der hersker faste regler for turene, fx hvis der under ingen omstændigheder må drikkes alkohol. Redegør for, hvordan reglerne bliver håndhævet.
• Gruppen kan diskutere, hvordan overnatningen arrangeres til alles tilfredshed, løsningen kan evt. være kønsmæssig opdeling.
• Lærerne fortæller om, at der tages hensyn, hvis der er særlige madvarer eleverne ikke må spise.
• Skolen kan udarbejde informationsmateriale om lejrskoler fx i form af billedserier/ video fra tidligere lejrskoler - specielt til forældre, der ikke er vant til skriftlige informationsmaterialer.
• Skolen kan evt. invitere en ældre elev, som på forældrenes modersmål fortæller om sine egne oplevelser fra lejrture.
• Efter lejrskolen kan skolen arrangere en forældreaften, hvor lærerne og eleverne fortæller om lejrskolen. Her kan projekter og billeder fra turen vises.

Eksempler fra kommuner og skoler:

Tilst Skole
Skolen skriver i folderen "Skolegang på Tilst Skole": 
"På skolen tager de fleste klasser på lejrskole hvert andet år. Lejrskolen er en vigtig del af undervisningen. På en lejrskole får børnene mange oplevelser af Danmark og eventuelt andre landes natur og kultur. Disse oplevelser arbejder klasserne med igennem længere tid både før turen, mens de er på selve turen og i en periode bagefter hjemme i klassen. Børnene lærer at arbejde sammen om både faglige og praktiske opgaver, og de lærer hinanden at kende på en ny måde, som er vigtig i kammeratskabet i klassen. Maden tilbereder klassen i de fleste tilfælde selv, og der vil altid være gode tilbud til muslimske elever om mad, der ikke indeholder svinekød. Lejrskoleopholdet er en del af undervisningen, og alle elever har pligt til at deltage. De lærere, der deltager i lejrskolen, er garanter for, at alt foregår på en god og forsvarlig måde, og de er alle vant til at tage de specielle hensyn, som muslimske elever har krav på".

I en skole i Glostrup
I kommunens pjece står der:
"Da alle elever skal opleve det danske samfunds forskellige sider med hensyn til kultur, erhverv, natur og miljø, er det vigtigt, at de kommer på ekskursioner og lejrskoler. Det giver eleverne mulighed for at prøve at klare sig uden for hjemmet og opleve et stærkere fællesskab med klassens øvrige elever. Deltagelse i ekskursioner og lejrskole er obligatorisk".

Gode råd

• Giv mulighed for, at tosprogede lærere eller andre tosprogede medarbejdere kan komme med på lejrskoler og ekskursioner, da de ofte har forældrenes tillid.
• Forældrene kan inviteres med på udflugter, hvorefter de kan fortælle andre forældre om, hvad man laver på sådanne ture.
• På hjemmebesøg kan man i samarbejde med den tosprogede lærer eller tolk gå i dialog med forældre, der ikke ønsker, at deres børn deltager i klassearrangementer eller på lejrtur. Lyt til deres bekymringer og forbehold, og hvorfor de siger nej. Gennem dialogen kan man forsøge at nå frem til en løsning.

Skolerejser er et skolebaseret supplement til den almindelige undervisning. Det er frivilligt for eleverne at deltage i skolerejser, men det er af stor social betydning, at alle elever i klassen deltager. Ved skolerejser til udlandet skal læreren være opmærksom på, at der til nogle lande kan være særlige visumregler, der gør sig gældende for elever med andet statsborgerskab end dansk.

4.7 Andre skoleaktiviteter

Det er ikke obligatorisk at deltage i klassefester, skolefester og lignende aktiviteter, men det har stor betydning for det sociale miljø på skolen, og disse aktiviteter indgår som en naturlig del af skolegangen.

Fester er en stor del af de fleste menneskers liv, uanset etnisk baggrund. Men tosprogede forældre er måske ikke vant til, at fester også afholdes på skolen, hvilket kan betyde, at de fravælger disse aktiviteter på deres børns vegne. 

Hvis forældrene ikke har erfaringer med den danske tradition for skolefester, kan det være svært at se, hvad festernes rolle er, og hvordan familien deltager. I visse tilfælde kommer børnene alene uden forældrene, men måske sammen med ældre søskende. Der kan være forskel på, hvilke aftenarrangementer henholdsvis drenge og piger må deltage i.

Gode råd

• Inddrag forældre og elever. Spørg dem om, hvordan de holder fester, hvilke traditioner de har og inddrag dem i planlægningen af skolefester.
• På hjemmebesøg kan man via tolk indgå i en dialog med forældrene for at motivere dem og deres børn til at deltage i disse dele af skolelivet. Vis billeder, få en ældre elev til at fortælle og gør rede for de sociale formål for festerne.
• Det kan være en god idé at foreslå mødre at lave mad til nogle af klassens arrangementer.

Eksempler fra kommuner og skoler:

I Vejle har nogle medlemmer af etniske foreninger lavet oplæg til foreningernes medlemmer om vigtigheden af, at alle forældre deltager i forældremøder og betydningen af, at børnene deltager i såvel undervisningen som de øvrige aktiviteter, der er knyttet til skolelivet.

4.8 Forskellige religioner og højtider

De store verdensreligioner har mange fællestræk, hvad angår traditioner, ritualer, højtider og fester. Inden for de enkelte religioner kan der være særlige krav om faste spiseregler, renlighed og påklædning. Der kan også være mange forskellige religiøse retninger inden for en bestemt religion. Skolen bør i sin dagligdag udvise respekt for elevernes tro. Hvis forældrene ønsker eleven fritaget for undervisning i anledning af fx en religiøs højtid, er det skolens leder, der kan imødekomme denne anmodning efter en konkret vurdering.

Eksempler fra kommuner og skoler:

Humlehøj-Skolen i Sønderborg skriver i "Integrationshåndbogen 2002" om ferier og fridage blandt andet: "I forbindelse med EID-festen (Rahmadan og pilgrimsfest) har muslimske elever ret til i alt 2 fridage. Klasselæreren administrer denne ret".

Gode råd

• Højtider er for børnene næsten altid noget dejligt og hyggeligt, som de har lyst til at dele med de andre fra klassen. Spørg børn og forældre om, hvordan de fejrer disse højtider i familien, og hvad det betyder for dem.
• Indkøb en oversigt over forskellige højtider. Hæng den et centralt sted på skolen, så alle kan følge med i, hvornår der er højtider.
• Tag ved skoleårets planlægning højde for de religiøse højtider inden for de forskellige religioner på skolen. Vær i den forbindelse opmærksom på, at muslimernes måneder er 10 dage kortere, hvorfor fastemåneden Ramadanen flytter sig 10 dage frem hvert år, hvilket også gælder Eid-Ul-Adha festen, der holdes 2 måneder og 10 dage efter Ramadanens afslutning.
• Undgå at indkalde til forældremøder eller forældresamtale, når der er religiøse højtider eller faste, da mange forældre vil foretrække at deltage i familiefester eller i religiøse fester.
• Undgå at lægge skolefester og klassefester, lejrskoler og andre større aktiviteter på religiøse festdage eller i fasteperioder.
• Vær forberedt på, at du som lærer eller skoleleder må være parat til at sætte dig ind i andre religioner.
• Spørg de tosprogede lærere, hvis der er noget, du som lærer/skoleleder er usikker på.
• Hav klare regler om frihed i forbindelse med religiøse højtider. Meld disse regler klart ud til skolens forældre.

4.9 Undervisningsmidler

Ved valg af undervisningsmaterialer er det vigtigt at tage udgangspunkt i elevernes forudsætninger.

Sprog læres i brug, derfor er det vigtigt, at materialet lægger op til en kommunikativ undervisning, samt at eleven kan få et optimalt udbytte af materialet både sprogligt og fagligt. Det sker tit, at et materiale, som sprogligt er tilgængeligt for eleven, rent fagligt ligger langt under elevens niveau. Der må derfor suppleres med flere forskellige materialer.

Det er ikke kun ved valg af materialer til dansk, at man skal være særlig opmærksom. Opmærksomheden gælder samtlige fag, som den tosprogede elev møder i folkeskolen. Erfaringen er fx, at mange tosprogede elever har problemer med at forstå matematikbøgernes efterhånden meget omfattende og sprogligt svære tekster. Her kan det være en hjælp, hvis eleven får mulighed for at inddrage sit eget sprog.

Fra Udviklingsplan for BR - Københavns folkeskolers arbejde med de tosprogede elever 2001

"Undervisningsmidler af god kvalitet til dansk som andetsprog er stadig en mangelvare. Derfor hentes der materialer og metoder fra andre fagområder: fremmedsprogsundervisningen, specialundervisningen og modersmålsundervisningen i dansk. Det kræver en høj faglig bevidsthed om andetsprogspædagogik og didaktik af læreren at omstille disse undervisningsmaterialer til andetsprogsundervisningen. CU (Center for Undervisningsmidler, red.) har i samarbejde med de pædagogiske konsulenter i Sektionen oprettet en selvstændig afdeling i Udlån med materialer til undervisning af tosprogede elever. Dette letter lærernes mulighed for at orientere sig inden for mulighederne. 

Derudover er der et stort behov for at tilrette fagundervisning og fagbøger således, at sprog og indhold i højere grad kan forstås af elever, der har dansk som andetsprog. Undersøgelser har vist, at fagbøger indeholder mange førfaglige ord, som ikke forstås af tosprogede, og at der er mangel på visuelle kilder, der kan understøtte forståelsen. Der vil i fremtiden særlig være fokus på de visuelle undervisningsmidler i undervisningen af tosprogede elever. Billeder er i stand til at formidle langt flere informationer på én gang, end fagbøgerne kan med ord. Ved den rigtigt tilrettelagte undervisning vil tosprogede elever gennem brug af billeder i undervisningen hurtigt kunne danne sig et indblik i væsentlige temaer i de forskellig fags læseplaner".

Det kan være en fordel at vælge materialer, der:

• lægger op til en kommunikativ undervisning.
• tager højde for, at de tosprogede elever har dansk som andetsprog.
• er alderssvarende.
• passer til elevens sproglige niveau.
• er fagligt udfordrende.
• bidrager til elevens alsidige udvikling sprogligt og kulturelt.
• giver mulighed for identifikation.
• indeholder illustrationer, som støtter teksten.
• tager udgangspunkt i den kulturelle forskellighed i skolen.

Vær desuden opmærksom på:

• Hvilken fremstilling tekster i fx historiebøger giver af andre landes historie.
• Om materialer og temaer giver mulighed for forskellige erfaringer og fortolkninger.
  I dansk kan man fx i arbejdet med eventyr inddrage eventyr og digte fra forskellige steder i verden for at synliggøre det almenmenneskelige og genkendelige. I historieundervisningen kan man fx arbejde med Det Osmanniske Rige, hvis der er elever med arabisk eller tyrkisk baggrund i klassen.
• At elevernes faglige indlæring kan styrkes, hvis de får mulighed for at inddrage deres eget sprog samt evt. at bruge ordbøger.
• Ved valg af undervisningsmidler indgår måden, undervisningen er organiseret på, det kan fx være ved holddannelse.

4.10 Specialundervisning

Specialundervisning kan for alle forældre opleves som en unødig udstilling og udskillelse af deres barn og ikke det særlige og nødvendige tilbud, som specialundervisning er.

Forældresamarbejdet i forbindelse med etablering af et specialundervisningstilbud kan derfor ofte blive meget ressourcekrævende, da der ud over de traditionelle samarbejdsopgaver, skal gives uddybende forklaringer på, hvordan og hvorfor der arbejdes med specialundervisning i skolen. Det er helt grundlæggende for et konstruktivt specialundervisningsforløb, at forældrene forstår undervisningens karakter for at være i stand til at støtte op om initiativerne. Det kan være hensigtsmæssigt at inddrage forældrene i det konkrete arbejde med at opstille, gennemføre og evaluere deres barns undervisningsplaner og herigennem synliggøre, at barnet udvikler sig og profiterer af den særlige indsats.

Det forudsætter, at der afsættes god tid til det oplysende arbejde, og at der til tosprogede forældre om nødvendigt bruges tolk. Det kan være nyttigt, at skolens personale har kendskab til forældrenes syn på børn med særlige behov, samt de forventninger, familien har til de professionelles rolle. Nogle forældre forventer fx, at lægen diagnosticerer sygdommen straks og foreskriver en behandling. 

Tosproget personale kan ofte bidrage til at give et helhedsbillede af barnets samlede kompetencer, hvilket ellers kan være vanskeligt, da den overvejende del af det testmateriale, der findes, er udarbejdet og standardiseret til danske elever.

Det er helt afgørende at få vurderet, om en elev har brug for specialundervisning og/eller undervisning i dansk som andetsprog.

Gode råd

• Visitationen af tosprogede elever til specialundervisning bør foregå med særlig omhu, både hvad angår vurdering, testning, beskrivelse af barnet og forslag til pædagogisk handlingsplan.
• Samtalen med forældrene skal være meget omhyggelig. Det er ikke usædvanligt, at det kan kræve adskillige samtaler, før de tosprogede forældre forstår, hvad tilbudet om specialundervisning indebærer, og hvilke fremtidsperspektiver det medfører for deres barn.
• Det er vigtigt, at der arbejdes på at skabe forståelse for tosprogede læreres særlige ressourcer, så de kan indgå i arbejdet i specialundervisningen.

4.11 Underretningspligt

Ansatte i folkeskolen er omfattet af Socialministeriets bekendtgørelse om underretningspligt over for kommunen efter lov om social service. Det betyder, at ansatte ved de skoler, der får kendskab til forhold, der giver formodning om, at et barn eller en ung under 18 år har behov for særlig støtte, har pligt til at underrette kommunen.

Herudover er der en generel forpligtigelse for enhver til at underrette kommunen, hvis vedkommende får kendskab til, at et barn eller ung under 18 år udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer barnets sundhed eller udvikling i fare.

Vedrørende tosprogede elever kan der forekomme tilfælde, hvor mistanke om eller konstatering af omskæring bliver aktuel.

Gode råd

• Ved mistanke om en forestående eller allerede gennemført omskæring kontaktes skolelægen eller skolens sundhedsplejerske.
• Skolens personale kan finde vejledning i publikationen "Vi har alle et ansvar".

Denne side indgår i publikationen "Inspiration til bedre integration i folkeskolen" som kapitel 4 af 5
© Undervisningsministeriet 2003