  |
|
![[ Undervisningsministeriets logo ]](images/stdlogo.gif)
Meritgivende brobygningsforløb for efterskoleeleverBaggrund og regler for tillægstaksten for meritgivende brobygningsforløbI henhold til finanslovsaftalen for 2003 og af bemærkningerne til § 1 i L 1083 2002 om opfølgning på aftale om Bedre uddannelser fremgår det at: "tillægstaksten er oprettet med det formål at fremme undervisningsforløb, der giver efterskoleeleverne et mere sikkert grundlag for at vælge ungdomsuddannelse og dermed medvirker til at nedbringe elevernes samlede uddannelsestid både mellem grundskole og ungdomsuddannelse og på elevernes efterfølgende ungdomsuddannelse". Tillægstaksten udløses af elever, der brobygger fra efterskolen til:
i et omfang, der giver eleven samlet mindst 6 ugers merit i ungdomsuddannelserne. Modul 1A giver 8 ugers merit. Merit på forskellige, afprøvede ungdomsuddannelser kan sammenlægges. Efterskolerne har også tidligere haft mulighed for at tilbyde eleverne at deltage i brobygningsforløb, og de fastsatte regler om brobygningsforløb er uændrede. For at eleven kan medregnes i efterskolens tilskudsgrundlag skal eleven bo på efterskolen og følge kursets øvrige aktiviteter. Efterskolen modtager de ordinære taxametre for eleverne under brobygningsforløbet. Reglerne om brobygningsforløb findes i Lovbekendtgørelse nr. 786 af 14. oktober 1999 om ungdomsvejledning og brobygningsforløb til ungdomsuddannelse samt i Bekendtgørelse nr. 900 af 26. september 2000 om brobygningsforløb til ungdomsuddannelse. Meritgivende brobygningselementer i ungdomsuddannelsen kan tilrettelægges som et eller flere tidsmæssigt sammenhængende forløb eller - i modsætning til introduktionskurser - som enkelte dage om ugen igennem en længere periode. Undervisningen skal være fuldtidsundervisning efter de regler, der gælder for den skoleform, hvortil der brobygges. Det understreges, at der skal være tale om obligatoriske dele af undervisningen på ungdomsuddannelsen, idet der ellers ikke kan opnås merit herfor. Brobygningen tilrettelægges med brobygningselementer på hver mindst 4 uger med udgangspunkt i den enkelte elevs behov for afklaring og afprøvning af et eller flere mulige uddannelsesønsker. For at udløse den nye tillægstakst skal eleven følge meritgivende brobygningsforløb af mindst 6 ugers varighed. Det er alene den meritgivende varighed af et brobygningsforløb, der danner grundlag for opgørelse af den aktivitet, der udløser tillægstaksten. Den faktiske varighed af brobygningsforløbet kan godt være længere end den periode, der gives merit for, men det er varigheden af merit, som kan opnås via gennemført brobygning, der udløser tillægstaksten. Et sådant længere forløb end den meritgivende varighed kan hænge sammen med, at der indgår undervisning i brobygningsforløbet, som ikke er en obligatorisk del af grundforløbet men et mindre frivilligt supplement efter reglerne om grundforløbets frivillige del. Deltager en elev f.eks. på et 12 ugers brobygningsforløb, der kun giver 8 ugers merit, er det kun de 8 uger, der udløser tillægstaksten. I dette tilfælde vil skolen for denne elevs meritgivende brobygningsforløb modtage 8/40 af tillægstaksten på 10.000 kr. pr. årselev, svarende til 2.000 kr. Deltager eleven i et 6 ugers brobygningsforløb, der kun giver 4 ugers merit, udløses der ingen tillægstakst. Ved den enkelte efterskoles opgørelse af det antal årselever, som udløser tillægstaksten, tages udgangspunkt i, at en uges merit á 5 undervisningsdage svarer til 1/40 årselev. Det skal bemærkes, at tillægstaksten udløses uafhængigt af, om eleven faktisk benytter sin ret til merit for brobygningsforløbet senere i sit uddannelsesforløb. Den skole, hvor eleven har gennemført et element i et meritgivende brobygningsforløb, udsteder ved afslutning af forløbet et bevis til eleven som dokumentation for de gennemførte dele af den erhvervsrettede ungdomsuddannelse. Beviset garanterer efterskoleeleven mulighed for merit for de gennemførte dele, uanset hvor i landet eleven eventuelt vælger at fortsætte den pågældende uddannelse. Samtidig udstedes kopi af beviset til efterskole som dokumentation for, at eleven har fulgt et meritgivende brobygningsforløb, som kan give merit af en bestemt varighed. Kopien er således skolens dokumentation for, i hvilket omfang en elev kan udløse tillægstaksten for meritgivende brobygningsforløb.
De erhvervskompetencegivende ungdomsuddannelserDe erhvervskompetencegivende ungdomsuddannelser
De tekniske indgange 1-6 gennemføres typisk på en teknisk skole, indgang 7 på en handelsskole. Enkelte erhvervsskoler er kombinationsskoler med både teknisk(e) indgang(e) og merkantil indgang. Grundforløbene består af en obligatorisk del og en frivillig del. Kun den obligatoriske del kan være meritgivende. Enkelte uddannelsesrettede områdefag i nogle grundforløb har adgangsbegrænsning og kan ikke indgå i brobygning. Et brobygningsmodul skal holdes inden for én indgang. Grundforløb er den indledende del af skoleundervisningen i erhvervsuddannelserne. En samlet oversigt over erhvervsuddannelserne og deres specialer fordelt på indgange med div. praktiske informationer findes på internetadressen http://us.uvm.dk/erhverv/generelt/oversigt_over_indgange0203.pdf Beskrivelse af fagene i de enkelte indgange findes i bekendtgørelse om grundforløb i erhvervsuddannelserne. Beskrivelse af grundfagene findes i bekendtgørelse om grundfag i erhvervsuddannelserne. Alle handelsskoler og kombinationsskoler (handels- og tekniske skoler) udbyder den merkantile indgang. En oversigt over, hvilke tekniske skoler og handels- og tekniske skoler der udbyder de enkelte tekniske indgange, findes på internetadressen http://us.uvm.dk/erhverv/udbud/skolernes_udbud.html?menuid=200510 Grundforløbene tilrettelægges i princippet individuelt med udgangspunkt i den enkelte elevs formåen og behov og med merit for tidligere gennemførte fag med tilbud om undervisning på højere niveau, anden undervisning eller fritagelse. Tekniske grundforløb vil oftest have løbende optag og færdiggørelse og dermed gode muligheder for at optage enkeltelever i meritgivende brobygning og for meritgivning ved efterfølgende valg af en uddannelse knyttet til det pågældende grundforløb. En del tekniske skoler opererer med 5-ugers moduler, og et meritgivende brobygningselement på 6 uger kræver formentlig noget planlægning, men strider ikke mod regler eller tilskudsforudsætninger.
Social- og sundhedsuddannelserneDe grundlæggende social- og sundhedsuddannelser indledes med et grundforløb. Grundforløbet tilrettelægges for unge, der kommer direkte fra 9. klasse i grundskolen, og for andre unge, der efter skolens vurdering har behov for at forberede sig fagligt, socialt og personligt til de videre uddannelsesforløb. Grundforløbet er et skolebaseret læringsforløb, der består af en introduktionsperiode (2 uger), samt områdefag (12 uger) og grundfag (6 uger). Grundforløbet består således normalt af 20 ugers skoleundervisning, men kan forlænges med indtil 20 uger for den enkelte elev bl.a. for at give eleven mulighed for at tilegne sig de faglige og personlige kompetencer, som er nødvendige for at kunne fortsætte i en af de efterfølgende uddannelser (dvs. uddannelsen til social- og sundhedshjælper eller den pædagogiske grunduddannelse, pgu). Både områdefag og grundfag kan indgå i meritgivende brobygningsforløb, der kan sammensættes af forskellig varighed, jf. eksemplerne i denne publikation. En nærmere beskrivelse af grund- og områdefagene findes i bilag 5 af december 2001 til bekendtgørelsen om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser. Bekendtgørelsen kan ses på internetadressen: http://www.retsinfo.dk/_GETDOCM_/ACCN/B20010107305-REGL
Landbrugets grunduddannelse, Faglært landmandDet indledende skoleophold, Modul 1a på 8 uger i landbrugets grunduddannelse, Faglært landmand kan i sin helhed indgå som et brobygningselement. Skolemodul 1a er en bred introduktion til landbruget, hvor eleven prøver de mest almindelige arbejdsopgaver i kvæg- og svinestalden og i marken. Fagene er husdyr, planter, teknik, biologi og natur, økonomi og almene fag som omfatter førstehjælp, arbejdsmiljø og kommunikation. Under-visningen på skolemodul 1a er praktisk orienteret og foregår i stort omfang ved praktiske øvelser. På dette skoleophold får eleven traktorkøre-kort. Den nye regel i bekendtgørelsen som muliggør variation i længden på modul 1A til mellem 4 og 16 uger gælder ikke for brobygningsforløb for efterskoleelever, da regelen kun omfatter unge, der er optaget ordinært i uddannelsen. Bekendtgørelsen om faglært landmand
Geografisk oversigt og adresser på skolerneDen geografiske placering af landets efterskoler i forhold til de uddannelser, hvortil der i henhold til den nye tillægstakst kan brobygges, er vist på nedenstående kort. Som det fremgår af kortene, er der i langt de fleste dele af landet mulighed for at benytte sig af brobygningsforløb, idet der indenfor rimelig afstand findes en eller flere uddannelser, hvortil der i henhold til den nye tillægstakst kan brobygges. Landbrugsskolernes adresser mv. findes på internetadressen: Adresser m.v. på tekniske skoler, handelsskoler og kombinationsskoler findes på internetadressen http://www.service.uvm.dk/InstReg/instreg2.nsf/WEBEFTERTYPE?OpenView Social- og sundhedsskolernes adresser mv. findes på
internetadressen: Adresser m.v. på landets efterskoler kan findes på internetadressen http://www.service.uvm.dk/InstReg/instreg2.nsf/WEBEFTERTYPE?OpenView
Eksempler på meritgivende brobygningsforløbEksempler på meritgivende brobygningsforløb På baggrund af møderne er der rundt omkring i landet blevet afholdt møder mellem efterskoler og de mulige brobygningsudbydere i efterskolernes lokale opland. Møderne har haft til formål at afdække interessen for brug af brobygning i efterskoleophold samt mulighederne for etablering af forskellige meritgivende brobygningsforløb. Nedenstående oversigt over mulige meritgivende brobygningsforløb er
udarbejdet på baggrund af tilbagemeldinger og initiativer, der er
igangsat gennem de afholdte møder. Oversigten er tænkt som
inspirationskatalog for skolerne, således at der gives et grundlag for
de enkelte skoler til i samarbejde med de lokale landbrugs-, erhvervs-,
og social- og sundhedsuddannelser at tilrettelægge meritgivende
brobygningsforløb, der tilpasses de pågældende elevers behov. Meritgivende brobygningsforløb på landbrugsuddannelsen Forløbet kan afholdes som 8 sammenhængende uger i foråret eller
efteråret, men kan også opdeles i f.eks. 2 perioder af 4 uger.
Opdeling af forløbet kan sikre, at efterskoleeleverne i højere grad
bevarer kontakten til efterskolens lærere og øvrige elever. Meritgivende brobygningsforløb på social- og
sundhedsuddannelserne Brobygningsforløbet kan opbygges som f.eks. en dag om ugen i 30
dage, 6 enkelte uger fordelt over skoleåret eller 6 uger samlet i en
blok. Meritgivende brobygningsforløb på handelsskoler Brobygningsforløbet kan f.eks. indeholde følgende meritgivende elementer:
En anden mulig sammensætning kan være:
Det understreges, at ovenstående er eksempler på sammensætning af
meritgivende brobygningsforløb, og at den enkelte handelsskole i
forbindelse med planlægningen af specifikke forløb skal garantere
overfor de deltagende efterskoler, at der er tale om obligatorisk
indhold fra grundforløbet, som ikke er pålagt adgangsbegrænsning, og
som i det ordinære forløb varer mindst 6 uger. Meritgivende brobygningsforløb på tekniske skoler Af forslag til forskellige modeller kan tænkes:
Nedenfor gives eksempler på, hvordan et meritgivende brobygningsforløb kan sammensættes. Det understreges, at nedenstående er eksempler, og at den enkelte tekniske skole i forbindelse med planlægningen af specifikke forløb skal garantere overfor deltagende efterskoler, at der er tale om obligatorisk indhold fra en og samme indgang, som ikke er pålagt adgangsbegrænsning, og som i det ordinære grundforløb varer mindst 6 uger. Brobygningselementerne bør for at give bred introduktion og merit bestå af fag, som er fælles for flest muligt af indgangens uddannelser. Når kun dele af et fag indgår, skal det af undervisningsplanen for elementet og af elevernes bevis fremgå, hvilke mål - målpinde fra elevplan - elevens undervisning omfatter. Et brobygningselement kan evt. i meget begrænset omfang efter elevens individuelle plan og valg omfatte frivillige dele af grundforløbet efter grundforløbsbekendtgørelsen, men denne del skal så ikke medtages på beviset og er ikke meritgivende, og efterskolen kan ikke opnå tillægstaxameter og skal således være orienteret herom. Det er kun, såfremt den samlede merit af brobygningselementet, er mindst 6 uger, at efterskolen kan opnå tillægstakst for elever, der deltager heri. I indgangen Håndværk og teknik kan et element på 6 uger
f.eks. sammensættes af: I indgangen Mekanik, transport og logistik kan et 6 ugers
brobygningselement f.eks. bestå af:
Planlægning og regionalt samarbejdeVed planlægningen af brug af meritgivende brobygningsforløb vil det være hensigtsmæssigt for den enkelte efterskole at tage kontakt til de øvrige efterskoler i området og koordinere i forhold til de eksisterende landbrugs-, erhvervs-, og social- og sundhedsskoler. Oprettelsen af meritgivende brobygningsforløb kræver en tilstrækkelig tilmelding til forløbene, hvilket bedst sikres, hvis flere efterskoler deltager og støtter initiativerne i området. Samtidig vil en koordinering mellem skolerne kunne medvirke til, at brobygningsforløbene tidsmæssigt kan placeres samtidig for områdets efterskoler, hvorved et større udbud af brobygningsforløb kan opnås. Jo flere forskellige brobygningsforløb, der udbydes på samme tid, jo bedre vil de enkelte elevers interesser kunne imødekommes. Der opfordres derfor til, at efterskolerne indgår i et regionalt samarbejde med landbrugs-, erhvervs-, og social- og sundhedsuddannelserne omkring etablering af meritgivende brobygningsforløb for efterskoleelever. Det kan endvidere foreslås, at tilrettelæggelsen af brobygningsforløbene for den enkelte efterskole på længere sigt kommer til at indgå i efterskolens planlægning af det kommende skoleår, således at eleverne ved tilmelding til efterskolen aktivt vælger brobygning som en del af deres efterskoleophold. Landbrugs-, erhvervs-, og social- og sundhedsskolerne kan med fordel indbyde områdets efterskoler til en drøftelse af mulighederne for etablering af meritgivende brobygningsforløb i netop deres område, ligesom områdets 10. klasser med fordel kan tilbydes deltagelse i de etablerede brobygningsforløb. Hermed vil et større antal tilmeldinger kunne opnås, ligesom eleverne i 10. klasserne kan have interesse i at deltage i de merit-givende brobygningsforløb. Eventuelle spørgsmål/kontaktpersonerEventuelle spørgsmål til ministeriet kan rettes til: Merete Friberg vedr. erhvervsuddannelser og brobygningselementer
i/til erhvervsuddannelser Rolf Magelund vedr. landbrugsskoler Birgit H. Bloch vedr. social- og sundhedsskoler Jørn Højer-Pedersen vedr. brobygning og efterskoler Ane Plouman Jensen vedr. tillægstaksten til efterskoleelever
Denne side indgår i publikationen "Meritgivende brobygningsforløb for efterskoleelever på landbrugs-, erhvervs- og social- og
sundhedsuddannelserne" som hele
publikationen
|
|
| Til sidens top |
