AMU under forandring
- om reformen fra 2004
Indhold
Forord
Læsevejledning
Indledning
I Fælles kompetencebeskrivelser
1. Formål og uddannelser
2. Indhold
3. Udvikling, godkendelse og offentliggørelse
4. Udbud og markedsføring
5. Kvalitetssikring
II Arbejdsmarkedsuddannelser
1. Udvikling og godkendelse
2. Beskrivelse
3. Tilrettelæggelse
4. Adgang og optagelse
5. Beviser og prøver
6. Lærerkvalifikationer
III Enkeltfag i fælles kompetencebeskrivelser
1. Enkeltfag der kan optages i fælles
kompetencebeskrivelser
2. Beskrivelse
3. Vilkår
IV Særlige uddannelsesforløb for flygtninge og
indvandrere
V Individuel kompetenceafklaring
VI Finansiering og tilskud
1. ”REVE-rammen”
2. Tilskud til uddannelsesinstitutioner
3. Deltagerbetaling
4. Betingelser for tilskud til
uddannelsesinstitutioner
5. Særlige tilskud til arbejdsmarkedsuddannelser og
enkeltfag
6. Tilskud til befordring
7. Tilskud til kost og logi
VII VEU-godtgørelse
1. Målgruppen
2. Godtgørelsens størrelse og udbetaling
3. Godtgørelsens varighed og ydelsesperioden
4. Særlige regler for ledige med ret til selvvalgt
uddannelse
VIII Råd og udvalg
1. REVE
2. Efteruddannelsesudvalg
3. Lokale uddannelsesudvalg
Bilag 1: Uddannelser på REVE-området
Bilag 2: Overgangsbestemmelser vedrørende udbud
Forord
Forandring er ikke længere noget, vi vælger - det er blevet
et vilkår. Det skyldes først og fremmest, at vi lever i en mere og
mere sammenhængende verden, og at den teknologiske udvikling hele tiden
ændrer vores måder at informere, kommunikere og producere på.
Forandringerne finder sted overalt i samfundet - også på
arbejdsmarkedet, hvor virksomhederne og den enkelte løbende må udvikle
sig for at leve op til nye udfordringer og udnytte nye muligheder. Også
AMU må udvikles, så uddannelsesindsatsen fleksibelt kan målrettes
brugernes ofte meget forskellige behov for kompetenceudvikling.
I juni 2003 vedtog folketinget en række love, som er relevante for
AMU, og som træder i kraft 1. januar 2004. Der kom en helt ny lov om
arbejdsmarkedsuddannelser m.v., og der blev ændret i lovene om åben
uddannelse og VEU-godtgørelse. Denne pjece fortsætter traditionen fra
de tidligere store AMUreformer og samler hovedindholdet i lovgivningen
under en række temaer.
De helt præcise regler skal findes i love, bekendtgørelser og
vejledninger, men vi håber, at pjecen giver især udbyderne et
konstruktivt værktøj til hurtigt at sætte sig ind i de nye vilkår, så
AMU fortsat spiller en helt central rolle i den erhvervsrettede
uddannelsesindsats for voksne - til gavn for virksomhederne, deltagerne
og arbejdsmarkedet.
Med venlig hilsen
Villy Hovard Pedersen
Uddannelsesdirektør for AMU-området
Læsevejledning
Pjecen tager udgangspunkt i følgende love og bekendtgørelser
- Lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov nr. 446 af 10. juni
2003
- Lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 311 af 13. maj 2002 med senere ændringer
- Lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksenog
efteruddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 600 af 26. juni 2002 med
senere ændringer
- Lov om ændring af lov om åben uddannelse (erhvervsrettet
voksenuddannelse) m.v., lov om godtgørelse ved deltagelse i
erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og forskellige andre love,
lov nr. 447 af 10. juni 2003
- Bekendtgørelse om fælles kompetencebeskrivelser for
erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og om
arbejdsmarkedsuddannelser, bekendtgørelse nr. 802 af 22. september
2003
- Bekendtgørelse om tilskud til befordring, kost og logi ved
deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag optaget i en fælles
kompetencebeskrivelse.
I afsnit I gennemgås regler for de fælles kompetencebeskrivelser,
som er hele omdrejningspunktet for det nye AMU-koncept, og som
indeholder arbejdsmarkedsuddannelser, men også kan indeholde enkeltfag
fra grundlæggende erhvervsrettede uddannelser.
I afsnit II og III gennemgås regler for henholdsvis
arbejdsmarkedsuddannelser og for enkeltfag i fælles
kompetencebeskrivelser. Afsnit IV beskriver regler for de Særlige
uddannelsesforløb for flygtninge og indvandrere, som nu er den eneste
type sammenhængende forløb, og kapitel V beskriver regler for
Individuel kompetenceafklaring (IKA), som nu retter sig mod både
arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag i fælles kompetencebeskrivelser.
Afsnit VI om Finansiering handler både om finansieringen af den
samlede erhvervsrettede voksen- og efteruddannelsesindsats og om de særlige
tilskud, der vedrører arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag i fælles
kompetencebeskrivelser. I afsnit VII gennemgås godtgørelsesreglerne,
og endelig beskrives råds og udvalgs opgaver og sammensætning i afsnit
VIII.
Bilag 1 indeholder en oversigt over de erhvervsrettede voksen- og
efteruddannelsesaktiviteter på REVE-området, og bilag 2 gennemgår de
særlige overgangsbestemmelser, der er i forhold til udbud af
arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag i fælles kompetencebeskrivelser.
I pjecen er der brugt nedenstående forkortelser:
- AF - Arbejdsformidlingen
- AMU - Arbejdsmarkedsuddannelse
- ARF - Amtsrådsforeningen
- AUF - Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering
- AVU - Almen voksenuddannelse
- DA - Dansk Arbejdsgiverforening
- FTF - Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd
- GVU - Grunduddannelse for voksne
- IKA - Individuel kompetenceafklaring
- KL - Kommunernes Landsforening
- LO - Landsorganisationen i Danmark
- REU - Rådet for de grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser
- REVE - Rådet for Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse
- SALA - Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger
- SVU - Statens voksenuddannelsesstøtte
- TAMU - Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser
- VEU - Erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse
Indledning
AMU i Undervisningsministeriet
AMU-reformen er tredje fase i de initiativer på lovgivningsområdet,
som regeringen har taget, siden AMU i november 2001 blev flyttet fra
Beskæftigelsesministeriet til Undervisningsministeriet.
Første fase var en ændring af finansieringen af den samlede
erhvervsrettede uddannelsesindsats for ufaglærte og faglærte gennem en
ændring af loven om bestyrelse for Arbejdsmarkedets
UddannelsesFinansiering. Muligheden for at opkræve kollektivt
arbejdsgiverbidrag blev fjernet, og de 4 ”håndtag”, som nu skal
sikre, at den økonomiske ramme overholdes, er mulighederne for
deltagerbetaling, aktivitetsloft, tilskudsloft og reduceret godtgørelse
til deltagerne.
Anden fase var vedtagelsen af en ny lov om institutioner for
erhvervsrettet uddannelse, som samler lovgivningen om AMU-centre og
erhvervsskoler (tekniske skoler, handelsskoler, landbrugsskoler og
kombinationsskoler), og dermed skaber en enstrenget institutionsstruktur
for den erhvervsrettede grund-, voksen- og efteruddannelse. Strukturomlægningen
prioriterer først og fremmest, at tekniske skoler og AMU-centre eller
AMU-centerafdelinger i samme by indgår i institutionsfællesskab.
Processen har indtil videre resulteret i, at der pr. 1. januar 2004 er 6
selvstændige AMU-centre tilbage ud af 15.
På lovgivningsområdet har AMU-reformen ført til en helt ny lov om
arbejdsmarkedsuddannelser m.v. og til, at finansieringen af
arbejdsmarkedsuddannelser er flyttet til loven om åben uddannelse.
Den nødvendige dialog mellem bruger og uddannelsesinstitution
Formålet med den nye lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. er, at
den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelse skal
- bidrage til at vedligeholde, udbygge og forbedre deltagernes
kvalifikationer i overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov og
bidrage til deltagernes videre kompetenceudvikling
- medvirke til at afhjælpe omstillings- og tilpasningsproblemer på
arbejdsmarkedet i overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov på
kortere og længere sigt
- give voksne muligheder for at forbedre såvel erhvervskompetencen
som den personlige kompetence gennem mulighederne for at opnå
grundlæggende formel kompetence inden for erhvervsrettet
grunduddannelse
De store ændringer, der sker - og løbende vil ske - på det danske
arbejdsmarked, betyder, at virksomheder og medarbejdere har meget
forskellige behov for kompetencer - både på tværs af brancher og
inden for samme branche - fordi virksomhederne organiserer arbejdet
meget forskelligt. Samtidig har virksomheder og medarbejdere behov for løbende
at forny og forbedre kompetencerne.
I det lys bliver dialogen mellem uddannelsesinstitutioner og brugere
helt afgørende for, om det lykkes at målrette uddannelsesindsatsen i
forhold til brugernes og arbejdsmarkedets behov. Institutionerne bliver
dermed det helt centrale omdrejningspunkt for kompetenceudvikling.
Fælles kompetencebeskrivelser målrettet jobområder
Uddannelsesinstitutionernes mulighed for et kvalificeret samspil med
brugerne om uddannelsesindsatsen har været udgangspunkt for en fuldstændig
nytænkning af AMU-konceptet, som flytter fokus fra enkeltuddannelser
til fælles kompetencebeskrivelser, som kan omfatte
arbejdsmarkedsuddannelser, men også kan omfatte udvalgte enkeltfag
udbudt som åben uddannelse.
Formålet med de fælles kompetencebeskrivelse er, at virksomheder og
medarbejdere får et samlet overblik over relevante
uddannelsesmuligheder - på kort og længere sigt - inden for let
genkendelige job-områder. Kompetencebeskrivelserne danner samtidig
rammen om udvikling af arbejdsmarkedsuddannelser, så de hurtigt kan
fornys, og hele tiden er aktuelle, og om udbuddet af uddannelserne inden
for kompetencebeskrivelsen, så brugerne kun skal henvende sig ét sted.
De enkeltfag, der indgår i en fælles kompetencebeskrivelse, er
udpeget som værende særligt arbejdsmarkedspolitisk prioriterede og får
samme rammer bl.a. for økonomiske vilkår som
arbejdsmarkedsuddannelser. Med opdelingen i enkeltfag, der ligger inden
for fælles kompetencebeskrivelser, og enkeltfag der ligger uden for, er
der skabt mulighed for at fastlægge mere gunstig deltagerbetaling,
deltagergodtgørelse m.v. for de enkeltfag, der er særligt
arbejdsmarkedsmarkedspolitisk relevante.
Samlet set giver det nye AMU-koncept det erhvervsrettede voksen- og
efteruddannelsessystem en klar arbejdsmarkedspolitisk profil og gør op
med den uklare arbejdsdeling, der de seneste år har være mellem
arbejdsmarkedsuddannelserne og enkeltfag fra navnlig
erhvervsuddannelserne udbudt som åben uddannelse.
Lovovervågning om senest tre år
Lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. vil blive omfattet af lovovervågningen.
Som led i denne overvågning vil Undervisningsministeriet, senest tre år
efter at loven er trådt i kraft, gennemføre en undersøgelse, der skal
vurdere, om loven har haft den tilsigtede virkning.
Undersøgelsen skal bl.a. vurdere målgruppens forbrug af uddannelse,
om uddannelsesbehovene er tilgodeset inden for lovens rammer og om
personer med uddannelse over erhvervsuddannelsesniveau tilgodeses med
efteruddannelse i voksen- og videreuddannelsessystemet. Resultatet af
undersøgelsen vil blive sendt til Folketingets Uddannelsesudvalg senest
i 2007.
I Fælles kompetencebeskrivelser
1. Formål og uddannelser
En fælles kompetencebeskrivelse har til formål at beskrive målene
og rammerne for grundlæggende kompetenceudvikling for voksne ufaglærte
og faglærte i forhold til behovene inden for et jobområde på
arbejdsmarkedet.
Kompetenceudviklingen kan gennemføres som arbejdsmarkedsuddannelser
og udvalgte enkeltfag - fra erhvervsuddannelser, grundlæggende social-
og sundhedsuddannelser og uddannelsen til faglært landmand - udbudt som
åben uddannelse.
2. Indhold
En fælles kompetencebeskrivelse indeholder tre dele: En beskrivelse
af et eller flere jobområder på arbejdsmarkedet, en beskrivelse af
kompetencer, der er relevante for jobområdet, og en oversigt over de
arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der kan føre frem til
kompetencerne.
Beskrivelsen af jobområdet
I beskrivelsen af et jobområde indgår der 4 delbeskrivelser:
- En beskrivelse af de produkter og ydelser, som er resultatet af
arbejdet inden for området
- En beskrivelse af den produktion og arbejdsproces, som arbejdet
består af
- En beskrivelse af de typiske arbejdspladser
- En beskrivelse af de typiske kompetencer, som grupper af
medarbejdere inden for jobområdet har
Beskrivelsen af de arbejdsmarkedsrelevante kompetencer
Hver kompetence beskrives i forhold til følgende 4 punkter:
- Kort beskrivelse af kompetencen og dens anvendelse i jobområdet
- Teknologi og arbejdsorganisering
- Særlige kvalifikationskrav, som er en forudsætning for udførelsen
af jobbet
- Kompetencens udbredelse på arbejdspladser i jobområdet
Oversigten over arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag
Når en fælles kompetencebeskrivelse godkendes, er den "født"
med nogle arbejdsmarkedsuddannelser og eventuelt med nogle enkeltfag.
Arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er optaget i en fælles
kompetencebeskrivelse, er omfattet af de samme rammer for økonomiske
vilkår og vilkår i forhold til tilrettelæggelse, markedsføring,
udlicitering og kvalitetssikring.
Ved overgangen til det nye AMU-koncept og udviklingen af det første
hold fælles kompetencebeskrivelser er det sikret, at der ikke længere
er arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, som er identiske.
Arbejdsmarkedsuddannelser, der var identiske med visse typer enkeltfag -
områdefag, bundne specialefag, grundfag eller almene fag - er erstattet
af enkeltfagene. Arbejdsmarkedsuddannelser, der er godkendt som valgfri
specialefag i en erhvervsuddannelse, kan ikke længere udbydes som
enkeltfag.
Når der er behov for det, suppleres oversigten med nye eller
reviderede arbejdsmarkedsuddannelser eller enkeltfag, og de uaktuelle
uddannelser fjernes fra oversigten.
Bilag om uddannelsesstrukturer og merit
I tilknytning til en fælles kompetencebeskrivelse er der mulighed
for at synliggøre vejledende uddannelsesstrukturer - til inspiration
for institutioners, virksomheders og medarbejderes sammensætning af
kompetenceudvikling - som er særligt kvalificerende og fx kan føre
frem til merit i forhold til erhvervsuddannelse eller til certificering.
Strukturerne kan bestå af arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag fra
den konkrete kompetencebeskrivelse og fra andre kompetencebeskrivelser.
Strukturerne kan også omfatte elementer fra øvrige
uddannelsesordninger, fx almene voksenuddannelser, som dog finansieres i
henhold til de respektive uddannelsesordninger.
Endvidere er der mulighed for at synliggøre, hvilke
arbejdsmarkedsuddannelser m.v. der giver merit til fx
erhvervsuddannelser på baggrund af de faglige udvalgs vurdering.
3. Udvikling, godkendelse og offentliggørelse
Det er efteruddannelsesudvalgene, der udvikler forslag til fælles
kompetencebeskrivelser. Forslagene skal være målrettet voksne, der højst
har gennemført en uddannelse på niveau med erhvervsuddannelser. Hvis
der er behov for det, skal udvalgene samarbejde med et eller flere andre
efteruddannelsesudvalg om afgrænsningen af kompetencebeskrivelsen.
En kompetencebeskrivelse godkendes af undervisningsministeren, efter
at Rådet for Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse (REVE) har
udtalt sig om forslaget. Ministeren kan - efter at have indhentet en
udtalelse fra REVE - tilbagekalde godkendelsen af en
kompetencebeskrivelse.
Senest tre år efter godkendelsen skal efteruddannelsesudvalget
vurdere, om der er behov for, at kompetencebeskrivelsen revideres eller
bortfalder, eller om den skal fortsætte uændret.
Efteruddannelsesudvalget skal underrette ministeren om vurderingen. Hvis
kompetencebeskrivelsen skal revideres, skal det ske inden for et halvt
år, efter at ministeren er underrettet, ellers bortfalder den.
Det er også efteruddannelsesudvalgene, der foreslår, at nye eller
reviderede arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag optages i
kompetencebeskrivelserne, når der er behov for det, og at de uaktuelle
fjernes. Det er Undervisningsministeriet, der godkender disse løbende
ændringer i kompetencebeskrivelserne, og efterfølgende orienterer REVE
om ændringerne.
Undervisningsministeriet kan selv - efter at REVE har udtalt sig -
beslutte, at konkrete arbejdsmarkedsuddannelser eller enkeltfag skal
optages i en kompetencebeskrivelse.
Undervisningsministeriet offentliggør de godkendte fælles
kompetencebeskrivelser og de løbende ændringer i
kompetencebeskrivelser i et centralt informationssystem, som der er
adgang til fra UVM's hjemmeside.
4. Udbud og markedsføring
Hvem kan blive godkendt
Godkendelserne til udbud kan gives til Institutioner for
erhvervsrettet uddannelse (tidligere AMU-centre, tekniske skoler,
handelsskoler, landbrugsskoler og kombinationsskoler), Social- og
sundhedsskoler og øvrige offentlige og private
uddannelsesinstitutioner.
Det er ikke en forudsætning for at blive godkendt til at udbyde
arbejdsmarkedsuddannelser i en fælles kompetencebeskrivelse, at
institutionen selv besidder samtlige faglige og pædagogiske forudsætninger
for at udbyde alle arbejdsmarkedsuddannelserne i kompetencebeskrivelsen.
Det vil så være en betingelse, at institutionen indgår en
samarbejdsaftale med én eller flere andre institutioner, der er
godkendt til at udbyde de arbejdsmarkedsuddannelser, institutionen ikke
selv er fagligt kvalificeret til.
Udbyderne kan frit udbyde arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag -
enkeltvis eller sammensat - som de er godkendt til, så udbuddet svarer
til arbejdsmarkedets behov. Undervisningsministeriet kan dog fastlægge
et loft over udbuddet af bestemte uddannelser inden for de fælles
kompetencebeskrivelser.
Hvem giver godkendelse til udbud
Det er undervisningsministeren, der giver godkendelsen til at udbyde
arbejdsmarkedsuddannelserne i kompetencebeskrivelsen, efter at have fået
en udtalelse fra REVE. Det er ligeledes undervisningsministeren der -
efter en udtalelse fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede
Uddannelser (REU) - giver godkendelsen til at udbyde erhvervsuddannelser
og landbrugsuddannelser, hvilket er forudsætningen for at kunne udbyde
enkeltfag fra disse som åben uddannelse.
Udbuddet af social- og sundhedsuddannelser - og dermed muligheden for
at udbyde enkeltfag - dimensioneres af det enkelte amtsråd med tilhørende
kommunalbestyrelser i overensstemmelse
med det samlede behov for færdiguddannede i amtet.
Undervisningsministeren kan pålægge institutioner for
erhvervsrettet uddannelse at udbyde bestemte arbejdsmarkedsuddannelser
og enkeltfag i kompetencebeskrivelserne efter at have fået en udtalelse
fra REVE.
Overgangsbestemmelser i forbindelse med godkendelse til udbud
Der er overgangsbestemmelser på følgende områder:
- Udbud af arbejdsmarkedsuddannelser til videregående teknikere,
herunder laboranter
- Udbud af enkeltfag uden godkendelse til udbud af den grundlæggende
erhvervsrettede uddannelse
- Udbud af arbejdsmarkedsuddannelser uden godkendelse til at udbyde
samtlige arbejdsmarkedsuddannelser i en kompetencebeskrivelse og
udbud af enkeltfag uden godkendelse
til at udbyde den grundlæggende erhvervsrettede uddannelse
Det nærmere indhold i overgangsbestemmelserne fremgår af bilag 2.
Tilbagekaldelse af godkendelse til udbud
Undervisningsministeren kan tilbagekalde en godkendelse til udbud af
arbejdsmarkedsuddannelserne i en kompetencebeskrivelse efter at have fået
en udtalelse fra REVE.
Det kan enten være fordi, der ikke længere er behov for udbuddet,
eller fordi regler om uddannelserne, fx kvalitetskrav, ikke overholdes,
eller fordi udbyderen ikke gennemfører de konkrete foranstaltninger,
som er blevet påbudt for at opretholde forsvarlige uddannelses- og
undervisningsmæssige forhold. Hvis en uddannelsesinstitution mener, at
forudsætningerne for en godkendelse ikke længere er til stede, skal
undervisningsministeren underrettes.
Udlagt undervisning
En institution, som er godkendt til at udbyde
arbejdsmarkedsuddannelserne i en kompetencebeskrivelse eller til at
udbyde en grundlæggende erhvervsrettet uddannelse, kan udlægge
undervisning til en eller flere institutioner, som ikke er godkendt, med
henblik på at sikre den regionale dækning. Det er den godkendte
institution, der har ansvaret for kvaliteten af den udlagte
undervisning.
En institution, der udlægger undervisning, skal høre de institutioner,
som er godkendt til at udbyde de samme uddannelser, som kan blive påvirket
negativt af udlægningen.
Undervisningsministeriet skal ikke godkende udlægning. Udlægningen
er baseret på en aftale mellem institutionerne, og udlægningen skal være
synlig for omverdenen via UVM's hjemmeside. Det er den ikke-godkendte
institution, hvor den udlagte undervisning gennemføres, der indberetter
aktiviteten og får udbetalt tilskuddet direkte fra
Undervisningsministeriet.
Konkurrenceudsættelse
Institutioner, der har godkendelse til udbud, må gerne udlicitere
undervisningsopgaver i forbindelse med arbejdsmarkedsuddannelser og
enkeltfag til private m.v. Opgaver, som fx optagelse og afholdelse af prøver,
kan ikke udliciteres.
Ved udlicitering er det fortsat den godkendte institution, som er
ansvarlig for og fører tilsyn med, at udbuddet lever op til
lovgivningens krav, herunder til den forudsatte kvalitet.
Uddannelsesinstitutionerne kan blive pålagt, at nærmere bestemte
dele af konkrete arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er optaget
i en fælles kompetencebeskrivelse, skal konkurrenceudsættes som
betingelse for, at institutionerne kan få tilskud til de konkrete
uddannelser og enkeltfag.
Undervisningsministeren kan bestemme, hvilke konkrete
arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag der skal omfattes af ordningen,
og hvilke bestemte dele det skal dreje sig om. Ministeren kan - efter at
have fået en udtalelse fra REVE - fastsætte nærmere regler om
ordningen, herunder om udbud og udfordring, og om håndteringen af
eventuelle konflikter mellem uddannelsesinstitutioner og private
initiativtagere.
Markedsføring
Uddannelsesinstitutionerne skal - ved udbud af
arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag og ved fastsættelsen af vilkår
for deltagelse og betaling - overholde principperne for god markedsføringsskik
og må ikke fastsætte urimelige aftalevilkår for deltagerne.
Markedsføring af arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag skal ske i
forhold til den målgruppe, som uddannelsesaktiviteten er udviklet til,
og i forhold til uddannelsernes mål.
Markedsføringen må ikke gennem valg af ord, billeder eller medium
sigte mod anvendelse i en ikke-arbejdsmarkedsmæssig sammenhæng eller i
øvrigt være egnet til at vildlede om uddannelsesaktivitetens mål og
indhold.
5. Kvalitetssikring
Uddannelsesstederne skal systematisk kvalitetssikre og -udvikle
uddannelsesindsatsen inden for de fælles kompetencebeskrivelser for løbende
at sikre, at deltagerne kan nå de fastsatte mål. Evalueringerne
foretages med arbejdsmarkedsuddannelsernes fælles redskaber over
internettet og tilrettelægges sådan, at alle deltagere og et repræsentativt
udsnit af virksomheder, hvis medarbejdere har deltaget i uddannelse,
evaluerer uddannelsesindsatsen. Uddannelsesstederne skal løbende følge
op på evalueringsresultaterne.
Uddannelsesstederne skal med de fælles redskaber endvidere tage
stikprøver af effekten og løbende følge op på effektmålingerne
inden for uddannelser, hvor der er udviklet spørgsmål til effektmåling.
Efteruddannelsesudvalgene skal bl.a. via de fælles redskaber sikre,
at de arbejdsmarkedsuddannelser, de udvikler, er relevante for
virksomhederne og deltagerne, og at uddannelserne er i overensstemmelse
med arbejdsmarkedets behov.
Undervisningsministeriet udvikler og vedligeholder de fælles
kvalitetssikringsredskaber, og uddannelsesstederne og
efteruddannelsesudvalgene medvirker til at vedligeholde, udvikle og
forny redskaberne. Undervisningsministeriet kan tage stikprøver af
uddannelsesstedernes og efteruddannelsesudvalgenes kvalitetssikring.
II Arbejdsmarkedsuddannelser
Arbejdsmarkedsuddannelser er korterevarende uddannelser, som har til
formål at imødekomme ufaglærtes og faglærtes nye eller udækkede
behov for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.
Arbejdsmarkedsuddannelserne giver landsdækkende kompetence, kan indgå
i uddannelsesstrukturer og kan give merit til de grundlæggende
erhvervsrettede uddannelser.
1. Uddannelsernes udvikling og godkendelse
Uddannelserne bliver udviklet inden for rammerne af de fælles
kompetencebeskrivelser. Uddannelserne skal udvikles, så de tager hensyn
til målgruppen, kvaliteten og pædagogikken, herunder skal der tages
hensyn til læse- og regnesvage deltagere.
Der kan ikke udvikles arbejdsmarkedsuddannelser, som har samme mål
som enkeltfag eller anden offentlig uddannelse. På områder, hvor
private initiativtagere allerede udbyder uddannelsesaktiviteter, kan der
kun udvikles uddannelser, hvis der er væsentlige
arbejdsmarkedspolitiske og uddannelsesmæssige hensyn, der taler for en
statslig indsats på området.
Det er efteruddannelsesudvalgene, der udvikler uddannelserne inden
for rammerne af kompetencebeskrivelserne og orienterer
undervisningsministeren om de nyudviklede uddannelser. Hvis ministeren
ikke har bemærkninger til et forslag til uddannelse inden for 6 uger,
bliver den godkendt og optages i en eller flere kompetencebeskrivelser.
Ministeren kan selv udvikle en uddannelse og optage den i de relevante
kompetencebeskrivelser. Ministeren kan tilbagekalde godkendelsen af en
uddannelse.
Arbejdsmarkedsuddannelser med generelle tværgående mål, dvs.
uddannelser, som vil kunne anvendes af mange efteruddannelsesudvalg og i
mange forskellige kompetencebeskrivelser, indgår i et fælleskatalog.
Disse uddannelser kan udvikles af Undervisningsministeriet eller
efteruddannelsesudvalg. Udvalgene skal orientere
Undervisningsministeriet om en ønsket udvikling af uddannelser til fælleskataloget
og skal koordinere udviklingen med øvrige efteruddannelsesudvalg.
Uddannelser, der ikke længere indgår i mindst én
kompetencebeskrivelse, bortfalder.
2. Beskrivelse af uddannelserne
Beskrivelsen af en arbejdsmarkedsuddannelse omfatter følgende
punkter:
- Unik kode
- Titel
- Vejledende varighed
- Handlingsorienteret målformulering
- Eventuelle krav til bedømmelse som forudsætning for at
deltageren opnår bevis
- Spørgsmål til de systemfælles kvalitetssikringsredskaber
- Eventuelt yderligere bestemmelser for certifikatuddannelser
3. Uddannelsernes tilrettelæggelse
Arbejdsmarkedsuddannelse omfatter normalt både praktisk og teoretisk
undervisning. Uddannelsesstederne kan afholde uddannelserne på heltid,
deltid, opsplittet, som fjernundervisning
og på virksomheder. Ved virksomhedsforlagt undervisning skal
uddannelsesstedet sikre, at der stilles nødvendige teori- og værkstedslokaler
og nødvendigt udstyr og materiale til rådighed. Uddannelsesstederne
kan afholde flere arbejdsmarkedsuddannelser samtidig i samme lokale, det
kaldes åbent værksted.
Undervisningen kan finde sted alle ugens dage og på alle tidspunkter
af døgnet.
Uddannelsesstedet kan afkorte varigheden af en
arbejdsmarkedsuddannelse i forhold til den vejledende maksimale
varighed. Det skal ske ud fra en vurdering af den enkeltes forudsætninger
og under hensyn til, at deltageren når uddannelsens mål.
4. Adgang og optagelse
Personer, der har fast bopæl eller beskæftigelse i Danmark, Grønland
og Færøerne, har adgang til arbejdsmarkedsuddannelse. Det betyder, at
der ikke længere er begrænsninger som følge af ansøgerens alder
eller uddannelsesbaggrund.
Til uddannelser, hvor der udstedes certifikat, skal ansøgeren
opfylde eventuelle adgangskrav, der er fastsat som led i myndighedskrav
til uddannelserne.
Ansøgere med dansk som andetsprog skal kunne dansk på et niveau,
som gør det muligt at følge undervisningen på dansk. Ansøgere kan
blive pålagt en sprogtest forud for optagelsen. (Se endvidere s. 25 om
særlige uddannelsesforløb for flygtninge og indvandrere).
Det er ikke en betingelse for at blive optaget, at ansøgeren tilhører
en organisation eller er medlem af en a-kasse.
Uddannelsesstederne skal optage de ansøgere, der har adgang til
arbejdsmarkedsuddannelser, inden for de aktivitets og tilskudsrammer,
der er udmeldt fra ministeriet. Hvis der ikke er plads til en ansøger,
skal uddannelsesstedet oplyse ansøgeren om, hvor og hvornår
uddannelsen i øvrigt udbydes. Uddannelsesstedet kan optage en ansøger
på uddannelsesstedets venteliste, og det betragtes ikke som afslag på
at få adgang til uddannelsen.
Hvis en ansøger har deltaget i flere arbejdsmarkedsuddannelser eller
enkeltfag i en kompetencebeskrivelse, end det er nødvendigt af
erhvervsmæssige årsager, kan uddannelsesstedet afslå at optage ansøgeren.
5. Beviser og prøver
Uddannelsesstedet udsteder et uddannelsesbevis til deltagere, der har
nået det fastsatte mål med uddannelsen. Til deltagere, der gennemfører
uddannelser med mål, der er fastlagt på baggrund af myndighedskrav,
udsteder den certificerende myndighed certifikat til deltagerne.
Hvis der udbydes uddannelser, der afsluttes med prøver, er det
muligt at aflægge prøve uden at have deltaget i undervisningen, med
mindre undervisningsministeren har bestemt noget andet.'
6. Lærerkvalifikationer
Det er udbyderne af arbejdsmarkedsuddannelse, der har ansvaret for lærernes
kvalifikationer, og for at lærerne gennemfører den nødvendige
kvalificering.
Lærernes faglige kvalifikationer skal som minimum normalt svare til
niveauet for erhvervsuddannelsen inden for deres faglige område og være
suppleret med mindst 3 års relevant og tidssvarende erhvervserfaring.
Endvidere skal lærerne senest 2 år efter ansættelsen have opnået pædagogiske
kvalifikationer målrettet undervisning af voksne, der mindst svarer til
pædagogikum for lærere ved erhvervsskolerne.
Efteruddannelsesudvalgene forestår udvikling af
efteruddannelsesmuligheder for lærerne i relation til
kompetencebeskrivelsernes jobområder, mens Undervisningsministeriet
forestår udvikling af efteruddannelsesmuligheder for lærerne inden for
det pædagogiske område og på tværgående områder.
III Enkeltfag i fælles kompetencebeskrivelser
Et enkeltfag er en fagligt afgrænset del af en uddannelse, hvortil
der er knyttet en prøve, eksamen eller selvstændig bedømmelse i øvrigt.
Der skal ved tilrettelæggelsen tages hensyn til voksnes forudsætninger.
1. Enkeltfag i fælles kompetencebeskrivelser
De enkeltfag, der kan optages i fælles kompetencebeskrivelser, er
enkeltfag fra erhvervsuddannelser, grundlæggende social- og
sundhedsuddannelser og uddannelsen til faglært landmand, udbudt som åben
uddannelse.
Nogle typer enkeltfag kan normalt ikke optages i en fælles
kompetencebeskrivelse. Det er enkeltfag fra erhvervsuddannelsernes og de
grundlæggende social- og sundhedsuddannelsers grundfag og almene fag
fra landbrugsuddannelsen. Undervisningsministeren kan dog godkende en
begrundet ansøgning om at optage disse fag.
2. Beskrivelse
Beskrivelsen af et enkeltfag, som er optaget i en fælles
kompetencebeskrivelse, omfatter følgende punkter:
- Unik kode
- Fagtitel
- Normeret varighed
- Enkeltfagets målpinde i henhold til bekendtgørelsen eller
vejledningen til den uddannelse, enkeltfaget er en del af
- Spørgsmål til de systemfælles kvalitetssikringsredskaber
3. Vilkår
Enkeltfag, der er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse, er
omfattet af de samme rammer for økonomiske vilkår og vilkår i forhold
til tilrettelæggelse, markedsføring, udlicitering og kvalitetssikring
som arbejdsmarkedsuddannelser.
Enkeltfag, der ikke længere indgår i mindst én
kompetencebeskrivelse, kan ikke længere udbydes på de vilkår, der gælder
for uddannelser i en fælles kompetencebeskrivelse.
IV Særlige uddannelsesforløb for flygtninge og
indvandrere
I det nye AMU-koncept vil sammenhængende forløb kun findes for
flygtninge og indvandrere. Uddannelsesstederne kan sammensætte forløbene
af de arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, som de er godkendt til,
fra en eller flere fælles kompetencebeskrivelser samt praktik. Den
tidligere mulighed for at finansiere fx almen voksenuddannelse (AVU) og
hf-enkeltfag som en del af et sammenhængende forløb er således
bortfaldet.
Uddannelsesforløbene skal sammensættes efter følgende regler:
- Når der indgår danskundervisning i forløbet, skal mellem ½ og
1/3 af den ugentlige undervisningstid i dansk som andetsprog
integreres i den faglige undervisning
- Uddannelsesstederne kan forlænge varigheden af
arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag i forløbet med op til 25
pct. under hensyn til de aktuelle deltageres faglige og
dansksproglige forudsætninger
- Når der indgår praktik i forløbet, kan praktikken højst have
en samlet varighed på 12 uger. Den enkelte praktikperiode vil
normalt have en varighed på op til 4 uger
En ansøger til et uddannelsesforløb skal gennemgå en sprogtest,
inden ansøgeren kan optages på forløbet.
Lærere, der underviser i dansk som andetsprog, skal have uddannelsen
til underviser i dansk som andetsprog for voksne eller tilsvarende
kvalifikationer.
Efteruddannelsesudvalg og Undervisningsministeriet kan rekvirere
relevante beskrivelser af uddannelsesforløbene hos uddannelsesstederne.
V Individuel kompetenceafklaring
Individuel kompetenceafklaring (IKA) er en realkompetencevurdering, der
har til formål at afklare, vurdere, anerkende og dokumentere
deltagernes kompetencer. Afklaring og vurdering af kompetencer skal ske
i forhold til arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er optaget i
de fælles kompetencebeskrivelser.
IKA's mål er en individuelt tilpasset uddannelsesplan inden for
arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er optaget i de fælles
kompetencebeskrivelser.
IKA kan tilrettelægges individuelt og for hold og kan omfatte:
- Studie og uddannelsesvejledning
- Praktisk afprøvning af faglige og generelle erhvervsrettede og
almene kompetencer
- Uddannelsesforberedelse som led i uddannelsesstedernes rådgivning
af deltagere og virksomheder om behov for erhvervsrettet voksen- og
efteruddannelse inden for rammerne af en fælles
kompetencebeskrivelse
Uddannelsessteder kan gennemføre IKA i forhold til de
arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag i en fælles
kompetencebeskrivelse, som uddannelsesstedet er godkendt til at udbyde.
Undervisningsministeren kan tilbagekalde et uddannelsessteds ret til at
gennemføre IKA, hvis hensigten med IKA'en ikke følges, eller hvis
kvaliteten ikke er tilfredsstillende.
VI Finansiering og tilskud
1. "REVE-rammen"
Staten kan yde tilskud til udvikling, drift og godtgørelse m.v. til
de erhvervsrettede voksen- og efteruddannelser, der er nævnt i bilag 1,
inden for en årlig bevilling ("REVE-rammen"), der fastsættes
på finansloven.
I forhold til prioriteringen af den samlede bevilling skal Rådet for
Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse (REVE) udtale sig til
undervisningsministeren på følgende områder:
- Det samlede behov
- Rammer for, hvor stort et tilskud der kan ydes til uddannelser
- Deltagerbetaling på enkelte uddannelser eller grupper af
uddannelser
- Aktivitetslofter på enkelte uddannelser
- Reduktion af VEU-godtgørelse ved deltagelse i enkelte uddannelser
eller grupper af uddannelser
- Tilskud til uddannelsesplanlægning.
2. Tilskud til uddannelsesinstitutioner
Uddannelsesinstitutioner, der udbyder uddannelserne, kan få tilskud
til at dække undervisningsudgifter og udgifter til administration,
ledelse og bygningsdrift.
Tilskuddets størrelse afhænger af, hvor mange årselever
institutionen har haft på forskellige grupper af uddannelser og af,
hvilken takst grupperne har på finansloven. Det er
undervisningsministeren,
der beslutter, hvilken takstgruppe de enkelte uddannelser skal placeres
i.
De enkelte uddannelsesinstitutioner kan få fastsat et loft for, hvor
stort et tilskud de kan få til alle uddannelser, grupper af uddannelser
eller konkrete uddannelser.
3. Deltagerbetaling
Undervisningsministeren kan for enkelte uddannelser, grup-29 per af
uddannelser eller alle uddannelser bestemme, at der kun ydes tilskud til
delvis dækning af udgifter til uddannelserne, og at
uddannelsesinstitutionerne skal opkræve deltagerbetaling.
Ministeren kan fastsætte nærmere regler om deltagerbetalingen,
herunder om deltagerbetalingens størrelse og om, at visse persongrupper
eller uddannelser skal friholdes fra deltagerbetaling.
4. Betingelser for tilskud til
uddannelsesinstitutioner
Hvis undervisningsministeren har besluttet, at nærmere bestemte dele
af arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er optaget i en fælles
kompetencebeskrivelse, skal konkurrenceudsættes, er dette en betingelse
for, at uddannelsesinstitutionerne kan få tilskud til de konkrete
uddannelser. REVE skal udtale sig til ministeren om de nærmere regler
om ordningen.
Markedsføring af arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag skal ske i
forhold til den målgruppe, som uddannelsesaktiviteten er udviklet til,
og i forhold til uddannelsens mål. Markedsføringen må ikke gennem
valg af ord, billeder eller medium sigte mod anvendelse i en
ikke-arbejdsmarkedsmæssig sammenhæng eller i øvrigt være egnet til
at vildlede om uddannelsesaktivitetens mål og indhold.
Uddannelsesinstitutioner, som ikke følger bestemmelserne i lov om åben
uddannelse eller de regler, som ministeren har fastsat, kan få
tilbageholdt eller miste tilskuddet eller eventuelt blive afkrævet
udbetalt tilskud.
5. Særlige tilskud til arbejdsmarkedsuddannelser
og enkeltfag i fælles kompetencebeskrivelser
Staten kan - efter udtalelse fra REVE - yde tilskud til
- Udvikling af fælles kompetencebeskrivelser og
arbejdsmarkedsuddannelser samt individuel kompetenceafklaring
- Udvikling af faglig og pædagogisk efteruddannelse af lærere, til
forsøgs- og udviklingsaktiviteter og til analyse og kvalitetsmålinger
- Praktik på uddannelsesforløb for flygtninge og indvandrere
- Befordring, kost og logi
Undervisningsministeren kan fastsætte særlige regler om tilskud til
arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag i fælles kompetencebeskrivelse,
der har en lille elevtilgang.
6. Tilskud til befordring
Personer, der deltager i arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der
er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse, har normalt ret til
tilskud til dækning af udgifter til befordring, hvis deres daglige
transport mellem bopæl i Danmark og uddannelsessted og retur er mere
end 24 km. Hvis det samlede tilskud pr. uddannelse er under 25 kr.,
udbetales det ikke. Deltagere i uddannelse, der foregår på den
virksomhed, hvor deltagerne er ansat, kan ikke opnå befordringstilskud.
Målgruppen for tilskuddet er:
- Beskæftigede lønmodtagere
- Selvstændige erhvervsdrivende
- Ledige med ret til selvvalgt uddannelse
- Personer, der hverken er berettigede til dagpenge eller
ydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller modtager
kontanthjælp eller starthjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller
modtager introduktionsydelse efter lov om integration af udlændinge
i Danmark
Det er en betingelse, at den pågældende ikke har en erhvervsrettet
uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed overstiger
erhvervsuddannelserne, med mindre uddannelsen ikke har været anvendt de
sidste 5 år.
Deltagere, der er medlem af en a-kasse, får tilskuddet udbetalt af
a-kassen. Deltagere, der ikke er medlem af en a-kasse, får tilskuddet
udbetalt af AF. Ansøgeren skal aflevere ansøgningsskemaet senest 4
uger efter uddannelsens sidste dag.
7. Tilskud til kost og logi
Personer, der deltager i arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der
er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse, har normalt ret til
tilskud til kost og logi, når de under uddannelsen er indkvarteret uden
for deres bopæl, hvis de har mere end 120 km. i transport mellem bopæl
og uddannelsessted og retur, eller hvis det af tidsmæssige eller andre
grunde er rimeligt, at de er indkvarteret uden for deres bopæl.
Tilskud til kost og logi bortfalder helt eller delvist, hvis
uddannelsesstedet yder kost og logi.
Målgruppen for tilskuddet er:
- Beskæftigede lønmodtagere
- Selvstændige erhvervsdrivende
- Ledige med ret til selvvalgt uddannelse
- Personer, der hverken er berettigede til dagpenge eller
ydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller
modtager kontanthjælp eller starthjælp efter lov om aktiv
socialpolitik eller modtager introduktionsydelse efter lov om
integration af udlændinge i Danmark
Det er en betingelse, at den pågældende ikke har en
erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed
overstiger erhvervsuddannelserne, med mindre uddannelsen ikke har været
anvendt de sidste 5 år.
Deltagerne får tilskuddet udbetalt af uddannelsesstedet. Ansøgeren
skal aflevere ansøgningsskemaet senest 4 uger efter uddannelsens sidste
dag.
VII VEU-godtgørelse
Der kan ydes godtgørelse til deltagere i de erhvervsrettede voksen-
og efteruddannelser, der er nævnt i bilag 1, hvis der gives
statstilskud til uddannelserne.
Endvidere kan der ydes godtgørelse til deltagere i uddannelsesforløb,
der udbydes med tilskud fra danske myndigheder i overensstemmelse med de
bestemmelser, der er fastsat i henhold til lov om administrationen af
Den Europæiske Socialfond.
1. Målgruppen
Der kan kun ydes godtgørelse til deltagere, der ikke har en
erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed
overstiger erhvervsuddannelse eller anden uddannelse, der kan
sidestilles med erhvervsuddannelse, med mindre uddannelsen ikke har været
anvendt de sidste 5 år.
For videregående teknikere, herunder laboranter, er der en
overgangsordning, der betyder, at deltagerne i 2004 og 2005 kan få
godtgørelse, når de deltager i arbejdsmarkedsuddannelser, der er
udviklet til denne målgruppe. Undervisningsministeren kan bestemme, at
muligheden for at få godtgørelse forlænges, dog længst til og med
udgangen af 2008.
Den personkreds, der kan få godtgørelse, omfatter
- Beskæftigede lønmodtagere, såvel privat som offentligt ansatte
- Selvstændige erhvervsdrivende
- Ledige, der er berettiget til dagpenge, og som efter eget valg
deltager i uddannelse i højst 6 uger
For beskæftigede lønmodtagere kan godtgørelsen udbetales som
refusion til arbejdsgiveren, hvis det er aftalt, at arbejdsgiveren fortsætter
med at udbetale den sædvanlige løn under uddannelsen. Arbejdsgiveren får
det samme beløb, som deltageren kunne have fået, men kan dog højst få
et beløb, der svarer til lønudgifterne til deltageren.
Der kan ikke opnås godtgørelse i følgende tilfælde:
- Hvis deltageren har ret til løn fra en arbejdsgiver under
uddannelsen som følge af en uddannelsesaftale, der er indgået i
henhold til lov, fx inden for erhvervsuddannelserne,
landbrugsuddannelserne eller social- og sundhedsuddannelserne
- Hvis deltageren har adgang til at opnå godtgørelse fra andre
godtgørelsesordninger, fx Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU)
- Hvis en person er omfattet af lovligt varslet strejke, lockout
eller blokade. Hvis personen er begyndt på en uddannelse før den
lovlige konflikt startede, kan personen få godtgørelse for
perioden, indtil konflikten startede
2. Godtgørelsens størrelse og udbetaling
Hvis der undervises fuld tid i en uge, svarer godtgørelsen til
dagpengenes højeste beløb for en uge. Ved deltidsundervisning beregnes
godtgørelsen i forhold til antallet af undervisningstimer. '
Der kan ydes godtgørelse for det tab af indtægt eller
arbejdsmulighed, deltageren har under uddannelsen. Hvis deltageren kun
har et delvist tab af indtægt eller arbejdsmulighed, nedsættes godtgørelsen
forholdsmæssigt. Det er en betingelse for at få godtgørelse, at tabet
af indtægt eller arbejdsmulighed vedrører deltagerens beskæftigelse.
Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at godtgørelsen
til enkelte uddannelser eller grupper af udannelser reduceres, således
at der ved beregningen tages udgangspunkt i et mindre beløb end
dagpengenes højeste beløb for en uge. Ministeren kan herunder
bestemme, at godtgørelsen ikke reduceres for ledige med ret til
uddannelse efter eget valg.
Deltagere, der er medlem af en a-kasse, får ydelsen udbetalt af
a-kassen. Deltagere, der ikke er medlem af en a-kasse, får ydelsen
udbetalt af AF. Deltageren skal aflevere ansøgningsskemaet senest 4
uger efter uddannelsens sidste dag.
3. Godtgørelsens varighed og ydelsesperioden for
ledige
|
Fyldt 25 år |
Under 25 år |
Beskæftigede og selvstændige |
Uden varigheds-begrænsning |
Sammenlagt højst 30 uger
I de 30 uger medregnes deltagelse i uddannelse med SVU
Undervisningsministeriet kan give dispensation
Kan deltage i uddannelse ud over 30 uger, men uden godtgørelse |
Ledige med ret til selvvalgt uddannelse |
Så længe de 6 ugers selvvalgt
uddannelse ikke er opbrugt, og hver gang der opnås ret til en ny
ydelsesperiode
Deltagelsen skal ske inden for de første 12 måneders
sammenlagt ledighed i en ydelsesperiode
|
Så længe de 6 ugers selvvalgt
uddannelse ikke er opbrugt, og hver gang der opnås ret til
en ny
ydelsesperiode
Deltagelsen skal ske inden for de første 6 måneders
sammenlagt ledighed i en ydelsesperiode
Sammenlagt højst 30 uger
I de 30 uger medregnes deltagelse i uddannelse med SVU
Undervisningsministeriet kan give dispensation
Kan ikke deltage i uddannelse ud over 30 uger
|
Ledige, der har opbrugt retten til selvvalgt uddannelse, opnår
adgang til deltagelse i en ny ydelsesperiode ved ledighed efter reglerne
i lov om arbejdsløshedsforsikring
4. Særlige regler for ledige med ret til
selvvalgt uddannelse
- Ledige skal i perioder med godtgørelse for tab af arbejdsmulighed
normalt stå til rådighed for arbejde formidlet af AF eller
a-kassen
- Perioder med godtgørelse medregnes i ydelsesperioden ved ledighed
- Deltagelse kan ikke ske som led i et tilbud efter kapitel 10-12 i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, fx når der er udarbejdet en
jobplan eller den ledige er i virksomhedspraktik eller modtager
aktiverings- eller ledighedsydelse eller er ansat med løntilskud
- Perioder med uddannelsesstøtte efter Statens Voksen uddannelsesstøtte
(SVU) medregnes i 6-ugers-perioden.
VIII Råd og udvalg
1. REVE
Rådet for Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse (REVE) blev
nedsat i juni 2003 og erstattede to tidligere partsfora: Uddannelsesrådet
for arbejdsmarkedsuddannelser og Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets
UddannelsesFinansiering.
REVE's rådgivning
REVE har til opgave at rådgive undervisningsministeren om
- Grundlæggende arbejdsmarkedsrelevant kompetenceudvikling i form
af arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag optaget i fælles
kompetencebeskrivelser
- Tilskud til erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse efter lov om
åben uddannelse (se bilag 1).
REVE's konkrete beføjelser er nævnt under de forskellige kapitler i
denne pjece.
Endvidere rådgiver REVE om reglerne vedrørende:
- Fælles kompetencebeskrivelser
- Arbejdsmarkedsuddannelser
- Særlige uddannelsesforløb for flygtninge og indvandrere
- Individuel kompetenceafklaring
- Beviser
- Krav til lærerkvalifikationer
- Tilskud til befordringsudgifter, kost og logi
- Fastlæggelse af kvalitetssikringsredskaber
REVE's sammensætning
REVE har følgende sammensætning
- 1 formand
- 7 medlemmer efter indstilling fra LO
- 1 medlem efter indstilling fra FTF
- 5 medlemmer efter indstilling fra DA
- 1 medlem efter indstilling fra SALA
- 2 repræsentanter for de offentlige arbejdsgivere efter
indstilling fra finansministeren, KL og ARF
De organisationer og myndigheder, der indstiller medlemmer,
indstiller hver 1 suppleant, dog indstilles der 2 suppleanter for
organisationer med mere end 3 pladser.
Undervisningsministeren udpeger formanden, beskikker rådets
medlemmer og suppleanter og udpeger 1 tilforordnet fra
Undervisningsministeriet og 1 tilforordnet fra Beskæftigelsesministeriet
- efter indstilling fra beskæftigelsesministeren.
Udpegning og beskikkelse gælder for 4-årige perioder. Endvidere
tiltrædes rådet af formanden for Rådet for de Grundlæggende
Erhvervsrettede Uddannelser (REU). De tilforordnede og formanden for REU
har ikke stemmeret.
2. Efteruddannelsesudvalg
Opgaver
Efteruddannelsesudvalgene har til opgave at udarbejde analyser af og
forslag til arbejdsmarkedsrelevant kompetenceudvikling for voksne, dvs.
fælles kompetencebeskrivelser og arbejdsmarkedsuddannelser.
Efteruddannelsesudvalgenes konkrete beføjelser er nævnt under de
forskellige kapitler i denne pjece.
Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde anmode et eller
flere efteruddannelsesudvalg om at udvikle en fælles
kompetencebeskrivelse eller en arbejdsmarkedsuddannelse på et bestemt
område inden for en tidsfrist.
Uddannelsesmateriale, der udvikles af efteruddannelsesudvalgene, og
som finansieres helt eller delvist af staten, tilhører
Undervisningsministeriet.
Efteruddannelsesudvalgene indberetter de fælles
kompetencebeskrivelser, herunder arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag
til et centralt informationssystem for erhvervsrettet voksen- og
efteruddannelse, som der er adgang til fra UVM's hjemmeside.
Sammensætning og godkendelse
Det er arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationerne, der nedsætter
efteruddannelsesudvalgene inden for større områder, som tilsammen skal
dække arbejdsmarkedsrelevant kompetenceudvikling. Arbejdstagernes og
arbejdsgivernes hovedorganisationer udpeger udvalgene, som skal have et
lige stort antal medlemmer fra hver side. Udvalgene vælger en formand
og en næstformand blandt sine medlemmer.
Det er REVE, der godkender oprettelse, nedlæggelse og opsplitning af
efteruddannelsesudvalg samt sammenslutning af efteruddannelsesudvalg med
faglige udvalg ved erhvervsuddannelser.
3. Lokale uddannelsesudvalg
Nedsættelse og opgaver
Alle institutioner for erhvervsrettet uddannelse skal nedsætte et
eller flere lokale uddannelsesudvalg, der tilsammen skal rådgive inden
for det område, der er dækket af de fælles kompetencebeskrivelser,
som institutionen er godkendt til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelser
inden for. Øvrige uddannelsesinstitutioner kan ligeledes nedsætte
lokale uddannelsesudvalg.
Et lokalt uddannelsesudvalg har to hovedopgaver. Det skal rådgive
institutionen i spørgsmål, der vedrører de uddannelser, der ligger
inden for udvalgets område, og det skal medvirke til, at der er godt
samarbejde mellem institutionen og det lokale arbejdsmarked. De lokale
uddannelsesudvalg kan beslutte at lægge sig sammen med de lokale
uddannelsesudvalg ved erhvervsuddannelserne.
Sammensætning
Medlemmerne af et lokalt uddannelsesudvalg udpeges af de relevante
efteruddannelsesvalg - efter indstilling fra organisationernes lokale
afdelinger - og af institutionen. De medlemmer, der udpeges af
efteruddannelsesudvalgene, skal have flertal i udvalgene, og
arbejdsgivere og arbejdstagere skal være ligeligt repræsenteret.
Medlemmerne skal så vidt muligt have tilknytning til det geografiske
område, som institutionens udbud henvender sig til. Udvalgene vælger
selv deres formand.
En repræsentant for institutionens ledelse og for institutionens lærere
tilforordnes udvalget. En repræsentant for arbejdsformidlingen kan
tilforordnes udvalget.
Bilag 1
Uddannelser på REVE-området
- Arbejdsmarkedsuddannelser efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser
m.v., dog undtaget Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU)
- Enkeltfag på erhvervsuddannelserne efter lov om åben uddannelse
- Deltidsuddannelser efter lov om åben uddannelse på niveau med
erhvervsuddannelser og enkeltfag herfra
- Enkeltfag på landbrugsuddannelserne efter lov om åben uddannelse
- Enkeltfag på fodterapeutuddannelsen efter lov om åben uddannelse
- Enkeltfag på de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser
efter lov om åben uddannelse
- Deltidsuddannelser ved social- og sundhedsuddannelserne efter lov
om åben uddannelse og enkeltfag herfra
- Merituddannelsen på pædagogisk grunduddannelse efter lov om åben
uddannelse
- Individuel kompetenceafklaring (IKA) efter lov om
arbejdsmarkedsuddannelser m.v. og kompetenceafklarende forløb m.v.
som led i grunduddannelse for voksne (GVU) efter lov om
erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse
(videreuddannelsessystemet) for voksne
- Taxi-kurser i henhold til Færdselsstyrelsens bekendtgørelse
nr.220 af 31. marts 2000 om taxikørsel m.v.
Bilag 2
Overgangsbestemmelser vedrørende udbud
1. Udbud af arbejdsmarkedsuddannelser til videregående teknikere
Uddannelsesinstitutioner, der den 31. december 2003 var godkendt til
at udbyde arbejdsmarkedsuddannelser udviklet til videregående
teknikere, herunder laboranter, kan i en periode fortsætte med at
udbyde disse. Uddannelserne skal være afsluttet senest 31. december
2005, og indtil da kan uddannelsesplanerne forlænges og revideres.
Undervisningsministeren kan forlænge udbudsretten, dog maksimalt så længe,
at uddannelserne er afsluttet senest 31. december 2008.
2. Udbud af enkeltfag uden godkendelse til udbud af den grundlæggende
erhvervsrettede uddannelse
En institution for erhvervsrettet uddannelse, der udbyder en
arbejdsmarkedsuddannelse, der erstattes af et identiske enkeltfag, som
er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse, kan i en periode blive
godkendt til at udbyde enkeltfaget, selv om institutionen ikke er
godkendt til den grundlæggende erhvervsrettede uddannelse, som
enkeltfaget er en del af. Godkendelsen gives således, at uddannelserne
skal være afsluttet senest 31. december 2008.
Godkendelsen forudsætter at
- institutionen udbød arbejdsmarkedsuddannelsen den 31. december
2003, hvis der er tale om en arbejdsmarkedsuddannelse, der erstattes
af det identiske enkeltfag ved overgangen til det nye AMU-koncept
- at institutionen udbyder arbejdsmarkedsuddannelsen på det
tidspunkt, hvor den erstattes af et identisk enkeltfag, hvis der er
tale om en arbejdsmarkedsuddannelse, der er udviklet efter det nye
AMU-koncept
Det er undervisningsministeren, der i særlige tilfælde og efter at
have fået en udtalelse fra REVE, kan give godkendelsen, og som kan
tilbagekalde godkendelsen, hvis der ikke længere er behov for den,
eller hvis institutionen ikke længere opfylder de faglige og pædagogiske
forudsætninger for udbuddet.
3. Udbud af arbejdsmarkedsuddannelser uden godkendelse til at udbyde
samtlige arbejdsmarkedsuddannelser i en kompetencebeskrivelse og udbud
af enkeltfag uden godkendelse til at udbyde den grundlæggende
erhvervsrettede uddannelse
Udbydere, der ikke er institutioner under Undervisningsministeriet
eller social- og sundhedsskoler, kan eventuelt godkendes til at udbyde
- bestemte arbejdsmarkedsuddannelser, selv om udbyderen ikke er
godkendt til at udbyde samtlige arbejdsmarkedsuddannelser i en
kompetencebeskrivelse
- enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskrivelse, som
erstatter bestemte identiske arbejdsmarkedsuddannelser, selv om
udbyderen ikke er godkendt til at udbyde den grundlæggende
erhvervsrettede uddannelse
En eventuel godkendelse forudsætter, at udbyderne var godkendt til
at udbyde de bestemte arbejdsmarkedsuddannelser den 1. maj 2003.
Det er undervisningsministeren, der bestemmer, om udbyderne kan
godkendes, og som kan tilbagekalde godkendelsen, hvis der ikke længere
er behov for den, eller hvis udbyderen ikke længere opfylder de faglige
og pædagogiske forudsætninger for udbuddet.
Denne side indgår i publikationen "AMU under forandring - om
reformen fra 2004" som hele publikationen
© Undervisningsministeriet 2003
|