Forord

Denne rapport er et resultat af Det Nationale Kompetenceregnskabs (NKR) arbejde med at indkredse og præcisere kompetencer, der er relevante for et sådant regnskab. Bidragene i rapporten er skrevet af en række forskere, som hver på deres felt besidder speciel indsigt, der har sat dem i stand til at give spændende og vægtige bidrag til, hvordan de valgte kompetencer kan forstås.

Danmark deltager sammen med 11 andre lande i OECD-projektet Definition and Selection of Competencies (DeSeCo). I projektet er ekstraheret en række nøglekompetencer, som ser ud til at udgøre en fællesmængde i de pågældende landes kompetencepolitik og generelle satsning ved årtusindskiftet. Det er disse kompetencer, NKR har bedt forskerne om at arbejde med.

NKR valgte, af hensyn til det videre arbejde, at bede forskerne om at strukturere deres bidrag efter en fælles vejledende opgavedisposition (se bilag 3). Bidragene følger i varierende udstrækning denne disposition, og NKR har ikke redigeret i, eller søgt nogen indholdsmæssig harmonisering af de enkelte bidrag. Ansvaret for de enkelte bidrag ligger derfor hos de pågældende forskere.

I Danmark har vi indtil videre valgt at tage udgangspunkt i OECD/DeSeCo-nøglekompetencerne ved udviklingen af Det Nationale Kompetenceregnskab.

Det videre arbejde med kompetencerne baserer sig på en metodik, hvor en håndfuld af kompetencerne først søges videreudviklet. Der er tale om aktiviteter rækkende fra yderligere indholdsbestemmelse, indikatorudvikling til måling af kompetencen via statistisk dataopsamling. På baggrund af erfaringerne med operationalisering og dataopsamling vil arbejdet senere blive udvidet med flere af kompetencerne. I udviklingsarbejdet prioriteres endvidere internationale samarbejdsrelationer, da der både i OECD og EU som i enkelte lande (f.eks. Norge) arbejdes med lignende problemstillinger.

Der er i dag ikke nogen alment anerkendt definition af begrebet ”nøglekompetence”, men diskussionen om det kan ses som udtryk for et ønske om at få defineret nogle generelle kompetencer hvis gyldighed rækker ud over den bestemte kontekst, hvori de erhverves. Der er med andre ord tale om kompetencer, som antages at have en bred gyldighed og som er af stor vigtighed for at kunne navigere i såvel det civile som i det professionelle liv. Dermed bliver nøglekompetencerne i en række sammenhænge også forudsætninger for at anvende faglige kompetencer i arbejdslivet. F.eks. anvender man sin sociale kompetence, som er identificeret som en af nøglekompetencerne i det moderne arbejdsliv, i samarbejdet med andre, uanset hvilken specifik faglig sammenhæng, der er tale om. Og man anvender f.eks. sin læringskompetence, når man skal fungere med skiftende opgaver, teknologi og organisering.

Det er en af de store forskelle på industrisamfundets arbejdsliv og vidensamfundets, at produktionsprocesserne fordrer såvel faglige kompetencer som nøglekompetencer hos hele arbejdsstyrken.

Danmarks konkurrenceevne er i vid udstrækning afhængig af uddannelsessystemernes og virksomhedernes evne til at udvikle kompetencer i en livslang læringsproces. Det kommende Nationale Kompetenceregnskab skal følge denne udvikling, sammenligne Danmark med andre lande, og bidrage til en levende debat.

Det er håbet, at denne rapport bliver et vigtigt bidrag til forståelsen af og debatten om nøglekompetencer i vidensamfundet. Et dansk og engelsk ekstrakt af publikationen vil blive offentliggjort på Det Nationale Kompetenceregnskabs hjemmeside www.nkr.dk.

Roland Svarrer Østerlund

Uddannelsesstyrelsen, Undervisningsministeriet

Denne side indgår i publikationen "Nøglekompetencer - forskerbidrag til Det Nationale Kompetenceregnskab" som forord
© Undervisningsministeriet 2003