   |
|
![[ Undervisningsministeriets logo ]](images/stdlogo.gif)
Nøglekompetencer - forskerbidrag til Det Nationale Kompetenceregnskab
Bilag
Bilag 1, Kreativ & innovativ kompetence II Bilag 2, Kreativ & innovativ kompetence II Bilag 3
Bilag 1, Kreativ & innovativ kompetence II
I den traditionelle erhvervsøkonomi (teoretisk i dag kaldet den neoklassiske) arbejdes der med brancher, der typisk betegnes som den primære sektor (landbrug, minedrift, fiskeri osv.), den sekundære sektor (industri, produktion osv.) samt den tertiære sektor (service, offentlig administration osv.) I den neoklassiske økonomi foretrækkes det at betragte informationsøkonomien som tilhørende den tertiære sektor, selvom man i statistikker og brancheorganisationer kan se andre opfattelser. Måske er praksis vigtigere end teori, men for at få et teoretisk fundament for diskussionen, og dermed måske også et bidrag til praksis, er det efter en del kritik overfor neoklassisk teori nødvendigt med en mere grundlæggende refleksion. To af dem, der har forsøgt noget sådant, er Max Boisot og Manuel Castells. Den første med udgangspunkt i teori og praksis om produktionsfunktionen og ”informationsrum”, den anden med udgangspunkt i teori og praksis om netværk og ”det informationelle samfund”. Max Boisot’s teori udspringer af en metaforisk brug af den klassiske produktionsfunktion, hvor produktionsmængden (P) af en vare er en funktion, hvori arbejdskraft (A) og kapital (K) indgår, ofte afbildet således: P = f(A,K). Og som figur:
Bevæger man sig på denne kurve skabes den samme produktionsmængde, men med varierende sammensætninger af Arbejdskraft og Kapital. Kurven kaldes en Isokvant, fordi mængden er konstant. Gennem spring I teknologi og viden kan da springe til en anden Isokvant med højere produktivitet, produktionen bliver mere effektiv des mere isokvanterne nærmer sig nulpunktet. Dvs. med stadig mindre brug af Arbejdskraft og Kapital kan der opnås den samme eller mere produktionsmængde. Bagved denne produktionsfunktion ligger en mere fundamental relation, nemlig mellem Tid/Rum og Energi. Dvs. brug af tid og rum kan udveksles med energi. Igen tilstræbes en forbedring af dette udvekslingsforhold I retning af nulpunktet, hvor vi med mindst mulig brug af tid, rum og energi får den samme eller større mængde arbejde. Forbrug af tid, rum og energi bliver til arbejde. Max Boisot slår disse elementer (fra den neoklassiske teori) sammen til en dimension, som han kalder fysiske faktorer. Overfor disse sætter han data, således at vi får en ny produktionsfunktion, hvor det der produceres er information. Denne tankegang kan illustreres således:
Med andre ord hævder Boisot (metaforisk, men også - som hypotese - i den objektive og subjektive virkelighed), at vi kan lave isokvanter af information I rummet mellem de fysiske faktorer og data. Men dermed er det nødvendigt at få fastlagt dimensionen Data. Og dette gør Boisot gennem følgende tre dimensioner:
Informationsrummet kommer til at se sådan ud, figur 1.:
For at illustrere de tre dimensioners samspil kan følgende bruges: Det epistemologiske rum, Kodning - Abstraktion:
Det kulturelle rum, Kodning - Diffusion:
Det Brugelige Rum (”Utility-Space”), Abstraktion - Diffusion:
Dermed bliver Data-dimensionen til et InformationsRum, der kan udveksles med de fysiske faktorer. Og vor hypotese er nu, at det netop er i dette InformationsRum, at en virksomhed, en institution, branchen, en nation, en region skal findes. Men dermed stiller vi også spørgsmålet: Holder den neoklassiske teori for denne udveksling? Hvis ikke, hvori består da informationsrummet og udvekslingen, hvis der er nogen. Det er vor foreløbige hypotese, at den neoklassiske teori ikke holder og at der må findes andre udvekslingsformer ende de rent økonomiske. Man kan måske sige det på den måde, at dersom man bliver I det flade rum, Data-Fysiske Faktorer, da holder den neoklassiske tankegang, men dersom man bevæger sig ud i de tre dimensioner, da skal vi finde andre tolkninger for samspillet med informationsrummet og de fysiske faktorer. Men det vigtige er, at værdien af information kan placeres i dette rum og at den opstår gennem bevægelse gennem rummet. Ligeledes er det vigtigt at vi herigennem får en mulighed for at bestemme Tele, IT og IKT branchen på sin nye hjemmebane og ikke kun på den neoklassiske økonomis bane. Samtidig er det vigtigt at forstå Max Boisot’s tanke, at værdi i informationsrummet skabes gennem bevægelse i dette rum, ikke gennem at skabe et fast produkt, en fastlåst information. Dette forløb indikerer at skabelsen af ny viden effektivt aktiverer alle tre dimensioner i I-Space, men at der er en tendens til at den følger en særlig sekvens, den sociale læringscyklus (SLC). De seks faser i SLC er følgende (illustreret ved fig. 2):
I fig. 2 er tegnet det som Boisot kalder den ideale model for skabelse af ny viden i InformationsRum.
Deltagere i Den Sociale Lærings CyklusE-grupperne håndterer specielt de tre sidste faser i form af
at være divergers, værdiudnyttende. Samtidig kan de fungere
som iagttagere af hele rummet udefra
Værktøjer i Den Sociale Lærings Cyklus (internt) KUBUS-arenaer
Værktøjer i Den Sociale Lærings Cyklus (externt) PBL - Problembaseret Læring
Bilag 2, Kreativ & innovativ kompetence II
Den nye økonomis produktionsproces medfører en ny arbejdsdeling, der er karakteristisk for det nye informationelle paradigme. Typologien drejer sig om tre dimensioner:
Vi får så følgende opdeling: Værdi-skabelse: De aktuelle opgaver, der udføres i en given arbejdsproces. Disse opgaver er de fundamentale i enhver produktion, det være sig af produkter, processer eller services:
Relations-skabelse: Forholdet mellem en given organisation og dens omgivelser, inkl. andre organisationer. Behov for og kapacitet til at sørge for, at enhver opgave og dens udfører kan kobles sammen med andre arbejdere i realtid, det være sig indenfor organisationen såvel som udenfor i hele systemet. Her er der tre fundamentale arbejdsopgaver:
Beslutnings-skabelse: Forholdet mellem ledere (“managers”) og medarbejdere i en given organisation eller et givet netværk. Disse giver input til beslutnings-processerne:
DeltagereI denne model fungerer P- og K-grupperne fungerer som værdi-skabere
Bilag 3Følgebrev om opgavebeskrivelseIntroduktion til NKR´s arbejde samt opgavedisposition
FormålUdviklingen af et Nationalt kompetenceregnskab (NKR) udspringer af et samfundsmæssigt behov for at kunne følge den samlede kompetenceindsats og identificere behov for udvilingen af de menneskelige ressourcer i arbejdslivet og uddannelsessektoren. Overordnet er formålet med NKR at:
Det Nationale Kompetenceregnskab er et tværministerielt projekt med deltagelse af Undervisningsministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling samt Økonomi- og Erhvervsministeriet. Derfor orienterer arbejdet med det nationale kompetenceregnskab sig imod de fire ministeriers respektive politikområder og disses samspilsflader.
SucceskriterierEt af succeskriterierne for NKR er, at det lykkes at stimulere og løfte debatten om kompetencer i Danmark. NKR udvikles bl.a. derfor i en sekvens, startende med et individfokus, hvor der løbende skabes resultater, som kan debatteres med såvel offentlighed som eksperter. Begge typer kommunikationen har endvidere til formål at sikre relevante inputs til den videre udvikling af NKR. Et andet succeskriterie er, at danske beslutningstagere vedrørende kompetencepolitik anvender NKR´s opgørelser og redegørelser som både inspiration til og grundlag for nye tiltag og ser NKR som det centrale beslutningsgrundlag for den nationale kompetencepolitik Et tredje succeskriterie er, at NKR opnår international anerkendelse som et policy-instument for national kompetenceudvikling. Dette søges bl.a. opnået gennem tæt faglig kontakt med først og fremmest OECD men også EU og de øvrige nordiske lande.
Kompetencekortlægningsproces og modeludviklingFor at kunne udvikle en konsistent kompetenceregnskabsmodel er det afgørende at operere med en grundlæggende kompetencebegrebsforståelse, der er hensigtsmæssig til at systematisere de konkrete kompetencer og indikatorer, som indgår i selve regnskabet. Udgangspunktet for Sekretariatet for Det Nationale Kompetenceregnskab har været - og er fremdeles - at nå frem til en kompetenceforståelse, der har fokus på individets evne til i handling at imødekomme de krav og udfordringer, det møder i det professionelle liv. NKR har valgt at benytte vores involvering i et stort OECD kompetencekortlægningsprojekt som startskuddet til udviklingen af en egentlig regnskabsmodel.
OECD/Definition and Selection of CompetenciesAdskillige OECD-lande arbejder med kompetenceopgørelser. OECD er i gang med et udviklingsprojekt, Definition and Selection of Competencies (DeSeCo), der har til formål at bistå medlemslandene med udvikling af relevante kompetencebegreber og -udviklingsred-skaber, herunder indikatorbaseret benchmarking. NKR er Danmarks repræsentant i dette projekt, der - som NKR - i første omgang har fokus på individniveauet. DeSeCo har i de sidste par år arbejdet med en teoretisk konceptualisering af kompetencebegrebet. Endvidere har man gennemført en empirisk baseret kortlægning af 12 OECD-landes forståelse af og satsning på udvikling af nøglekompetencer. Et væsentligt led i det teoretiske arbejde bestod i at foretage kvalificerede afgrænsningsvalg i forhold til en anvendelsesorienteret teoretisk /konceptuel (for)forståelse af kompetencebegrebet som sådan. En række internationale forskere med hver deres forskellige faglige baggrund, har for DeSeCo igennem et længere udviklingsarbejde nået frem til en fælles tværvidenskabelig forståelse af centrale elementer i en konceptuel kompetencekategorisring. DeSeCo opererer som resultat af ovenstående proces med 3 metakompetencer som analytisk systematik til forståelse af centrale og målbare nøglekompetencer:
Disse metakompetencer opfattes som de empirisk udpegede nøglekompetencers konceptuelle ophav, hvilket er fastholdt af DeSeCo efter studier af deltagerlandenes udredning af egen kompetencesatsning. I den empirisk baserede del af DeSeC´s arbejde foretages en slags ekstrahering eller sammenfatning af 10 nøglekompetencer ud af de involverede landes bidrag. Ved nøglekompetencer forstås kompetencer, som fordres af alle på arbejdsmarkedet, om end i variabelt omfang. Nøglekompetencerne fordres for at få de faglige kompetencer i spil og bliver derfor forudsætning for fortsat udvikling af individets kompetencer i arbejdslivet. Nøglekompetencer udvikles både i uddannelsessystemet, på arbejdsmarkedet og i det civile liv.
Tilløb til en kompetencedefinitionDet arbejde, der har fundet sted i DeSeCo af såvel teoretisk som praktisk karakter har understreget, at der ikke findes en alment accepteret, teoretisk funderet definition af kompetencer eller nøglekompetencer. I de forskellige bidrag, der har indgået i arbejdet, bruges kompetencebegrebet løst defineret som evnen til at tænke, handle og lære. De eksperter, der har været inddraget i arbejdet er imidlertid enige om at definere kompetencer som noget, der i det mindste i et vist omfang kan læres.
NKR´s nøglekompetencerNKR projektgruppen har fundet det hensigtsmæssigt at bygge videre på DeSeCo-nøglekompetencerne som struktur for en første oparbejdning af en kompetenceregnskabsmodel med tilhørende indikatorudvikling. Vi har taget hul på at vurdere disse nøglekompetencer i dansk sammenhæng og undersøge, hvilke eksisterende opgørelser m.v., der belyser den enkelte kompetence eller delelementer af den samt på at vurdere behovet for yderligere indikatorudvikling. Vi har indtil videre fundet det hensigtsmæssigt at reducere antallet af kompetencer med en (Værdikompetence) og lægge en anden (Kreativ og innovativ kompetence) til. De 10 nøglekompetencer i NKR er herefter:
Disse kompetencer vil eventuelt kunne suppleres med yderligere kompetencer og enkelte vil muligvis kunne vælges fra eller lægges sammen i erkendelse af at kompetencens relevans i en dansk kontekst. Grundstammen forventes dog at ligge fast, da den pt. er bedste bud -eneste eksisterende af sin art - på et grundlag for mulige fremtidig internationale sammenligninger/bechmarking på kompetencer. På nuværende tidspunkt foreligger der en samlet regnskabsmodelbetragtning, der er vedlagt som et separat papir. Modellen skaber dermed en samlet logik for de 10 individuelle kompetencer. NKR modellen opererer overordnet med tre analytiske arenaer: Arbejdslivet, uddannelse/forskning og det civile liv.
Udkast til disposition for opgavenPå nuværende tidspunkt foreligger en række mere eller mindre veldefinerede kompetencer. Med henblik på at gøre disse kompetencer operationelle i forhold til at indgå i et kompetenceregnskab er det nødvendigt at kompetencerne indholdsbestemmes nærmere og beskrives i en form der muliggør måling af kompetencen. Det er i denne forbindelse væsentligt at kompetencen beskrives i en dansk kontekst idet det ikke umiddelbart kan forudsættes at en given kompetence har det samme indholdsmæssige udtryk i alle lande. Vi vil senere i præcisere opgavebeskrivelsen, men foreløbig forestiller vi os, at beskrivelsen af kompetencen nærmere bestemt kan indeholde:
Du bedes endvidere overveje, hvorvidt du finder antallet af kompetencer dækkende, herunder om der evt. er grundlag for at sammenlægge nogle kompetencer og /eller udvide kompetencelisten med nye kompetencer Dit bidraget bør så vidt praktisk fremkommeligt koordineres med øvrige bidrag i de tilfælde, hvor der er mulighed for overlap mellem de forskellige kompetencer.
|
| |||||||||||
| Til sidens top |
Denne side indgår
i publikationen: "Nøglekompetencer - forskerbidrag til Det
Nationale Kompetenceregnskab" som bilag.